Legislator Case Law & Legislation
B20110126505 DK

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om beregning af dagpengesatsen for selvstændige erhvervsdrivende

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

BEK Æ#LOKDOK05 2011 1265 Historic

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om beregning af dagpengesatsen for selvstændige erhvervsdrivende

BEK Æ#LOKDOK05 2011 1265 Historic

§ 1

I bekendtgørelse nr. 358 af 27. april 2011 om beregning af dagpengesatsen for selvstændige erhvervsdrivende foretages følgende ændringer

1.

Indledningen affattes således

I medfør af § 51 a, § 52 f, § 74 b, stk. 4, § 74 l, stk. 8, og § 95 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 838 af 4. juli 2011, fastsættes efter forhandling med Beskæftigelsesrådet

2.

Efter § 6 indsættes

Dagpengesats til ledige medlemmer under 25 år

§ 6 a.

Et medlem under 25 år har ret til dagpenge beregnet efter § 48, jf. §§ 47 og 70, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2.

Et medlem, som har haft 26 ugers sammenlagt ledighed, får dagpenge, der svarer til 50 pct. af højeste dagpenge, jf. §§ 47 og 70, indtil medlemmet har haft 104 ugers sammenlagt ledighed, hvis medlemmet ikke har gennemført en uddannelse, der giver ret til at blive optaget i en a-kasse, jf. § 41, stk. 1, nr. 3, litra b, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Det gælder dog ikke et fuldtidsforsikret medlem, der som lønmodtager inden for 3 år har fået indberettet mindst 3.848 løntimer i henhold til lov om et indkomstregister eller i en tilsvarende periode har udøvet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, jf. bekendtgørelse om drift af selvstændig virksomhed, eller et deltidsforsikret medlem, der som lønmodtager inden for 3 år har fået indberettet mindst 2.565 løntimer i henhold til lov om et indkomstregister.

Stk. 3.

Et medlem, som har haft 26 ugers sammenlagt ledighed og deltager i tilbud efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, får dagpenge, der svarer til 50 pct. af højeste dagpenge, jf. §§ 47 og 70, jf. dog stk. 6, hvis medlemmet ikke har gennemført en uddannelse, der giver ret til at blive optaget i en a-kasse, jf. § 41, stk. 1, nr. 3, litra b, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Det gælder, selv om medlemmet har haft beskæftigelse som nævnt i stk. 2.

Stk. 4.

Et medlem, som har haft 26 ugers sammenlagt ledighed og deltager i tilbud efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, får dagpenge, der svarer til 82 pct. af højeste dagpenge, jf. §§ 47 og 70, jf. dog stk. 6, hvis medlemmet har gennemført en uddannelse, der giver ret til at blive optaget i en a-kasse, jf. § 41, stk. 1, nr. 3, litra b, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 5.

Opgørelse af forbrug af ydelsesperioder i stk. 2-4 sker efter bekendtgørelse om beskæftigelseskrav for lønmodtagere og dagpengeperiode.

Det samme gælder for opgørelse af beskæftigelse i stk. 2, dog bortset fra bekendtgørelsens § 4.

Stk. 6.

Ved deltagelse i tilbud efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som har en sammenhængende varighed på under 4 uger, modtager medlemmet dog dagpenge efter stk. 1.

Stk. 7.

Et medlem, der får dagpenge efter stk. 2-4, og som fylder 25 år under sin deltagelse i tilbud om aktivering, får fra dette tidspunkt dagpenge beregnet efter § 48, jf. §§ 47 og 70, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

BEK Æ#LOKDOK05 2011 1265 Historic

§ 2

Bekendtgørelsen træder i kraft den 2. januar 2012.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →