Legislator Case Law & Legislation
B20110086405 DK

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse for Grønland om løbende obligatorisk efteruddannelse for advokater og advokatfuldmægtige

4 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (4 Articles)

BEK Æ#LOKDOK05 2011 864 Valid

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse for Grønland om løbende obligatorisk efteruddannelse for advokater og advokatfuldmægtige

BEK Æ#LOKDOK05 2011 864 Valid

§ 1

I bekendtgørelse nr. 1366 af 16. december 2009 for Grønland om løbende obligatorisk efteruddannelse for advokater og advokatfuldmægtige foretages følgende ændringer

1.

I § 2 indsættes som stk. 2

Stk. 2.

Deltager advokater eller advokatfuldmægtige, der har bestået juridisk kandidateksamen før den 1. januar 2010, og for hvem deltagelse i grunduddannelsen ikke er en betingelse for opnåelse af advokatbeskikkelse, kan sådan deltagelse dog anses for efteruddannelse.

2.

I § 3 indsættes som stk. 3

Stk. 3.

E-læring eller tilsvarende it-baseret undervisning kan udgøre efteruddannelse, hvis betingelserne i denne bestemmelse og i § 2 er opfyldt.

Den tid, hvor en underviser på et e-læringsforløb er til rådighed for kursusdeltagerne, kan anses for undervisningsvirksomhed, jf. § 5.

3.

§ 4, stk. 2, affattes således

Stk. 2.

For advokater regnes den første af den i stk. 1 nævnte periode på 3 år fra den 1. i den førstkommende måned efter opnåelse af beskikkelse, dog tidligst fra den 1. januar 2010.

For advokatfuldmægtige regnes den første 3-års periode fra den 1. i den førstkommende måned efter opnåelse af autorisation som advokatfuldmægtig, dog tidligst fra den 1. januar 2010.

4.

Efter § 6 indsættes

Kapitel 3 a

Rådgivning i advokatvagter og på retshjælpskontorer

§ 6 a.

Frivillig rådgivning i advokatvagter og på retshjælpskontorer, som ydes af advokatfuldmægtige, uden disse modtager vederlag for rådgivningen, anses for efteruddannelse omfattet af § 2, såfremt

1)

advokatvagten eller retshjælpskontoret er tilskudsberettiget, jf. § 84, stk. 5, i retsplejelov for Grønland,

2)

betingelsen i § 3, stk. 1, nr. 1, er opfyldt, og

3)

der foreligger en skriftlig erklæring, udstedt af retshjælpskontorets eller advokatvagtens ledelse, der dokumenterer den pågældendes deltagelse og omfanget heraf.

Stk. 2.

Rådgivningsvirksomheden kan dog maksimalt godskrives med 18 lektioner for hver 3-års periode i henhold til § 4.

5.

§ 7 affattes således

§ 7.

En advokat eller advokatfuldmægtig, der i løbet af den i § 4 nævnte 3-års periode overopfylder kravet i § 4 om 54 lektioners efteruddannelse af betydning for advokaterhvervet, kan overføre de overskydende lektioner til den efterfølgende 3-års periode.

Stk. 2.

Rådgivningsvirksomhed i henhold til § 6 a kan ikke overføres til den efterfølgende 3-års periode.

6.

§ 12 ophæves.

7.

Efter § 14 indsættes

§ 14 a.

Hvis en advokat ikke opfylder kravet om deltagelse i obligatorisk efteruddannelse af betydning for advokaterhvervet, kan Advokatrådet give den pågældende påbud om at gennemføre yderligere efteruddannelse inden for en af Advokatrådet fastsat frist.

Stk. 2.

Hvis en advokatfuldmægtig ikke opfylder kravet om deltagelse i obligatorisk efteruddannelse af betydning for advokaterhvervet, kan Advokatrådet give advokatfuldmægtigens principal påbud om, at advokatfuldmægtigen skal gennemføre yderligere efteruddannelse inden for en af Advokatrådet fastsat frist.

Udgiften hertil afholdes af principalen.

Stk. 3.

En frist efter stk. 1 eller 2 påvirker ikke de krav til efteruddannelse i den efterfølgende 3-års periode, der stilles efter bekendtgørelsens §§ 2-4.

BEK Æ#LOKDOK05 2011 864 Valid

§ 3

Deltagelse i kurser på grunduddannelsen, jf. § 2, stk. 2, i bekendtgørelse for Grønland om løbende obligatorisk efteruddannelse for advokater og advokatfuldmægtige, som affattet ved denne bekendtgørelses § 1, nr. 1, deltagelse i e-læring, jf. § 3, stk. 3, i bekendtgørelse for Grønland om løbende obligatorisk efteruddannelse for advokater og advokatfuldmægtige, som affattet ved denne bekendtgørelses § 1, nr. 2, og rådgivning i advokatvagter og på retshjælpskontorer, jf. § 6 a i bekendtgørelse for Grønland om løbende obligatorisk efteruddannelse for advokater og advokatfuldmægtige, som affattet ved denne bekendtgørelses § 1, nr. 4, som har fundet sted i perioden efter den 1. januar 2010, kan medregnes som efteruddannelse, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →