Bekendtgørelse om adgangen til besøg m.v. til indsatte, der udstår fængselsstraf eller forvaring i kriminalforsorgens institutioner (besøgsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om adgangen til besøg m.v. til indsatte, der udstår fængselsstraf eller forvaring i kriminalforsorgens institutioner (besøgsbekendtgørelsen)

§ 1.

Indsatte, der udstår fængselsstraf eller er idømt forvaring, har ret til besøg m.v. efter straffuldbyrdelseslovens § 51 og § 54.

§ 2.

Institutionens leder kan, under hensyn til forholdene i den enkelte institution og i det omfang ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn taler herfor, fastsætte begrænsninger med hensyn til antallet af personer, der

1)

samtidig kan være godkendte besøgende til en indsat, og

2)

samtidig kan aflægge besøg hos den indsatte.

Stk. 2.

Institutionens leder kan endvidere under hensyn til de sikkerheds- og ordensmæssige forhold i den enkelte institution fastsætte regler om, at den besøgende skal medbringe fornøden legitimation.

I medfør af § 53, stk. 1, § 54, stk. 2, § 73, stk. 4, og § 105, stk. 2, i lov om fuldbyrdelse af straf m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1162 af 5. oktober 2010, som senest ændret ved lov nr. 183 af 8. marts 2011, fastsættes

Kapitel 1

Besøg til indsatte i fængsler og arresthuse

Retten til besøg m.v.

Besøgsfaciliteter

Forbud mod besøg

Overværet besøg

Afbrydelse af besøg

Medbragte genstande m.v.

Undersøgelse af den besøgende

Besøg af børn

Indsattes adgang til at have sit barn hos sig i institutionen

Indsatte med ringe kontakt til omverdenen

Kapitel 2

Besøg til indsatte i kriminalforsorgens pensioner

Kapitel 3

Forskellige bestemmelser

Kompetence

Ikrafttræden

§ 3.

Besøgslokalerne skal så vidt muligt være indrettet på en sådan måde, at der skabes en naturlig og venlig besøgsatmosfære.

Stk. 2.

Hvor forholdene i institutionen gør det forsvarligt, kan det tillades,

1)

at besøg foregår på de indsattes opholdsrum, og

2)

at besøg foregår på institutionens fællesarealer.

§ 4.

Besøg af bestemte personer kan forbydes, og en meddelt besøgstilladelse kan inddrages, hvis dette i det enkelte tilfælde findes påkrævet af ordens- eller sikkerhedsmæssige grunde.

Stk. 2.

Inden tilladelse til at besøge en indsat i et lukket fængsel eller et arresthus meddeles, skal der til brug for sagen almindeligvis indhentes oplysninger om ansøgeren i Det centrale Kriminalregister.

Stk. 3.

Inden tilladelse til at besøge en indsat i et åbent fængsel imødekommes, kan der til brug for sagen indhentes oplysninger om ansøgeren i Det centrale Kriminalregister.

Stk. 4.

Indhentelse af oplysninger fra Det centrale Kriminalregister efter stk. 2 og 3 kan kun ske, hvis ansøgeren har afgivet skriftligt samtykke hertil.

Institutionen skal vejlede ansøgeren om, at det er en forudsætning for at meddele besøgstilladelse, at den pågældende afgiver samtykke til indhentelse af oplysninger fra Det centrale Kriminalregister.

Stk. 5.

Når en ansøgning om besøgstilladelse afslås eller en besøgstilladelse inddrages, skal der gøres notat om grunden hertil.

§ 5.

Besøg er i almindelighed uoverværet.

Stk. 2.

Hvis det i det enkelte tilfælde ud fra ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn findes påkrævet, kan det bestemmes, at besøg skal gennemføres under overværelse af personale i institutionen.

Stk. 3.

Efter straffuldbyrdelseslovens § 53, jf. § 51, overværes besøg ikke, hvis den besøgende er advokat og

1)

beskikket for eller valgt af den indsatte som forsvarer i den straffesag, der har ført til indsættelse i institutionen, eller i en verserende straffesag, eller

2)

efter retsplejelovens § 733 antaget af justitsministeren til at beskikkes som offentlig forsvarer.

Stk. 4.

Ved besøg, der overværes af personale i institutionen, kan der stilles krav om, at samtalen skal føres på et sprog, som den, der overværer besøget, forstår.

Hvis forholdene taler derfor, kan der anvendes tolk.

§ 6.

Besøg kan afbrydes, hvis dette i det enkelte tilfælde findes påkrævet af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn.

§ 7.

Institutionens leder kan, under hensyn til forholdene i den enkelte institution og i det omfang ordens- og sikkerhedsmæssige hensyn taler herfor, fastsætte begrænsninger for, hvilke genstande de besøgende må medtage eller være i besiddelse af under besøget.

Institutionens leder kan herunder fastsætte bestemmelser om, at de besøgende ikke må medbringe genstande, som er vanskelige at undersøge og andre genstande, som det ikke er de indsatte tilladt at have i institutionen, jf. reglerne i genstandsbekendtgørelsen og forskrifter udstedt efter denne.

Stk. 2.

Mobiltelefoner og lignende kommunikationsudstyr samt tilbehør m.v. hertil må ikke medbringes ved besøg.

Dette gælder dog ikke, hvis den besøgende er advokat, og hvis denne i forbindelse med besøget fremviser kommunikationsudstyret over for personalet og evt. lader det registrere og samtidig

1)

er beskikket for eller valgt af den pågældende som forsvarer i den straffesag, der har ført til indsættelse i institutionen, eller i en verserende straffesag, eller

2)

efter retsplejelovens § 733 er antaget af justitsministeren til at beskikkes som offentlig forsvarer.

Stk. 3.

Institutionen skal på forhånd orientere besøgende om, hvad der ikke må medtages ved besøg og om, at der efter straffuldbyrdelseslovens § 73, stk. 2, kan ske konfiskation af genstande og penge, der søges indsmuglet til indsatte.

§ 8.

I lukkede institutioner er det et vilkår for besøgstilladelse, at den besøgende lader medbragte genstande undersøge.

Stk. 2.

I åbne institutioner kan det gøres til et vilkår for besøgstilladelse, at den besøgende lader medbragte genstande undersøge.

§ 9.

I lukkede institutioner er det et vilkår for besøgstilladelse, at den besøgende lader sin yderbeklædning undersøge og efter anmodning lader sig undersøge af kriminalforsorgens narkotikahunde.

Stk. 2.

I åbne institutioner kan det gøres til et vilkår for besøgstilladelse, at den besøgende lader sin yderbeklædning undersøge og efter anmodning lader sig undersøge af kriminalforsorgens narkotikahunde.

§ 10.

Undersøgelse af yderbeklædning foretages ved, at den besøgende opfordres til at fremvise genstande, som den besøgende har i lommer m.v.

Undersøgelsen kan endvidere omfatte eftersyn af den besøgendes yderbeklædning ved anvendelse af metaldetektor.

Stk. 2.

I lukkede institutioner kan der foretages videregående undersøgelse af besøgendes yderbeklædning, hvis der i det enkelte tilfælde er en begrundet mistanke om, at den besøgende vil foretage indsmugling.

Stk. 3.

Videregående undersøgelse af besøgendes yderbeklædning foretages ved, at den besøgende opfordres til at aftage sin yderbeklædning med henblik på, at institutionen kan foretage en nærmere undersøgelse af denne.

§ 11.

Hvis undersøgelse af den besøgendes yderbeklædning eller undersøgelse ved anvendelse af kriminalforsorgens narkotikahunde skal finde sted, skal det forinden tilkendegives den besøgende,

1)

at undersøgelsen kun kan gennemføres med den besøgendes samtykke, og

2)

at det kan medføre afvisning, hvis den pågældende nægter at lade sig undersøge.

§ 12.

Videregående undersøgelse af den besøgendes yderbeklædning skal foregå i et særligt lokale og må ikke foretages eller overværes af personer af andet køn end den, der skal undersøges.

Stk. 2.

Undersøgelsen må ikke overværes af andre besøgende eller indsatte.

Stk. 3.

Undersøgelsen skal gennemføres på en måde, der i størst muligt omfang er egnet til at mindske den besøgendes oplevelse af at blive krænket.

§ 13.

Når der foretages videregående undersøgelse af en besøgendes yderbeklædning, skal der gøres notat om baggrunden herfor og resultatet heraf.

§ 14.

Besøg af børn kan normalt kun finde sted under ledsagelse af en voksen.

Stk. 2.

Besøg af børn kan normalt kun finde sted med samtykke fra forældremyndighedens indehaver.

I tilfælde, hvor forældrene har fælles forældremyndighed, skal det i det enkelte tilfælde overvejes, om der skal indhentes samtykke fra begge forældrene.

§ 15.

En indsat har ret til at have sit barn under 3 år hos sig i institutionen, hvis den indsatte selv er i stand til at passe barnet, jf. straffuldbyrdelseslovens § 54, stk. 1.

Stk. 2.

Hvis det er det bedste for barnet, og ganske særlige omstændigheder i det enkelte tilfælde taler derfor, kan en indsat få tilladelse til at have eller beholde et barn hos sig i institutionen i en begrænset periode, efter barnet er fyldt 3 år.

§ 16.

Tilladelse til at have sit barn hos sig i institutionen forudsætter,

1)

at den dømte har givet samtykke til, at der indhentes en udtalelse fra de sociale myndigheder om, hvorvidt ophold i institutionen er foreneligt med hensynet til barnet,

2)

at de sociale myndigheder finder ophold i institutionen foreneligt med hensynet til barnet, og

3)

at der ikke i øvrigt foreligger omstændigheder, der giver grundlag for at antage, at den dømte ikke selv kan passe barnet i institutionen.

Stk. 2.

Tilladelse til at have sit barn hos sig i institutionen kan dog gives uden indhentelse af udtalelse fra de sociale myndigheder, hvis

1)

særlige omstændigheder i det enkelte tilfælde taler derfor,

2)

der ikke foreligger omstændigheder, der giver grundlag for at antage, at den dømte ikke selv kan passe barnet i institutionen, og

3)

den dømte forinden har afgivet samtykke til, at institutionen underretter de sociale myndigheder om, at barnet opholder sig hos den dømte i institutionen.

§ 17

.

Tilladelse til at have sit barn hos sig i institutionen kan betinges af, at den dømte om nødvendigt accepterer ændret valg af afsoningsinstitution, således at den pågældende anbringes i en institution, der i henseende til indretning og klientel er egnet til ophold for små børn.

§ 18.

Det påhviler institutionen løbende at være opmærksom på, om der i institutionen er indsatte, som kun har ringe forbindelse med omverdenen.

Stk. 2.

I forhold til indsatte, som kun har ringe forbindelse med omverdenen, påhviler det institutionen at bidrage til, at den indsattes kontakt til omverdenen øges, så vidt det er muligt, og i det omfang det ud fra sikkerheds- og ordensmæssige hensyn er forsvarligt.

§ 19.

Institutioner, som er tilknyttet en ordning med besøgsvenner (faste besøgende), skal i forhold til indsatte, der kun har ringe forbindelse med omverdenen, overveje, om der kan formidles besøg af egnede personer som besøgsvenner.

§ 20.

Besøgsvennen skal godkendes af institutionen.

Godkendelse kan kun ske, når

1)

besøgsvennen forinden er godkendt af Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen,

2)

besøgsvennen skriftligt har erklæret sig indforstået med kun at underrette institutionen om forhold, der kan have betydning for den indsatte, hvis den indsatte er indforstået dermed,

3)

besøgsvennen skriftligt har erklæret sig indforstået med ikke uden institutionslederens samtykke at modtage noget af den indsatte eller indlade sig med den indsatte i forhold vedrørende køb, salg, leje eller lignende, og

4)

besøgsvennen har afgivet erklæring om tavshedspligt, jf. § 22, nr. 2.

§ 21.

Institutionen skal vejlede den indsatte om, at den faste besøgende ikke er omfattet af tavshedspligten i straffelovens § 152 og kun vil kunne pålægges tavshedspligt med hensyn til oplysninger, som institutionen udleverer til den besøgende efter § 22.

Vejledning herom skal ske, før besøgene iværksættes, og før der indhentes samtykke efter § 22, nr. 1, til videregivelse af oplysninger til besøgsvennen.

§ 22.

Besøgsvennen skal have fornødne oplysninger om den indsattes forhold.

Udlevering af oplysninger til besøgsvennen kan dog kun ske, hvis

1)

den indsatte skriftligt samtykker i udleveringen, og

2)

institutionen efter forvaltningslovens § 27, stk. 3, pålægger besøgsvennen tavshedspligt med hensyn til de fortrolige oplysninger, der udleveres.

§ 23.

For indsatte i kriminalforsorgens pensioner finder §§ 1-3, § 4, stk. 1, 4 og 5, § 6, § 7, stk. 1 og 3, § 8, stk. 2, § 9, stk. 2, § 10, stk. 1, § 11 og §§ 14-18 tilsvarende anvendelse.

§ 24.

Afgørelser efter denne bekendtgørelse træffes af institutionens leder eller den, der bemyndiges dertil.

§ 25.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juni 2011.

Stk. 2.

Bekendtgørelse nr. 737 af 25. juni 2007 om adgangen til besøg m.v. til indsatte, der udstår fængselsstraf eller forvaring i kriminalforsorgens institutioner, ophæves samtidig.