Legislator Case Law & Legislation
B20110054605 DK

Bekendtgørelse om undersøgelse af indsattes person og opholdsrum i kriminalforsorgens institutioner (undersøgelsesbekendtgørelsen)

12 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (12)

Statutory Text (12 Articles)

BEK H#LOKDOK04 2011 546 Historic

Bekendtgørelse om undersøgelse af indsattes person og opholdsrum i kriminalforsorgens institutioner (undersøgelsesbekendtgørelsen)

BEK H#LOKDOK04 2011 546 Historic

I medfør af § 60, stk. 9, § 60 a, stk. 3, og § 105, stk. 2, i lov om fuldbyrdelse af straf m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1162 af 5. oktober 2010 som ændret ved lov nr. 183 af 8. marts 2011, og § 776, 1. pkt., i lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 1237 af 26. oktober 2010, fastsættes

Anvendelsesområde

Undersøgelse af indsattes person efter straffuldbyrdelseslovens § 60, stk. 1 og 2, og afgivelse af urinprøve efter straffuldbyrdelseslovens § 60 a

Undersøgelse af indsattes opholdsrum efter straffuldbyrdelseslovens § 60, stk. 1

Fælles bestemmelser

Ikrafttræden

BEK H#LOKDOK04 2011 546 Historic

§ 1.

Undersøgelse af den indsattes person og opholdsrum kan ske efter straffuldbyrdelseslovens § 60, stk. 1-8.

En indsat kan pålægges at afgive urinprøve efter straffuldbyrdelseslovens § 60 a, stk. 1-2.

Stk. 2.

Straffuldbyrdelseslovens § 60 og 60 a finder tilsvarende anvendelse for varetægtsarrestanter.

BEK H#LOKDOK04 2011 546 Historic

§ 2.

Før der gennemføres undersøgelse af den indsattes person efter straffuldbyrdelseslovens § 60, eller indsatte pålægges at afgive urinprøve efter straffuldbyrdelseslovens § 60 a, skal den indsatte mundtligt orienteres om baggrunden for, at undersøgelsen gennemføres, medmindre særlige omstændigheder taler imod dette.

Undersøgelse af den indsattes person ved anvendelse af kriminalforsorgens narkotikahunde kan kun gennemføres med den indsattes samtykke.

BEK H#LOKDOK04 2011 546 Historic

§ 3.

Der må ikke være andre indsatte til stede ved undersøgelse, der indebærer afklædning, eller ved afgivelse af urinprøve efter § 60 a.

BEK H#LOKDOK04 2011 546 Historic

§ 4.

Hvis den indsatte ikke vil medvirke til, at der gennemføres recto-vaginalundersøgelse, eller hvis undersøgelsen af andre grunde ikke kan gennemføres, kan den indsatte i stedet udelukkes fra fællesskab under observation af en vagt efter reglerne i bekendtgørelse om udelukkelse af indsatte fra fællesskab, herunder anbringelse i observationscelle m.v., i fængsler og arresthuse.

BEK H#LOKDOK04 2011 546 Historic

§ 5.

Når der er gennemført en undersøgelse af indsattes opholdsrum, skal den indsatte orienteres herom.

Stk. 2.

Den indsatte skal efter anmodning orienteres om grunden til, at undersøgelsen er gennemført.

Stk. 3.

Hvis undersøgelsen indebærer en fuldstændig gennemgang af den indsattes genstande i opholdsrummet, skal den indsatte enten overvære undersøgelsen eller efter undersøgelsen have tilbud om at få gennemgået undersøgelsen og dens resultat, medmindre særlige omstændigheder taler imod dette.

BEK H#LOKDOK04 2011 546 Historic

§ 6.

Hvis undersøgelsen har medført uorden i opholdsrummet, skal institutionen sørge for en rimelig oprydning.

BEK H#LOKDOK04 2011 546 Historic

§ 7.

Der skal deltage mindst to ansatte ved undersøgelser af indsattes person og opholdsrum efter straffuldbyrdelseslovens § 60.

Hvis særlige omstændigheder gør det nødvendigt, kan en undersøgelse dog gennemføres af en enkelt ansat.

Stk. 2.

Afgivelse af urinprøve efter straffuldbyrdelseslovens § 60 a skal ske under overværelse af mindst en ansat.

BEK H#LOKDOK04 2011 546 Historic

§ 8.

Der skal gøres notat om

1)

nærmere undersøgelser af den indsattes person efter straffuldbyrdelseslovens § 60, stk. 2,

2)

undersøgelser, der gennemføres af en enkelt ansat, fordi særlige omstændigheder gør det nødvendigt, jf. denne bekendtgørelses § 7, stk. 1.

Stk. 2.

Institutionens leder kan fastsætte regler om, i hvilket omfang personalet herudover skal udfærdige notat, når der er foretaget undersøgelse af indsattes person eller opholdsrum.

BEK H#LOKDOK04 2011 546 Historic

§ 9.

Hvis genstande, der tilhører en indsat, tilbageholdes, skal der udfærdiges en liste over de genstande, der tilbageholdes.

Den indsatte skal orienteres om tilbageholdelsen og have udleveret en kopi af listen.

Stk. 2.

Tilbageholdte genstande, som ikke konfiskeres, opbevares af institutionen efter reglerne i bekendtgørelse om indsattes adgang til at medtage, besidde og råde over egne genstande og penge i kriminalforsorgens institutioner (genstandsbekendtgørelsen).

Stk. 3.

Hvis en genstand tilhører institutionen, kan den umiddelbart inddrages.

BEK H#LOKDOK04 2011 546 Historic

§ 10.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juni 2011.

Stk. 2.

Bekendtgørelse nr. 1625 af 13. december 2006 om undersøgelse af indsattes person og opholdsrum i kriminalforsorgens institutioner ophæves samtidig.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →