Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om mobile offshoreanlæg, m.v.: Konstruktion, indretning og udstyr
Statutory Text (3 Articles)
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om mobile offshoreanlæg, m.v.: Konstruktion, indretning og udstyr
§ 1
I bekendtgørelse nr. 1481 af 14. december 2010 om mobile offshoreanlæg, m.v.
Konstruktion, indretning og udstyr foretages følgende ændringer
1.
§ 1, stk. 2 , affattes således
Stk. 2.
Bekendtgørelsen finder endvidere anvendelse på de aktiviteter med tilhørende arbejdspladser, indkvarteringsfaciliteter, udstyr m.v., på andre skibe og indretninger end dem, der er nævnt i offshoresikkerhedslovens § 3, stk. 3 og 4 (specialfartøjer m.v.), og som ikke er omfattet af definitionen i offshoresikkerhedslovens § 2, stk. 1, i det omfang aktiviteterne er direkte eller indirekte knyttet til efterforskning og produktion af kulbrinter, jf. § 3 i bekendtgørelse om udvidelse af anvendelsesområdet for offshoresikkerhedsloven.
2.
§ 1, stk. 3 , affattes således
Stk. 3.
Bekendtgørelsen finder endvidere anvendelse på indkvarteringsfaciliteter på skibe og indretninger, som ikke er omfattet af offshoresikkerhedslovens definition i § 2, stk. 1, og hvor personer, der arbejder på et offshoreanlæg, indkvarteres, i det omfang, det har betydning for sikkerheden og sundheden for de indkvarterede personer, jf. § 2 i bekendtgørelse om udvidelse af anvendelsesområdet for offshoresikkerhedsloven.
3.
I § 1 indsættes som stk. 4
Stk. 4.
Bekendtgørelsen finder endvidere anvendelse på de aktiviteter på mobile offshoreanlæg, som ikke er nævnt i § 2, stk. 1, i offshoresikkerhedsloven, og som er omfattet af undergrundsloven og har sikkerheds- og sundhedsmæssig betydning, jf. § 4 i bekendtgørelse om udvidelse af anvendelsesområdet for offshoresikkerhedsloven.
§ 2
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juni 2011.