Bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2011/2012 og om plantedække

Bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2011/2012 og om plantedække

§ 1.

Virksomheder, der har aktiviteter inden for planteavl, husdyravl, skovbrug eller kombinationer heraf, kan anmeldes til Plantedirektoratets register, jf. lovens § 2, stk. 3, hvis aktiviteterne medfører en årlig momspligtig omsætning, der overstiger 20.000 kr.

Stk. 2.

Virksomheder med de i stk. 1 nævnte aktiviteter, som har en årlig momspligtig omsætning, der overstiger 50.000 kr., skal anmeldes Plantedirektoratets register, jf. lovens § 2, stk. 2, hvis virksomheden

1)

har en samlet husdyrbesætning der overstiger 10 dyreenheder, eller

2)

husdyrtætheden overstiger 1,0 dyreenhed pr. ha, eller

3)

modtager mere end 25 tons husdyrgødning eller anden organisk gødning i planperioden 2011/2012.

Stk. 3.

Antallet af dyreenheder opgøres efter reglerne i bekendtgørelse nr. 1695 af 19. december 2006 om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v. (husdyrgødningsbekendtgørelsen).

§ 2.

Anmeldelse til Plantedirektoratets register kan ske via www.virk.dk, www.pdir.fvm.dk eller på en af direktoratet udarbejdet anmeldelsesblanket.

Stk. 2.

Registreringspligtige virksomheder, jf. § 1, stk. 2, og lovens § 2, stk. 2, skal anmeldes til registret i løbet af den planperiode, hvori registreringspligten indtræder.

Anmeldelse får virkning for planperioden 2011/2012.

Stk. 3.

Anmeldelse til registret for virksomheder omfattet af § 1, stk. 1, og lovens § 2, stk. 3, skal ske senest 31. juli 2012.

Anmeldelsen får virkning for hele planperioden 2011/2012.

Plantedirektoratet kan i særlige tilfælde registrere virksomheder med virkning for tidligere planperioder.

Stk. 4.

Registreringen gælder, indtil virksomheden anmoder om at blive afmeldt registret, eller virksomheden afmeldes registret.

I medfør af § 2, stk. 2, 3, 9 og 10, § 6, stk. 1 og 3-5, § 7, § 8, stk. 2, § 9, § 11, stk. 2, 4, 5, 6 og 7, § 11 a, stk. 2, § 12, stk. 1 og 2, § 13, stk. 2, § 14, stk. 3, § 17, § 18, § 21, § 22, stk. 5, § 24, § 24 a, § 26, stk. 1, § 26 a, stk. 1og 3, § 28 a, § 29, stk. 3, og § 32 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 415 af 10. maj 2011, og i medfør af § 1, stk. 2, i forvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1365 af 7. december 2007, § 1, stk. 3, i lov nr. 572 af 19. december 1985 om offentlighed i forvaltningen (Offentlighedsloven), som ændret ved lov nr. 552 af 24. juni 2005, samt efter forhandling med justitsministeren, fastsættes

Afsnit I

Indledende bestemmelser

Kapitel 1

Registrering

Kapitel 2

Forarbejdningsanlæg og forbrændingsanlæg

Afsnit II

Gødskning

Kapitel 3

Kvælstofnormer og kvælstofkvoter

Kvælstofnormer for landbrugsafgrøder, grønsager på friland og andre plantekulturer m.v.

Kvælstofkvoter

Særligt om brødhvede

Korrektion af kvælstofnorm ved forventet højere udbytte

Særligt om randzoneaftaler

Korrektion af kvælstofkvote i ekstreme vejrligstilfælde

Forøgelse af kvælstofkvote ved udlæg af yderligere efterafgrøder

Kapitel 4

Husdyrgødning m.v.

Beregning af besætningsstørrelse

Beregning af kvælstof i husdyrgødningsproduktionen

Opgørelse af virksomhedens lagerstatus af kvælstof i husdyrgødning m.v.

Særligt om afgasset biomasse og forarbejdet husdyrgødning

Beregning af forbrug af kvælstof

Virksomhedens lagerstatus af kvælstof i handelsgødning

Kapitel 5

Overdragelse

Afsnit III

Plantedække og andre dyrkningsrelaterede tiltag

Kapitel 6

Efterafgrøder og alternativer

Efterafgrøder

Overførsel af udlagte efterafgrøder

Alternativ opfyldelse af efterafgrødekravet

Kapitel 7

Dyrkningsrelaterede tiltag

Jordbearbejdning

Omlægning af fodergræs

Afsnit IV

Planlægnings- og regnskabskrav

Kapitel 8

Gødningsplanlægning samt gødningsregnskab

Kapitel 9

Gødningsleverandører

Kapitel 10

Nyregistrerede virksomheder

Afsnit V

Administrative bestemmelser

Kapitel 11

Kontrol, offentliggørelse, straf

Kontrolmyndigheder m.v.

Offentliggørelse

Straffebestemmelser

Ikrafttrædelse

§ 3.

Ved forarbejdningsanlæg forstås i denne bekendtgørelse et anlæg, der modtager husdyrgødning fra en eller flere husdyrproducenter, og som ved en teknisk forarbejdning af husdyrgødningen skaber produkter, der er forskellige fra det materiale, der tilføres anlægget med hensyn til tørstofindhold, sammensætning og koncentration af gødningsstoffer.

Stk. 2.

Ved forarbejdet husdyrgødning forstås i denne bekendtgørelse produkter fra et forarbejdningsanlæg, dog ikke afgasset biomasse, medmindre der sker en efterfølgende forarbejdning.

Forarbejdet husdyrgødning opdeles på baggrund af kvælstofindhold og -sammensætning i forskellige gødningstyper.

Forarbejdet husdyrgødning kan omfatte såvel organiske som uorganiske produkter.

§ 4.

Forarbejdningsanlæg skal anmeldes til Plantedirektoratets register for forarbejdningsanlæg, senest ved ibrugtagning.

Anmeldelsen skal indeholde oplysning om CVR-nr., navn og adresse på den virksomhed, der ejer anlægget, samt oplysning om anlæggets forarbejdningsproces og -kapacitet.

§ 5.

Ved forbrændingsanlæg forstås i denne bekendtgørelse et anlæg, der modtager husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning fra en eller flere husdyrproducenter, og som ved forbrænding omdanner husdyrgødningen eller den forarbejdede husdyrgødning til energi, røggasser og aske.

Stk. 2.

Forbrændingsanlæg skal miljøgodkendes i henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse om anlæg, der forbrænder affald.

§ 6.

Forbrændingsanlæg, der tilhører virksomheder registreret efter lovens § 2, skal på varmeveksleren være forsynet med en energimåler, der måler den producerede energimængde i kWh.

Energimåleren skal være kalibreret af et institut, der er akkrediteret hertil.

Stk. 2.

På forbrændingsanlæg tilhørende virksomheder registreret efter lovens § 2 skal der foreligge en opgørelse over den mængde og type af husdyrgødning, der tilføres forbrændingsanlægget, samt den producerede energimængde med angivelse af energimålerens visning.

Oversigten skal ajourføres dagligt i perioder, hvor der finder forbrænding sted.

Opgørelsen skal være påført virksomhedens CVR-nr. og planperioden.

Oversigten skal opbevares på virksomheden i 5 år.

Stk. 3.

På forbrændingsanlæg tilhørende virksomheder registreret efter lovens § 2 skal der ved enhver bortskaffelse eller anvendelse af forbrændingsaske udtages en repræsentativ kontrolprøve af forbrændingsasken.

Kontrolprøven skal udgøre mindst 100 gram aske og være påført dato for prøveudtagning.

Kontrolprøven og dokumentation for den samlede mængde af forbrændingsaske, der bortskaffes eller anvendes, skal opbevares på virksomheden i mindst 5 år og skal udleveres til Plantedirektoratet på anmodning.

§ 7.

Kvælstofnormer for landbrugsafgrøder og for grønsager på friland og andre plantekulturer, fremgår af bilag 1, tabel 1 og tabel 3.

Stk. 2.

Kvælstofnormen for den pågældende afgrøde skal fradrages forfrugtsværdi alt efter hvilken afgrøde, der er dyrket på arealet året før, jf. bilag 1, tabel 1 og 3.

Kvælstofnormen med fradrag af forfrugtsværdien kan ikke udgøre mindre end 0 kg. kvælstof.

Dyrkes en afgrøde, der ikke fremgår artsspecifikt af bilag 1, tabel 1 og tabel 3, skal fællesnormen for afgrødekategorien anvendes.

Efterafgrøder, jf. kapitel 6, har en kvælstofnorm på 0 kg kvælsstof pr. ha.

Stk. 3.

Kvælstofnormen for vandet sandjord, jf. bilag 1, tabel 1, kolonne 9, må kun anvendes, hvis det kan dokumenteres, at der er mindst 75 mm vand til rådighed, svarende til 750 m3/ha.

Stk. 4.

For afgrøder i bilag 1, tabel 3, for hvilke der ikke er fastsat en artsspecifik kvælstofnorm, samt for ”andre grønsager” anført i bilag 1, tabel 1, kan Plantedirektoratet efter ansøgning fastsætte en højere kvælstofnorm end anført i bilag 1, tabel 1 og tabel 3.

Ansøgningen skal indeholde dokumentation for, at der ud fra god dyrkningspraksis er behov for en højere kvælstofnorm.

§ 8.

Et areals kvælstofkvote opgøres på grundlag af den eller de afgrøder der dyrkes på arealet, dog på grundlag af den senest etablerede afgrøde, hvis arealet er sået om, fordi afgrøden er slået fejl.

Stk. 2.

Kvoten beregnes som arealet angivet i hektar med mindst én decimal ganget med den pågældende afgrødes kvælstofnorm for arealets jordtype med fradrag af angiven forfrugtsværdi.

Stk. 3.

For virksomheder, der ved aftale med en offentlig myndighed har forpligtet sig, eller i henhold til anden lovgivning er forpligtet til at tilføre en mindre mængde kvælstof end afgrødens kvælstofnorm med fradrag af angiven forfrugtsværdi, jf. bilag 1, tabel 1 og tabel 3, er det denne mindre mængde, der skal anvendes ved beregning af arealets kvælstofkvote.

§ 9.

En virksomheds samlede kvælstofkvote i planperioden beregnes som summen af kvoterne for virksomhedens arealer.

§ 10.

Ved dyrkning af de hvedesorter, der er nævnt i bilag 1, tabel 2, kan kvælstofnormen for hvede til brødfremstilling forøges med den i bilag 1, tabel 1, fastsatte kvælstofnorm til dyrkning af hvede til brødfremstilling, hvis ansøgning herom, jf. § 13, er imødekommet.

§ 11.

Kvælstofnormen for brødhvede, jf. § 10, kan tildeles arealer inden for en samlet arealgrænse på 41.670 ha.

Tildelingen kan ske efter ansøgning og er betinget af,

1)

at jordbruger i mindst 1 af de 2 foregående planperioder (høst 2010 og 2011) på jordbrugsvirksomheden har dyrket en hvedesort som angivet i bilag 1, tabel 2, at hveden er leveret til en grovvare- eller møllervirksomhed med henblik på brødfremstilling, og at den havde et proteinindhold på mindst 11,5 procent, et faldtal på mindst 275 samt en hektolitervægt på mindst 77,0 kg,

2)

at jordbruger for den aktuelle planperiode (høst 2012) har indgået kontrakt om dyrkning og levering af hvede fra jordbrugsvirksomheden til brødfremstilling, og

3)

at ansøgning modtages inden den dag, hvor der samlet er ansøgt for over 41.670 ha.

Stk. 2.

Jordbruger skal kunne dokumentere den i stk. 1, nr. 1, nævnte levering.

Dokumentationen skal indeholde oplysninger om hvedesorten, den leverede mængde hvede, proteinindholdet, faldtallet og hektolitervægten.

Dokumentationen kan være en faktura, en kvittering eller lignende.

Stk. 3.

Kontrakten, jf. stk. 1, nr. 2, skal indeholde oplysninger om

1)

navn, adresse og CVR-nr. på den jordbrugsvirksomhed, der leverer hvede til brødfremstilling,

2)

navn, adresse og CVR-nr. på den grovvare- eller møllervirksomhed, der aftager hvede til brødfremstilling,

3)

kontraktarealets størrelse (ha), den anvendte hvedesort og den mængde hvede, kontrakten omfatter,

4)

den planperiode kontrakten omfatter, og

5)

kontraktparternes skriftlige bekræftelse af kontrakten ved daterede underskrifter.

Stk. 4.

Den i stk. 2 og 3 nævnte dokumentation skal opbevares på jordbrugsvirksomheden i mindst 5 år og forevises på forlangende.

§ 12.

Tildeling af kvælstofnorm for brødhvede til nyetablerede jordbrugeres arealer og arealer erhvervet ved ejer- eller brugerskifte kan ske på de i § 11 nævnte betingelser, idet dokumentationskravet kan opfyldes ved anvendelse af dokumentation indhentet fra den tidligere ejer eller bruger.

Ved en nyetableret jordbruger forstås en person, som ikke tidligere har ejet eller drevet en jordbrugsvirksomhed.

§ 13.

Ansøgning om kvælstofnorm for brødhvede skal indsendes til Videncentret for Landbrug, Planteproduktion, Agro Food Park 15, Skejby, 8200 Århus N, på et skema udarbejdet af Plantedirektoratet.

Ansøgningsskemaet kan rekvireres hos Videncentret for Landbrug, eller hos Plantedirektoratet fra den 1. august 2011.

Ansøgningen skal indeholde grovvare- eller møllervirksomhedens attestation for den i § 11, stk. 1, nr. 2, indgåede kontrakt og skal tillige være dateret og underskrevet af ansøgeren.

Stk. 2.

Ansøgning om kvælstofnorm for brødhvede i planperioden 2011/2012 modtages på hverdage fra den 17. august 2011 til den 24. april 2012.

Ansøgninger modtaget inden den 17. august 2011 betragtes som modtaget den 17. august 2011.

Ansøgninger, der modtages efter kl. 16.30, betragtes som modtaget den efterfølgende hverdag.

Stk. 3.

Såfremt der allerede den 17. august 2011 modtages ansøgninger, hvor der samlet er ansøgt for over 41.670 ha og ansøgningerne i øvrigt opfylder betingelserne i § 11, vil de blive imødekommet efter en forholdsmæssig reduktion af det ansøgte areal.

Stk. 4.

Hvis ansøgningen mangler væsentlige oplysninger, vil den blive afvist uden yderligere behandling.

§ 14.

En afgrødes kvælstofnorm kan korrigeres, hvis det forventede udbytte afviger fra standardudbytterne i bilag 1, tabel 1.

Korrektionen foretages med korrektionsfaktoren i tabellens kolonne 14.

Korrektion i opadgående retning kan alene ske, hvis der foreligger dokumentation for, at der i tidligere planperioder er høstet højere udbytter af afgrøden på virksomheden end standardudbytterne for den pågældende afgrøde.

Dokumentationen skal bestå af faktura på salg af den pågældende afgrøde samt gødningsplanlægningen, jf. lovens § 21, der angiver arealet med den pågældende afgrøde.

Faktura på salg mellem registrerede virksomheder, jf. lovens § 2, kan ikke anvendes som dokumentation.

Ved dokumentation af tidligere opnåede høstudbytter for en afgrøde skal opgørelsen alene ske ud fra virksomhedens samlede salg af afgrøden i pågældende planperiode uden hensyn til jordtype, vanding, sorter eller proteinindhold.

Stk. 2.

Et forventet højere udbytte skal beregnes som et gennemsnit af de høstudbytter, der er opnået for den pågældende afgrøde inden for de sidste fem planperioder.

Høstudbyttet fra den forrige planperiode skal dog udelades af beregningen af forventet højere udbytte, hvis udbyttet først afsættes efter 24. april i planperiode 2011/2012.

Hvis der foreligger dokumentation for, at afgrøden har været dyrket i alle fem planperioder, kan det højeste og det laveste høstudbytte udelades ved beregningen af det forventede højere udbytte.

§ 15.

En virksomhed, der i perioden 20. oktober 2011 til og med 19. oktober 2012 har udlagt mindst 50 meter randzoner, kan korrigere kvælstofnormen til de marker, der indgår i virksomhedens efterafgrødegrundareal, jf. § 30, stk. 3, hvis mindst 90 pct. af den jord, langs virksomhedens naturlige eller i regionplanen højt målsatte vandløb og søer, der grænser op til ejede eller forpagtede arealer, som giver ret til støtte efter Det Europæiske Fællesskabs Rådsforordning 73/2009 af 19. januar 2009 (EUT 2009, L 30, s. 16), er udlagt til randzone, og hvis følgende vilkår er opfyldt

1)

Bredden af randzonen skal i hele perioden være mindst 10 meter målt fra vandløbets eller søens øverste kant.

2)

Randzonearealet skal udgøre mindst 0,1 ha.

Randzonebredder på over 20 meter indgår ikke i beregningen af randzonearealet.

3)

Randzonearealet skal i hele perioden opretholdes som græs- eller naturareal.

Er arealet ikke i forvejen udlagt som græs- eller naturareal, etableres der tæt og lavt plantedække udsået med højst 25 pct. kvælstoffikserende planter senest 20. oktober 2011.

Randzonearealet må ikke tilføres pesticider, jordforbedringsmidler eller gødning ud over den gødning, som afgræssende dyr afgiver.

Arealet må ikke jordbearbejdes.

4)

Udover de krav til efterafgrøder der følger af §§ 30 og 31, etablerer jordbrugsvirksomheden yderligere efterafgrøder i overensstemmelse med de angivelser, der fremgår af bilag 3, tabel 3.

Stk. 2.

Virksomheden kan supplere de i stk. 1 omhandlede randzonearealer med udlægning af randzoner langs andre vandområder, som ikke er omfattet af krav om 2-meter bræmme efter lov om vandløb, samt op ad kortlagte naturtyper i Natura 2000-områder.

Vilkårene i stk. 1, finder tilsvarende anvendelse på disse randzoner, idet dog randzoner langs Natura 2000-naturtyper, der ligger 10-30 meter fra området godt kan indgå i randzonearealet, hvis der ikke er befæstet areal inkl. veje mellem den kortlagte naturtype i Natura 2000-området og randzonen, og afstanden skyldes hegn, skel og lignende.

Stk. 3.

Tilmelding til deltagelse i randzoneordningen skal ske elektronisk senest den 24. april 2012 i forbindelse med indberetning af ansøgning om enkeltbetaling via www.virk.dk eller www.ferv.fvm.dk.

Ansøgningen skal indeholde oplysning om antallet af ha, der siden 20. oktober 2011 har været udlagt som randzone samt beliggenheden heraf.

§ 16.

Hvis der på grund af ekstreme vejrligstilfælde bortfyger eller udvaskes udbragt kvælstof fra en mark eller dele af en mark, kan virksomhedens kvælstofkvote forhøjes på grundlag af en erklæring fra en planteavlskonsulent, der er ansat i en landøkonomisk forening, eller fra en konsulent, der er godkendt hertil af Plantedirektoratet.

Stk. 2.

Erklæringen skal indeholde en begrundet forklaring på, hvorfor de pågældende marker afviger fra det normale.

Erklæringen indgives til Plantedirektoratet via www.pdir.fvm.dk eller afgives på en af direktoratet godkendt blanket, der fremsendes til direktoratet.

Erklæringen skal indgives eller fremsendes til direktoratet inden udgangen af planperioden.

Den yderligere tilførsel af kvælstof må først gennemføres, når direktoratet har godkendt erklæringen.

§ 17.

En virksomheds samlede kvælstofkvote kan forøges, hvis virksomheden udlægger efterafgrøder udover det krav til udlæg af efterafgrøder, der følger af § 30, samt de krav til udlægning af efterafgrøder, som virksomheden i henhold til anden lovgivning skal opfylde.

Stk. 2.

Kvoteforøgelsen beregnes på grundlag at den i bilag 4, tabel 1, anførte korrektionsfaktor pr. ha yderligere udlagt efterafgrøde.

Stk. 3.

Tilmelding til ordningen om forøgelse af kvælstofkvoten på basis af udlæg af ekstra efterafgrøder skal ske elektronisk senest den 24. april 2012 i forbindelse med indberetning af ansøgning om enkeltbetaling via www.virk.dk eller www.ferv.fvm.dk.

Tilmeldingen skal indeholde oplysning om antallet af ha, der udlægges ud over de ha, der følger af denne eller anden lovgivning, samt beliggenheden heraf.

Stk. 4.

Framelding fra ordningerne kan ske senest den 20. august 2012.

Frameldingen skal ligeledes foretages elektronisk via www.virk.dk eller www.ferv.fvm.dk.

§ 18.

Virksomhedens besætningsstørrelse i planperioden beregnes for hver husdyrart, staldsystem og besætningsnummer som antal årsdyr, eller det samlede antal producerede dyr i planperioden.

Virksomhedens besætningsstørrelse skal for alle andre dyrearter end kvæg kunne dokumenteres ved besætningsoptegnelser eller ved driftsbilag på leveringer af producerede dyr.

Opgørelsen af antal årsdyr eller antal producerede dyr skal foretages som anført i bilag 2, tabel 1.

§ 19.

Produktionen af kvælstof i husdyrgødning beregnes som antal årsdyr eller antal producerede dyr af de pågældende husdyrarter ganget med den i bilag 2, tabel 2, fastsatte norm for indhold af kvælstof i husdyrgødning for den pågældende husdyrart og i det pågældende staldsystem, uanset om dyrene går ude en del af planperioden.

Virksomhedens produktion af kvælstof i husdyrgødning beregnes som summen af produktionen af kvælstof i husdyrgødning fra hver af virksomhedens husdyrarter og staldsystemer i planperioden.

Stk. 2.

Fremgår husdyrarten eller staldsystemet ikke af bilag 2, tabel 2, skal produktionen af kvælstof i husdyrgødning beregnes på grundlag af normer for husdyrarten under kategorien »Andre dyrearter eller staldsystemer« i tabellen.

Antallet af dyreenheder skal opgøres som anført i § 1, stk. 3.

§ 20.

Ved korrektion af produktionen af kvælstof i husdyrgødning for afvigelser i ydelses- og produktionsniveau samt fodermængde og -sammensætning skal korrektionsformlerne i bilag 2, tabel 3, anvendes.

For hver kombination af husdyrart og staldsystem må der kun anvendes én af de i bilag 2, tabel 3, nævnte korrektionsformler.

Beregning af korrektionsfaktorer må kun ske på grundlag af oplysninger om virksomhedens drift.

Standardværdier for gram råprotein pr. foderenhed angivet i bilag 2, tabel 4, skal anvendes ved anvendelse af egen avl til fodring af egen kvægbesætning.

Ved blanding af foder til svin på basis af egen avl eller indkøbte foderstoffer, hvor indholdet af råprotein ikke fremgår af deklaration, skal standardværdier for gram råprotein pr. foderenhed angivet i bilag 2, tabel 5, anvendes.

Stk. 2.

Virksomhedens afvigelser i ydelses- og produktionsniveau samt fodermængde og -sammensætning skal dokumenteres ved driftsbilag.

Dokumentationen kan omfatte effektivitetskontrol, foderkontrol eller ajourførte foderplaner, der er baseret på indkøbs- og salgsbilag med slagteri, mejeri eller lignende virksomheder.

Dokumentationen skal mindst omfatte en sammenhængende periode på 12 måneder i perioden 15. september i forrige planperiode til 15. februar i indeværende planperiode.

Ved korrektion for afvigende vægt og alder skal dokumentationen dog omfatte oplysninger fra indeværende planperiode.

Stk. 3.

Den mængde kvælstof i husdyrgødning, der afsættes af udegående husdyr på arealer, der i henhold til anden lovgivning ikke må tilføres mere gødning, end der efterlades af husdyrene, kan trækkes fra virksomhedens produktion af husdyrgødning, jf. dog stk. 5.

Stk. 4.

Fra virksomhedens produktion af husdyrgødning kan endvidere fratrækkes den mængde kvælstof i husdyrgødning, der afsættes af udegående husdyr på arealer, der er omfattet af tilsagn om tilskud i medfør af bekendtgørelse nr. 140 af 10. marts 2005 eller tidligere bekendtgørelse om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, når der ifølge tilsagnet må tilføres et bestemt niveau kvælstof udover den mængde kvælstof i husdyrgødning, som afsættes af de udegående husdyr på arealerne.

Stk. 5.

Stk. 3 gælder ikke for arealer, der er omfattet af tilsagn om tilskud i medfør af bekendtgørelse nr. 187 af 20. marts 2003, nr. 84 af 12. februar 2004 eller nr. 140 af 10. marts 2005 om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, bekendtgørelse nr. 893 af 22. september 2005 om tilskud til miljøvenlig drift af vådområder, samt bekendtgørelse nr. 592 af 8. juni 2007 om tilskud til pleje af græs- og naturarealer.

For arealer, der er omfattet af tilsagn om tilskud i medfør af nævnte bekendtgørelser, og hvor der er forpligtelse til afgræsning, gælder dog, at husdyrgødningen kan fratrækkes, når arealernes kvælstofkvote er 0 kg kvælstof og afgræsning foretages med mindre end 0,2 dyreenheder pr. ha.

§ 21.

Virksomhedens lagerstatus af kvælstof i henholdsvis husdyrgødning, anden organisk gødning end husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning skal opgøres pr. 31. juli 2012.

Virksomhedens ultimolagre opgøres som lagerstatus fradraget den mængde kvælstof i husdyrgødning, anden organisk gødning end husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, der udbringes i perioden 1. august 2012 til 30. september 2012 til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december 2012.

Stk. 2.

Det samlede ultimolager af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning for virksomheder med en husdyrbesætning på over 30 dyreenheder må maksimalt svare til 50 pct. af den samlede mængde kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, der i planperioden er produceret og modtaget på virksomheden.

For virksomheder uden husdyrbesætning eller virksomheder med en husdyrbesætning på 30 dyreenheder og derunder må ultimolageret maksimalt svare til den samlede mængde kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, der i planperioden er produceret og modtaget på virksomheden.

Bestemmelserne om størrelsen af maksimalt ultimolager af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning gælder ikke for virksomheder, hvor dybstrøelse udgør mere end 75 pct. af gødningsproduktionen opgjort i kg kvælstof.

Stk. 3.

For virksomheder med produktion af konsumæg eller rugeæg med gødningstypen fast gødning, herunder dybstrøelse, jf. staldtyper i bilag 2, tabel 2, hvor det ikke er muligt at fjerne gødning før hønsene sættes ud, må ultimolageret af fast gødning, herunder dybstrøelse fra disse staldsystemer, maksimalt svare til den samlede produktion af fast gødning opgjort i kg kvælstof i indeværende planperiode og i den forudgående planperiode.

Stk. 4.

Blandinger af husdyrgødning og anden organisk gødning end husdyrgødning betragtes ved lageropgørelse som husdyrgødning.

Stk. 5.

Plantedirektoratet kan i ekstraordinære tilfælde og efter ansøgning tillade, at bestemmelserne i stk. 2 og 3 fraviges.

§ 22.

Indholdet af kvælstof i afgasset biomasse skal beregnes på grundlag af oplysninger om den mængde kvælstof i husdyrgødning, der er tilført biogasanlægget samt oplysninger om den mængde kvælstof i anden organisk gødning, der er tilført biogasanlægget, jf. § 25, stk. 6.

Alternativt kan biogasanlæg, der leverer afgasset biomasse til virksomheder omfattet af lovens § 2 eller til andre virksomheder med henblik på endelig brug i virksomheder omfattet af lovens § 2, få indholdet af kvælstof i afgasset biomasse bestemt ved analyse af repræsentative prøver foretaget mindst en gang i den planperiode, gødningen skal anvendes, jf. stk. 2.

Biogasanlægget skal opgøre den leverede mængde afgasset biomasse, som analysen gælder for.

Stk. 2.

Analyse af indhold af kvælstof i gødning skal foretages af et laboratorium, der er autoriseret hertil af Plantedirektoratet efter bekendtgørelse om autoriserede laboratorier, eller som er akkrediteret til udførelse af kemiske analyser af gødning af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond (DANAK) eller et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskrivere af European co-operation for Accreditation’s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse.

§ 23.

For det enkelte forarbejdningsanlæg gælder, at den totale mængde kvælstof i den forarbejdede husdyrgødning skal svare til den indgående totale mængde kvælstof.

Ligeledes skal den andel, der skal udnyttes, af den totale mængde kvælstof i forarbejdet husdyrgødning mindst svare til andelen, der skal udnyttes, af den indgående totale mængde kvælstof, jf. § 24, stk. 1, og § 25, stk. 4 og 5.

Stk. 2.

Producenter af forarbejdet husdyrgødning fastsætter ved salg eller afgivelse til en virksomhed registreret efter lovens § 2 det totale antal kg kvælstof i gødningen og den andel af det totale antal kg kvælstof, der skal udnyttes.

Stk. 3.

Producenter af forarbejdet husdyrgødning angiver ved salg eller afgivelse til andre virksomheder end de i stk. 2 nævnte og andre det totale antal kg kvælstof i henhold til deklaration, jf. lov om gødning og jordforbedringsmidler m.m.

Den andel af det totale antal kg kvælstof i gødningen, der forudsættes udnyttet, fastsættes af producenten.

Stk. 4.

Ved afbrænding eller afsætning til forbrænding, herunder afsætning ud af landet, af fiberfraktionen, der er fremkommet ved forarbejdning af husdyrgødning, skal den afsatte kvælstofmængde, der fratrækkes i gødningsregnskabet, dokumenteres.

Dette skal ske ved bilag fra vejning på brovægt og ved samtidig prøvetagning med henblik på analyse af kvælstofindholdet.

Stk. 5.

Ved beregning af forbruget af kvælstof i de gødningsfraktioner, der ikke afbrændes eller afsættes til forbrænding, herunder afsættes ud af landet, benyttes de i § 24, stk. 1, anførte andele af kvælstof.

§ 24.

Ved beregning af forbruget af kvælstof i husdyrgødning skal følgende andele af det totale indhold af kvælstof i gødningen anvendes

1)

svinegylle

75 pct.

2)

kvæggylle

70 pct.

3)

minkgylle

70 pct.

4)

fjerkrægylle

70 pct.

5)

ajle

65 pct.

6)

fast gødning

65 pct.

7)

dybstrøelse

45 pct.

8)

anden husdyrgødning

65 pct

9)

væskefraktion efter forarbejdning, hvor fiberfraktionen

afbrændes

85 pct.

Stk. 2.

Ved beregning af forbruget af kvælstof i forarbejdede husdyrgødningsprodukter beregnes den andel af det totale kvælstof i gødningen, der skal udnyttes, af den, der producerer den forarbejdede husdyrgødning, jf. § 23.

Stk. 3.

For blandinger af husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og anden organisk gødning end husdyrgødning, herunder afgasset biomasse, fastsættes den andel, der skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof, som anført i lovens § 12, stk. 3.

Stk. 4.

Ved forekomst af meget smitsomme husdyrsygdomme, der udløser krav om håndtering af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning således, at det nedsætter gødningsværdien, kan Plantedirektoratet tillade, at andelene i stk. 1-3 fraviges.

§ 25.

Indholdet af kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning og urea skal bestemmes ved analyse af repræsentative prøver efter retningslinjerne i § 22, stk. 2.

Analysen skal foretages mindst én gang inden for den planperiode, hvor gødningen skal anvendes.

Den mængde anden organisk gødning, som analysen gælder for, skal opgøres.

Stk. 2.

Uanset stk. 1 skal indholdet af kvælstof i spildevandsslam og komposteret husholdningsaffald m.m. bestemmes i overensstemmelse med bekendtgørelse om tilsyn med spildevandsslam m.m. til jordbrugsformål.

Stk. 3.

Den totale mængde kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning og urea beregnes som den mængde kvælstof i anden organisk gødning, som er leveret til virksomheden i planperioden.

Der skal dog korrigeres for primo- og ultimolagre, svarende til reglerne vedrørende handelsgødning, jf. § 26, stk. 1 og stk. 2.

Stk. 4.

Ved beregning af forbruget af kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning og urea skal følgende andele af det totale indhold af kvælstof i gødningen anvendes

1)

spildevandsslam

45 pct.

2)

komposteret

husholdningsaffald

20 pct.

3)

kartoffelfrugtsaft

50 pct.

4)

pressesaft fra

grøntpillefabrikation

40 pct.

5)

have- og parkaffald

0 pct.

6)

andre typer af anden

organisk gødning

40 pct.

Stk. 5.

I særlige tilfælde kan Plantedirektoratet efter ansøgning fra leverandøren godkende, at der ved beregning af forbruget af kvælstof skal anvendes en anden andel end anført i stk. 4.

Stk. 6.

Virksomheder, der modtager anden organisk gødning end husdyrgødning, skal have en dateret og underskrevet opgørelse fra leverandøren som dokumentation for typen, mængden og det totale indhold af kvælstof i gødningen samt dato for levering.

§ 26.

Virksomhedens lagerstatus af kvælstof i handelsgødning skal opgøres pr. 31. juli 2012.

Virksomhedens ultimolager af kvælstof i handelsgødning opgøres som lagerstatus fradraget den mængde kvælstof i handelsgødning, der udbringes i perioden 1. august 2012 til 30. september 2012 til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december 2012.

Stk. 2.

I opgørelsen af ultimolageret skal samtlige af virksomhedens lagre af handelsgødning medregnes, uanset om handelsgødningen er oplagret på virksomheden eller et andet sted.

Stk. 3.

Ved salg eller afgivelse af handelsgødning skal der foreligge dokumentation i form af faktura eller lignende dateret driftsbilag på den solgte eller afgivne mængde kvælstof.

§ 27.

Virksomheder, som før udløbet af en planperiode ophører med at eje eller have brugsretten til et areal, skal udarbejde en opgørelse indeholdende forfrugt, kvælstofkvote og kvælstofforbrug.

Kvælstofforbruget skal opgøres som kg kvælstof i henholdsvis handelsgødning, husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og anden organisk gødning.

Dette gælder tilsvarende, hvor brugsretten ophører som følge af kreditorforfølgning.

Stk. 2.

Opgørelsen skal udarbejdes senest en måned efter ophørstidspunktet og omfatte perioden fra planperiodens start indtil ophør af brugsretten.

Opgørelsen videregives til den nye bruger.

Ændringer skal tillige registreres i gødningsplanlægningen, jf. § 39.

Stk. 3.

Hvis den registrerede virksomhed før udløbet af planperioden afmeldes registret på grund af ophør, udarbejder den ophørende virksomhed gødningsregnskab for den forløbne del af planperioden.

I stedet for, at den ophørende virksomhed udarbejder gødningsregnskab for den forløbne del af planperioden, kan den, der overtager brugsretten til arealer med en kvælstofkvote, erklære, at kvælstofforbruget for den samlede planperiode henregnes til denne.

Dette gælder, når den, der overtager brugsretten til arealerne, er gjort bekendt med kvælstofkvote og -forbrug for den forløbne del af planperioden.

Den, der overtager brugsretten til arealerne, forpligter sig ved at underskrive en erklæring herom, til at overholde lovens § 5 for den samlede planperiode og til at udarbejde og indsende gødningsregnskab for den samlede planperiode.

Overdragelseserklæringen underskrives af begge parter og indsendes til Plantedirektoratet af den ophørende virksomhed.

Indsendelsen skal ske senest ved planperiodens ophør.

Der henvises i øvrigt til § 40, stk. 4.

Stk. 4.

Planer, regnskaber og overdragelseserklæringer skal udarbejdes på skemaer godkendt af Plantedirektoratet.

§ 28.

Virksomheder, der før udløb af planperioden overdrager oplagret husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning eller anden organisk gødning end husdyrgødning, skal senest en måned efter overdragelsen opgøre virksomhedens ultimobeholdning på overdragelsestidspunktet.

Stk. 2.

Ultimobeholdning af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning skal opgøres på grundlag af

1)

virksomhedens totale primolager af kvælstof i husdyrgødning og i forarbejdet husdyrgødning,

2)

produktionen af kvælstof i husdyrgødning og i forarbejdet husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet,

3)

mængden af forbrugt kvælstof i husdyrgødning og i forarbejdet husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet, og

4)

mængden af modtaget og afgivet kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet.

Stk. 3.

I særlige tilfælde, herunder ved overdragelse af dødsbo m.m., kan Plantedirektoratet godkende, at virksomhedens ultimolager af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning opgøres på grundlag af repræsentative prøver analyseret på et laboratorium, der er autoriseret eller akkrediteret, jf. § 19, stk. 2.

Stk. 4.

Ultimobeholdning af anden organisk gødning end husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning skal opgøres på grundlag af

1)

mængden af modtaget og afgivet kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet,

2)

mængden af forbrugt kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet, og

3)

virksomhedens produktion af anden organisk gødning end husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet, såfremt en sådan haves.

§ 29.

Lovens § 23, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse ved overdragelser.

§ 30.

Virksomheder, som har en årlig momspligtig omsætning der overstiger 50.000 kr. fra planteavl, husdyravl eller kombinationer heraf, og som dyrker et areal på 10 ha eller derover, skal i efteråret 2012 etablere eller udlægge arealer med efterafgrøder nævnt i bilag 3, tabel 1, efter normale driftsmæssige principper med henblik på en effektiv kvælstofoptagelse i efteråret.

Stk. 2.

Arealet med efterafgrøder, jf. stk. 1, skal udgøre mindst 10 pct. af virksomhedens efterafgrødegrundareal.

For virksomheder, der udbringer gødningsmængder svarende til 0,8 dyreenheder eller derover pr. hektar harmoniareal, skal arealet med efterafgrøder mindst udgøre 14 pct. af efterafgrødegrundarealet.

Den udbragte gødningsmængde opgøres på baggrund af reglerne i bekendtgørelse nr. 1695 af 19. december 2006 om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v. (husdyrgødningsbekendtgørelsen).

Dog medtages i denne opgørelse anden organisk gødning, således at 100 kg total kvælstof svarer til en dyreenhed.

Opgørelsen foretages på baggrund af gødningsregnskabet for planperioden 2010/2011.

Udbragt urea indgår ikke ved fastlæggelsen af efterafgrødekravet.

Dette gælder også andelen af urea i blandingsprodukter.

Stk. 3.

Efterafgrødegrundarealet omfatter arealer dyrket med afgrøder, der er nævnt i bilag 3, tabel 2, og arealer, hvor der i planperioden 2011/2012 ikke foregår landbrugsmæssig produktion (arealer, der ikke dyrkes), og som giver ret til støtte efter Det Europæiske Fællesskabs Rådsforordning 73/2009 af 19. januar 2009 (EUT 2009, L 30, s. 16).

Stk. 4.

Uanset bestemmelserne i stk. 1-3, er virksomheder, hvor efterafgrødegrundarealet udgør mindre end 10 ha, ikke forpligtet til at udlægge efterafgrøder.

§ 31.

Efterafgrøder nævnt i § 30, stk. 1 skal være sået senest den 1. august 2012, dog skal korsblomstrede afgrøder være sået senest den 20. august 2012.

Efterafgrøder må tidligst nedpløjes, nedvisnes eller på anden måde destrueres den 20. oktober 2012.

Efterafgrøder sået som udlæg i majs må tidligst destrueres den 1. marts 2013.

Arealer med efterafgrøder skal anvendes til en forårssået afgrøde i den efterfølgende planperiode.

§ 32.

Overførsel af overskud af efterafgrøder fra op til fire umiddelbart forudgående planperioder kan indgå i opfyldelsen af de i § 30, stk. 2, nævnte mindstekrav til arealer med efterafgrøder.

Det udlagte efterafgrødeareal skal i hver af de fire forudgående planperioder opfylde det krav til udlægning af efterafgrøder, som virksomheden jf. § 30, stk. 2, har pligt til at udlægge.

Stk. 2.

Virksomheder, der ønsker at anvende muligheden for at overføre overskud af udlagte efterafgrøder til en senere planperiode, skal indberette dette senest den 24. april 2012 i forbindelse med elektronisk indberetning af ansøgning om enkeltbetaling via www.virk.dk eller www.ferv.fvm.dk.

Indberetningen skal indeholde oplysning om antallet af ha, der ønskes overført til senere planperiode.

Ændringer i indberetningen kan ske senest den 20. august 2012.

Dog kan ændringer som følge af framelding i medfør af § 34, stk. 3, 2. pkt., fra ordningen nævnt i § 35, stk. 1, nr. 2, ske frem til 10. oktober 2012.

Ændringerne skal ligeledes foretages elektronisk via www.virk.dk eller www.ferv.fvm.dk.

Stk. 3.

Arealer, der anvendes til overførsel af overskud af udlagte efterafgrøder, kan ikke anvendes til at forhøje virksomhedens kvælstofkvote efter § 17.

§ 33.

Plantedirektoratet kan i særlige tilfælde og efter ansøgning tillade, at bestemmelserne i § 30 fraviges.

§ 34.

Virksomheder kan helt eller delvist opfylde kravet om udlægning af efterafgrøder efter § 30, ved anvendelse af de i § 35 anførte alternativer.

Stk. 2.

Tilmelding til deltagelse i en eller flere af ordningerne om alternativ opfyldelse af efterafgrødekravet skal ske senest den 24. april 2012 i forbindelse med elektronisk indberetning af ansøgning om enkeltbetaling via www.virk.dk eller www.ferv.fvm.dk.

Tilmeldingen skal indeholde oplysning om antallet af ha efterafgrøder der skal erstattes, og hvilke alternativer der bringes i anvendelse.

Stk. 3.

Framelding fra en eller flere af ordningerne kan ske senest den 20. august 2012.

Dog kan framelding fra ordningen nævnt i § 35, stk. 1, nr. 2 ske frem til 10. oktober 2012.

Frameldingen skal ligeledes foretages elektronisk via www.virk.dk eller www.ferv.fvm.dk.

§ 35.

Virksomheder kan anvende følgende alternativer til opfyldelse af det i § 30 omhandlede krav til udlægning af efterafgrøder

1)

Reduktion af virksomhedens kvælstofkvote.

Ved beregningen af reduktionen anvendes de i bilag 4, tabel 2, fastsatte omregningsfaktorer.

2)

Udlægning af mellemafgrøder.

Mellemafgrøderne skal udlægges før vintersædsafgrøder og skal bestå af olieræddike, gul sennep eller frøgræs, der efter høst fortsætter som mellemafgrøde.

Mellemafgrøden skal være sået senest den 20. juli 2012, og må tidligst nedvisnes eller nedmuldes den 20. september 2012.

Der anvendes de i bilag 4, tabel 2, fastsatte omregningsfaktorer.

3)

Udlægning af efterafgrøder hos en anden virksomhed der er registreret efter lovens § 2.

Parterne skal indgå en aftale, der skal forevises på forlangende i forbindelse med kontrol.

Overtrædelse af aftalen er underlagt privat påtale.

Aftalen skal indeholde oplysninger om parternes navn og CVR-nr., størrelsen af arealet med efterafgrøder, og være underskrevet af begge parter.

Der anvendes de i bilag 4, tabel 4, fastsatte omregningsfaktorer.

4)

Etablering af flerårige energiafgrøder jf. bilag 4, tabel 5.

Energiafgrøderne må tidligst være etableret i planperioden 2009/2010 på et areal, der forud for etablering har været udlagt med landbrugsafgrøder i omdrift.

Det samlede areal med energiafgrøder skal overstige virksomhedens areal med energiafgrøder i planperioden 2008/2009.

Det er alene den del af det samlede areal med energiafgrøder, der overstiger det samlede arealet med energiafgrøder i planperioden 2008/2009, som kan benyttes som alternativ til efterafgrøder.

Der anvendes den i bilag 4, tabel 5, fastsatte omregningsfaktor.

5)

Forbrænding af fiberfraktion af forarbejdet husdyrgødning.

Fiberfraktion skal afsættes i planperioden 2011/2012 til et godkendt forbrændingsanlæg, jf. § 5.

Forbrænding af fiberfraktion, som er et krav i henhold til anden lovgivning, kan ikke opfylde kravet om udlægning af efterafgrøder i henhold til § 30.

Dokumentation for afsætningen skal forevises på forlangende i forbindelse med kontrol.

Der anvendes den i bilag 4, tabel 5, fastsatte omregningsfaktor.

§ 36.

Der må ikke foretages jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder fra høst af forfrugt til den 1. november 2012 på lerjord og humusjord (JB 5-11) og den 1. februar 2013 (JB 1-4) på sandjord.

Kemisk nedvisning af ukrudt og spildfrø må dog finde sted fra 1. oktober 2012.

Stk. 2.

Det i stk. 1 nævnte forbud mod jordbearbejdning gælder dog ikke for følgende

1)

Arealer udlagt med efterafgrøder.

2)

Arealer, hvor på der har været dyrket roer.

3)

Virksomheder, der er autoriserede til økologisk jordbrugsproduktion.

Stk. 3.

Virksomheder, der dyrker kartofler, kan uanset bestemmelserne i stk. 1, fra 1. november 2012 fortage jordbearbejdning af det areal, hvor på der har været dyrket kartofler.

Stk. 4.

Virksomheder, der er autoriserede læggekartoffelavlere, og virksomheder, der producerer spisekartofler, kan endvidere foretage jordbearbejdning fra den 1. november 2012 af det areal, hvor på der i den kommende dyrkningssæson skal dyrkes kartofler.

§ 37.

Omlægning af fodergræsmarker må ikke finde sted i perioden fra den 1. juni 2012 til den 1. februar 2013.

Fodergræs omfatter de afgrødetyper, der fremgår af bilag 5.

Stk. 2.

Fodergræsmarker på JB 7-9 må dog ompløjes fra den 1. november 2012, hvis arealet skal anvendes til en forårssået afgrøde.

Stk. 3.

Uanset bestemmelserne i stk. 1 kan der indtil den 15. august 2012 foretages følgende omlægning af fodergræsmarker

1)

Omlægning til fodergræs.

2)

Omlægning til grønkorn med græsudlæg.

Stk. 4.

Det i stk. 1 nævnte forbud mod omlægning af fodergræs gælder ikke for virksomheder, der er autoriserede til økologisk jordbrugsproduktion.

§ 38.

Gødningsplanlægning samt gødningsregnskab skal foretages og udarbejdes på skemaer, der er udarbejdet af Fødevareministeriet.

Plantedirektoratet kan godkende andre skemaer.

Stk. 2.

Gødningsregnskabet for virksomheder, der i den pågældende planperiode afgiver husdyrgødning, skal indeholde oplysninger om

1)

modtagerens navn, adresse og CVR-nr.,

2)

det antal dyreenheder, den leverede mængde svarer til,

3)

det totale antal kg kvælstof i og typen af den leverede husdyrgødning, jf. § 24, stk. 1,

4)

andelen af hvert gødningsprodukt, jf. § 24, stk. 2 og 3, og

5)

hvorvidt overførsler af husdyrgødning sker ved, at afgivers dyr græsser på modtagers arealer, eller ved levering af gødning.

Stk. 3.

Gødningsregnskabet for virksomheder, der i den pågældende planperiode afgiver forarbejdet husdyrgødning, skal ligeledes indeholde de i stk. 2 anførte oplysninger, jf. dog stk. 6.

Stk. 4.

I gødningsregnskabet kan fratrækkes kvælstofindholdet i den husdyrgødning, der i planperioden er anvendt til forbrænding i miljøgodkendt anlæg, jf. §§ 5-6, eller til forbrænding eller jordbrugsmæssig udnyttelse på virksomheder uden for Danmark, jf. stk. 5.

Stk. 5.

Gødningsregnskabet for virksomheder, der i den pågældende planperiode afgiver husdyrgødning til forbrænding eller jordbrugsmæssig udnyttelse på virksomheder uden for Danmark, skal indeholde oplysning om modtagerens navn, adresse og eventuelt virksomhedsident i vedkommende udenlandske virksomhedsregister, samt jordbrugerens oplysninger om det antal dyreenheder, den leverede kvælstofmængde svarer til og det totale antal kg kvælstof i og typen af den leverede husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning, jf. § 24, stk. 1 og 3.

Dokumentation for overdragelsen, i form af modtagers skriftlige bekræftelse, skal opbevares i 5 år og kunne forevises på forlangende i forbindelse med kontrol.

Stk. 6.

Bestemmelserne i stk. 2 og 3 gælder dog ikke for leverancer til forarbejdnings- eller biogasanlæg, der ikke er registreret efter lovens § 2.

Stk. 7.

Afgiver virksomheden i den pågældende planperiode forarbejdet husdyrgødning til andre end virksomheder registreret efter lovens § 2, skal gødningsregnskabet omfatte oplysninger om den samlede mængde forarbejdede husdyrgødning for de enkelte gødningstyper, der er leveret, samt oplysning om

1)

det totale indhold af kvælstof,

2)

det totale antal dyreenheder, der svarer til den afsatte mængde forarbejdet husdyrgødning, og

3)

oplysninger om den andel, der skal anvendes til beregning af virksomhedens forbrug af kvælstof.

§ 39.

Virksomheder, der er omfattet af lovens § 2, skal for planperioden 2011/2012 senest den 24. april 2012 foretage en planlægning, der viser arealer, der er udtaget eller dyrket med afgrøder, der er nævnt i bilag 3, tabel 2, samt marker, hvor der etableres eller udlægges efterafgrøder, jf. § 30, stk. 1.

§ 40.

Virksomheder, der er omfattet af lovens § 2, skal udarbejde gødningsregnskab for den afsluttede planperiode og indberette oplysningerne til Plantedirektoratet senest den 31. marts 2013.

Stk. 2.

Ved afmeldelse fra det i lovens § 2 nævnte register, skal virksomheden senest den 31. marts 2013 indberette oplysningerne for planperioden til Plantedirektoratet.

Angiver virksomheden en dato for ophør, der ikke svarer til tidspunktet for planperiodens udløb, skal virksomheden indberette gødningsregnskab til Plantedirektoratet fra planperiodens start frem til datoen for afmeldelse.

Stk. 3.

Oplysninger om husdyrbesætning, herunder antal dyr pr. husdyrtype, staldtype og besætningsnummer i den afsluttede planperiode skal senest den 31. marts 2013 indberettes til Plantedirektoratet eller Fødevarestyrelsen.

Stk. 4.

Virksomheder, der har et slutlager af anden organisk gødning end husdyrgødning, skal indberette størrelsen af dette lager til Plantedirektoratet.

Indberetningen for den afsluttede planperiode skal ske i gødningsregnskabet senest den 31. marts 2013.

§ 41.

Indberetning af de i § 40, stk. 1 og 4, nævnte oplysninger skal ske ved elektronisk overførsel af data til Plantedirektoratet.

Stk. 2.

Virksomheder, der er omfattet af lovens § 2, stk. 2, som har et samlet dyrket areal på under 25 ha, kan uanset bestemmelserne i stk. 1 indsende gødningsregnskabet i papirform til Plantedirektoratet.

Stk. 3.

Plantedirektoratet kan i særlige tilfælde og efter ansøgning fravige kravet om, at indberetning af gødningsregnskabet sker ved elektronisk overførsel af data.

§ 42.

Virksomheder registreret efter lovens § 2, der sælger eller afgiver handelsgødning, skal senest den 1. september 2012 indberette til Plantedirektoratet, hvem der er afsat handelsgødning til i planperioden.

Indberetningen skal indeholde oplysninger om, hvilke registrerede virksomheder efter lovens § 2, identificeret ved CVR-nr., der er afsat handelsgødning til, samt det totale indhold af kvælstof i, typen og mængden af den handelsgødning, der er afsat.

Ved salg eller afgivelse af handelsgødning til andre virksomheder end virksomheder registreret efter lovens § 2, skal indberetningen udelukkende indeholde oplysninger om, hvilke gødningstyper og kvælstofmængder, der samlet er afsat til denne gruppe.

I indberetningen skal medtages handelsgødning, der i henhold til faktura eller andet dateret driftsbilag er afsat eller aftalt afsat i planperioden.

Stk. 2.

Andre virksomheder, der sælger eller afgiver handelsgødning, skal senest den 1. september 2012 indberette til Plantedirektoratet, hvem der er afsat handelsgødning til i planperioden fra 1. august 2011 til 31. juli 2012.

Indberetningen skal indeholde oplysninger om hvilke virksomheder, registreret efter lovens § 2, angivet med CVR-nr., der er afsat handelsgødning til, samt det totale indhold af kvælstof i, typen af og mængden af den handelsgødning, der er afsat.

Ved salg eller afgivelse af handelsgødning til andre virksomheder end virksomheder registreret efter lovens § 2, skal indberetningen udelukkende indeholde oplysninger om, hvilke gødningstyper og kvælstofmængder der samlet er afsat til denne gruppe.

Stk. 3.

Den, der har overtaget arealer og har underskrevet en erklæring som nævnt i § 27, stk. 3, forpligter sig herved til at foretage indberetning, som nævnt i stk. 1, for den samlede planperiode.

Indberetningen skal indeholde oplysninger om handelsgødning solgt eller afgivet i planperioden 2011/2012 af den, der overdrog arealerne.

Stk. 4.

Ved leverancer af flydende ammoniak, jf. stk. 1 og 2, skal den mængde, der efter reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen må anvendes til ludning af halm, opgøres særskilt.

Leverancer af foderurea opgøres ligeledes særskilt.

§ 43.

Uanset om leverancen sker gennem tredjemand, skal følgende offentlige myndigheder og virksomheder senest den 1. september 2012 indberette til Plantedirektoratet, hvem de har afsat gødning til i planperioden 2011/2012

1)

offentlige myndigheder, der afsætter anden organisk gødning end husdyrgødning,

2)

biogasanlæg, der ikke er registreret efter lovens § 2, der afsætter afgasset biomasse,

3)

forbrændingsanlæg, der afsætter husdyrgødning,

4)

forarbejdningsanlæg, der ikke er registreret efter lovens § 2, der afsætter forarbejdet husdyrgødning, samt

5)

andre virksomheder, der afsætter forarbejdet husdyrgødning eller anden organisk gødning, og som ikke er registreret efter lovens § 2.

Stk. 2.

Indberetningen, jf. stk. 1, skal indeholde CVR-nr. på de efter lovens § 2 registrerede virksomheder, der er afsat gødning til, samt oplysninger om andele af kvælstof i gødning der skal udnyttes, det totale indhold af kvælstof og typen heraf, samt mængden af den afsatte gødning.

Biogas- og forarbejdningsanlæg skal endvidere oplyse om antallet af dyreenheder i den afsatte gødning.

Stk. 3.

Ved afsætning af forarbejdet husdyrgødning til andre virksomheder, der er registreret efter lovens § 2, skal indberetningen udelukkende indeholde oplysninger om, hvilke gødningstyper og kvælstofmængder, der samlet er afsat til denne gruppe.

Stk. 4.

Uanset om leverancen sker gennem tredjemand, skal følgende virksomheder senest den 1. september 2012 indberette til Plantedirektoratet, hvem de har modtaget husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning fra i planperioden 2011/2012

1)

biogas- og forarbejdningsanlæg, der ikke er registreret efter lovens § 2, samt

2)

forbrændingsanlæg, som modtager husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning.

Stk. 5.

Indberetningen, jf. stk. 4, skal indeholde CVR-nr. på de efter lovens § 2 registrerede virksomheder, der er modtaget husdyrgødning fra, samt oplysninger om andele af kvælstof i gødning der skal udnyttes, antallet af dyreenheder, det totale indhold af kvælstof og typen heraf, samt mængden af den modtagne gødning.

Biogas- og forarbejdningsanlæg, som modtager anden organisk gødning end husdyrgødning, skal endvidere oplyse om, hvem gødningen er modtaget fra, samt oplyse om andele af kvælstof i gødning der skal udnyttes, det totale indhold af kvælstof og typen heraf, samt mængden af den modtagne gødning.

Stk. 6.

Ved modtagelse af forarbejdet husdyrgødning fra andre end virksomheder, der er registreret efter lovens § 2, skal indberetningen udelukkende indeholde oplysninger om, hvilke gødningstyper og kvælstofmængder, der samlet er modtaget fra denne gruppe.

§ 44.

Indberetningen af de i § 42, stk. 1-3, og § 43, nævnte oplysninger skal ske ved elektronisk overførsel af data til Plantedirektoratet.

Direktoratet fastsætter nærmere regler for, hvordan oplysningerne skal indberettes, herunder dataformat og -struktur.

Direktoratet kan ligeledes stille krav til, hvordan de indberettede oplysninger skal dateres og ajourføres.

§ 45.

For virksomheder, der ikke har været omfattet af bekendtgørelse nr. 928 af 16. juli 2010 om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2010/2011 og om plantedække gælder

1)

at virksomhedens primolager af kvælstof i husdyrgødning, anden organisk gødning end husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning skal fastsættes ved beregning eller måling pr. 1. august 2011 fradraget den mængde kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, der udbringes i perioden 1. august 2011 til 30. september 2011 til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december 2011.

Opgørelsen af primolageret skal være dateret og skal opbevares sammen med gødningsplanlægning 2011/2012,

2)

at der på baggrund af driftsbilag på leveret handelsgødning i den foregående planperiode og oplysninger om udbragt handelsgødning i samme periode skal foretages en statusopgørelse af virksomhedens primolager af handelsgødning pr. 1. august 2011, fradraget den mængde kvælstof i handelsgødning, der udbringes i perioden fra 1. august 2011 til 30. september 2011 til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december 2011.

Opgørelsen af primolageret skal være dateret og skal opbevares sammen med gødningsplanlægningen for planperioden, og

3)

at arealers forfrugt skal fastsættes som arealernes afgrøde i den foregående planperiode.

Stk. 2.

For virksomheder, der registreres i planperioden 2011/2012, stilles der krav om 10 procent efterafgrøder.

Der stilles dog krav om etablering af 14 pct. efterafgrøder, hvis det af den ophørte virksomheds gødningsregnskab fremgår, at den ophørte virksomhed ville have været omfattet af det skærpede krav til efterafgrøder, jf. § 30, stk. 2.

Stk. 3.

Når flere virksomheder lægges sammen og nyregistreres, eller når arealer overdrages, opgøres kravet til efterafgrøder på grundlag af den virksomhed, der råder over arealet den 20. august 2012.

§ 46.

Plantedirektoratet fører kontrol med, at bekendtgørelsen overholdes.

Stk. 2.

Virksomheder, der er omfattet af loven, skal efter anmodning fra Plantedirektoratet give alle oplysninger, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold, som har betydning for kontrollen, herunder til afgørelse af, om et forhold falder ind under lovens regler.

§ 47.

Videncentret for Landbrug, træffer afgørelser om tildeling af kvælstofnorm for brødhvede, jf. §§ 10-13.

Stk. 2.

Reglerne i forvaltningsloven og offentlighedsloven gælder for sager, hvori der træffes afgørelse af Videncentret for Landbrug, efter stk. 1.

Stk. 3.

Plantedirektoratet fastsætter nærmere regler om Videncentret for Landbrugs sagsbehandling og om instruktion og tilsyn.

§ 48.

En afgørelse truffet af Videncentret for Landbrug, jf. §§ 10-13, kan påklages til Plantedirektoratet inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt klageren.

Klager over Videncentret for Landbrugs afgørelser skal indsendes til Videncentret, som herefter kan beslutte at genoptage sagen.

Såfremt Videncentret fortsat finder, at betingelserne i § 11 ikke er til stede, oversendes sagen til Plantedirektoratet, som herefter træffer afgørelse.

Plantedirektoratet kan herudover ændre en afgørelse, uden at der foreligger en klage.

Plantedirektoratets afgørelser i klagesager kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 49.

Plantedirektoratet offentliggør med navns nævnelse oplysninger indberettet i gødningsregnskaberne, resultater på grundlag af kontrol, herunder påtaler, samt vedtagne administrative bødeforlæg.

§ 50.

Overtrædelse af § 1, stk. 2, § 2, stk. 2, § 4, § 6, § 8, stk. 3, § 11, stk. 4, § 22, § 23, § 25, § 26, § 27, § 28, stk. 1, 2 og 4, § 30, stk. 1 og 2, § 31, § 32, § 36, stk. 1, § 37, stk.1, § 38, stk. 1-3, 5 og 7, § 39, § 40, § 41, stk. 1 og 2, § 42, § 43, § 44, § 45, § 46, stk. 2, straffes med bøde.

Stk. 2.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter straffelovens 5. kapitel.

§ 51.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2011.

Bilag 1

Kvælstofnormer m.v.

Tabel 1.

Kvælstofnormer for landbrugsafgrøder og grønsager på friland

Afgrøde

For-

Frugts-

værdi

Indreg-ning af for-

frugts-

værdi

Uvandet grov sand JB 1+3

Uvandet finsand JB 2+4 og 10-12 ¹

Vandet sandjord JB 1-4 20

Sandet lerjord JB 5-6

Lerjord JB 7-9

Korrek-

tion for udbytte

i afgrød-ens kvæl-stof-norm

Udbytte-norm

Kvælstof-norm

Udbytte-norm

Kvæl-stofnorm

Udbytte-norm

Kvælstof-norm

Udbytte-norm

Kvælstof-norm

Udbytte-norm

Kvælstof-norm

kg N/ha

Ja/nej

hkg/ha

kg N/ha

hkg/ha

kg N/ha

hkg/ha

kg N/ha

hkg/ha

kg N/ha

hkg/ha

kg N/ha

kg N/hkg

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

Vårsæd til modenhed

Vårbyg 2

0

Ja

38 (42)

104

45 (50)

101

50 (55)

119

57 (63)

107

61 (67)

121

1,5

Vårhvede 2

0

Ja

35 (39)

107

41 (45)

101

46 (51)

119

52 (57)

104

56 (62)

117

1,3

Vårhvede, brødhvede 2

0

Ja

35 (39)

163

41 (45)

158

46 (51)

182

52 (57)

167

56 (62)

184

1,7

Havre

0

Ja

39

85

46

81

51

100

52

80

55

92

1,5

Andre kornarter, vårsået

0

Ja

40

86

47

82

52

101

52

80

56

93

1,5

Majs til høst ved modenhed

0

Ja

66

146

66

133

73

158

72

136

76

151

1,5

Korn + bælgsæd, vårsået,

maks. 50 pct. bælgsæd

5

Ja

39

63

42

52

45

66

48

46

50

55

0,5

Vintersæd til modenhed

Vinterbyg 2

0

Ja

48 (53)

142

52 (57)

132

56 (62)

149

71 (78)

143

76 (84)

157

1,2

Vinterhvede 2

0

Ja

50 (55)

145

64 (70)

147

68 (75)

164

82 (90)

158

87 (96)

172

1,3

Vinterhvede, brødhvede 2

0

Ja

50 (55)

215

64 (70)

224

68 (75)

246

82 (90)

245

87 (96)

263

1,7

Vinterrug 2

0

Ja

40 (44)

108

53 (58)

109

52 (57)

120

65 (72)

112

69 (76)

125

1,2

Hybridrug 2

0

Ja

50 (55)

119

65 (72)

122

65 (72)

134

76 (84)

124

81 (89)

137

1,2

Triticale 2

0

Ja

40 (44)

134

52 (57)

133

52 (57)

146

60 (66)

133

64 (70)

146

1,2

Andre kornarter, efterårssået 2

0

Ja

39 (43)

108

51 (56)

107

48 (53)

117

61 (67)

109

65 (72)

122

1,2

Oliefrø

Vårraps

22

Ja

18

113

21

104

23

119

24

100

25

109

1,5

Vinterraps

22

Ja

26

171

34

181

34

181

39

187

41

189

1,5

Rybs

22

Ja

18

113

20

103

22

118

23

98

24

108

1,5

Solsikke

22

Ja

18

154

20

142

22

154

23

133

24

142

0

Sojabønner

22

Nej

45

0

45

0

45

0

45

0

45

0

0

Gul sennep

22

Ja

19

114

21

104

23

119

23

98

24

108

1,5

Anden oliefrøart

22

Ja

19

114

21

104

22

118

23

98

24

108

1,5

Bælgsæd

Ærter

10

Nej

45

0

45

0

45

0

45

0

45

0

0

Hestebønner

10

Nej

45

0

45

0

45

0

45

0

45

0

0

Sødlupin

10

Nej

30

0

30

0

30

0

30

0

30

0

0

Flerårig bælgsæd

10

Nej

45

0

45

0

45

0

45

0

45

0

0

Anden bælgsæd til modenhed

10

Nej

45

0

45

0

45

0

45

0

45

0

0

Hør og hamp

Oliehør

22

Ja

15

84

15

72

15

84

15

63

15

72

0

Spindhør

22

Ja

90

52

90

40

90

52

90

32

90

40

0

Hamp

22

Ja

120

129

120

117

120

129

120

108

120

117

0

Anden bredbladet afgrøde

Anden bredbladet afgrøde

22

Ja

19

113

22

104

24

119

25

100

26

109

0

Frøgræs

Rajgræs, alm.

10

Nej

12

133

12

133

12

133

12

133

12

133

0

Rajgræs, alm. 1. år, efterårsudlagt

10

Nej

12

167

12

167

12

167

12

167

12

167

0

Rajgræs, italiensk

10

Nej

12

104

12

104

12

104

12

104

12

104

0

Rajgræs, italiensk, 1. år, efterårsudlagt

10

Nej

12

137

12

137

12

137

12

137

12

137

0

Rajgræs, hybrid

10

Nej

12

117

12

117

12

117

12

117

12

117

0

Rajgræs, hybrid, efterårsudlagt

10

Nej

12

150

12

150

12

150

12

150

12

150

0

Timothe, knoldrottehale

10

Nej

5

92

5

92

5

92

5

92

5

92

0

Hundegræs

10

Nej

9

167

9

167

9

167

9

167

9

167

0

Engsvingel

10

Nej

8

100

8

100

8

100

8

100

8

100

0

Rødsvingel , fåresvingel

10

Nej

8

117

8

117

8

117

8

117

8

117

0

Rajsvingel

10

Nej

10

133

10

133

10

133

10

133

10

133

0

Stivbladet svingel

10

Nej

8

117

8

117

8

117

8

117

8

117

0

Strandsvingel

10

Nej

8

158

8

158

8

158

8

158

8

158

0

Engrapgræs (marktype)

10

Nej

11

125

11

125

11

125

11

125

11

125

0

Engrapgræs (plænetype)

10

Nej

8

133

8

133

8

133

8

133

8

133

0

Alm. rapgræs

10

Nej

8

108

8

108

8

108

8

108

8

108

0

Hvene, alm. og krybende

10

Nej

6

100

6

100

6

100

6

100

6

100

0

Andet markfrø

Kløver, hvid, rød, alsikke

85

Nej

4

0

4

0

4

0

4

0

4

0

0

Græsmarksbælg-

planter

22

Nej

4

0

4

0

4

0

4

0

4

0

0

Kommen

22

Nej

11

108

11

108

11

108

11

108

11

108

4,0

Valmue

22

Ja

5

112

8

109

9

125

9

104

9

112

4,0

Spinat

22

Ja

12

121

15

131

17

137

17

137

17

137

4,0

Bederoer

22

Ja

20

175

20

175

20

175

20

175

20

175

0

Andet markfrø til udsæd

22

Nej

-

100

-

100

-

100

-

100

-

100

0

Kartofler 13

Læggekartofler

0

Ja

290

109

316

102

341

118

341

97

341

106

0,2

Stivelseskartofler

0

Ja

427

182

478

179

529

200

529

179

529

187

0,2

Spisekartofler

0

Ja

298

137

375

137

400

153

400

132

400

141

0,2

Bagekartofler, andre kartofler

0

Ja

441

185

492

181

543

202

543

182

543

190

0,2

Rodfrugter til fabrik

Roer til fabrik

14

Ja

416

109

466

101

466

113

586

102

646

116

0,1

Cikorierødder

14

Ja

198

125

249

117

314

135

314

114

333

124

0

Andre industriafgrøder/ rodfrugter

14

Ja

-

100

-

100

-

100

-

100

-

100

0

Helsæd, vår 19

Vårbyg, helsæd

0

Ja

4800

104

5600

101

6200

119

7000

107

7500

121

0

Vårhvede, helsæd

0

Ja

4400

107

5100

101

5700

119

6400

104

6900

117

0

Havre, helsæd

0

Ja

4900

85

5700

81

6300

100

6400

80

6800

92

0

Blandkorn, vårsået,

helsæd

0

Ja

5000

85

5800

81

6400

100

6400

80

6900

92

0

Korn + bælgsæd, helsæd (maks. 50 pct. bælgsæd)

5

Ja

5000

63

5800

52

6400

66

6400

46

6900

55

0

Ærtehelsæd

10

Nej

5400

0

5400

0

5400

0

5400

0

5400

0

0

Silomajs

0

Ja

9500

146

9500

133

10500

158

10400

136

10900

151

0

Helsæd, vinter 19

Vinterbyg, helsæd

0

Ja

6200

142

6700

132

7200

149

8900

143

9500

157

0

Vinterhvede, helsæd

0

Ja

6500

145

8200

147

8600

164

10300

158

10900

172

0

Vinterrug, helsæd

0

Ja

5200

108

6700

109

6600

120

8100

112

8600

125

0

Triticale, helsæd

0

Ja

5200

134

6700

133

6700

146

7600

133

8100

146

0

Blandkorn, efterårssået, helsæd

0

Ja

5100

108

6600

109

6200

120

7700

112

8200

125

0

Korn, grønkorn 19

Vårkorn, grønkorn 14

0

Ja

2700

99

3400

98

3400

111

3700

95

3700

103

0

Korn + bælgsæd,

grønkorn, (maks. 50 pct. bælgsæd)

9

Ja

2700

62

3400

61

3400

73

3700

57

3700

66

0

Vinterkorn, grønkorn 15

0

Ja

3600

122

4700

127

4700

140

5700

136

5700

144

0

Græs, permanent 19

Permanent græs med meget lavt udbytte 4

18

Nej

800

25

800

25

800

25

800

25

800

25

0

Permanent græs med lavt udbytte 4

18

Nej

1800

67

1800

67

1800

67

1800

67

1800

67

0

Permanent græs med normalt udbytte 4

18

Nej

3000

129

3000

129

3000

129

3000

129

3000

129

0

Permanent græs under 50 pct. kløver, omlagt mindst hvert 5. år 4+7+17

85

Nej

6200

227

6400

229

7700

240

6700

231

6700

231

0

Permanent græs over 50 pct. kløver omlagt mindst hvert 5. år 4+7+17

85

Nej

5300

62

5800

62

6900

62

6900

62

6900

62

0

Permanent græs uden kløver omlagt min. hvert 5. år 4+17

18

Nej

6700

304

7200

312

8700

337

7700

321

7700

321

0

Permanent græs til fabrik, min. 6 tons udbytte 3

18

Nej

6

177

6

177

6

177

6

177

6

177

30

Permanent græs til fabrik, omlagt mindst hvert 5. år 3

18

Nej

11

264

12

285

14

346

13

306

13

306

30

Permanent kløver græs til fabrik, omlagt mindst hvert 5. år 3

85

Nej

10

192

11

197

13

223

11

202

11

202

15

Permanent lucerne til fabrik, omlagt mindst hvert 5. år 3

85

Nej

12

0

14

0

16

0

15

0

15

0

0

Permanent lucerne med min. 25 pct. græs til fabrik, omlagt mindst hvert 5. år 3

85

Nej

12

62

14

62

16

62

15

62

15

62

0

Permanent kløver til fabrik, omlagt mindst hvert 5. år 3

85

Nej

12

0

14

0

16

0

15

0

15

0

0

Permanent lucerne og lucernegræs med over 50 pct. lucerne, omlagt mindst hvert 5. år 4+17

85

Nej

5300

62

5800

62

6900

62

6900

62

6900

62

0

Permanent rullegræs, omlagt mindst hvert 5. år

0

Nej

-

175

-

175

-

175

-

175

-

175

0

Permanent græs og kløvergræs uden norm 6

18

Nej

-

0

-

0

-

0

-

0

-

0

0

Græsmarks-

planter i omdrift 19

Græs/kløvergræs under 50 pct. kløver med ekstremt lavt udbytte 4+7

18

Nej

600

25

600

25

600

25

600

25

600

25

0

Græs/kløvergræs under 50 pct. kløver med meget lavt udbytte 4+7

18

Nej

1500

67

1500

67

1500

67

1500

67

1500

67

0

Græs/kløvergræs under 50 pct. kløver med lavt udbytte 4+7

18

Nej

2600

129

2600

129

2600

129

2600

129

2600

129

0

Kløvergræs under 50 pct. kløver (omdrift) 4+7

85

Nej

6200

227

6400

229

7700

240

6700

231

6700

231

0

Kløvergræs over 50 pct. kløver (omdrift) 4+7

85

Nej

5300

62

5800

62

6900

62

6900

62

6900

62

0

Lucerne og lucernegræs med over 50 pct. lucerne (omdrift) 4

85

Nej

5400

62

5900

62

6900

62

6900

62

6900

62

0

Græs uden kløver (omdrift) 4

18

Nej

6700

304

7200

312

8700

337

7700

321

7700

321

0

Græs/kløvergræs slæt før vårsået afgrøde eller ital. rajgræs til frø 4+8

0

Nej

2300

88

2300

88

2300

88

2300

88

2300

88

0

Rullegræs (omdrift)

0

Nej

-

210

-

210

-

210

-

210

-

210

0

Græs til udegrise

82

Nej

-

180

-

180

-

180

-

180

-

180

0

Græs og kløvergræs uden norm 6

18

Nej

-

0

-

0

-

0

-

0

-

0

0

Græs til fabrik 3

18

Nej

11

264

12

285

14

346

13

306

13

306

30

Kløvergræs til fabrik 3

85

Nej

10

192

11

197

13

223

11

202

11

202

15

Lucerne til slæt (inkl. slæt til eget foder) 3

85

Nej

11

0

12

0

14

0

13

0

13

0

0

Lucerne med min. 25 pct. græs til slæt (inkl. slæt til eget foder) 3

85

Nej

11

62

12

62

14

62

13

62

13

62

0

Kløver til slæt (inkl. slæt til eget foder) 3

85

Nej

11

0

11

0

13

0

11

0

11

0

0

Andre foderafgrøder 19

Fodersukkerroer

14

Ja

8900

153

12000

167

12000

179

13000

167

13000

175

0

Kålroer

14

Ja

7000

150

8500

150

8500

162

8500

142

8500

150

0

Fodermarvkål

14

Ja

7000

107

7500

100

8500

125

8500

104

8500

112

0

Fodergulerødder

14

Ja

7000

137

8500

137

8500

150

8500

129

8500

137

0

Udlæg og efterafgrøder 19

Græs, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/juni 4+9

0

Nej

4100

159

4400

164

5600

184

4000

157

4000

157

0

Græs, udlæg/efterslæt efter helsæd/tidlig frøgræs eller vinterbyg høstet senest 1. august 4+9

0

Nej

2400

108

2600

112

2700

113

2300

107

2300

107

0

Græs, udlæg/efterslæt efter korn/sildig frøgræs 4+9

0

Nej

1100

52

1100

52

1200

53

1100

52

1100

52

0

Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/jun 4+10

0

Nej

3700

119

4000

122

5200

132

3600

118

3600

118

0

Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter helsæd høstet senest 1. august 4+10

0

Nej

1800

74

2000

76

2100

77

1700

73

1700

73

0

Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter korn 4+10

0

Nej

1100

32

1100

32

1200

32

1100

32

1100

32

0

Græs/kl.græs udlæg til fabrik, efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/juni 3

0

Nej

6

202

7

226

7

226

6

202

6

202

30

Pligtige efterafgrøder 11

17/25

Nej

-

0

-

0

-

0

-

0

-

0

0

Frivillige efterafgrøder 12

0

Nej

-

0

-

0

-

0

-

0

-

0

0

Udlæg og efterafgrøder til grøngødning

0

Nej

-

0

-

0

-

0

-

0

-

0

0

Efterafgrøde til randzoneordningen

0

Nej

-

0

-

0

-

0

-

0

-

0

0

Mellemafgrøder

0

Nej

-

0

-

0

-

0

-

0

-

0

0

Grønsager, friland 20

Asier

25

Ja

-

135

-

120

-

135

-

110

-

120

0

Asparges

25

Nej

-

150

-

150

-

150

-

150

-

150

0

Bladselleri

25

Ja

-

215

-

200

-

215

-

190

-

200

0

Blomkål

25

Ja

-

255

-

240

-

255

-

230

-

240

0

Broccoli

25

Ja

-

215

-

200

-

215

-

190

-

200

0

Courgette, squash

25

Ja

-

150

-

135

-

150

-

125

-

135

0

Grønkål

50

Ja

-

185

-

170

-

185

-

160

-

170

0

Gulerod

25

Ja

400

125

400

110

400

125

400

100

400

110

0,1

Hvidkål

50

Ja

-

285

-

270

-

285

-

260

-

270

0

Kinakål

25

Ja

-

195

-

180

-

195

-

170

-

180

0

Knoldselleri

50

Ja

-

235

-

220

-

235

-

210

-

220

0

Løg

0

Ja

-

165

-

150

-

165

-

140

-

150

0

Pastinak

25

Ja

-

165

-

150

-

165

-

140

-

150

0

Rodpersille

25

Ja

-

165

-

150

-

165

-

140

-

150

0

Porre

25

Ja

-

225

-

210

-

225

-

200

-

210

0

Rosenkål

50

Ja

-

240

-

225

-

240

-

215

-

225

0

Rødbede

25

Ja

-

180

-

165

-

180

-

155

-

165

0

Rødkål

50

Ja

-

265

-

250

-

265

-

240

-

250

0

Salat

25

Ja

-

165

-

150

-

165

-

140

-

150

0

Savoykål, spidskål

25

Ja

-

265

-

250

-

265

-

240

-

250

0

Spinat

25

Ja

-

120

-

105

-

120

-

95

-

105

0

Sukkermajs

25

Ja

-

155

-

140

-

155

-

130

-

140

0

Ærter, konsum

25

Nej

-

0

-

0

-

0

-

0

-

0

0

Jordskok, konsum

25

Nej

-

150

-

150

-

150

-

150

-

150

0

Grønsager, andre

25

Ja

-

265

-

250

-

265

-

240

-

250

0

Krydderurter

Bladpersille

25

Ja

-

205

-

190

-

205

-

180

-

190

-

Purløg

50

Ja

-

300

-

285

-

300

-

275

-

285

-

Krydderurter, støtteberettigede

25

Ja

-

205

-

190

-

205

-

180

-

190

-

Krydderurter, andre

25

Ja

-

205

-

190

-

205

-

180

-

190

-

Udyrkede arealer, vildtagre o.l.

Udyrket mark

0

Nej

-

0

-

0

-

0

-

0

-

0

-

Arealer til rekreative formål 16

0

Nej

-

0

-

0

-

0

-

0

-

0

-

Randzoneordningen

Randzoneordningen

0

Nej

-

0

-

0

-

0

-

0

-

0

0

Randzoneordningen, i kombination med et miljøtilsagn med udtagningsforpligtigelse

0

Nej

-

0

-

0

-

0

-

0

-

0

0

Særlige afgrødekoder i forbindelse med diverse miljøordninger

Miljøgræs med N-kvote 5

18

Nej

-

0

-

0

-

0

-

0

-

0

-

Miljøgræs, MVJ-ordning 1 (80 N) 4+5+19

22

Nej

2200

80

2200

80

2200

80

2200

80

2200

80

-

Miljøgræs, MVJ-ordning 2 (0 N) 4+5+18+19

22

Nej

800

0

800

0

800

0

800

0

800

0

-

Permanent græs, Ø-støtte 19

18

Nej

800

18

800

18

800

18

800

18

800

18

-

Skovtilplantning

0

Nej

-

0

-

0

-

0

-

0

-

0

-

20-årig udtagning med skov

0

Nej

-

0

-

0

-

0

-

0

-

0

-

20-årig udtagning

0

Nej

-

0

-

0

-

0

-

0

-

0

-

Miljøgræs brugt som udtagning

0

Nej

-

0

-

0

-

0

-

0

-

0

-

Vådområder brugt som udtagning

0

Nej

-

0

-

0

-

0

-

0

-

0

-

Miljøtilsagn uden udtagningsforpligtigelse, ikke er landarealer

0

Nej

-

0

-

0

-

0

-

0

-

0

-

Miljøtilsagn med udtagningsforpligtigelse, ikke landbrugsareal

0

Nej

-

0

-

0

-

0

-

0

-

0

-

Miljøtilsagn, ej landbrugsarealer

0

Nej

-

0

-

0

-

0

-

0

-

0

-

Braklagte randzoner

0

Nej

-

0

-

0

-

0

-

0

-

0

-

1)

JB 12 kan indplaceres som andre jordtyper ud fra den aktuelle tekstur.

2)

Korrektion af kvælstofnormen for højere forventet udbytte foretages i forhold til udbyttenormerne angivet i parentes, når forfrugten er alt andet end korn.

Når forfrugten er korn, sker korrektionen i forhold til den først angivne udbyttenorm.

3)

Udbytte i ton færdigvarer pr. ha (93 procent tørstof). Der kan omregnes mellem foderenheder og færdigvarer med faktoren 1 FE = 1,2 kg. færdigvare.

For "græs til fabrik (omdrift)" og "permanent græs til fabrik, omlagt mindst hver 5. år" og "permanent græs til fabrik, min 6 tons udbytte" og "Græs/kl. græs udlæg til fabrik, efterslæt til grønkorn o.l. høstet i maj/juni" foretages udbyttekorrektion med 30 kg N pr. tons færdigvare.

For ”kløvergræs til fabrik (omdrift)” og ”kløvergræs til fabrik, omlagt mindst hvert 5. år” foretages udbyttekorrektion med 15 kg N pr. tons færdigvare.

4)

For tildeling af kvælstofkvote til græs og kløvergræs i omdrift, permanent græs, græs-/kløvergræsudlæg og græs-/kløvergræsefterafgrøder gælder kravene til benyttelse i nedenstående oversigtstabel. Kravene til benyttelse af markerne er angivet ved et minimum antal græssende dyreenheder eller slæt pr. ha.

5)

Afgræsses MVJ-arealet af dyr fra en anden virksomhed, så skal denne virksomhed fratrække de afsatte kg N via felt 305 i gødningsregnskabet, samt udfylde et Skema B1 ned den afsatte mængde kg N og DE.

6)

Benyttes til græsmarker eller dele af græsmarker, der ikke opfylder kravene for tildeling af norm, jf. oversigtstabellen.

7)

Kløver omfatter også lucerne, vikke og andre græsmarksbælgplanter.

8)

Normen kan anvendes, når der tages et slæt efter 1. maj forud for en forårssået afgrøde med sent såtidspunkt som f.eks. silomajs.

Normen kan også anvendes, når der om foråret tages et slæt af italiensk rajgræs forud for høst af frø.

9)

Normen gælder også for efterslæt af ikke kvælstoffikserende afgrøder, der benyttes til afgræsning eller slæt. Afgrøden skal medregnes I oversigtstabellen nedenfor.

10)

Normen gælder også for efterslæt af kvælstoffikserende afgrøder, der benyttes til afgræsning eller slæt. Afgrøden skal medregnes I oversigtstabellen nedenfor.

11)

Der trækkes en eftervirkning på 25 kg N pr. ha eller 17 kg N pr. ha »pligtige efterafgrøder«, dyrket i efteråret 2010 fra virksomhedens samlede kvælstofkvote 2010/2011.

»Pligtige efterafgrøder«, jf. § 30, med eftervirkning på 25 kg N pr. ha anvendes, når der på virksomheden er udbragt 0,8 DE pr. ha harmoniareal og derover i forrige planperiode (inkl. anden organisk gødning, hvor 100 kg N svarer til en DE). »Pligtige efterafgrøder«, jf. § 30, med eftervirkning på 17 kg N pr. ha anvendes, når der på virksomheden er udbragt mindre end 0,8 DE pr. ha harmoniareal og derover i forrige planperiode (inkl. anden organisk gødning, hvor 100 kg N svarer til en DE).

12)

Anvendes til udlæg og efterslæt til grøngødning dog ikke »pligtige efterafgrøder«.

13)

For kartofler angives udbyttet som afregnet vare, idet der er korrigeret for frasortering og lagringssvind.

14)

Omfatter normen for vårbyg, havre, vårhvede og blandsæd til grønkorn.

15)

Omfatter normen for vinterbyg, vinterrug, vintertriticale og vinterhvede samt blandinger til grønkorn.

16)

Arealer til rekreative formål herunder til vildtpleje og jagt kan gødskes uden at regne kvælstoffet med i gødningsregnskabet, hvis der er betalt afgift af gødningen, jf. lovens § 14, stk. 2.

17)

For arealer, der har henligget i 5 år eller længere, bruges afgrødenormerne for permanent græs, der ikke er omlagt.

18)

Kvælstofkvoten for arealer med MVJ-tilsagn indgået i 2003, 2004 og 2005, svarer til indholdet af kvælstof afsat af græssende dyr. Krav til antal græssende dyreenheder er fastsat i tilsagnet. Vedr. MVJ-tilsagn indgået i 2006 og efterfølgende år, samt for tilsagn indgået i 2002 eller tidligere: Kvælstof afsat på egne MVJ-arealer af egne græssende dyr fraregnes i opgørelsen af normproduktionen ved brug af felt 319 i gødningsregnskabet.

19)

Udbytte i foderenheder pr. ha.

20)

For grønsager på friland og krydderurter gælder det alle jordtyper af vandet jord.

Beregning af norm

Kvælstofnormen for hovedafgrøden, som er den afgrøde der står på side 3 i støtteansøgningen om enkeltbetaling i planperioden, beregnes som afgrødens norm (kolonne nr. 5, 7, 9, 11 og 13) fratrukket forfrugtsværdien (kolonne 3) af forfrugten (hovedafgrøden i sidste planperiode).

Forfrugtsværdien skal kun fratrækkes, når der for dette års hovedafgrøde er anført et ”ja” i kolonne 4.

Ved dyrkning af flere afgrøder pr. mark pr. vækstsæson, skal forfrugtsværdien kun fratrækkes én gang.

Jordtype

Jordtypen angives ud fra jordtypen i pløjelaget.

Udbytter

Tildeling af norm til en afgrøde forudsætter, at afgrøden dyrkes og høstes efter almindelige landbrugsmæssige principper til salg, opfodringen, energiafgrøder eller andet erhvervsmæssigt formål, hvor udbytte og anvendelse kan dokumenteres.

De fastsatte udbyttenormer for korn, industriafgrøder og frø til udsæd er udbyttet ved den for afgrøden gældende basisvandprocent og renhed ved afregning.

For kartofler angives udbyttet som afregnet vare, idet der er korrigeret for frasortering og lagringssvind.

For grovfoder er udbytterne i nettofoderenheder.

For græs eller grønafgrøder, der sælges til grøntørring, kan udbyttet omregnes som 1 FE = 1,2 kg færdigvare.

Normer for grovfoderafgrøder

Når den høstede fodermængde ikke opfodres på virksomheden, skal den solgte mængde (FE) kunne dokumenteres vha. salgsbilag.

Desuden skal modtager af slætgræs dokumentere, at slætgræsset anvendes som foder ved hjælp af foderplaner m.m.

Hvis en virksomhed lader græsarealer afgræsse af dyr tilhørende en anden virksomhed, skal afgræsningen dokumenteres med en kvittering for overførsel af husdyrgødning (Skema B1).

Ved anvendelse af eget gårdbiogasanlæg skal afgrøden indregnes i gødningsregnskabet som tilført organisk materiale til anlægget.

Summen af græsudbytte i slet og afgræsning må ikke overstige 4.000 FE pr. græssende DE ved opfodring på egen bedrift.

Normer for græs i omdrift

Tildeling af norm for græs/kløvergræs i omdrift sker efter indholdet af kløver i afgrøden.

Desuden skal tildelingen overholde kravet til antal græssende dyreenheder angivet i oversigtstabellen samt normudbytte, jf. tabel 1, kolonne 4, 6, 8, 10 eller 12 afhængig af jordtype.

Ved afgræsning skal det kunne dokumenteres, at der på græsmarkerne er et græsningstryk svarende til minimum antal græssende dyr, der er angivet i oversigtstabellen.

Tages der et eller flere græsslæt på arealerne reduceres arealet hvorpå der skal dokumenteres afgræsning med de i oversigten angivne andele pr. slæt.

Normer for permanent græs

Tildeling af norm for permanent græs, græsudlæg og græsefterafgrøder skal overholde kravet til antal græssende dyreenheder eller slet angivet i oversigtstabellen samt normudbytte, jf. tabel 1, kolonne 4, 6, 8 10 eller 12.

Ved afgræsning skal det kunne dokumenteres, at der på græsmarkerne er et græsningstryk svarende til minimum antal græssende dyr, der er angivet i oversigtstabellen.

Tages der et eller flere græsslæt på arealerne reduceres arealet, hvorpå der skal dokumenteres afgræsning med de i oversigten angivne andele pr. slæt.

Forfrugtsværdi ved randzoneordningen

Efterafgrøder udlagt i forbindelse med randzoneordningen oppebærer ingen eftervirkning.

Mellemafgrøder udlagt som alternativ til efterafgrøder

Der efterregnes ingen eftervirkning for mellemafgrøder udlagt som alternativ til efterafgrøder.

Oversigtstabel-Minimum antal græssende dyreenheder pr. ha for at normerne for græskategorien kan anvendes 5)

Græskategori 5)

Andele, som hvert slæt på marken beslaglægger af markens samlede areal 1)

Minimum antal græssende dyreenheder pr. ha 2)

Permanent græs med meget lavt udbytteniveau 3)

1,00

0,2

Permanent græs med lavt udbytteniveau

1,00

0,5

Permanent græs med normalt udbytteniveau 4)

0,50

0,9

Miljøgræs, MVJ-ordning 1 (80 N)

0,50

0,7

Miljøgræs, MVJ-ordning 2 (O N) 3)

1,00

0,2

Permanent græs under 50 pct. kløver omlagt min. hvert 5. år

0,33

1,9

Permanent græs over 50 pct. kløver omlagt min. hvert 5. år

0,33

1,7

Permanent græs uden kløver omlagt min. hvert 5. år

0,33

2,1

Permanent græs, ø-støtte

1,00

0,2

Permanent lucerne og lucernegræs med over 50 pct. lucerne, omlagt mindst hvert 5. år

0,33

1,7

Kløvergræs under 50 pct. kløver (omdrift)

0,33

1,9

Kløvergræs over 50 pct. kløver (omdrift)

0,33

1,7

Lucerne og lucernegræs med over 50 pct. lucerne

0,33

1,7

Græs uden kløver

0,33

2,1

Græs/kløvergræs, slæt før forårssået afgrøde eller ital. rajgræs til frø

1,00

-

Græs/kløvergræs (under 50 pct. kløver) med ekstremt lavt udbytteniveau (omdrift) 3)

1,00

0,2

Græs/kløvergræs (under 50 pct. kløver) med meget lavt udbytteniveau (omdrift) 3)

1,00

0,5

Græs/kløvergræs (under 50 pct. kløver) med lavt udbytteniveau (omdrift) 3)

0,50

0,9

Græs, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l. høstet maj/juni

0,33

1,3

Græs, udlæg/efterslæt efter helsæd/tidlig frøgræs eller vinterbyg høstet senest 1. august

1,00

0,8

Græs, udlæg/efterslæt efter korn/sildig frøgræs

1,00

0,3

Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/juni

0,33

1,1

Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter helsæd høstet senest 1. august

1,00

0,6

Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter korn

1,00

0,3

1)

Andelen af markens græsareal, som beslaglægges af slæt, kan maksimalt være 1,00.

2)

Dyreenheder i svin, fjerkræ og pelsdyr samt dyr, der ikke kommer på græs, kan ikke medregnes som græssende dyreenheder.

Antal dyreenheder opgøres efter husdyrgødningsbekendtgørelsen. Når arealer afgræsses af dyr fra anden virksomhed, skal gødningsanførslen i kg N og DE angives af denne virksomhed på skema B1. Det antal DE, der fremgår af skema B1, skal multipliceres med 2 for at beregne de aktuelle græsningstryk i græssende DE.

3)

Der skal regnes med minimum 0,2 dyreenheder pr. hektar. Hvis der i gødningsregnskabet fratrækkes normproduktion for flere DE, skal dette antal benyttes.

4)

På særligt produktive permanente græsarealer, som ikke er omlagt indenfor de seneste 5 år, kan normen for permanent græs, under 50 procent kløver, omlagt

mindst hvert 5. år, undtagelsesvist anvendes, såfremt der kan dokumenteres et græsningsniveau svarende til kravet for græs i omdrift, og at udbyttet overstiger 4000 FE pr. ha. Dokumentationen skal bestå af en foderplan med opgørelse af det samlede producerede antal FE på virksomheden samt foderbehovet. Produktionen af FE skal opgøres ud fra udbyttenormerne for alle de dyrkede og indkøbte grovfoderafgrøder og foderbehovet beregnes ud fra et maksimalt foderforbrug af græsafgrøder på 2500 FE pr. dyreenhed.

5)

Summen af græsudbytte i slet og afgræsning må ikke overstige 4.000 FE pr. græssende DE.

Tabel 2

Hvedesorter, hvortil normen for brødhvede kan anvendes

Vinterhvede

Asano

Paroli

Cardos

Skagen

Ellvis

Tommi

Genius

Torrild

Hereward

Tuareg

Heroldo

Ure

Opus

Vårhvede

De vårhvedesorter, der i planperioden 2011/2012, fremgår af EU's fælles sortsliste.

Tabel 3

Kvælstofnormer for andre plantekulturer

Afgrøde

Forfrugts-værdi

Indregning af forfrugts-værdi i afgrødens kvælstofnorm

Alle jordtyper

1

2

3

4

Kg N/ha

Ja/nej

Kvælstofnorm

Kg N/ha

Medicinplanter

Solhat

0

Nej

75

Medicinplanter, et- og toårige

0

Nej

80

Medicinplanter, stauder og vedplanter

0

Nej

80

Havefrø

Chrysanthemum Garland

27

Ja

60

Dild

27

Ja

90

Kinesisk kål

27

Ja

140

Karse

27

Ja

120

Roquette

27

Ja

110

Radis

27

Ja

120

Bladbede, rødbede

27

Ja

210

Grønkål

27

Ja

160

Gulerødder

27

Ja

160

Kål (hvid- og rødkål)

27

Ja

200

Persille

27

Ja

210

Kørvel

27

Ja

180

Majroe

27

Ja

160

Pastinak

27

Ja

120

Skorzonerrod

27

Nej

150

Havrerod

27

Ja

150

Purløg

27

Nej

120

Timian

27

Nej

120

Blomsterfrø

27

Ja

60

Andet havefrø

27

Ja

100

Småplanteproduktion og planteskoleplanter ( friland )

Buske og træer

0

Nej

150

Stauder

0

Nej

300

Blomsterløg

0

Nej

300

En- og toårige planter

0

Nej

300

Frugt og bær

Melon

25

Ja

135

Græskar

25

Ja

135

Rabarber

50

Nej

100

Jordbær

0

Nej

80

Solbær

0

Nej

160

Ribs

0

Nej

160

Stikkelsbær

0

Nej

100

Brombær

0

Nej

100

Hindbær

0

Nej

100

Blåbær

0

Nej

160

Anden buskfrugt

0

Nej

85

Træfrugt

Kirsebær, uden undervækst

0

Nej

150

Kirsebær, med undervækst af græs, der udnyttes 1)

0

Nej

200

Blomme, uden undervækst af græs

0

Nej

150

Blomme, med undervækst af græs, der udnyttes 1)

0

Nej

200

Hyld

0

Nej

200

Hassel og valnød

0

Nej

85

Æble

0

Nej

140

Pærer

0

Nej

140

Vindruer

0

Nej

140

Spisedruer

0

Nej

140

Rønnebær

0

Nej

100

Hyben

0

Nej

100

Mispel

0

Nej

100

Blandet støtteberettiget frugt

0

Nej

85

Anden træfrugt

0

Nej

100

Væksthuskulturer

Tomat 2)

0

Nej

2350

Agurk 2)

0

Nej

2100

Salat 2)

0

Nej

900

Andre grønsager 2)

0

Nej

800

Snitblomster og snitgrønt 2)

0

Nej

1100

Potteplanter 2)

0

Nej

950

Planteskolekulturer (stauder og vedplanter undtagen frugtbuske) 2)

0

Nej

300

Småplanter (en-årige) 2)

0

Nej

300

Lukket system 1 (en-årige) 3)

0

Nej

Udbragt mængde

Lukket system 2 (stauder og vedplanter) 3)

0

Nej

Udbragt mængde

Andre specialafgrøder

Containerplads 1 (frugtbuske) 4)

0

Nej

550

Containerplads 2 (en-årige) 4)

0

Nej

550

Containerplads 3 (stauder og vedplanter undtagen frugtbuske) 4)

0

Nej

550

Svampe, champignon

0

Nej

Udbragt mængde

Humle

0

Nej

175

Tagetes, sygdomssanerende plante

0

Nej

0

Trækulturer

Skovdrift, alm.

0

Nej

0

Nyplantning i skov med træhøjde under 3 meter

0

Nej

15

Pyntegrønt, økologisk produktion, JB 2+4 - 12

0

Nej

75

Pyntegrønt, økologisk produktion, JB 1+3

0

Nej

100

Juletræer og pyntegrønt, JB 2+4 - 12

0

Nej

75

Juletræer og pyntegrønt, JB 1+3

0

Nej

100

Juletræer og pyntegrønt i fredskov, JB 2+4 - 12

0

Nej

75

Juletræer og pyntegrønt i fredskov, JB 1+3

0

Nej

100

Skovrejsning på tidl. landbrugsjord 1

0

Nej

15

Skovrejsning på tidl. landbrugsjord 2

0

Nej

15

Skovrejsning på tidl. landbrugsjord 3

0

Nej

15

Statslig skovrejsning

0

Nej

15

Bæredygtig skovdrift

0

Nej

0

Energiafgrøde og anden særlig produktion

Lavskov 6

0

Nej

100

Pil 5

0

Nej

120

Poppel 6

0

Nej

120

El 6

0

Nej

75

Elefantgræs

0

Nej

75

Rørgræs

0

Nej

75

Sorrel

0

Nej

150

Øvrige afgrøder

Øvrige afgrøder

0

Nej

60

Naturarealer

0

Nej

0

Naturlignende arealer

0

Nej

0

Åbne arealer i skov

0

Nej

0

Fredskovspligtige lysåbne arealer i skov

0

Nej

0

Fragået og sammenlagte marker

Fragået mark

0

Nej

0

Mark sammenlagt med anden mark

0

Nej

0

Producentskiftemark

0

Nej

0

1)

Beregnes på den del af arealet, der er græsdækket, og som høstes eller afgræsses i planperioden.

2)

Kvælstofnormerne gælder for åbne systemer, og er angivet i kg N årligt pr. ha grundareal væksthus. For kulturer dyrket i færre end 52 uger beregnes kvælstofnormen forholdsmæssigt. For tomat og agurk er normen angivet for én dyrkningssæson. For tomat er dyrknings­sæsonen 9 måneder. For virksomheder, der over for Plantedirektoratet kan dokumentere, at de har en dyrkningssæson på 11 måneder, er normen for tomat dog 3000 kg N pr. ha. Normen for salat er baseret på produktion af 7 hold pr. år. For virksomheder, der overfor Plantedirektoratet kan dokumentere, at de har flere hold end 7 hold pr. år, korrigeres normen forholdsmæssigt.

3)

Et lukket system, recirkulerer det overskydende vandingsvand (gødningsvand), således at det føres tilbage til en beholder (kar eller bassin), hvorfra det ved næste vanding pumpes op og blandes med en vis procent gødningsvand fra gødningsblanderen.

4)

En containerplads er et afgrænset, planeret dyrkningsareal på friland, hvorpå der dyrkes planter i potter (containere).

5)

Normen for pil gælder kun for pil dyrket med henblik på høst. Normen gælder kun til og med 4. planperiode efter plantning eller afhugning.

6)

Normen for poppel, el og lavskov gælder kun for kulturer dyrket med henblik på høst. Normen gælder kun til og med 10. planperiode efter afhugning eller plantning.

Beregning af norm

Kvælstofnormen for hovedafgrøden, som er den afgrøde, der angives i ansøgning om enkeltbetaling i planperioden, beregnes som afgrødens norm (kolonne 4) fratrukket forfrugtsværdien (kolonne 2) af forfrugten (hovedafgrøden i sidste planperiode).

Der skal kun fratrækkes forfrugtsværdi, når der ved dette års hovedafgrøde er anført et ”ja” i kolonne 3.

Ved dyrkning af flere afgrøder pr. mark pr. vækstsæson, skal forfrugtsværdien kun fratrækkes én gang.

Bilag 2

Husdyrnormer m.v.

Tabel 1

Opgørelse af antal dyr inden for forskellige husdyrarter

Husdyrart

Opgørelse

1 årsko uden opdræt

Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser

(tung race og Jersey opgøres hver for sig)

1 årsko svarer til 365 foderdage

1 årsammeko uden opdræt

Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser

(tung race og Jersey opgøres hver for sig). Antal årsdyr opgøres inden for vægtkategorierne under 400 kg, 400-600 kg, og over 600 kg

1 årsko svarer til 365 foderdage

1 årsopdræt (småkalve 0-6 mdr. (både fra malkekøer og ammekøer))

Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig).

1 årsopdræt svarer til 365 foderdage

1 årsopdræt (kvier/stude 6 mdr.- kælvning*/ slagtning (både fra malkekøer og ammekøer))

Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig). 1 årsopdræt svarer til 365 foderdage

* Kælvning: 27 mdr. for tung race og 25 mdr. for jersey

1 stk. produceret tyrekalv 0-6 mdr.

*Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig)

* Optælling: Antal dyr afgået i planperioden (slagtet, solgt eller døde, samt kalve, der har passeret 6 måneders alderen

1 stk. produceret ungtyr 6 mdr. – slagtning*

*Slagtning: 440 kg for tung race og 328 kg for jersey

Salgsbilag i perioden

(tung race og Jersey opgøres hver for sig)

Opgøres på baggrund af antal dyr afgået i planperioden (slagtet, solgt eller døde)

1 årsso med 27,5 grise til 7,4 kg

Optælling ud fra løbende besætnings­optegnelser. Dyrene tælles som søer fra og med første løbning

Alternativt kan en årsso opgøres som 365 foderdage

10 stk. producerede smågrise,

7,4–32 kg

En opgørelse skal ud fra løbende besætningsoptegnelser både gøre rede for det antal smågrise, der forbliver i egen besætning og det antal, der sælges

10 stk. producerede slagtesvin,

32–107 kg

Salgsbilag i perioden

Antal producerede slagtesvin beregnes som (antal solgte dyr x 1,01)

1000 stk. producerede slagtekyllinger

Salgsbilag i perioden, fordelt på de fem kategorier 30, 32, 35, 40 eller 45 dage, skrabekyllinger eller økologiske slagtekyllinger

100 stk. producerede kalkuner

Salgsbilag i perioden, fordelt på de to kategorier hunner eller hanner

100 stk. producerede ænder

Salgsbilag i perioden

100 stk. producerede gæs

Salgsbilag i perioden

100 årshøns

Optælling ud fra løbende besætnings­optegnelser.

1 årshøne svarer til 365 foderdage.

100 stk. producerede hønniker

Købs- og salgsbilag

1 årstæve, mink

Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser

1 årstæve, mink svarer til 365 foderdage.

1 årstæve,

ræve eller finnracoon

Optælling ud fra løbende besætnings­optegnelser

1 årstæve, ræve eller finnracoon, svarer til 365 foderdage

1 årshest

Optælling ud fra løbende besætnings­optegnelser. Føl medregnes fra fravænningstidspunktet. Opgøres inden for vægtkategorierne under 300 kg, 300-500 kg, 500-700 kg og over 700 kg

1 årshest svarer til 365 foderdage.

1 årsmoderfår eller -ged med kid

Antal moderdyr uafhængigt af antal afkom

Tabel 2

Indhold af kvælstof i husdyrgødning

Tabellen angiver normer for årsproduktion og indhold af kvælstof i husdyrgødning.

For de dyrearter, hvor der er angivet en type 2 korrektion i tabel 3, kan der korrigeres for afvigelser i ydelses- og produktionsniveau, fodermængde og –sammensætning.

Anvendes der ikke type 2 korrektion, og er der afvigelser i vægt eller alder (produktionsniveau), skal indholdet i husdyrgødningen korrigeres for de dyrearter, hvor der fremgår en type 1 korrektion i tabel 3.

Der skal ikke korrigeres for mælkeydelse.

Der henvises til tabel 3.

Husdyrart og staldtype

Gødningstype

Indhold

Kg N

(ab lager)

1 årsko (malkekvæg, tung race)

Bindestald med grebning

Fast gødning

68,9

+ajle

56,2

Bindestald med riste

Gylle

137,2

Sengestald med fast gulv

Gylle

127,1

Sengestald med spalter (kanal, linespil)

Gylle

132,2

Sengestald med spalter

(kanal, bagskyl eller ringkanal)

Gylle

129,6

Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14)

Gylle

132,2

Dybstrøelse (hele arealet)

Dybstrøelse

147,3

Dybstrøelse, lang ædeplads med

Dybstrøelse

92,6

fast gulv

+ gylle

50,6

Dybstrøelse, lang ædeplads med

Dybstrøelse

92,6

spalter (kanal, linespil)

+ gylle

52,6

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter

Dybstrøelse

92,6

(kanal, bagskyl eller ringkanal)

+ gylle

51,6

1 årsko (malkekvæg, Jersey)

Bindestald med grebning

Fast gødning

58,5

+ ajle

47,7

Bindestald med riste

Gylle

116,6

Sengestald med fast gulv

Gylle

108,0

Sengestald med spalter (kanal, linespil)

Gylle

112,3

Sengestald med spalter

Gylle

110,1

(kanal, bagskyl eller ringkanal)

Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14)

Gylle

112,3

Dybstrøelse (hele arealet)

Dybstrøelse

124,9

Dybstrøelse, lang ædeplads

Dybstrøelse

77,9

med fast gulv

+ gylle

43,0

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter

Dybstrøelse

77,9

(kanal, linespil)

+ gylle

44,7

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter

Dybstrøelse

77,9

(kanal, bagskyl eller ringkanal)

+ gylle

43,9

1 årsammeko (under 400 kg) 1)

Bindestald med grebning

Fast gødning

14,9

+ ajle

23,7

Bindestald med riste

Gylle

41,3

Dybstrøelse (hele arealet)

Dybstrøelse

44,4

Dybstrøelse (kort ædeplads med fast gulv)

Dybstrøelse

43,8

Dybstrøelse (lang ædeplads med fast gulv)

Dybstrøelse

27,3

+ gylle

14,7

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter

Dybstrøelse

27,3

(kanal, linespil)

+ gylle

15,6

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter

Dybstrøelse

27,3

(kanal, bagskyl eller ringkanal)

+ gylle

15,2

1 årsammeko (400-600 kg) 1)

Bindestald med grebning

Fast gødning

21,1

+ ajle

35,1

Bindestald med riste

Gylle

60,2

Dybstrøelse (hele arealet)

Dybstrøelse

64,1

Dybstrøelse (kort ædeplads med fast gulv)

Dybstrøelse

63,4

Dybstrøelse (lang ædeplads med fast gulv)

Dybstrøelse

39,4

+ gylle

21,4

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter

Dybstrøelse

39,4

(kanal, linespil)

+ gylle

22,8

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter

Dybstrøelse

39,4

(kanal, bagskyl eller ringkanal)

+ gylle

22,1

1 årsammeko (over 600 kg) 1)

Bindestald med grebning

Fast gødning

23,2

+ ajle

40,7

Bindestald med riste

Gylle

68,4

Dybstrøelse (hele arealet)

Dybstrøelse

72,1

Dybstrøelse (kort ædeplads med fast gulv)

Dybstrøelse

71,4

Dybstrøelse (lang ædeplads med fast gulv)

Dybstrøelse

44,2

+ gylle

24,4

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter

Dybstrøelse

44,2

(kanal, linespil)

+ gylle

26,0

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter

Dybstrøelse

44,2

(kanal, bagskyl eller ringkanal)

+ gylle

25,2

1 årsopdræt (småkalv 0-6 måneder, tung race) 2)+3)

Dybstrøelse (hele arealet)

Dybstrøelse

26,7

Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv

Dybstrøelse

26,7

1 årsopdræt (kvier eller stude 6 mdr. – kælvning (27 mdr.)/slagtning, tung race) 2)+3)

Bindestald med grebning

Fast gødning

21,5

+ ajle

22,9

Bindestald med riste

Gylle

47,8

Sengestald med fast gulv

Gylle

42,7

Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil)

Gylle

45,3

Sengestald med spaltegulv

Gylle

44,0

(kanal, bagskyl eller ringkanal)

Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14)

Gylle

45,3

Dybstrøelse, hele arealet

Dybstrøelse

52,3

Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv

Dybstrøelse

51,2

Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv

Dybstrøelse

32,9

+ gylle

17,0

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter

Dybstrøelse

32,9

(kanal, linespil)

+ gylle

18,0

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter

Dybstrøelse

32,9

(kanal, bagskyl eller ringkanal)

+ gylle

17,5

Spaltegulvbokse

Gylle

43,7

1 årsopdræt (småkalv 0-6 mdr., Jersey) 2)+3)

Dybstrøelse (hele arealet)

Dybstrøelse

21,1

Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv

Dybstrøelse

21,1

1 årsopdræt (kvier/stude 6 mdr. – kælvning (25 mdr.)/slagtning, Jersey) 2)+3)

Bindestald med grebning

Fast gødning

16,5

+ ajle

16,8

Bindestald med riste

Gylle

35,9

Sengestald med fast gulv

Gylle

32,1

Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil)

Gylle

34,0

Sengestald med spaltegulv

Gylle

33,1

(kanal, bagskyl eller ringkanal)

Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14)

Gylle

34,0

Dybstrøelse, hele arealet

Dybstrøelse

39,8

Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv

Dybstrøelse

38,7

Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv

Dybstrøelse

25,0

+ gylle

12,7

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter

Dybstrøelse

25,0

(kanal, linespil)

+ gylle

13,5

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter

Dybstrøelse

25,0

(kanal, bagskyl eller ringkanal)

+ gylle

13,1

Spaltegulvbokse

Gylle

32,8

1 stk. tyrekalv, 0-6 mdr., tung race 2)+4)

Dybstrøelse (hele arealet)

Dybstrøelse

11,7

Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv

Dybstrøelse

11,7

1 stk. ungtyr, 6 mdr. – slagtning (440 kg), tung race 2)+4)

Bindestald med grebning

Fast gødning

12,7

+ ajle

9,0

Bindestald med riste

Gylle

23,5

Sengestald med fast gulv

Gylle

20,9

Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil)

Gylle

22,1

Sengestald med spaltegulv

Gylle

21,5

(kanal, bagskyl eller ringkanal)

Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14)

Gylle

22,1

Dybstrøelse, hele arealet

Dybstrøelse

25,3

Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv

Dybstrøelse

24,8

Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv

Dybstrøelse

15,9

+ gylle

8,3

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter

Dybstrøelse

15,9

(kanal, linespil)

+ gylle

8,8

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter

Dybstrøelse

15,9

(kanal, bagskyl eller ringkanal)

+ gylle

8,5

Spaltegulvbokse

Gylle

21,3

1 stk. tyrekalv, 0-6 mdr., Jersey 2)+5)

Dybstrøelse (hele arealet)

Dybstrøelse

8,7

Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv

Dybstrøelse

8,7

1 stk. ungtyr 6 mdr. – slagtning (328 kg), Jersey 2)+5)

Bindestald med grebning

Fast gødning

10,0

+ ajle

6,9

Bindestald med riste

Gylle

18,3

Sengestald med fast gulv

Gylle

16,2

Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil)

Gylle

17,2

Sengestald med spaltegulv

Gylle

16,7

(kanal, bagskyl eller ringkanal)

Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14)

Gylle

17,2

Dybstrøelse, hele arealet

Dybstrøelse

19,6

Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv.

Dybstrøelse

19,2

Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv

Dybstrøelse

12,3

+ gylle

6,4

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter

Dybstrøelse

12,3

(kanal, linespil)

+ gylle

6,8

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter

Dybstrøelse

12,3

(kanal, bagskyl eller ringkanal)

+ gylle

6,6

Spaltegulvbokse

Gylle

16,5

1 årsso med 27,5 grise til 7, 4 kg 6)+7)

Bidrag fra løbe- og drægtighedsstald

Individuel opstaldning, delvis spaltegulv

Gylle

15,6

Individuel opstaldning, fuldspaltegulv

Gylle

14,8

Individuel opstaldning, fast gulv

Fast gødning

5,3

+ ajle

7,9

Løsgående, dybstrøelse + spaltegulv

Dybstrøelse

4,8

+ gylle

10,2

Løsgående, dybstrøelse + fast gulv

Dybstrøelse

4,8

+ gylle

9,9

Løsgående, dybstrøelse

Dybstrøelse

14,0

Løsgående, delvis spaltegulv

Gylle

15,4

Bidrag fra farestald 6)

Kassestier, delvis spaltegulv

Gylle

6,7

Kassestier, fuldspaltegulv

Gylle

6,0

Friland 8)

Anden husdyrgødning

8,2

10 smågrise, 7,4-32 kg 9)+12)

Toklimastald, delvis spaltegulv

Gylle

4,6

Fuldspaltegulv

Gylle

4,1

Drænet gulv + spalter (50/50)

Gylle

4,2

Fast gulv

Fast gødning

2,0

+ ajle

1,2

Dybstrøelse

Dybstrøelse

3,0

10 producerede slagtesvin, 32-107 kg 9)+13)

Fuldspaltegulv

Gylle

23,4

Delvis spaltegulv med 50-75 % fast gulv

Gylle

25,4

Delvis spaltegulv med 25-49 % fast gulv

Gylle

24,7

Drænet gulv + spalter (33/67)

Gylle

24,0

Fast gulv

Fast gødning

10,8

+ ajle

9,2

Dybstrøelse, opdelt lejeareal

Dybstrøelse

9,5

+ gylle

12,2

Dybstrøelse

Dybstrøelse

19,1

Slagtekyllinger, 1000 stk. produceret

Produktionstid, 30 dage (levende vægt

ved slagtning, 1,58 kg)

Dybstrøelse

23,6

Produktionstid, 32 dage (levende vægt

ved slagtning, 1,75 kg)

Dybstrøelse

27,1

Produktionstid, 35 dage (levende vægt

ved slagtning, 2,02 kg)

Dybstrøelse

33,1

Produktionstid, 40 dage (levende vægt

ved slagtning, 2,47 kg)

Dybstrøelse

44,4

Produktionstid, 45 dage (levende vægt

ved slagtning, 2,92 kg)

Dybstrøelse

57,4

Skrabekyllinger, 56 dage (levende vægt

ved slagtning, 2,40 kg)

Dybstrøelse

40,7

Økologiske slagtekyllinger, 81 dage

(levende vægt ved slagtning, 2,15 kg)

Dybstrøelse

77,8

Slagtefjerkræ, 100 stk. produceret

Kalkuner, tunge hunner, produktionstid

112 dage

Dybstrøelse

31,8

Kalkuner, tunge hanner, produktionstid

147 dage

Dybstrøelse

57,8

Ænder, produktionstid 52 dage

Dybstrøelse

12,2

Gæs, produktionstid 91 dage

Dybstrøelse

37,7

Høns, 100 årshøner (1 årshøne = 365 foderdage) 10)

Fritgående, konsumæg, gulvdrift

Dybstrøelse

17,0

+ gødningskummer

+ fast gødning

26,9

Fritgående, konsumæg, gulvdrift

uden gødningskummer

Dybstrøelse

50,9

Fritgående, konsumæg, fler-etagesystem

Dybstrøelse

11,4

+ fast gødning

47,1

Økologiske, konsumæg, gulvdrift

Dybstrøelse

19,6

+ gødningskummer

+ fast gødning

31,1

Økologiske, konsumæg, gulvdrift

Dybstrøelse

56,6

Skrabehøner, konsumæg, gulvdrift

Dybstrøelse

18,5

+ gødningskummer

+ fast gødning

29,7

Skrabehøner, konsumæg, fleretagesystem

Dybstrøelse

14,0

med gødningsbånd

+ fast gødning

49,8

Burhøns, konsumæg, gødningskælder

Fast gødning

52,0

Burhøns, konsumæg, bånd

Fast gødning

53,2

Burhøns, konsumæg, bånd

Gylle

61,3

Rugeæg (HPR-høner), gulvdrift

Dybstrøelse

45,0

+ gødningskummer

+ fast gødning

17,5

Hønniker, 100 stk. produceret

Konsum, bure, produktionstid 112 dage

Fast gødning

6,0

Konsum, gulvdrift, produktionstid 112 dage

Dybstrøelse

7,6

Rugeæg (hønniker, HPR), gulvdrift,

produktionstid 119 dage

Dybstrøelse

9,1

Pelsdyr, 1 årstæve

Mink, bure, gødningsrende, ugentlig tømning

Gylle

3,7

Mink, bure, fast gødning i gødningsrende 15)

Anden

husdyrgødning

2,9

Heste

1 voksen årshest, under 300 kg

Dybstrøelse

21,1

1 voksen årshest, 300 kg – mindre end 500 kg

Dybstrøelse

34,8

1 voksen årshest, 500 kg – mindre end 700 kg

Dybstrøelse

43,7

1 voksen årshest, 700 kg og derover

Dybstrøelse

53,3

Får og geder, 1 moderdyr med afkom

Får

Dybstrøelse

14,6

Mohairgeder

Dybstrøelse

11,5

Kødgeder

Dybstrøelse

14,1

Malkegeder

Dybstrøelse

14,6

Andre dyrearter eller staldsystemer 11)

Kg N pr. DE

Kvæg, andre staldsystemer

100,0

Svin, andre staldsystemer

100,0

Fjerkræ, andre arter eller staldsystemer

100,0

Pelsdyr, andre staldsystemer

100,0

Heste, andre staldsystemer

100,0

Andre dyrearter

100,0

1)

For årsopdræt og ungtyr anvendes normen for henholdsvis årsopdræt, tung race og tyrekalve/ ungtyre, tung race.

2)

Gødningsproduktionen fra opdræt og ungtyre er opdelt i henholdsvis småkalve og kvier/stude/ungtyre. Kalvene er defineret som småkalve i de første 6 måneder, hvor de går på dybstrøelse, og som kvier/stude/ungtyre i tiden efter overførsel til endeligt staldsystem.

3)

1 stk. årsopdræt modsvarer 365 foderdage.

4)

For avlstyre op til 440 kg anvendes samme normer som for tyrekalve og ungtyre. For tungere avlstyre bruges værdier pr. årstyr, som er 2 gange normerne for ungtyre fra 6 mdr. til 440 kg.

5)

For avlstyre op til 328 kg anvendes samme normer som for tyrekalve og ungtyre. For tungere avlstyre bruges værdi pr. årstyr, som er 2 gange normerne for ungtyre fra 6 mdr. til 328 kg.

6)

Normalt fordeler foderforbruget sig for en årsso med 70 % i løbe/drægtigheds- stalden og 30 % i farestalden. Gødningsproduktionen for en årsso er derfor opdelt i et bidrag fra løbe/drægtighedsstalden og i et bidrag fra farestalden. Ved angivelse af antal dyr angives det fulde antal årssøer både i løbe/drægtighedsstalden og i farestalden. Hvis man f. eks. har 50 årssøer, angives 50 årssøer i løbe/drægtighedsstalden og 50 årssøer i farestalden.

7)

Sælges der polte, der afviger fra en afgangsvægt på 107 kg, kan kvælstofmængden korrigeres på samme måde som for slagtesvin med afvigende afgangsvægt.

8)

Ved normen for frilandsproduktion er det forudsat, at søerne er på stald i løbe/drægtighedsperioden og på friland i fareperioden.

9)

Ved FRATS-produktion (grise fra fravænning til slagtning) anvendes summen af normen for smågrise og normen for slagtesvin. Har man f.eks. 500 FRATS-grise, angives 500 smågrise og 500 slagtesvin. Ved korrektion (type 1 eller type 2) anvendes formlerne for slagtesvin. Korrektionsfaktoren skal ganges på normtallet for slagtesvin og ikke på summen af normtallene for smågrise og slagtesvin.

10)

Normtallene er angivet pr. 100 enheder á 365 foderdage. Antal foderdage opgøres ud fra løbende registreringer af dødeligheden og beregnes normalt i effektivitetskontrollen. Antal foderdage kan dog også beregnes vha. følgende formel: (antal indsatte høner × læggeperiodens varighed i dage) × 0,5× (antal indsatte høner + antal høner afslutning)/antal indsatte høner, idet det antages, at dødeligheden er jævnt fordelt over hele produktionsforløbet.

11)

Husdyrgødningens årlige kvælstofindhold opgøres for andre arter eller staldsystemer ud fra antal dyreenheder gange mængden af kg kvælstof pr. dyreenhed.

12)

For smågrise er normtallene baseret på levende smågrise. I stedet kan anvendes producerede smågrise fra en smågriserapport.

13)

For slagtesvin er normtallene baseret på producerede svin. Baseres opgørelsen på leverede slagtesvin, beregnes de producerede slagtesvin = leverede slagtesvin ×1,01

14)

Faste drænede gulve med 1-2 % fald mod ajleafløb. Gulvet/gangsarealet rengøres mekanisk med et skraberanlæg hver anden time. Skraberen afleverer gødningen i en eller flere tværkanaler eller i en langsgående gyllekanal. Gulvets samlede lysåbningsareal (spalteåbning) må maksimalt udgøre 5 % af gangarealet.

15)

Gødningssystem med gødningsrender monteret i jordniveau for opsamling af gødning, urin og halm, som efter hver udmugning rives ned i gødningsrenden. Vandspild bortledes via vandafledere monteret under drikkevandsforsyningen.

Tabel 3

Korrektion af kvælstofindhold i husdyrgødning

Kvælstofindholdet i husdyrgødningen skal for visse dyre­arter korrigeres ved at beregne en korrektions­faktor. Kvælstofindholdet korrigeres herefter ved at gange den beregnede produktion af husdyr­gødning med korrek­tionsfaktoren.

Formler til korrektion af kvælstofindhold i husdyrgødning

Malkekøer, tung race

Type 1

For hver 100 kg mælk, som produceres mere eller mindre end 9420 kg mælk pr. årsko for tung race, tillægges eller fratrækkes 0,57 % af kvælstoffet i gødningen.

Hvis der ikke foreligger en godkendt ydelseskontrol, kan kg. produceret mælk beregnes som kg leveret mælk x 1,07.

Type 2

Ved opgørelse af foder­mængde, indhold af råprotein i foderet, mælkeydelse (produceret) og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen

((FE pr. årsko × g råprotein pr. FE / 6250) – (kg mælk pr. årsko × % protein i mælk / 638) – 1,73) / 141,41

Hvis der ikke foreligger en godkendt ydelseskontrol, kan kg. produceret mælk beregnes som kg leveret mælk x 1,07.

Malkekøer, Jersey

Type 1

For hver 100 kg mælk, som produceres mere eller mindre end 6680 kg mælk pr. årsko for Jersey, tillægges eller fratrækkes 0,87 pct. af kvælstoffet i gødningen.

Hvis der ikke foreligger en godkendt ydelseskontrol, kan kg. produceret mælk beregnes som kg leveret mælk x 1,07.

Type 2

Ved opgørelse af foder­mængde, indhold af råprotein i foderet, mælkeydelse (produceret) og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen

((FE pr. årsko × g råprotein pr. FE / 6250) – (kg mælk pr. årsko × % protein i mælk / 638) – 1,08) / 120,18

Hvis der ikke foreligger en godkendt ydelseskontrol, kan kg. produceret mælk beregnes som kg leveret mælk x 1,07.

Ammekøer (under 400 kg)

Type 2

Ved opgørelse af fodermængde og indhold af råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen

((FE pr. årsko × g råprotein pr. FE/6250) - 6,78) / 43,64

Ammekøer (400-600 kg)

Type 2

Ved opgørelse af fodermængde og indhold af råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen

((FE pr. årsko × g råprotein pr. FE/6250) - 9,33) / 63,62

Ammekøer (over 600 kg)

Type 2

Ved opgørelse af fodermængde og indhold af råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen

((FE pr. årsko × g råprotein pr. FE/6250) - 10,29) / 72,41

Årsopdræt (småkalv 0-6 mdr. tung race)

Type 1

Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr.).

Der korrigeres med følgende faktor

(((alder, ind + alder, afgang) × 0,0729) + 1,93) / 2,37

Type 2

Ved afvigende fodermængde og råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen

((FE pr. årsopdræt × g råprotein pr. FE/6250) - 6,62) / 26,73

Årsopdræt (småkalv 0-6 mdr., Jersey)

Type 1

Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr.).

Der korrigeres med følgende faktor

(((alder, ind + alder, afgang) × 0,0576) + 1,46) / 1,81

Type 2

Ved afvigende fodermængde og råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen

((FE pr. årsopdræt × g råprotein pr. FE/6250) - 4,96) / 20,05

Årsopdræt (kvier/stude 6 mdr. – kælvning (27 mdr.)/slagtning, tung race)

Type 1

Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr.).

Der korrigeres med følgende faktor

(((alder, ind + alder, afgang) × 0,0729) + 1,93) / 4,34

Type 2

Ved afvigende fodermængde og råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen

((FE pr. årsopdræt × g råprotein pr. FE/6250)- 7,09) / 50,02

Årsopdræt (kvier/stude 6 mdr. – kælvning (25 mdr.)/slagtning, Jersey)

Type 1

Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr.).

Der korrigeres med følgende faktor

(((alder, ind + alder, afgang) × 0,0576) + 1,46) / 3,25

Type 2

Ved afvigende fodermængde og råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen

((FE pr. årsopdræt × g råprotein pr. FE/6250)- 5,26) / 37,57

1 tyrekalv (0-6 mdr., tung race)

Type 1: *)

Ved afvigende indgangsvægt og/eller afgangsvægt (kg) korrigeres med følgende faktor

(1,825 × (vægt, afgang – vægt, ind) + 0,00605 × ((vægt, afgang) 2 – (vægt, ind) 2 )) / 612

*) Bortset fra slagtevægten kan vægten fastsættes på følgende måde

Fødselsvægten er 40 kg og tilvæksten 30 kg pr. md. op til 6 mdr.

Type 2

Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foder korrigeres kvælstofmængden med følgende faktor

((FE pr. produceret tyr fra indgang til afgang × g råprotein pr. FE / 6250) – (kg tilvækst × 0,0285)) / 11,6

I tyrekalv (0-6 mdr., Jersey)

Type 1: *)

Ved afvigende indgangsvægt og/eller afgangsvægt (kg) korrigeres med følgende faktor

(2,308 ×(vægt, afgang – vægt, ind) + 0,00676 × ((vægt, afgang) 2 –

(vægt, ind) 2 )) / 415

*) Bortset fra slagtevægten fastsættes vægten på følgende måde

Fødselsvægten er 25 kg og tilvæksten 20 kg pr. md. op til 6 mdr.

Type 2

Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foder korrigeres kvælstofmængden med følgende faktor

((FE pr. produceret tyr fra indgang til afgang × g råprotein pr. FE / 6250) – (kg tilvækst × 0,0285)) / 8,5

Ungtyre, tung race, 220-440 kg*)

*) Korrektionsformlen for tung race kan bruges til en slagtevægt på maksimalt 700 kg. Ved en slagtevægt over 700 kg bruges korrektionsfaktoren for en slagtevægt på 700 kg.

Type 1: **)

Ved afvigende afgangsvægt korrigeres med følgende faktor

((1,825 × (vægt, afgang ) + 0,00605 ×(vægt, afgang) 2 – 75) -619) / 1280

**) Bortset fra slagtevægten fastsættes vægten på følgende måde: 33 kg pr. md. (for dyr over 6 mdr.).

Type 2

Ved afvigende tilvækst, foder­mængde og råprotein i foderet korrigeres kvælstofmængden med følgende faktor

((FE pr. produceret tyr fra indgang til afgang × g råprotein pr. FE / 6250) – (kg tilvækst × 0,0245)) / 24,3

Ungtyre, Jersey, 145-328 kg*)

*) Korrektionsformlen for tung race kan bruges til en slagtevægt på maksimalt 525 kg. Ved en slagtevægt over 525 kg bruges korrektionsfaktoren for en slagtevægt på 525 kg.

Type 1: **)

Ved afvigende afgangsvægt korrigeres med følgende faktor

((2,308 × (vægt, afgang) + 0,00676 × (vægt, afgang) 2 – 35) - 442) / 1008

**) Bortset fra slagtevægten fastsættes vægten på følgende måde: 28 kg pr. md. (for dyr over 6 mdr.).

Type 2

Ved afvigende tilvækst, foder­mængde og råprotein i foderet korrigeres kvælstofmængden med følgende faktor

((FE pr. produceret tyr fra indgang til afgang × g råprotein pr. FE / 6250) – (kg tilvækst × 0,0245)) / 18,9

Søer

Type 2

Ved opgørelse af foder­mængde, indhold af råprotein i foderet, antal fravænnede grise og fravænningsvægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen

(((FE pr. årsso × råprotein pr. FE) / 6250) – 1,98 – (antal fravænnede grise pr. årsso × fravænningsvægt × 0,0257 kg N pr. kg tilvækst)) / 25,14 1)

1) Såfremt der kun anvendes foderblandinger deklareret med FE so . sættes FE lig FE so . Såfremt der anvendes foderblandinger deklareret med både FE sv og FE so anvendes følgende

FE pr. årsso beregnes som summen af FE sv og FE so , og g råprotein pr. FE beregnes som et vægtet gennemsnit af de anvendte foderblandingers råproteinindhold (g råprotein pr. FE sv × FE sv pr. årsso + g råprotein pr. FE so × FE so pr. årsso) / (FE sv + FE so ).

Smågrise

Type 1

Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres med følgende faktor

((afgangsvægt - indgangsvægt) × (12,77 + 0,179 × (afgangsvægt + indgangsvægt))) / 488

Type 2

Ved opgørelse af foder­mængde, indhold af råprotein i foderet, indgangsvægt og afgangsvægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen

((FE sv pr. produceret gris × g råprotein pr. FE sv / 6250) – ((afgangsvægt – indgangsvægt) × 0,0304 kg N pr. kg tilvækst)) / 0,488

Slagtesvin

Type 1

Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres med følgende faktor

((afgangsvægt – indgangsvægt) × (12,77 + 0,179 × (afgangsvægt + indgangsvægt))) / 2824

Afgangsvægt beregnes som slagtevægt x 1,31.

Type 2

Ved opgørelse af foder­mængde, indhold af råprotein i foderet, indgangsvægt og slagtevægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen

((FE sv pr. produceret svin × g råprotein pr. FE sv / 6250) – ((afgangsvægt – indgangsvægt) × 0,0296 kg N pr. kg tilvækst)) / 2,824

Afgangsvægt beregnes som slagtevægt x 1,31.

Slagtefjerkræ

Type 1- alder

Slagtekyllinger, 30 dage

Ved afvigende produktionstid (slagtealder ny ) over 30 og indtil 32 dage skal kvælstofmængden ved produktionstiden 30 dage multipliceres med en faktor, der beregnes ved hjælp af formlen

(1 + (slagtealder ny - 30 dage) × 0,075)

Slagtekyllinger, 32 dage

Ved afvigende produktionstid (slagtealder ny ) over 32 og indtil 35 dage skal kvælstofmængden ved produktionstiden 32 dage multipliceres med en faktor, der beregnes ved hjælp af formlen

(1 + (slagtealder ny - 32 dage) × 0,075)

Slagtekyllinger, 35 dage

Ved afvigende produktionstid (slagtealder ny ) over 35 og indtil 40 dage skal kvælstofmængden ved produktionstiden 35 dage multipliceres med en faktor, der beregnes ved hjælp af formlen

(1 + (slagtealder ny - 35 dage) × 0,069)

Slagtekyllinger, 40 dage

Ved afvigende produktionstid (slagtealder ny ) over 40 og indtil 45 dage skal kvælstofmængden ved produktionstiden 40 dage multipliceres med en faktor, der beregnes ved hjælp af formlen

(1 + (slagtealder ny - 40 dage) × 0,059)

Type 1 – vægt

Slagtekyllinger, levende vægt ved slagtning 1,58 kg

Ved afvigende produktionsvægt (slagtevægt ny ) over 1,58 og indtil 1,75 kg skal kvælstofmængden ved produktionsvægten 1,58 kg multipliceres med en faktor, der beregnes ved hjælp af formlen

(1 + (slagtevægt ny - 1,58 kg) × 0,877)

Slagtekyllinger, levende vægt ved slagtning 1,75 kg

Ved afvigende produktionsvægt (slagtevægt ny ) over 1,75 og indtil 2,02 kg skal kvælstofmængden ved produktionsvægten 1,75 kg multipliceres med en faktor, der beregnes ved hjælp af formlen

(1 + (slagtevægt ny - 1,75 kg) × 0,829)

Slagtekyllinger, levende vægt ved slagtning 2,02 kg

Ved afvigende produktionsvægt (slagtevægt ny ) over 2,02 og indtil 2,47 kg skal kvælstofmængden ved produktionsvægten 2,02 kg multipliceres med en faktor, der beregnes ved hjælp af formlen

(1 + (slagtevægt ny - 2,02 kg) × 0,770)

Slagtekyllinger, levende vægt ved slagtning 2,47 kg

Ved afvigende produktionsvægt (slagtevægt ny ) over 2,47 og indtil 2,77 kg skal kvælstofmængden ved produktionsvægten 2,47 kg multipliceres med en faktor, der beregnes ved hjælp af formlen

(1 + (slagtevægt ny - 2,47 kg) × 0,655)

Type 2

Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet og tilvækst skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlerne

Slagtekyllinger, 30 dage

((kg foder pr. produceret kylling × protein % i foder × 1,6) – (kg tilvækst pr. produceret kylling × 29,0))/34,33

Slagtekyllinger, 32 dage

((kg foder pr. produceret kylling × protein % i foder × 1,6) – (kg tilvækst pr. produceret kylling × 29,0))/39,45

Slagtekyllinger, 35 dage

((kg foder pr. produceret kylling × protein % i foder × 1,6) – (kg tilvækst pr. produceret kylling × 29,0))/48,28

Slagtekyllinger, 40 dage

((kg foder pr. produceret kylling × protein % i foder × 1,6) – (kg tilvækst pr. produceret kylling × 29,0))/65,01

Slagtekyllinger, 45 dage

((kg foder pr. produceret kylling × protein % i foder × 1,6) – (kg tilvækst pr. produceret kylling × 29,0))/84,17

Skrabekyllinger, 56 dage

((kg foder pr. produceret kylling × protein % i foder × 1,6) – (kg tilvækst pr. produceret kylling × 29,0))/62,88

Slagtekyllinger, økologiske, 81 dage

((kg foder pr. produceret kylling × protein % i foder × 1,6) – (kg tilvækst pr. produceret kylling × 29,0))/113,95

Kalkuner, hunner

((kg foder pr. produceret kalkun × protein % i foder × 0,16) – (kg tilvækst pr. produceret kalkun × 2,88))/48,11

Kalkuner, hanner

((kg foder pr. produceret kalkun × protein % i foder × 0,16) – (kg tilvækst pr. produceret kalkun × 2,88))/87,82

Ænder

((kg foder pr. produceret and × protein % i foder × 0,16) – (kg tilvækst pr. produceret and × 2,4))/17,26

Gæs

((kg foder pr. produceret gås × protein % i foder × 0,16) – (kg tilvækst pr. produceret gås × 2,4))/56,08

Høns og hønniker

Type 2

Ved opgørelse af foder­mængde, indhold af råprotein i foderet, produktion af æg og tilvækst skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlerne

Fritgående høns

((kg foder pr. årshøne × protein % i foder × 0,16) – (kg æg pr. årshøne × 1,81) – (kg tilvækst pr. årshøne × 2,88))/88,0

Økologiske høns

((kg foder pr. årshøne × protein % i foder × 0,16) – (kg æg pr. årshøne × 1,81) – (kg tilvækst pr. årshøne × 2,88))/101,5

Skrabehøns

((kg foder pr. årshøne × protein % i foder × 0,16) – (kg æg pr. årshøne × 1,81) – (kg tilvækst pr. årshøne × 2,88))/86,8

Burhøns

((kg foder pr. årshøne × protein % i foder × 0,16) – (kg æg pr. årshøne × 1,81) – (kg tilvækst pr. årshøne × 2,88))/69,5

HPR-høner

((kg foder pr. årshøne × protein % i foder × 0,16) – (kg æg pr. årshøne × 1,81) – (kg tilvækst pr. årshøne × 2,88))/104,2

Hønniker, konsum

((kg foder pr. produceret hønnike × protein % i foder × 0,16) – (kg tilvækst pr. produceret hønnike × 2,88))/11,7

Hønniker, HPR

((kg foder pr. produceret hønnike × protein % i foder × 0,16) – (kg tilvækst pr. produceret hønnike × 2,88))/14,0

Mink

Type 2

Ved opgørelse af foder­mængde skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen

(kg foder pr. årstæve)/228,8

Tabel 4

Gram råprotein pr. foderenhed i afgrøder til kvæg

Afgrøder

Gram råprotein

pr. foderenhed

Roer, rod + top

Foderroer

74

Sukkerroer

60

Kålroer

102

Turnips

115

Rod + top

127

Roetop, frisk

190

Roetop, ensilage

226

Kålroetop

241

Top + pulpetter

180

Top + halm

205

Top + halm + pulpetter

200

Helsæd + top

155

Samensilage

Ensilerede roer + top + pulpetter

148

Ensilerede roer + halm

112

Gulerødder og kartofler

Gulerødder

108

Kartofler

91

Lucerne

Lucerne, begyndende blomstring

231

Lucerne i blomst

238

Lucerne efter blomstring

267

Kløvergræs

Kløvergræs, 6-8 cm, 20 % kløver

190

Kløvergræs, 12-15 cm, 20 % kløver

185

Kløvergræs, 20-25 cm, 20 % kløver

178

Kløvergræs, 6-8 cm, 40 % kløver

198

Kløvergræs, 12-15 cm, 40 % kløver

192

Kløvergræs, 20-25 cm, 40 % kløver

185

Kløvergræs, 6-8 cm, 60 % kløver

204

Kløvergræs, 12-15 cm, 60 % kløver

198

Kløvergræs, 20-25 cm, 60 % kløver

192

Kløvergræs, 6-8 cm, tidl., vanding

180

Kløvergræs, 6-8 cm, midt, vanding

201

Kløvergræs, 6-8 cm, sen, vanding

219

Kløvergræs, 6-8 cm, tidlig, ingen vanding

181

Kløvergræs, 6-8 cm, midt, ingen vanding

190

Kløvergræs, 6-8 cm, sen, ingen vanding

213

Kløvergræs, 12-15 cm, tidl., vanding

194

Kløvergræs, 12-15 cm, midt, vanding

195

Kløvergræs, 12-15 cm, sen, vanding

214

Kløvergræs, 12-15 cm, tidl., ingen vanding

174

Kløvergræs, 12-15 cm, midt, ingen vanding

189

Kløvergræs, 12-15 cm, sen, ingen vanding

214

Italiensk rajgræs

Italiensk rajgræs, forår, tidl.

210

Italiensk rajgræs, forår, midt

190

Italiensk rajgræs, forår, sen

179

Italiensk rajgræs, efter helsæd

186

Italiensk rajgræs, efter korn

196

Enggræs

Varigt enggræs

182

Græs

Græs, 6-8 cm

200

Græs, 12-15 cm

194

Græs, 20-25 cm

186

Helsæd, frisk

Galega

279

Hvidkløver, begyndende blomstring

239

Rødkløver, begyndende blomstring

196

Fodermarvkål

149

Hestebønner

209

Sød lupin

264

Havre, ærter, vikker

206

Grønbyg før skridning

196

Byghelsæd

140

Havrehelsæd

167

Majs, frisk

128

Rug, frisk

175

Ærter

207

Lucerneensilage

Lucerneensilage, høj FK

254

Lucerneensilage, lav FK

307

Kløvergræsensilage

Kløvergræsensilage, høj FK, 20 % kløver

168

Kløvergræsensilage, midl. FK, 20 % kløver

190

Kløvergræsensilage, lav FK, 20 % kløver

207

Kløvergræsensilage, høj FK, 40 % kløver

171

Kløvergræsensilage, midl. FK, 40 % kløver

194

Kløvergræsensilage, lav FK, 40 % kløver

212

Kløvergræsensilage, høj FK, 60 % kløver

193

Kløvergræsensilage, midl. FK, 60 % kløver

210

Kløvergræsensilage, lav FK, 60 % kløver

224

Græsensilage

Forårsudlagt italiensk rajgræs, ensilage

191

Efterafgrøde, helsæd, ensilage

214

Efterafgrøde, korn, ensilage

223

Hundegræs, ensilage

190

Varigt enggræs, ensilage

190

Græsensilage, høj FK

172

Græsensilage, midl. FK

194

Græsensilage, lav FK

197

Græsensilage, meget lav FK

200

Galega- kløver- og fodermarvkålensilage mv.

Galega, ensilage

289

Hvidkløver, begyndende blomstring, ensilage

264

Rødkløver, begyndende blomstring, ensilage

208

Fodermarvkål, ensilage

171

Hestebønne, ensilage

247

Lupin, ensilage

227

Havre-, ærter- og vikkerensilage

200

Helsædensilage

Grønbygensilage

201

Byghelsæd, ensilage, høj fordøjelighed

134

Byghelsæd, ensilage, middel fordøjelighed

149

Byghelsæd, ensilage, lav fordøjelighed

186

Vinterbyghelsæd, ensilage

156

Havrehelsæd, ensilage

195

Hvede-græs, ensilage

167

Hvede-ært, ensilage

157

Hvedehelsæd, ensilage, høj fordøjelighed

116

Hvedehelsæd, ensilage, middel fordøjelighed

120

Hvedehelsæd, ensilage, lav fordøjelighed

146

Majskolbeensilage

77

Majsensilage, høj fordøjelighed

86

Majsensilage, middel fordøjelighed

88

Majsensilage, lav fordøjelighed

92

Triticalehelsæd, ensilage

158

Grønrug, ensilage

160

Grønbyg-ært, ensilage, 40 % ærter

177

Grønbyg-ært, ensilage, 70 % ærter

217

Grønært, ensilage

217

Byg-ært, ensilage, 20 % ærter

150

Byg-ært, ensilage, 40 % ærter

175

Byg-ært, ensilage, 60 % ærter

206

Ærtehelsæd, ensilage

210

Hø og grønpiller

Lucernehø, i blomst

235

Kløverhø, høj fordøjelighed

184

Kløverhø, lav fordøjelighed

164

Græshø

151

Grønhø, ekstra

229

Grønhø, plus

257

Grønhø, standard

278

Grønhø, lucerne

307

Grønpiller, høj fordøjelighed

218

Grønpiller, middel fordøjelighed

247

Grønpiller, lav fordøjelighed

270

Lucernepiller, høj fordøjelighed

195

Lucernepiller, lav fordøjelighed

221

NH3- og NaOH-behandlet halm *)

Byghalm, NaOH-behandlet

103

Byghalm, NH3-behandlet, høj fordøjelighed

173

Byghalm, NH3-behandlet, lav fordøjelighed

173

Havrehalm, NH3-behandlet

184

Hvedehalm, NH3-behandlet

194

Rughalm, NH3-behandlet

255

Halm, ubehandlet

Byghalm, vår

175

Byghalm, vinter

189

Havrehalm

173

Hvedehalm

152

Rughalm

244

Ærtehalm

222

Rajgræshalm

163

Hvidkløverhalm

318

Rødsvingelhalm

486

Korn

Vinterbyg

90

Vårbyg

92

Havre

112

Hvede

83

Rug

82

Triticale

89

Majs

79

Milo

94

Ris

94

Havre, nøgen

134

Frø

Hestebønner

265

Hørfrø

141

Rapsfrø, dobbeltlav

103

Ærter

188

Sojabønner

281

Lupin, gul

304

Lupin, smalbladet

266

Solsikkefrø

143

*) Ved leverancer af flydende ammoniak skal den mængde, der efter reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen må anvendes til ludning af halm, opgøres særskilt.

Tabel 5

Gram råprotein pr. kg. foder samt indhold af foderenheder (FE sv og FE so ) pr. kg. i fodermidler til svin

Fodermidler

Gram

råprotein

pr. kg

FE sv 1) pr. kg

FE so 2) pr. kg

Vårbyg 2009

88

1,04

1,04

Vårbyg 2010

93

1,07

1,07

Vinterbyg 2009

86

1,06

1,06

Vinterbyg 2010

92

1,02

1,02

Hvede 2009

85

1,15

1,13

Hvede 2010

92

1,15

1,13

Rug

82

1,10

1,09

Triticale

93

1,13

1,12

Havre

87

0,87

0,89

Ærter

204

1,01

1,02

Sojaskrå

427

0,88

0,91

Sojaskrå, afskallet

470

0,95

0,97

Sojaprotein, HP 300

554

0,95

0,98

Rapsfrø DL

179

2,07

2,05

Rapsskrå

345

0,74

0,80

Rapskage, 5 % fedt

346

0,81

0,86

Rapskage, 9 % fedt

311

0,89

0,95

Rapskage, 11,4 % fedt

292

0,92

0,99

Solsikkeskrå, delvist afskallet, 14 % træstof

371

0,71

0,77

Solsikkeskrå, delvist afskallet, 17 % træstof

372

0,67

0,74

Solsikkeskrå, delvist afskallet, 22 % træstof

317

0,54

0,63

Solsikkekage, delvist afskallet, 15 % træstof

364

0,95

1,01

Solsikkekage, delvist afskallet, 21 % træstof

298

0,75

0,83

Fiskemel, standard

704

1,13

1,10

Fiskemel, Island

683

1,34

1,29

Svinefedt 92/10

0

3,79

3,64

Valle, kategori A (Perlac 5,5)

6

0,06

0,06

Valle, kategori B (Perlac 7)

3

0,08

0,08

Sojaolie

0

4,04

3,88

Rapsolie

0

3,81

3,66

Palmeolie

0

4,04

3,88

PFAD

0

3,77

3,62

Gærfløde, Novo

74

0,16

0,16

Gærfløde, sprit

109

0,22

0,24

1) FE sv angiver foderenheder til grise i vækst

Smågrise og slagtesvin

2) FE so angiver foderenheder til søer, orner og polte over normal slagtevægt

Bilag 3

Efterafgrøder

Tabel 1

Afgrøder til opfyldelse af krav om pligtige efterafgrøder

Udlæg af græs, korsblomstrede afgrøder og cikorie.

Frøgræs der efter høst fortsætter som efterafgrøde.

Korsblomstrede, korn og græs sået før eller efter høst.

Tabel 2

Afgrøder, der indgår i grundarealet, hvoraf der skal etableres eller udlægges efterafgrøder

Korn (vår- og vintersæd)

Sennep

Vår- og vinterraps

Ærter

Majs

Hestebønner

Rybs

Solsikke

Soja

Oliehør

Andre et-årige afgrøder, der ikke har kvælstof-

optagelse om efteråret i høståret, samt arealer, hvor der ikke foregår landbrugsmæssig produktion (arealer, der ikke dyrkes), og som giver ret til støtte efter Det Europæiske Fællesskabs Rådsforordning 73/2009 af 19. januar 2009 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitik om ordninger for direkte støtte.

Afgrøder skal medregnes, uanset om de skal høstes ved modenhed eller tidligere.

Tabel 3

Korrektion af kvælstofnorm og forøgelse af afgrødekrav i procent i forbindelse med randzoneordningen

Mindstekrav til randzone i ha, 10-20 m bred.

Korrektion i pct. af kvælstofnormen

Øget afgrødekrav i pct.

0,1 - 0,19

2

4

0,2 - 0,59

5

10

0,6 - 0,99

8

16

≥1,0

10

20

Bilag 4

Alternativer til opfyldelse af krav om efterafgrøder jf. § 30 m.v.

Tabel 1

Omregningsfaktor for forøgelse af kvælstofkvoten

Under 0,8 DE/ha

Over 0,8 DE/ha

Kvote korrektion pr. ha efterafgrøder

15

41

Forøgelse af kvælstofkvoten beregnes som omregningsfaktoren ganget med det antal ha efterafgrøder, der udlægges udover de lovpligtige efterafgrøder.

Eftervirkning er ikke indregnet i omregningsfaktoren

Tabel 2

Omregningsfaktor for nedsættelse af kvælstofkvoten

Under 0,8 DE/ha

Over 0,8 DE/ha

Kvote korrektion pr ha efterafgrøder

56

85

Nedsættelse af kvælstofkvoten beregnes som omregningsfaktoren ganget med det antal ha lovpligtige efterafgrøder, som der ønskes reduceret med.

Eftervirkning er ikke indregnet i omregningsfaktoren

Tabel 3

Omregningsfaktor for etablering af mellemafgrøder

Omregningsfaktor

1 ha efterafgrøder erstattes af 2 ha mellemafgrøder

Tabel 4

Omregningsfaktor for udlægning af lovpligtige efterafgrøder hos en anden virksomhed

Overdragelse

Omregningsfaktor

Fra virksomhed der udbringer <0,8 DE/ha til virksomhed der udbringer >0,8 DE/ha

0,7

Fra virksomhed der udbringer >0,8 DE/ha til virksomhed der udbringer <0,8 DE/ha

1,5

Ens bedrifter

1

Antallet af ha, der skal udlægges af en anden jordbruger, udregnes som omregningsfaktoren ganget med det antal ha lovpligtige efterafgrøder der ønskes overdraget.

Tabel 5

Omregningsfaktor for etablering af energiafgrøder

5.1

Omregningsfaktor

0,8 ha energiafgrøde erstatter 1 ha efterafgrøde

5.2

Med energiafgrøder forstås i denne bekendtgørelse

591

Hassel

591

Ask

592

Pil

593

Poppel

594

El

596

Elefantgræs

5.3

Energiafgrøder skal etableres på arealer, der forud for etableringen har været udlagt med landbrugsafgrøder i omdrift.

Det vil sige andre afgrødekoder end disse

250

Permanent græs med meget lavt udbytte

251

Permanent græs med lavt udbytte

252

Permanent græs med normalt udbytte

253

Miljøgræs MVJ-ordning 1 (80 kg N)

255

Permanent græs under 50 % kløver

256

Permanent græs over 50 % kløver

257

Permanent græs uden kløver

259

Permanent græs til fabrik, min. 6 tons

271

Vildtager

272

Permanent græs/kløvergræs til fabrik

273

Permanent lucerne til fabrik

274

Permanent lucerne med min. 25 % græs, til fabrik

275

Permanent rullegræs

276

Permanent græs og kløvergræs uden norm

277

Permanent kløver til fabrik

278

Permanent lucerne og lucerne-græs med over 50 % lucerne

279

Permanent græs til fabrik

310

Udyrkede arealer

312

20-årig udtagning

315

Miljøgræs med udtagningsforpligtigelse

320

MVJ braklagte randzoner

321

Miljøtiltag på ej landbrugsarealer

340

Randzoneordning

350

Miljøgræs med N-kvote,

Tabel 6

Omregningsfaktor for forbrænding af fiberfraktion

Omregningsfaktor

Forbrænding af fiberfraktionen fra 25 DE erstatter 1 ha lovpligtige efterafgrøder

Bilag 5

Fodergræs

Følgende afgrødekoder anses for at være fodergræs

173

Kløver til slæt (inkl. til eget foder)

255

Permanent græs, under 50 % kløver omlagt mindst hvert 5. år

256

Permanent græs, over 50 % kløver omlagt mindst hvert 5. år

257

Permanent græs, uden kløver omlagt minimum hvert 5. år

258

Permanent græs, ø-støtte

260

Kløvergræs under 50 % kløver (omdrift)

261

Kløvergræs over 50 % kløver (omdrift)

262

Lucerne og lucernegræs m. over 50 % lucerne (omdrift)

263

Græs uden kløver (omdrift)

Bilag 6

Bilagsoversigt

Bilag 1

Kvælstofnormer m.v.

Tabel 1

Kvælstofnormer for landbrugsafgrøder og grønsager på friland

Tabel 2

Hvedesorter, hvortil normen for brødhvede kan anvendes

Tabel 3

Kvælstofnormer for andre plantekulturer

Bilag 2

Husdyrnormer m.v.

Tabel 1

Opgørelse af antal dyr inden for forskellige husdyrarter

Tabel 2

Indhold af kvælstof i husdyrgødning

Tabel 3

Korrektion af kvælstofindhold i husdyrgødning

Tabel 4

Gram råprotein pr. foderenhed i afgrøder til kvæg

Tabel 5

Gram råprotein pr. kg foder samt indhold af foderenheder

pr. kg i fodermidler til svin.

Bilag 3

Efterafgrøder

Tabel 1

Afgrøder til opfyldelse af krav om pligtige efterafgrøder

Tabel 2

Afgrøder, der indgår i grundarealet, hvoraf der skal etableres eller udlægges efterafgrøder

Tabel 3

Korrektion af kvælstofnorm og forøgelse af afgrødekrav i procent i forbindelse med randzoneordningen

Bilag 4

Alternativer til opfyldelse af krav om efterafgrøder jf. § 30 m.v.

Tabel 1

Omregningsfaktor for forøgelse af kvælstofkvoten

Tabel 2

Omregningsfaktor for nedsættelse af kvælstofkvoten

Tabel 3

Omregningsfaktor for etablering af mellemafgrøder

Tabel 4

Omregningsfaktor for udlægning efterafgrøder hos en anden virksomhed

Tabel 5

Omregningsfaktor for etablering af energiafgrøder

Tabel 6

Omregningsfaktor for forbrænding af fiberfraktion

Bilag 5

Fodergræs