Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om oprettelse af erhvervsgrunduddannelser\n(Indberetningsportal for erhvervsgrunduddannelsen)
Statutory Text (3 Articles)
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om oprettelse af erhvervsgrunduddannelser
(Indberetningsportal for erhvervsgrunduddannelsen)
§ 1
I bekendtgørelse nr. 1158 af 20. december 1995 om oprettelse af erhvervsgrunduddannelser, som ændret ved bekendtgørelse nr. 989 af 6. august 2007, foretages følgende ændring
1.
Efter § 9 indsættes
§ 9a.
Til brug for indberetning og tilrettelæggelse af den enkelte elevs uddannelsesplan, skal kommunalbestyrelsen henholdsvis den tilrettelæggende institution anvende Undervisningsministeriets elektroniske indberetningsportal for erhvervsgrunduddannelsen, Egu-portalen.
Stk. 2.
Elevens uddannelsesplan skal være indberettet i portalen, inden eleven påbegynder en erhvervsgrunduddannelse.
Stk. 3.
Ændringer i en indberettet uddannelsesplan skal indberettes i portalen.
Stk. 4.
Alle oplysninger, som er relevante for den enkelte uddannelsesplan, skal indberettes i portalen.
Indberetningen skal altid indeholde følgende oplysninger
1)
Elevens navn og cpr-nummer.
2)
Elevens uddannelsesbaggrund og tidligere beskæftigelse.
3)
Uddannelsesplanens start- og slutdato.
4)
Uddannelsesplanens indhold.
§ 2
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2011.