Legislator Case Law & Legislation
B20110121105 DK

Bekendtgørelse om forhåndsmeddelelse m.v. af fødevarer med oprindelse i eller afsendt fra Japan

9 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (9)

Statutory Text (9 Articles)

BEK H#LOKDOK04 2011 1211 Historic

Bekendtgørelse om forhåndsmeddelelse m.v. af fødevarer med oprindelse i eller afsendt fra Japan

BEK H#LOKDOK04 2011 1211 Historic

1)

Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 961/2011 af 27. september 2011 om særlige importbetingelser for foder og fødevarer, der har oprindelse i eller er afsendt fra Japan efter ulykken på atomkraftværket i Fukushima, og om ophævelse af forordning (EU) nr. 297/2011, EU-Tidende 2011, nr. L 252, s. 10–15.

Ifølge art. 288 i EUF-Traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat.

Udstedelsen af denne bekendtgørelse er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke den nævnte forordnings umiddelbare gyldighed i Danmark.

BEK H#LOKDOK04 2011 1211 Historic

I medfør af § 49, § 50, § 52, stk. 1 og 2 samt § 60, stk. 3, i lov om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse nr. 820 af 1. juli 2011 om fødevarer, fastsættes

Definitioner

Forhåndsmeddelelse

Kontrolbestemmelser

Straffebestemmelser

Ikrafttrædelsesbestemmelser

BEK H#LOKDOK04 2011 1211 Historic

§ 1.

I denne bekendtgørelse gælder følgende definitioner

1)

Ved et ”parti” forstås en mængde af en fødevare af samme type og forarbejdningsgrad, som fremgår af det dokument, som ledsager det.

Det skal endvidere hidrøre fra samme afsender, transporteres med samme transportmiddel, og være bestemt til en og samme modtager.

Endelig skal det præsenteres samlet for kontrol.

2)

Ved en ”importør” forstås en person eller virksomhed hjemmehørende i Danmark, som foranlediger import af fødevarer, og som har modtaget bekræftelse på, at aktiviteten er registreret hos fødevareafdelingen.

3)

Ved ”forordningen” forstås Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 961/2011 af 27. september 2011 om særlige importbetingelser for foder og fødevarer, der har oprindelse i eller er afsendt fra Japan efter ulykken på atomkraftværket i Fukushima, og om ophævelse af forordning (EU) nr. 297/2011.

BEK H#LOKDOK04 2011 1211 Historic

§ 2.

Importøren eller deres repræsentanter skal give forhåndsmeddelelse om ankomsten af hvert parti af de i forordningen omhandlede produkter til de kompetente myndigheder på grænsekontrolstederne for animalske produkter og til den fødevareafdeling, virksomheden hører under, for ikke animalske produkter.

Forhåndsmeddelelsen skal opfylde kravene i forordning (EU) nr. 961/2011.

Stk. 2.

Forhåndsmeddelelse efter stk. 1 skal gives senest to arbejdsdage forud for sendingens fysiske ankomst.

BEK H#LOKDOK04 2011 1211 Historic

§ 3.

Fødevarer, der er ulovlige iht. til forordningen, skal bortskaffes på sikker vis eller returneres til oprindelseslandet.

Fødevarer, der er ulovlige iht. til forordning (EF) nr. 882/2004 eller som ikke er blevet forhåndsmeddelt i overensstemmelse med § 2 i denne bekendtgørelse, skal behandles efter reglerne i forordning (EF) nr. 882/2004.

Stk. 2.

Fødevarestyrelsen fastsætter de nærmere vilkår for foranstaltninger truffet efter stk. 1, herunder for den dokumentation, som importøren af partiet skal fremlægge.

Stk. 3.

Alle udgifter til offentlig kontrol, herunder i forbindelse med foranstaltninger truffet efter stk. 1 og 2 påhviler importøren af partiet.

BEK H#LOKDOK04 2011 1211 Historic

§ 4.

Med bøde straffes den, der

1)

overtræder § 2 eller § 3, stk. 1, i denne bekendtgørelse, eller

2)

tilsidesætter vilkår fastsat i medfør af § 3, stk. 1.

Stk. 2.

Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis den ved handlingen eller undladelsen skete overtrædelse er begået med forsæt eller grov uagtsomhed, og der ved overtrædelsen er

1)

forvoldt skade på sundheden eller fremkaldt fare herfor eller

2)

opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre.

Stk. 3.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

BEK H#LOKDOK04 2011 1211 Historic

§ 5.

Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning straffes med bøde den, der overtræder følgende bestemmelser i forordningen

1)

artikel 2, stk. 2-5,

2)

artikel 3,

3)

artikel 4,

4)

artikel 7.

BEK H#LOKDOK04 2011 1211 Historic

§ 6.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 18. december 2011.

Stk. 2.

Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 231 af 25. marts 2011 om forhåndsmeddelelse m.v. af fødevarer med oprindelse i eller afsendt fra Japan.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →