Legislator Case Law & Legislation
B20110023805 DK

Bekendtgørelse om registrering af faderskabet i forbindelse med anmeldelse af barnets fødsel

10 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (10)

Statutory Text (10 Articles)

BEK H#LOKDOK04 2011 238 Historic

Bekendtgørelse om registrering af faderskabet i forbindelse med anmeldelse af barnets fødsel

BEK H#LOKDOK04 2011 238 Historic

§ 1.

Denne bekendtgørelse finder anvendelse ved registrering af faderskab i forbindelse med anmeldelse af et barns fødsel, når fødslen finder sted i Danmark.

BEK H#LOKDOK04 2011 238 Historic

§ 2.

Faderskab registreres af personregisterføreren i det sogn, hvortil barnets fødsel anmeldes, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

I de sønderjyske landsdele registreres faderskab dog af personregisterføreren i den kommune, hvortil barnets fødsel anmeldes.

BEK H#LOKDOK04 2011 238 Historic

I medfør af § 33, stk. 1 og 2, i børneloven, jf. lov nr. 460 af 7. juni 2001, som ændret ved lov nr. 542 af 24. juni 2005, fastsættes

Kapitel 1

Bekendtgørelsens anvendelsesområde

Kapitel 2

Kompetence til at registrere faderskab

Kapitel 3

Registrering af faderskab

Kapitel 4

Ikrafttræden

BEK H#LOKDOK04 2011 238 Historic

§ 3.

Registrering af faderskab kan ske på grundlag af oplysninger i fødselsanmeldelsen.

Stk. 2.

Skal faderskabet registreres efter børnelovens § 2, stk. 1, skal en omsorgs- og ansvarserklæring indgives til personregisterføreren.

Stk. 3.

Skal faderskabet registreres efter børnelovens § 2, stk. 2, skal en erklæring om registrering af faderskab indgives til personregisterføreren.

Stk. 4.

Skal faderskabet registreres efter børnelovens § 3, skal dokumentation for anerkendelse af faderskabet (omsorgs- og ansvarserklæring eller faderskabsanerkendelse) indgives til personregisterføreren.

Stk. 5.

Forældre, der er født i Danmark før 1960 eller er født i udlandet, skal indgive fødsels- og navneattest eller fødsels- og dåbsattest til personregisterføreren.

En mor, hvis civilstand er ændret af en udenlandsk myndighed, skal indgive dokumentation for dette til personregisterføreren.

Stk. 6.

Personregisterføreren kan pålægge forældre, inden en fastsat frist, at forelægge anden dokumentation end den, der er nævnt i stk. 2-5.

BEK H#LOKDOK04 2011 238 Historic

§ 4.

Omsorgs- og ansvarserklæringen afgives på en blanket, der er godkendt af Familiestyrelsen.

Jordemoderen eller lægen udleverer blanketten til den ugifte mor.

Stk. 2.

Omsorgs- og ansvarserklæringen skal være underskrevet af forældrene personligt.

Forældrenes underskrifter og dateringens rigtighed skal være bekræftet af en advokat eller to vitterlighedsvidner.

Dette kræves dog ikke, hvis erklæringen afgives ved personligt møde for personregisterføreren eller er afgivet ved personligt fremmøde i statsforvaltningen før barnets fødsel.

Stk. 3.

Hvis personregisterføreren ikke modtager omsorgs- og ansvarserklæringen i forbindelse med registreringen af barnets fødsel, skal personregisterføreren henvise forældrene til statsforvaltningen med henblik på anerkendelse af faderskabet.

BEK H#LOKDOK04 2011 238 Historic

§ 5.

Erklæringen om registrering af faderskab afgives på en blanket, der er godkendt af Familiestyrelsen.

Jordemoderen eller lægen udleverer blanketten til den ugifte mor.

Stk. 2.

Erklæringen om registrering af faderskab skal være underskrevet af forældrene personligt.

Forældrenes underskrifter og dateringens rigtighed skal være bekræftet af en advokat eller to vitterlighedsvidner.

Dette kræves dog ikke, hvis erklæringen afgives ved personligt møde for personregisterføreren.

Stk. 3.

Hvis personregisterføreren ikke modtager omsorgs- og ansvarserklæringen i forbindelse med registreringen af barnets fødsel, skal personregisterføreren henvise forældrene til statsforvaltningen med henblik på anerkendelse af faderskabet.

BEK H#LOKDOK04 2011 238 Historic

§ 6.

Er betingelserne i §§ 1-3 i børneloven opfyldt, kan personregisterføreren registrere faderskabet.

Stk. 2.

Registrering af faderskabet sker i overensstemmelse med de af Kirkeministeriet fastsatte regler om notering i personregistret.

Stk. 3.

Når registrering af ægtemandens faderskab er sket, sendes kopi af anmeldelsesblanketten til ægtemanden eller dennes dødsbo.

Stk. 4.

En kopi af omsorgs- og ansvarserklæringen udleveres til forældrene efter registreringen.

Originalen opbevares i embedsarkivet i 30 år.

Stk. 5.

En kopi af erklæringen om registrering af faderskab udleveres til forældrene efter registreringen.

Originalen opbevares i embedsarkivet i 30 år.

BEK H#LOKDOK04 2011 238 Historic

§ 7.

Personregisterføreren sender kopi af fødselspapirerne til statsforvaltningen, inden for hvis område fødslen er registreret, hvis

1)

betingelserne for at registrere faderskabet i børnelovens §§ 1-3 ikke er opfyldt,

2)

betingelserne i §§ 3 og 4 i denne bekendtgørelse ikke er opfyldt,

3)

der er tvivl om, hvorvidt betingelserne for at registrere faderskabet er opfyldt, eller

4)

faderskabet til et barn født af en ugift kvinde i øvrigt ikke kan registreres.

BEK H#LOKDOK04 2011 238 Historic

§ 8.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 2011.

Stk. 2.

Bekendtgørelsen finder anvendelse på behandling af faderskabssager der vedrører børn, som er født den 1. juli 2002 eller senere.

Stk. 3.

Bekendtgørelse nr. 451 af 13. juni 2002 om registrering af faderskabet i forbindelse med anmeldelse af barnets fødsel ophæves.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →