Legislator Case Law & Legislation
B20110045205 DK

Bekendtgørelse om bekæmpelse af kartoffelcystenematoder

25 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (25)

Statutory Text (25 Articles)

BEK H#LOKDOK04 2011 452 Historic

Bekendtgørelse om bekæmpelse af kartoffelcystenematoder

BEK H#LOKDOK04 2011 452 Historic

1)

Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 2007/33/EF af 11. juni 2007 om bekæmpelse af kartoffelcystenematoder og om ophævelse af direktiv 69/465/EØF, EU-Tidende 2007, nr. L 156, s. 12.

BEK H#LOKDOK04 2011 452 Historic

I medfør af § 1, § 2, § 6, § 8, § 10 og § 13 i lov om planteskadegørere, jf. lovbekendtgørelse nr. 198 af 12. marts 2009 og efter bemyndigelse fastsættes

Kapitel 1

Indledende bestemmelser

Anvendelsesområde

Formål

Definitioner

Kapitel 2

Marker hvor der er konstateret forekomst af kartoffelcystenematoder

Kapitel 3

Bekæmpelse af kartoffelcystenematoder

Særligt for autoriserede læggekartoffelavlere

Nedbrydning af resistens

Materiale fra marken

Rengøring

Kapitel 4

Ophævelse af restriktioner

Kapitel 5

Forskning og forsøg

Kapitel 6

Kontrol m.v.

Kapitel 7

Straffebestemmelser og ikrafttræden

BEK H#LOKDOK04 2011 452 Historic

§ 1.

Bekendtgørelsen finder anvendelse på jord på eller hidrørende fra arealer, der anvendes til dyrkning af kartofler, samt planter opført i bilag 1, der er bestemt til produktion af planter til plantning.

BEK H#LOKDOK04 2011 452 Historic

§ 2.

Bekendtgørelses formål er at beskytte mod udbredelse af og bekæmpelse af Globodera pallida (Stone) Behrens (europæiske populationer) og Globodera rostochiensis (Wollenweber) Behrens (europæiske populationer), i det følgende benævnt »kartoffelcystenematoder«.

BEK H#LOKDOK04 2011 452 Historic

§ 3.

I denne bekendtgørelse forstås ved

1)

Resistent kartoffelsort

En sort som under dyrkning i væsentlig grad hæmmer udviklingen af en bestemt population af kartoffelcystenematoder.

2)

Mark

a)

Et areal, anmeldt efter § 9 i bekendtgørelse om avl m.v. af kartofler med henblik på jordprøvetagning, hvor efterfølgende analyser har vist forekomst af kartoffelcystenematoder,

b)

Et areal, der skal eller har været anvendt til konsumavl, hvor analyser af jordprøver udtaget efter § 35 i bekendtgørelse om avl m.v. af kartofler, har vist forekomst af kartoffelcystenematoder,

c)

Et areal, anmeldt efter § 12 i bekendtgørelse om planter med henblik på jordprøvetagning, hvor analyser har vist forekomst af kartoffelcystenematoder.

BEK H#LOKDOK04 2011 452 Historic

§ 4.

Marker, hvor der er konstateret kartoffelcystenematoder, skal afgrænses til omgivne arealer ved etablering af en effektiv barriere.

Stk. 2.

Marken må ikke anvendes til

1)

produktion af kartofler, eller

2)

plantning eller oplagring af planter nævnt i bilag 1 til genudplantning, dog må planter opført i bilag 1, afsnit 2, plantes i den pågældende mark, hvis bestemmelserne i § 12 opfyldes.

BEK H#LOKDOK04 2011 452 Historic

§ 5.

Plantedirektoratet underretter ejer og bruger af den mark, hvor der er konstateret forekomst af kartoffelcystenematoder, om hvilke foranstaltninger der skal iagttages som led i bekæmpelsen og for at hindre udbredelsen.

Stk. 2.

Plantedirektoratet underretter endvidere ejer om, at den mark, hvor der er konstateret forekomst af kartoffelcystenematoder, vil blive optaget i direktoratets register herom.

BEK H#LOKDOK04 2011 452 Historic

§ 6.

Ejer og bruger af marker, hvor der er konstateret forekomst af kartoffelcystenematoder, har ved salg, forpagtning, udleje eller anden form for overdragelse af marken pligt til at oplyse om forekomsten og om hvilke foranstaltninger der skal iagttages.

BEK H#LOKDOK04 2011 452 Historic

§ 7.

For at marker må anvendes til dyrkning af kartofler og planter som nævnt i bilag 1, afsnit 1, skal der gennemføres en bekæmpelse, hvorved marken ikke anvendes til dyrkning af kartofler i mindst 6 vækstår.

Stk. 2.

Plantedirektoratet udtager tidligst 6 vækstår efter forekomst af kartoffelcystenematoder er endeligt bekræftet, eller 6 vækstår fra det tidspunkt, hvor der sidst er dyrket kartofler eller planter nævnt i bilag 1, afsnit 1, på marken, prøver med henblik på undersøgelse af, om arealet er fri for kartoffelcystenematoder.

BEK H#LOKDOK04 2011 452 Historic

§ 8.

Plantedirektoratet kan uanset bestemmelserne i § 7, udtage prøver efter 3 år, hvis marken

1)

har været dyrket med godkendte læggekartofler af sorter, der er resistente overfor den eller de typer af kartoffelcystenematoder, der er konstateret i marken i 2 på hinanden følgende år, og

2)

i et vækstår ikke har været dyrket med kartofler.

Stk. 2.

Der må ikke anvendes samme sort af læggekartofler i begge dyrkningsår, jf. stk. 1, nr. 1.

Indkøb af læggemateriale skal kunne dokumenteres.

BEK H#LOKDOK04 2011 452 Historic

§ 9.

Autoriserede læggekartoffelavlere skal gennemføre bekæmpelse af kartoffelcystenematoder som angivet i § 8.

Herudover skal følgende betingelser opfyldes

1)

Der må i det enkelte år ikke dyrkes samme sort i læggekartoffelavlen som i marken.

2)

Optagning af kartofler fra marken, skal

a)

være afsluttet inden påbegyndelse af optagning af læggekartoffelavlen, eller

b)

først påbegyndes efter afslutning af optagning af læggekartoffelavlen.

BEK H#LOKDOK04 2011 452 Historic

§ 10.

Den, der er bekendt med eller har formodning om at en kartoffelsort ikke længere er resistent skal meddele dette til Plantedirektoratet.

BEK H#LOKDOK04 2011 452 Historic

§ 11.

Kartofler og planter som nævnt i bilag 1, der er avlet på marken, skal tilintetgøres efter Plantedirektoratets anvisning.

Materialet må ikke uden forudgående tilladelse fra Plantedirektoratet fjernes fra avlsstedet eller det sted, hvor materialet befinder sig.

Tilsvarende gælder for jord fra marken.

Stk. 2.

Plantedirektoratet kan, uanset bestemmelserne i stk. 1, tillade, at kartofler dyrket på marken anvendes som konsumkartofler på betingelse af, at der ikke er risiko for spredning af kartoffelcystenematoder.

BEK H#LOKDOK04 2011 452 Historic

§ 12.

Planter nævnt i bilag 1, afsnit 2, kan uanset bestemmelserne i § 11, stk. 1, anvendes til plantning under forudsætning af, at der ved afvaskning eller afbørstning er fjernet så meget jord som muligt, således at der ikke længere er nogen påviselig risiko for spredning af kartoffelcystenematoder.

BEK H#LOKDOK04 2011 452 Historic

§ 13.

Maskiner, redskaber, lagerrum, transportmidler og andet der har været i kontakt med materiale fra en mark med angreb, skal rengøres for jord før anden anvendelse.

BEK H#LOKDOK04 2011 452 Historic

§ 14.

Plantedirektoratet ophæver restriktionerne fastsat efter kapitel 2 og 3, når kartoffelcystenematoder ikke længere kan påvises.

BEK H#LOKDOK04 2011 452 Historic

§ 15.

Plantedirektoratet kan med henblik på forsøg, forskning eller planteforædling efter ansøgning tillade, at bestemmelserne i kapitel 2 og 3 fraviges, hvis fravigelsen ikke skaber risiko for spredning af kartoffelcystenematoder.

Tilladelsen kan tidsbegrænses.

BEK H#LOKDOK04 2011 452 Historic

§ 16.

Plantedirektoratet fører kontrol med overholdelse af bestemmelserne i denne bekendtgørelse.

Stk. 2.

Plantedirektoratet har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid, mod behørig legitimation uden retskendelse, adgang til offentlig og privat ejendom og transportmidler med henblik på at kontrollere at bestemmelserne i bekendtgørelsen overholdes.

BEK H#LOKDOK04 2011 452 Historic

§ 17.

Plantedirektoratet kan i medfør af § 5 i lov om planteskadegørere vederlagsfrit udtage prøver af kartofler, planter, m.v., samt jord til undersøgelse af, om der i materialet forekommer kartoffelcystenematoder.

Stk. 2.

Kartofler, planter m.v. omfattet af en undersøgelse i medfør af stk. 1, hvor der er en begrundet formodning om, at der i materialet forekommer kartoffelcystenematoder, må ikke fjernes uden direktoratets tilladelse.

BEK H#LOKDOK04 2011 452 Historic

§ 18.

Konstaterer Plantedirektoratet på baggrund af udtagne prøver, at der forekommer kartoffelcystenematoder på et areal, finder bestemmelserne i kapitel 2 og 3 anvendelse.

Stk. 2.

Restriktionerne efter stk. 1, kan begrænses til en del af marken, såfremt

1)

resultatet af jordprøver, der efterfølgende er udtaget på marken efter anmodning fra avler eller producent, har vist, at en del af marken er fri for kartoffelcystenematoder, og

2)

der etableres en effektiv barriere til den del af marken, der er fri for nematoder, samt

3)

at det i øvrigt findes dyrkningsmæssigt forsvarligt på grund af markens beliggenhed, forekomsternes placering, adgangsforholdene til den ikke-inficerede del, eventuelle tidligere forekomster på marken m.v.

BEK H#LOKDOK04 2011 452 Historic

§ 19.

Plantedirektoratet kan meddele de forbud og påbud, der er nødvendige for at sikre overholdelse af bekendtgørelsen.

Planterdirektoratet kan fastsætte en frist for gennemførelse af påbudte foranstaltninger.

Stk. 2.

Udgifter til efterkommelse af påbud meddelt i medfør af stk. 1 påhviler den påbuddet er rettet til, jf. § 8, stk. 1, i lov om planteskadegørere.

Stk. 3.

Gennemføres påbudte foranstaltninger ikke inden for den fastsatte frist, kan Plantedirektoratet lade foranstaltningerne udføre for den pågældende ejers eller brugers regning.

BEK H#LOKDOK04 2011 452 Historic

§ 20.

Med mindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der

1)

overtræder § 4, § 6, § 9, § 10, § 11, stk. 1, § 12, § 13, § 17, stk. 2,

2)

undlader at efterkomme forbud eller påbud efter 19, eller

3)

tilsidesætter vilkår for tilladelse efter § 11, stk. 2, eller § 15.

Stk. 2.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter straffelovens 5. kapitel.

BEK H#LOKDOK04 2011 452 Historic

§ 21.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 19. maj 2011.

Stk. 2.

Bekendtgørelse nr. 743 af 24. juni 2010 om bekæmpelse af kartoffelcystenematoder ophæves.

BEK H#LOKDOK04 2011 452 Historic

Bilag 1

Planter omfattet af bekendtgørelsen

1.

Værtsplanter med rod

Capsicum spp.

Solanum lycopersicum L.

Solanum melongena L.

2.

A.

Andre planter med rod

Allium porrum L.

Beta vulgaris L.

Brassica spp.

Fragaria spp.

Asparagus officinalis L.

B.

Løg, rodknolde og jordstængler, dyrket i jord og bestemt til plantning, af

Allium asc alonicum L.

Allium cepa L.

Dahlia spp.

Gladiolus spp.

Hyacinthus spp.

Iris spp.

Lilium spp.

Narcissus L.

Tulipa spp.

dog ikke løg, rodknolde og jordstængler, for hvilke det ved deres emballering eller på anden måde er godtgjort, at de er bestemt til direkte salg til endelige forbrugere, som ikke beskæftiger sig med erhvervsproduktion af planter eller afskårne blomster.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →