Legislator Case Law & Legislation
B20110067805 DK

Bekendtgørelse om ophør med drift af selvstændig virksomhed

29 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (29)

Statutory Text (29 Articles)

BEK H#LOKDOK04 2011 678 Historic

Bekendtgørelse om ophør med drift af selvstændig virksomhed

BEK H#LOKDOK04 2011 678 Historic

§ 1.

Bekendtgørelsen gælder for medlemmer, der ophører mere end midlertidigt eller midlertidigt med at drive selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse.

Stk. 2.

Bekendtgørelsen gælder også for medlemmer, der ophører med at drive selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse.

BEK H#LOKDOK04 2011 678 Historic

§ 2.

Ved bortforpagtning forstås i denne bekendtgørelse en overdragelse af en brugsret til fast ejendom mv., hvor der ydes vederlag for brugen, og hvor brugeren har ansvaret for driften og retten til udbyttet af ejendommen.

BEK H#LOKDOK04 2011 678 Historic

I medfør af § 57, stk. 3 og 6, § 58, stk. 1, nr. 2, litra a, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 574 af 27. maj 2010, fastsættes efter forhandling med Beskæftigelsesrådet

Kapitel 1

Anvendelsesområde og begreber

Kapitel 2

Ophør med selvstændig virksomhed

Offentlige registre

Kapitel 3

Mere end midlertidigt ophør med selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse

Overdragelse eller lukning

Bortforpagtning og udlejning

Kapitel 4

Udtræden af en virksomhed, der videreføres af ægtefællen

Indtræden eller genindtræden ved dødsfald

Kapitel 5

Udtræden af en virksomhed, der videreføres af medejere

Kapitel 6

Påbegyndt lønarbejde uden ophør af selvstændig virksomhed

Kapitel 7

Midlertidigt ophør med selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse

Venteperiode

Ydelsesperiode og fradrag

Dagpengesatsen

Feriedagpenge

Oplysningspligt

Kapitel 8

Ophør med selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse

Kapitel 9

Ikrafttræden mv.

BEK H#LOKDOK04 2011 678 Historic

§ 3.

Et medlem er ophørt mere end midlertidigt med at drive selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, når pågældende opfylder betingelserne i en af §§ 7-10 eller 12-14, jf. dog §§ 4 og 5.

Stk. 2.

Et medlem er midlertidigt ophørt med at drive selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, når pågældende opfylder betingelserne i § 16.

Stk. 3.

Et medlem er ophørt med at drive selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, når pågældende opfylder betingelserne i en af §§ 23-25, jf. dog §§ 4 og 5.

BEK H#LOKDOK04 2011 678 Historic

§ 4.

Et medlem kan ikke ophøre med at drive selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse eller bibeskæftigelse ved at overdrage, bortforpagte eller udleje virksomheden til ægtefælle, samlever eller umyndige børn.

Det gælder også, hvis medlemmet overdrager sine arbejdsfunktioner til samme personkreds.

BEK H#LOKDOK04 2011 678 Historic

§ 5.

Det er en betingelse for at ophøre mere end midlertidigt med hovedbeskæftigelse og bibeskæftigelse, at medlemmet er afmeldt offentlige registre som selvstændig erhvervsdrivende, medmindre det godtgøres, at registreringen ikke skyldes fortsat drift af selvstændig virksomhed.

BEK H#LOKDOK04 2011 678 Historic

§ 6.

Et medlem, der udtræder af en virksomhed, der fortsættes af ægtefællen, skal bringe sin skattemæssige status som medarbejdende ægtefælle til ophør.

BEK H#LOKDOK04 2011 678 Historic

§ 7.

Et medlem anses for ophørt mere end midlertidigt, når medlemmet dokumenterer, at virksomheden endeligt er overdraget eller lukket.

Stk. 2.

Et medlem kan anses for ophørt fra et tidligere tidspunkt end den endelige overdragelse eller lukning, hvis medlemmet dokumenterer at være afskåret fra fortsat at drive virksomheden.

Stk. 3.

Et medlem kan ved tvangsauktion anses for ophørt i perioden indtil virksomhedens salg på tvangsauktion, når medlemmet dokumenterer, at

1)

der er indgivet begæring om tvangsauktion,

2)

virksomheden er overtaget til brugeligt pant eller administration af panthaver,

3)

virksomheden drives uden bistand fra medlemmet, ægtefællen, samleveren eller umyndige børn, og

4)

medlemmet er fraflyttet ejendommen, hvis medlemmets bopæl har været beliggende på samme adresse som virksomheden.

Stk. 4.

Det er en betingelse for anvendelsen af stk. 3, at medlemmet skriftligt erklærer sig indforstået med straks at meddele a-kassen, hvis der sker ændringer i de forhold, der er nævnt i stk. 3, nr. 1-4, herunder når virksomheden er solgt på tvangsauktion.

Bestemmelsen finder ikke anvendelse ved overgang til efterløn.

BEK H#LOKDOK04 2011 678 Historic

§ 8.

Er virksomheden ikke endeligt overdraget eller lukket efter § 7, kan medlemmet kun anses for ophørt mere end midlertidigt, hvis medlemmet dokumenterer,

1)

at virksomheden er bortforpagtet, jf. § 2, eller

2)

at virksomheden er udlejet.

Stk. 2.

Bortforpagtningen eller udlejningen skal ske ved en skriftlig kontrakt, der er gensidigt uopsigelig i mindst 5 år, jf. dog stk. 7.

Stk. 3.

Det er en forudsætning, at medlemmet eller dennes ægtefælle ikke i forpagtnings- eller lejeperioden er beskæftiget i virksomheden.

Det gælder også beskæftigelse i forpagterens eller lejerens egen virksomhed, når virksomhederne er af samme type, og der sker en vis fælles drift af virksomhederne.

Stk. 4.

Er den tidsmæssige betingelse i stk. 2 kun opfyldt af medlemmet, kan medlemmet anses for ophørt mere end midlertidigt, når medlemmet opfylder beskæftigelseskravet i § 15, stk. 2, nr. 2, efter bortforpagtningen eller udlejningen.

Stk. 5.

Udløber forpagtnings- eller lejeperioden uden at være blevet forlænget, anses medlemmet for at have genoptaget arbejdet i virksomheden, medmindre medlemmet på udløbstidspunktet opfylder en af de øvrige ophørsbetingelser i kapitel 3-6.

Stk. 6.

Hæves forpagtnings- eller lejekontrakten før aftalt udløbsdato, anses medlemmet for at have genoptaget arbejdet i virksomheden.

Skyldes aftalens bortfald forpagters eller lejers forhold, anses medlemmet dog fortsat for ledig.

Det er en betingelse, at virksomhedens drift er indstillet, og at medlemmet inden 3 måneder igen har bortforpagtet eller udlejet virksomheden på de i stk. 2 angivne vilkår eller opfylder en af de øvrige ophørsbetingelser i kapitel 3-6.

Stk. 7.

Direktøren for Arbejdsskadestyrelsen kan godkende en lavere tidsgrænse end 5 år for brancher, hvor det er sædvanligt med aftaler af kortere varighed.

BEK H#LOKDOK04 2011 678 Historic

§ 9.

Et medlem, som udtræder af en virksomhed, der fortsættes af ægtefællen, kan anses for ophørt mere end midlertidigt, når a-kassen har modtaget en erklæring underskrevet på tro og love af medlemmet og dennes ægtefælle om, at medlemmet er udtrådt af virksomheden.

Stk. 2.

Udtræden efter stk. 1 er betinget af, at medlemmet ikke længere udfører nogen form for opgaver i virksomheden.

Stk. 3.

Hvis et medlem er udtrådt af virksomheden på grundlag af en tro og love erklæring, jf. stk. 1, og derefter genindtræder, skal der fra genindtrædelsestidspunktet gå mindst 2 år, før medlemmet igen kan udtræde på tro og love.

Stk. 4.

Hvis et medlem efter genindtræden vælger at udtræde, inden der er gået 2 år, kan medlemmet først anses for ophørt mere end midlertidigt, når medlemmet inden for en periode på 15 måneder umiddelbart forud for ledigmeldelsen enten

1)

som lønmodtager har fået indberettet mindst 1924 løntimer i henhold til lov om et indkomstregister eller

2)

har drevet egen selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i mindst 52 uger.

Stk. 5.

Et medlem, som genindtræder i virksomheden, skal oplyse a-kassen herom på genindtrædelsestidspunktet.

Stk. 6.

Hvis virksomheden lukkes, overdrages, bortforpagtes eller udlejes, inden der er gået 2 år efter medlemmets genindtræden, jf. stk. 4, skal medlemmets udtræden vurderes efter §§ 7 eller 8.

BEK H#LOKDOK04 2011 678 Historic

§ 10.

Et medlem, som udtræder af en virksomhed, der fortsættes af ægtefællen, kan anses for ophørt mere end midlertidigt, når medlemmet dokumenterer, at samlivet med ægtefællen er ophævet i forbindelse med separation eller skilsmisse.

Stk. 2.

Foreligger der ikke separation eller skilsmisse efter stk. 1, kan medlemmet anses for ophørt i indtil 3 måneder fra samlivsophævelsen.

Det er en betingelse, at medlemmet fremlægger en bekræftelse fra Folkeregistret om fraflytning og en erklæring fra medlemmets revisor, advokat eller landbrugskonsulent om, at medlemmet er ophørt i virksomheden.

Bestemmelsen finder ikke anvendelse ved overgang til efterløn.

Stk. 3.

Genoptages samlivet inden for en periode på 2 år, anses medlemmet for at være genindtrådt i virksomheden, medmindre a-kassen har modtaget en erklæring underskrevet på tro og love af medlemmet og dennes ægtefælle om, at medlemmet er udtrådt af virksomheden, jf. § 9, stk. 1 og 2.

BEK H#LOKDOK04 2011 678 Historic

§ 11.

Et medlem, som på grund af ægtefællens dødsfald indtræder eller genindtræder i en virksomhed alene med det formål at afvikle, sælge eller bortforpagte den, anses ikke for at drive selvstændig virksomhed, hvis dette sker inden for højst 6 måneder.

Stk. 2.

Et medlem, som indtræder i ægtefællens virksomhed, jf. stk. 1, skal dokumentere over for a-kassen, at der er tale om afvikling, salg eller bortforpagtning af virksomheden.

Stk. 3.

Et medlem, som afvikler, sælger eller bortforpagter en virksomhed, jf. stk. 1, kan modtage dagpenge mod fradrag for den tid, som medlemmet bruger på dette.

Fradraget skal ske efter reglerne om bibeskæftigelse i bekendtgørelse om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge mv.

BEK H#LOKDOK04 2011 678 Historic

§ 12.

Et medlem, som udtræder af en virksomhed, der fortsættes af medejere, uden at medlemmet har afhændet sin del af virksomheden, kan anses for ophørt mere end midlertidigt, når medlemmets udtræden skyldes påbegyndt lønarbejde på over 30 timer i gennemsnit pr. uge.

Det er en betingelse, at lønarbejdet ikke på forhånd er bestemt til at være tidsbegrænset.

Stk. 2.

Ophør kan også anerkendes, når medlemmet som lønmodtager har fået indberettet mindst 1924 løntimer i henhold til lov om et indkomstregister inden for de seneste 15 måneder.

Er der i forbindelse med medlemmets udtræden af virksomheden sket en driftsomlægning, kræves alene, at medlemmet som lønmodtager har fået indberettet mindst 962 løntimer inden for de seneste 8 måneder.

Stk. 3.

Endvidere kan ophør anerkendes, når medlemmet som lønmodtager har fået indberettet mindst 1300 løntimer inden for de seneste 15 måneder forud for ledigmeldelsen.

Ophøret er dog betinget af, at medlemmet hverken har arbejdet eller modtaget indtægter fra virksomheden inden for de seneste 5 år.

BEK H#LOKDOK04 2011 678 Historic

§ 13.

Et medlem, som udtræder af en virksomhed, der fortsættes af medejere, uden at medlemmet har afhændet sin del af virksomheden, kan anses for ophørt mere end midlertidigt, når medlemmets udtræden skyldes, at medlemmets hidtidige arbejdsfunktioner er bortfaldet mere end midlertidigt.

Der kan ses bort fra resterende, underordnede funktioner af ringe omfang.

Medlemmets udtræden skal ske samtidig med arbejdsfunktionernes bortfald.

BEK H#LOKDOK04 2011 678 Historic

§ 14.

Et medlem, som udtræder af en virksomhed, der fortsættes af medejere, uden at medlemmet har afhændet sin del af virksomheden, kan anses for ophørt mere end midlertidigt, når medlemmets udtræden skyldes, at medlemmets personlige arbejde samtidig overtages mere end midlertidigt af anden arbejdskraft i virksomheden.

Årsagen hertil skal være,

1)

at der inden for de sidste 3 måneder er opstået et behov i virksomheden for særlige, faglige kvalifikationer, eller

2)

at der er sket ændringer i virksomhedens ejerforhold.

BEK H#LOKDOK04 2011 678 Historic

§ 15.

Et medlem, som fortsætter med sit personlige arbejde i virksomheden efter at have påbegyndt lønarbejde, kan ikke anses for ledig, før betingelserne i kapitel 3-5 er opfyldt, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Ved ledighed fra lønarbejdet vurderes retten til dagpenge efter reglerne for medlemmer, der under ledighed har bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed, når medlemmet dokumenterer umiddelbart forud for ledigheden enten

1)

at have fået indberettet mindst 1924 løntimer i henhold til lov om et indkomstregister inden for de seneste 15 måneder, eller

2)

at have fået indberettet mindst 962 løntimer inden for de seneste 8 måneder, når der i umiddelbar tilknytning til påbegyndelsen af lønarbejdet er sket en væsentlig omlægning af driften, der har medført en reduktion af arbejdsmængden i virksomheden.

Stk. 3.

Opgørelsen af løntimerne efter stk. 2, nr. 1 og 2, foretages efter reglerne i bekendtgørelse om beskæftigelseskrav for lønmodtagere og dagpengeperiode.

Stk. 4.

Lønarbejde, der er indberettet tidligere end inden for de seneste henholdsvis 15 måneder og 8 måneder forud for medlemmets ledigmeldelse, kan ikke indgå i vurderingen af, om kravet til lønarbejdets omfang, jf. stk. 2, er opfyldt.

Stk. 5.

Et medlem, som opfylder betingelserne i stk. 2, kan anses for at drive selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse og skal have retten til dagpenge vurderet efter reg­lerne om bibeskæftigelse i bekendtgørelse om drift af selvstændig virksomhed fra dagen efter, at betingelserne er opfyldt.

BEK H#LOKDOK04 2011 678 Historic

§ 16.

Et medlem har ret til dagpenge, hvis medlemmet er midlertidigt ophørt med at drive selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse.

Retten er dog betinget af, at medlemmet dokumenterer,

1)

at medlemmet er midlertidigt afskåret fra at drive selvstændig virksomhed,

2)

at ophøret skyldes, at virksomheden er udsat for ekstraordinære begivenheder, der ikke kan tilregnes medlemmet, og

3)

at det væsentligste indtægtsgrundlag er bortfaldet under det midlertidige ophør.

Stk. 2.

Det er også en betingelse, at medlemmet opfylder de almindelige betingelser for ret til dagpenge, og at medlemmet ikke modtager andre ydelser til dækning af den tabte indtjening.

BEK H#LOKDOK04 2011 678 Historic

§ 17.

Retten til dagpenge, jf. § 16, indtræder først l uge efter ophøret.

Stk. 2.

En kortvarig afbrydelse af ophøret som forsøg på genoptagelse af driften medfører ikke, at der påbegyndes en ny venteperiode efter stk. l, hvis der er tale om samme ekstraordinære begivenhed.

BEK H#LOKDOK04 2011 678 Historic

§ 18.

Dagpenge som følge af det midlertidige ophør kan udbetales i op til 13 uger.

Stk. 2.

En kortvarig afbrydelse af ophøret som forsøg på genoptagelse af driften medfører dog ikke start af en ny periode efter stk. l, hvis der er tale om samme ekstraordinære begivenhed.

BEK H#LOKDOK04 2011 678 Historic

§ 19.

Medlemmets beskæftigelse i ydelsesperioden, medfører fradrag i dagpengene efter reglerne i bekendtgørelse om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge mv.

BEK H#LOKDOK04 2011 678 Historic

§ 20.

Dagpenge udbetales, jf. § 16, med den beregnede sats, som medlemmet senest har fået udbetalt inden for de seneste 2 år som fuldtidsforsikret med eventuelle efterfølgende reguleringer.

Stk. 2.

l øvrige tilfælde udbetales dagpenge med et beløb, der udgør 82 pct. af højeste dagpenge efter lovens § 47.

BEK H#LOKDOK04 2011 678 Historic

§ 21.

Under det midlertidige ophør kan medlemmet ikke modtage feriedagpenge, jf. lovens § 75 h, stk. 4.

BEK H#LOKDOK04 2011 678 Historic

§ 22.

Medlemmet er forpligtet til omgående at underrette a-kassen, når betingelserne for udbetalingen af dagpenge, jf. § 16, ikke længere er opfyldt.

BEK H#LOKDOK04 2011 678 Historic

§ 23.

Et medlem kan anses for ophørt med sin bibeskæftigelse, når medlemmet skriftligt og på tro og love erklærer, at virksomheden er lukket eller overdraget.

A-kassen kan om nødvendigt bede om dokumentation for ophøret.

Stk. 2.

Ophør kan også anerkendes, hvis medlemmet dokumenterer, at virksomheden er bortforpagtet eller udlejet.

BEK H#LOKDOK04 2011 678 Historic

§ 24.

Et medlem, som udtræder af en virksomhed, der fortsættes af ægtefællen, kan anses for ophørt med sin bibeskæftigelse, når a-kassen har modtaget en erklæring underskrevet på tro og love af medlemmet og dennes ægtefælle om, at medlemmet er udtrådt af virksomheden.

Stk. 2.

Udtræden efter stk. 1 er betinget af, at medlemmet ikke længere udfører nogen form for opgaver i virksomheden.

Stk. 3.

Hvis et medlem er udtrådt af virksomheden på grundlag af en tro og love erklæring, jf. stk. 1, og derefter genindtræder, skal der fra genindtrædelsestidspunket gå mindst 2 år, før medlemmet igen kan udtræde på tro og love.

Stk. 4.

Hvis et medlem efter genindtræden vælger at udtræde, inden der er gået 2 år, kan medlemmets først anses for ophørt, når medlemmet inden for en periode på 15 måneder umiddelbart forud for ledigmeldelsen enten

1)

som lønmodtager har fået indberettet mindst 1924 løntimer i henhold til lov om et indkomstregister eller

2)

har drevet egen selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i mindst 52 uger.

Stk. 5.

Et medlem, som genindtræder i virksomheden, skal oplyse a-kassen herom på genindtrædelsestidspunktet.

Stk. 6.

Hvis virksomheden lukkes, overdrages, bortforpagtes eller udlejes, inden der er gået 2 år efter medlemmets genindtræden, jf. stk. 4, skal medlemmets udtræden vurderes efter § 23, stk. 1 eller stk. 2.

BEK H#LOKDOK04 2011 678 Historic

§ 25.

Et medlem, som udtræder af en virksomhed, der fortsættes af ægtefællen, kan anses for ophørt, når medlemmet dokumenterer, at samlivet med ægtefællen er ophævet i forbindelse med separation eller skilsmisse.

Stk. 2.

Foreligger der ikke separation eller skilsmisse efter stk. 1, kan medlemmet anses for ophørt i indtil 3 måneder fra samlivsophævelsen.

Det er en betingelse, at medlemmet fremlægger en bekræftelse fra Folkeregistret om fraflytning og en erklæring fra medlemmets revisor, advokat eller landbrugskonsulent om, at medlemmet er ophørt i virksomheden.

Bestemmelsen finder ikke anvendelse ved overgang til efterløn.

Stk. 3.

Genoptages samlivet inden for en periode på 2 år, anses medlemmet for at være genindtrådt i virksomheden, medmindre a-kassen har modtaget en erklæring underskrevet på tro og love af medlemmet og dennes ægtefælle om, at medlemmet er udtrådt af virksomheden, jf. § 24, stk. 1 og 2.

BEK H#LOKDOK04 2011 678 Historic

§ 26.

Et medlem, som udtræder af en virksomhed, der fortsættes af medejere, uden at medlemmet har afhændet sin del af virksomheden, kan anses for ophørt med sin bibeskæftigelse, hvis medlemmet udtræder samtidig med,

1)

at medlemmets hidtidige arbejdsfunktioner er bortfaldet eller

2)

at medlemmets hidtidige arbejdsfunktioner er overtaget af anden arbejdskraft.

BEK H#LOKDOK04 2011 678 Historic

§ 27.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2011.

1)

Der udarbejdes en vejledning til bekendtgørelsen.

Stk. 2.

Bekendtgørelse nr. 626 af 20. juli 1995 om udbetaling af dagpenge til selvstændige erhvervsdrivende, der midlertidigt er afskåret fra fortsat virksomhedsudøvelse, bekendtgørelse nr. 850 af 16. oktober 2002 om ophør med udøvelse af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, og § 7 i bekendtgørelse nr. 73 af 9. februar 2004 om udøvelse af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, ophæves.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →