Bekendtgørelse om merit i de gymnasiale uddannelser (meritbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om merit i de gymnasiale uddannelser (meritbekendtgørelsen)

§ 1.

En elev eller kursist (herefter »elev«), der får merit i en gymnasial uddannelse, bliver fritaget for en del af uddannelsens uddannelses- og elevtid og kan desuden blive fritaget for en eller flere prøver ved eksamen.

Stk. 2.

En skole eller et kursus (herefter »skole«) skal give merit, når skolen anerkender, at eleven før optagelsen, jf. dog stk. 4, har erhvervet reelle faglige kvalifikationer, som indebærer, at eleven helt eller delvist har nået de faglige mål, som er fastsat for ét eller flere fag i uddannelsen, eller at eleven har nået andre faglige mål, som kan træde i stedet for de fastsatte mål.

Stk. 3.

En elevs meritgivende faglige kvalifikationer kan være opnået ved tidligere gennemførte uddannelsesforløb i Danmark eller udlandet på mindst gymnasialt niveau, ved selvstudier eller på anden måde før optagelsen, jf. dog § 7.

Stk. 4.

Merit til en elev, der går det seneste skoleår om, eller som optages på ny i uddannelsen i umiddelbar forlængelse af udskrivning, gives efter reglerne i denne bekendtgørelse, jf. dog § 3, stk. 2.

§ 2.

Skolens leder skal efter ansøgning vurdere elevens meritgivende faglige kvalifikationer.

Skolens leder fastlægger på dette grundlag omfanget af den undervisning og eventuelt de prøver, eleven kan fritages for, jf. dog § 14.

I henhold til § 20, stk. 4, § 39, stk. 1, § 43, stk. 2, og § 44, stk. 2, i lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 860 af 5. juli 2010, § 19, stk. 4, og § 37, stk. 1, i lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx), jf. lovbekendtgørelse nr. 861 af 5. juli 2010, samt § 16, stk. 4, og § 35, stk. 1, i lov om uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hf-loven), jf. lovbekendtgørelse nr. 862 af 5. juli 2010, fastsættes følgende

Kapitel 1

Meritgivende fag og forløb

Kapitel 2

Konsekvenser af merit

Kapitel 3

Procedure for tildeling af merit

Kapitel 4

Merit i den samlede eksamen

Kapitel 5

Kombinerede uddannelser

Kapitel 6

Gymnasial supplering

Kapitel 7

Klage

Kapitel 8

Ikrafttrædelses- og ophævelsesregler

§ 3.

Skolens leder skal efter ansøgning give en elev merit, som giver fritagelse for undervisning og prøveaflæggelse i fag (på A-, B- eller C-niveau) eller forløb, som eleven tidligere har afsluttet ved en prøve, subsidiært ved en afsluttende standpunktskarakter, på tilsvarende eller højere gymnasialt niveau, hvis det pågældende fag eller forløb indgår eller kan indgå i den pågældende uddannelses fagrække, jf. dog stk. 2 og § 14.

Stk. 2.

For elever omfattet af § 1, stk. 4, fastsætter skolen begrænsninger i antallet af fag, hvor eleven kan få merit.

Begrænsningen fastsættes ud fra en samlet vurdering af elevens faglige behov og ud fra hensynet til et sammenhængende skoleforløb.

En samlet vurdering kan resultere i at gælde for alle fag, herunder større skriftlig opgave og studieretningsprojektet i uddannelsen til stx, hhx eller htx.

Stk. 3.

En elev, der har afsluttet studieretningsprojektet i uddannelsen til stx, hhx eller htx, har krav på merit for studieretningsprojektet i de øvrige gymnasiale uddannelser og for større skriftlig opgave i uddannelsen til hf og omvendt.

En elev, der har afsluttet almen studieforberedelse i uddannelsens til stx, har krav på merit for studieområdet i uddannelsen til hhx eller htx og omvendt.

Stk. 4.

Niveauet for det meritgivende fag skal være fastsat eller godkendt af Undervisningsministeriet.

Niveaubetegnelsen for fag, der er påbegyndt før den 1. august 2005, kan ses i bekendtgørelsens bilag 1.

§ 4.

Når en elev ønsker at få udstedt et eksamensbevis sammenstykket af prøvebeviser for enkelte fag m.v., gælder § 3, stk. 1, 3 og 4 tilsvarende.

§ 5.

Skolens leder kan efter ansøgning give en elev merit, som helt eller delvist giver fritagelse for undervisningen i fag eller forløb, der indgår i uddannelsen (delmerit), hvis skolens leder skønner, at elevens tidligere erhvervede kvalifikationer bidrager til opfyldelse af det eller de pågældende fag eller forløbs mål, jf. dog § 14.

Eleven aflægger prøve efter reglerne for det eller de pågældende fag.

Stk. 2.

Når der er givet merit efter stk. 1, kan skolens leder godkende, at prøven ved eksamen fremrykkes i forhold til de tidspunkter, der er fastsat i reglerne om uddannelsen.

§ 6.

Skolens leder kan efter ansøgning give en elev merit, som giver fritagelse for undervisning og prøve i et fag, når eleven tidligere har afsluttet et fag, der ikke er omfattet af § 3, på mindst gymnasialt niveau, eller et fag med en anden fagbetegnelse eller et undervisningsforløb, som efter skolens leders skøn kan træde i stedet for faget (merit ved substitution).

Skønnet foretages ud fra en vurdering af, om det meritgivende forløb ligeværdigt bidrager til at opfylde uddannelsens formål og karakteristika.

Stk. 2.

Merit efter stk. 1 kan for obligatoriske fag og studieretningsfag på A- og B-niveau i den pågældende uddannelse kun gives, hvis de faglige mål for og det centrale indhold i det meritgivende forløb er sammenlignelig med indholdet og målene i det fag, der gives fritagelse for.

Stk. 3.

Når en elev har fået merit ved substitution for et fag på B- eller C-niveau, jf. stk. 1, kan skolens leder fastsætte begrænsninger for elevens muligheder for at vælge faget på et højere niveau.

§ 7.

Skolens leder kan efter ansøgning give en elev forhåndstilsagn om merit, som giver fritagelse for undervisning på skolen i en sammenhængende periode på op til et års varighed, hvis eleven bruger perioden til at gennemføre gymnasial undervisning i udlandet.

Stk. 2.

Det er en betingelse, at skolens leder efter en konkret faglig vurdering godkender fag­rækken, målene, det centrale indhold og de faglige niveauer i det udenlandske uddannelsesforløb.

Ved vurderingen skal det lægges til grund, at der ved afslutningen af perioden skal kunne gives merit efter §§ 3, 5 eller 6 for hele perioden.

Stk. 3.

Skolens leder kan som forudsætning for at opnå merit kræve, at eleven samtidig med det udenlandske uddannelsesforløb følger virtuel undervisning anvist af skolen i bestemte fag og forløb.

Stk. 4.

Hvis eleven får tilsagn om merit, og skolen kræver, at eleven følger virtuel undervisning i bestemte fag, kan andelen af virtuel undervisning i disse fag overskride den øvre grænse for virtuel undervisning, som er fastsat i reglerne om uddannelsen.

§ 8.

Skolens leder kan alene fravige sit tilsagn om merit i henhold til § 7, hvis eleven efter skolens skøn ikke i tilstrækkeligt omfang har deltaget i både den undervisning, der var forudsætningen for tilsagnet, og den virtuelle undervisning, som skolen har anvist eleven.

§ 9.

Skolens leder kan efter ansøgning give en elev, der har gennemført forlagt undervisning i udlandet efter reglerne i uddannelseslovene for stx, hf, hhx og htx, merit i henhold til § 6.

§ 10.

For en elev, der i løbet af eller i umiddelbar forlængelse af grundforløbet i stx, hhx eller htx, skifter til en anden af de nævnte uddannelser, skal skolens leder give eleven merit for den gennemførte del af grundforløbet.

Stk. 2.

For elever, der skifter uddannelse, og som ikke er omfattet af stk. 1, gælder denne bekendtgørelses regler, jf. §§ 3, 5 og 6, om tildeling af merit.

§ 11.

Elever, der på tilfredsstillende måde har gennemført en del af deres gymnasiale uddannelse i ét af de øvrige nordiske lande, herunder selvstyreområderne, der er omfattet af overenskomsten mellem de nordiske lande om nordisk uddannelsesfællesskab på det gymnasiale niveau, har ret til merit efter § 3.

Kravet i § 3, stk.4, om, at det meritgivende fags niveau skal være fastsat eller godkendt af Undervisningsministeriet, gælder ikke for disse fag.

Niveauet fastlægges på baggrund af skolens faglige vurdering, medmindre Undervisningsministeriet har godkendt fagets niveau.

Stk. 2.

De fag fra Europæisk Baccalauréat (EB), International Baccalaureate (IB), Option Internationale du Baccalauréat (OIB), Den Dansk/Franske Baccalauréat (DFB), Duborgskolen, A.P.

Møller Skolen og Tysk International Afgangseksamen (DIAP) på Sankt Petri Skole, hvis niveau er godkendt af Undervisningsministeriet, giver ret til merit efter § 3.

§ 12.

Når en elev har fået godkendt merit efter § 3 i et fag, har eleven ikke krav på at deltage i undervisningen i faget, og eleven kan ikke som en del af uddannelsen deltage i prøven ved eksamen i faget på ny.

§ 13.

Skolens leder kan tilrettelægge særlige forløb for en elev, der har fået merit, som indebærer, at elevens samlede uddannelsestid bliver væsentlig kortere end et sædvanligt forløb.

§ 14.

En elev, der har fået merit i ét eller flere fag, som indgår i almen studieforberedelse i stx-uddannelsen, i en faggruppe i hf-uddannelsen eller i studieområdet i hhx- eller htx-uddannelsen, fritages ikke for at deltage i undervisningen i disse forløb, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.

Eleven kan fritages for dele af undervisningen i en faggruppe eller i studieområdet, hvis undervisningen har enkeltfaglig karakter, eller for dele af undervisningen i studieområdet i hhx-uddannelsen, hvis eleven har afsluttet det internationale område eller erhvervscase.

Stk. 3.

En elev, der har fået merit for alle tre fag i en faggruppe på hf-uddannelsen, fritages for undervisning og prøve i faggruppen.

§ 15.

Eleven skal søge skolen om merit ved uddannelsens start, jf. dog stk. 2, samt § 1, stk. 4, § 7 og § 9.

Stk. 2.

Hvis særlige grunde taler herfor, kan skolens leder behandle en ansøgning om merit i løbet af uddannelsen.

§ 16.

Skolens leder kan kræve, at eleven afleverer dokumentation for det forløb, der danner baggrund for ansøgningen om merit, herunder attestation eller bevis for undervisning, prøver eller andet, der kan dokumentere den pågældende elevs faglige kvalifikationer.

Stk. 2.

Skolens leder kan efter konkret vurdering tilbyde eleven en test, der indgår i grundlaget for afgørelsen om merit.

Hvis en elev afviser tilbuddet om en test, indgår dette tillige i grundlaget for afgørelsen.

§ 17.

En elev, der ansøger om merit for undervisning og prøve i et fag, hvor der er forløbet mere end fem år, siden faget blev afsluttet med prøve, subsidiært ved en afsluttende standspunktskarakter (årskarakter), har ikke krav på merit efter § 3.

Skolens leder kan dog give merit efter en konkret vurdering.

Stk. 2.

Stk. 1, 1. pkt., gælder ikke for personer, der ønsker at få udstedt et eksamensbevis sammenstykket af prøvebeviser for enkelte fag mv.

§ 18.

Skolens leders afgørelse om merit skal meddeles eleven skriftligt.

Hvis lederen ikke imødekommer elevens ansøgning fuldt ud, skal afgørelsen desuden være begrundet og indeholde en vejledning om muligheden for at klage i henhold til §§ 28 og 29.

§ 19.

Når der gives merit for et fag efter § 3, påføres elevens eksamensbevis både skriftlige og mundtlige karakterer, henholdsvis afsluttende standspunktskarakterer og prøvekarakterer efter reglerne for uddannelsen, i det omfang de foreligger fra det meritgivende fag.

På beviset anføres, at karakteren er opnået ved merit.

Mangler én af fagets karakterer, påføres det pågældende felt på eksamensbeviset

»Merit uden karakteroverførsel«.

Stk. 2.

Når en skriftlig og en mundtlig karakter skal overføres som en samlet karakter i faget, overføres gennemsnittet af den skriftlige og mundtlige karakter, afrundet efter de almindelige afrundingsregler.

Når karakterer for to eller flere fag skal overføres som en samlet karakter i ét fag, overføres gennemsnittet af karaktererne, afrundet efter de almindelige afrundingsregler som én karakter.

Stk. 3.

Er der efter reglerne for det meritgivende fag ikke givet prøvekarakterer, men alene afsluttende standpunktskarakterer, overføres disse til den nye uddannelse som prøvekarakterer, når det i reglerne for uddannelsen er fastsat, at eksamensbeviset alene omfatter prøvekarakterer.

§ 20.

Når der gives merit for et fag efter § 6, kan skolens leder bestemme, at der kan overføres eventuelle karakterer fra det meritgivende fag til elevens eksamensbevis efter § 19, jf. dog § 21.

§ 21.

Der kan ikke ske karakteroverførsel fra videregående uddannelser.

Stk. 2.

Når der gives merit uden overførsel af karakterer, påføres det pågældende felt på eksamensbeviset

»Merit uden karakteroverførsel«.

Stk. 3.

Der kan kun ske karakteroverførsel fra udenlandske uddannelser, hvis karakteren via ECTS-skalaen kan omregnes til 7-trins-skalaen, jf. bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse.

§ 22.

Når det i reglerne for en treårig uddannelse er bestemt, at eleverne for at opnå en samlet eksamen skal aflægge et bestemt antal prøver, tæller prøver fra meritgivende fag, jf. § 3 og § 6, alene med i det fastsatte prøveantal, hvis eleven efter reglerne for den pågældende uddannelse, herunder regler om prøveudtræk, skulle have været til prøve i det fag, der er givet fritagelse for.

Stk. 2.

For elever, der har fået merit efter § 5, og som efterfølgende skal aflægge prøve i faget, tæller den aflagte prøve alene med i det fastsatte prøveantal, hvis eleven efter reglerne for den pågældende uddannelse, herunder regler om prøveudtræk, skulle have været til prøve i faget.

Stk. 3.

Der kan gives merit uden karakteroverførsel i et omfang svarende til, at et eksamensbevis skal indeholde karakterer for mindst seks fag, hvoraf tre skal være fag fra den obligatoriske fagrække, herunder eventuelle karakterer overført ved merit.

§ 23.

Kursister, der er optaget på det toårige hf i kombination med en landbrugsuddannelse eller en søfartsuddannelse, kan efter skolens leders skøn få merit efter principperne i § 6 for fag på landbrugs- eller søfartsuddannelsen, der kan indgå i hf som valgfag.

§ 24.

Skolens leders kompetencer i henhold til denne bekendtgørelse varetages i det gymnasiale suppleringssystem af GS-koordinatoren, jf. GS-bekendtgørelsen.

§ 25.

Kursister på gymnasiale suppleringskurser (GSK), jf. GS-bekendtgørelsen, kan i henhold til § 5 efter ansøgning få fritagelse for dele af undervisningen i det enkelte fag efter GS-koordinatorens skøn.

§ 26.

Kursister på fagpakke hf (hf+) og på fagpakke hhx, jf. GS-bekendtgørelsen, kan i henhold til § 5 efter ansøgning få fritagelse for dele af undervisningen i de enkelte fag efter GS-koordinatorens skøn eller i henhold til § 3 blive fritaget for undervisning og prøve i maksimalt ét af de fag, der indgår i fagpakken.

§ 27.

Kursister, der optages på gymnasiale indslusningsforløb for flygtninge og indvandrere (GIF), jf. GS-bekendtgørelsen, kan efter ansøgning få merit efter § 5 i de enkelte fag efter GS-koordinatorens skøn eller merit efter § 3 for maksimalt to fag.

§ 28.

En elev kan indbringe skolelederens indholdsmæssige afgørelser om merit for Kvalifikationsnævnet i henhold til lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

Stk. 2.

Eleven kan indgive klage over skolelederens afgørelser, jf. stk. 1, for Kvalifikationsnævnet inden 4 uger, efter at eleven har fået meddelelse om afgørelsen.

Klagen skal være skriftlig og begrundet.

Stk. 3.

Klagen stiles til Kvalifikationsnævnet og sendes til den skole, der har truffet afgørelsen.

Hvis skolen fastholder afgørelsen, sender skolen klagen til Kvalifikationsnævnet med en udtalelse.

Kvalifikationsnævnet træffer den endelige administrative afgørelse.

§ 29.

En elev kan klage til Undervisningsministeriet over retlige forhold vedrørende skolelederens afgørelser om merit inden to uger efter, at afgørelsen er meddelt eleven.

Stk. 2.

Klagen indgives skriftligt til skolens leder.

Hvis skolens leder fastholder afgørelsen, videresender skolens leder klagen til Undervisningsministeriet med en redegørelse for sagen.

Før klagen videresendes, skal skolens leder give eleven lejlighed til inden 1 uge at kommentere skolens leders redegørelse og afgive eventuelle kommentarer.

Stk. 3.

Undervisningsministeriets afgørelse kan gå ud på

1)

afvisning af at realitetsbehandle klagen,

2)

henvisning til fornyet afgørelse på skolen,

3)

at klageren ikke får medhold, eller

4)

at klageren får helt eller delvist medhold.

§ 30.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. marts 2011.

Stk. 2.

Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 756 af 9. juli 2008 om merit i de gymnasiale uddannelser (meritbekendtgørelsen).

Bilag 1

Oversigt over niveaubetegnelser

Med gymnasiereformen af 2003 er alle fag i de gymnasiale uddannelser i Danmark forsynet med en niveaubetegnelse, som anvendes, når en elev får merit.

Niveaubetegnelsen er et af bogstaverne A, B og C, hvor A betegner det højeste gymnasiale niveau.

Skemaerne på de følgende sider benyttes ved niveauindplacering af fag fra tidligere gældende ordninger for gymnasiale uddannelser i det omfang, fagene var uden niveaubetegnelse.

Opmærksomheden henledes samtidig på, at der med gymnasiereformen er foretaget følgende ændring af niveaubetegnelserne for begyndersprogene

Begyndersprog på niveau C gennemført før gymnasiereformen giver merit som begyndersprog på niveau B, og begyndersprog på niveau B gennemført før gymnasiereformen giver merit som begyndersprog på niveau A.

Når skemaerne bruges i forbindelse med vurdering af en ansøgning om merit fra elever, der har ret til merit efter § 3, gælder forældelseskravet i § 17 samtidig.

Som eksempel på skemaets anvendelse vil en elev, der har afsluttet faget billedkunst som tilvalgsfag i enkeltfagssystemet i 2003, efter ansøgning have ret til at få merit for faget på B-niveau i en gymnasial uddannelse, som eleven optages på i 2008.

Hvis det tidligere gennemførte fag er afsluttet for mere end fem år siden, kan skemaet anvendes vejledende ved skolens konkrete vurdering af, om der kan gives merit.

Billedkunst

A

B

C

Sproglig og matematisk studentereksamen før 1987-bek.

valgfag

Sproglig og matematisk studentereksamen efter 1987-bek. og indtil gymnasiereformen 2003

mellemniveau

obligatorisk niveau

Højere Forberedelseseksamen før gymnasiereformen 2003

tilvalgsfag

fællesfag

Biologi

A

B

C

Sproglig og matematisk studentereksamen før 1987-bek.

matematisk-naturfaglig gren

obligatorisk

Sproglig og matematisk studentereksamen efter 1987-bek. og indtil gymnasiereformen 2003

højt niveau

mellemniveau

obligatorisk niveau

Højere Forberedelseseksamen før gymnasiereformen 2003

tilvalgsfag

fællesfag

Højere Forberedelseseksamen efter gymnasiereformen 2003

naturvidenskabelig faggruppe

Højere Teknisk Eksamen før 1991-bek.

obligatorisk

Dans

A

B

C

Sproglig og matematisk studentereksamen efter 1987-bek. og indtil gymnasiereformen 2003

mellemniveau

Højere Forberedelseseksamen før gymnasiereformen 2003

tilvalgsfag

Dansk

A

B

Sproglig og matematisk studentereksamen før 1987-bek.

obligatorisk

Sproglig og matematisk studentereksamen efter 1987-bek. og indtil gymnasiereformen 2003

obligatorisk niveau

Højere Forberedelseseksamen før gymnasiereformen 2003

fællesfag

Højere Handelseksamen før 1991-bek.

obligatorisk

Højere Teknisk Eksamen før 1991-bek.

obligatorisk

Gymnasialt Indslusningskursus for Fremmedsprogede før gymnasiereformen 2003

dansk for fremmedsprogede (GIF)

Adgangseksamen til ingeniøruddannelserne efter 1993-bekendtgørelsen

obligatorisk

Adgangseksamen til ingeniøruddannelserne efter 2001-bekendtgørelsen

obligatorisk

Datalogi / informationsteknologi / programmering

A

B

C

Sproglig og matematisk studentereksamen efter 1987-bek. og indtil gymnasiereformen 2003

datalogi, mellemniveau

Højere Forberedelseseksamen før gymnasiereformen 2003

datalogi, tilvalgsfag

Højere Handelseksamen indtil gymnasiereformen 2003

informationsbehandling med organisation

informationsbehandling med organisation

Design

A

B

C

Sproglig og matematisk studentereksamen efter 1987-bek. og indtil gymnasiereformen 2003

mellemniveau

Højere Forberedelseseksamen før gymnasiereformen 2003

tilvalgsfag

Dramatik

A

B

C

Sproglig og matematisk studentereksamen før 1987-bek.

valgfag

Sproglig og matematisk studentereksamen efter 1987-bek. og indtil gymnasiereformen 2003

mellemniveau

Højere Forberedelseseksamen før gymnasiereformen 2003

tilvalgsfag

Engelsk

A

B

C

Sproglig studentereksamen før 1987-bek.

obligatorisk

Matematisk studentereksamen før 1987-bek.

obligatorisk

Sproglig og matematisk studentereksamen efter 1987-bek. og indtil gymnasiereformen 2003

højt niveau

obligatorisk niveau

Højere Forberedelseseksamen før 1991-bek.

tilvalgsfag

fællesfag

Højere Forberedelseseksamen efter 1991-bek. og indtil gymnasiereformen 2003

tilvalgsfag

fællesfag

Højere Handelseksamen før 1991-bek.

niveau IV eller V

Adgangseksamen til ingeniøruddannelserne

valgfag

valgfag

obligatorisk

Erhvervsøkonomi / virksomhedsøkonomi

A

B

C

Sproglig og matematisk studentereksamen efter 1987-bek. og indtil gymnasiereformen 2003

erhvervsøkonomi, mellemniveau

Højere Forberedelseseksamen før gymnasiereformen 2003

erhvervsøkonomi, tilvalgsfag

Højere Handelseksamen efter 1991.-bek. og indtil gymnasiereformen 2003

regnskabslære og virksomhedsøkonomi

ekstern økonomiinformation

produktionsøkonomi

regnskabslære og virksomhedsøkonomi

regnskabslære/driftsøkonomi

Erhvervsuddannelsernes merkantile grundfag før 1996

regnskabslære og virksomhedsøkonomi

Filosofi

A

B

C

Sproglig og matematisk studentereksamen efter 1987-bek. og indtil gymnasiereformen 2003

mellemniveau

Højere Forberedelseseksamen før gymnasiereformen 2003

tilvalgsfag

Adgangseksamen til ingeniøruddannelserne efter 2001-bekendtgørelsen

valgfag

Fransk begyndersprog – se bemærkning i indledningen om begyndersprog

A

B

C

Sproglig studentereksamen før 1987-bek.

fransk-sproglig gren

øvrige grene

Matematisk studentereksamen før 1987-bek.

alle grene

Sproglig og matematisk studentereksamen efter 1987-bek. og indtil gymnasiereformen 2003

højt niveau

obligatorisk niveau

Højere Forberedelseseksamen før gymnasiereformen 2003

tilvalgsfag

Højere Handelseksamen før 1991-bek.

niveau V

niveau IV

niveau III

Højere Teknisk Eksamen før 1991-bek.

valgfag

Adgangseksamen til ingeniøruddannelserne efter 2001-bekendtgørelsen

valgfag

Fransk fortsættersprog

A

B

C

Sproglig studentereksamen før 1987-bek.

fransk-sproglig gren

Sproglig og matematisk studentereksamen efter 1987-bek. og indtil gymnasiereformen 2003

højt niveau

obligatorisk niveau

Højere Forberedelseseksamen før 1991-bek.

tilvalgsfag

Højere Forberedelseseksamen efter 1991-bek. og indtil gymnasiereformen 2003

tilvalgsfag

fællesfag

Højere Handelseksamen før 1991-bek.

niveau V

niveau IV

niveau III

Adgangseksamen til ingeniøruddannelserne efter 2001-bekendtgørelsen

valgfag

Fysik

A

B

C

Sproglig studentereksamen efter 1987-bek. og indtil gymnasiereformen 2003

mellemniveau

Matematisk studentereksamen før 1987-bek.

matematisk-fysisk gren

alle øvrige grene

Matematisk studentereksamen efter 1987-bek. og indtil gymnasiereformen 2003

højt niveau

obligatorisk niveau

Højere Forberedelseseksamen før gymnasiereformen 2003

tilvalgsfag

Højere Teknisk Eksamen før 1991-bek.

obligatorisk

Adgangseksamen til ingeniøruddannelserne

obligatorisk

Geografi / naturgeografi

A

B

C

Sproglig studentereksamen 1987-bek.

samfundssproglig gren

øvrige sproglige grene

Sproglig studentereksamen efter 1987-bek. og indtil gymnasiereformen 2003

mellemniveau

obligatorisk niveau

Matematisk studentereksamen før 1987-bek.

matematisk-naturfaglig eller matematisk-samfundsfaglig gren

øvrige matematiske grene

Matematisk studentereksamen efter 1987-bek. og indtil gymnasiereformen 2003

mellemniveau

obligatorisk niveau

Højere Forberedelseseksamen før gymnasiereformen 2003

tilvalgsfag

fællesfag

Højere Forberedelseseksamen efter gymnasiereformen 2003

naturvidenskabelig faggruppe

Græsk

A

B

C

Sproglig studentereksamen før 1987-bek.

klassisk-sproglig gren

Sproglig studentereksamen efter 1987-bek. og indtil gymnasiereformen 2003

højt niveau

mellemniveau

Matematisk studentereksamen efter 1987-bek. og indtil gymnasiereformen 2003

mellemniveau

Historie / samtidshistorie

A

B

C

Sproglig og matematisk studentereksamen før gymnasiereformen 2003

Historie med samfundskundskab

Højere Forberedelseseksamen før gymnasiereformen 2003

fællesfag – giver i kombination med samfundsfag fællesfag merit for historie A

Højere Forberedelseseksamen efter gymnasiereformen 2003

Historie B i kombination med samfundsfag C og religion C

Gymnasialt Indslusningskursus for Fremmedsprogede før gymnasiereformen 2003

historie for fremmedsprogede (GIF)

Højere Handelseksamen før 1991-bek.

obligatorisk

Højere Handelseksamen efter 1991-bek. og indtil gymnasiereformen 2003

samtidshistorie med kultur

samtidshistorie med kultur C

Idræt

A

B

C

Sproglig studentereksamen før 1987-bek.

idrætssproglig forsøgsgren

obligatorisk

Matematisk studentereksamen før 1987-bek.

idrætsmatematisk forsøgsgren

obligatorisk

Sproglig og matematisk studentereksamen efter 1987-bek. og indtil gymnasiereformen 2003

mellemniveau

obligatorisk niveau

Højere Forberedelseseksamen før gymnasiereformen 2003

tilvalgsfag

fællesfag

Italiensk – se bemærkning i indledningen om begyndersprog

A

B

C

Sproglig og matematisk studentereksamen før 1987-bek.

obligatorisk

Sproglig og matematisk studentereksamen efter 1987-bek. og indtil gymnasiereformen 2003

højt niveau

obligatorisk niveau

Højere Forberedelseseksamen før gymnasiereformen 2003

tilvalgsfag

Højere Handelseksamen før 1991-bek.

niveau V

niveau IV

niveau III

Japansk – se bemærkning i indledningen om begyndersprog

A

B

C

Sproglig og matematisk studentereksamen efter 1987-bek. og indtil gymnasiereformen 2003

højt niveau

obligatorisk niveau

Højere Forberedelseseksamen før gymnasiereformen 2003

tilvalgsfag

Kemi

A

B

C

Sproglig studentereksamen efter 1987-bek. og indtil gymnasiereformen 2003

mellemniveau

Matematisk studentereksamen før 1987-bek.

matematisk-kemisk gren

matematisk-fysisk, matematisk-naturfaglig og matematisk-musikfaglig gren

matematisk-samfundsfaglig, matematisk-idrætsfaglig og matematisk-engelsk gren

Matematisk studentereksamen efter 1987-bek. og indtil gymnasiereformen 2003

højt niveau

mellemniveau

obligatorisk niveau

Højere Forberedelseseksamen før gymnasiereformen 2003

tilvalgsfag

Højere Forberedelseseksamen efter gymnasiereformen 2003

naturvidenskabelig faggruppe

Højere Teknisk Eksamen før 1991-bek.

obligatorisk

Adgangseksamen til ingeniøruddannelserne efter 1993-bekendtgørelsen

obligatorisk

Adgangseksamen til ingeniøruddannelserne efter 2001-bekendtgørelsen

valgfag

obligatorisk

Latin

A

B

C

Sproglig studentereksamen før 1987-bek.

klassisk-sproglig gren

nysproglig eller musiksproglig gren

samfundssproglig gren

Sproglig studentereksamen efter 1987-bek. og indtil gymnasiereformen 2003

højt niveau

mellemniveau

obligatorisk niveau

Matematisk studentereksamen efter 1987-bek. og indtil gymnasiereformen 2003

mellemniveau

Højere Forberedelseseksamen efter 1991-bek. og indtil gymnasiereformen 2003

tilvalgsfag

Matematik

A

B

C

Sproglig studentereksamen før 1987-bek.

obligatorisk

Sproglig studentereksamen efter 1987-bek. og indtil gymnasiereformen 2003

højt niveau

mellemniveau

naturfag, såfremt der er aflagt skriftlig prøve

Matematisk studentereksamen før 1987-bek.

matematisk-fysisk, matematisk-kemisk eller matematisk-engelsk gren

matematisk-naturfaglig,

matematisk-samfundsfaglig, matematisk-musisk eller matematisk-idrætsfaglig gren

Matematisk studentereksamen efter 1987-bek. og indtil gymnasiereformen 2003

højt niveau

obligatorisk niveau

Højere Forberedelseseksamen før gymnasiereformen 2003

tilvalgsfag

fællesfag

Højere Handelseksamen før 1991-bek.

niveau IV

niveau II og III

Højere Teknisk Eksamen før 1991-bek.

obligatorisk

Adgangseksamen til ingeniøruddannelserne

obligatorisk

Mediefag

A

B

C

Sproglig og matematisk studentereksamen før 1987-bek.

film og tv valgfag

Sproglig og matematisk studentereksamen efter 1987-bek. og indtil gymnasiereformen 2003

film og tv mellemniveau

Højere Forberedelseseksamen før gymnasiereformen 2003

film og tv tilvalgsfag

Musik

A

B

C

Sproglig studentereksamen før 1987-bek.

musik-sproglig gren

valgfag

Matematisk studentereksamen før 1987-bek.

musik-matematisk gren

valgfag

Sproglig og matematisk studentereksamen efter 1987-bek. og indtil gymnasiereformen 2003

højt niveau

mellemniveau

obligatorisk niveau

Højere Forberedelseseksamen før gymnasiereformen 2003

tilvalgsfag

fællesfag

Oldtidskundskab

A

B

C

Sproglig og matematisk studentereksamen før 1987-bek.

obligatorisk

Sproglig og matematisk studentereksamen efter 1987-bek. og indtil gymnasiereformen 2003

obligatorisk niveau

Højere Forberedelseseksamen før gymnasiereformen 2003

tilvalgsfag

Psykologi

A

B

C

Sproglig og matematisk studentereksamen før gymnasiereformen 2003

mellemniveau

International Baccalaureate (IB)

psychology, higher level

psychology, standard level

Højere Forberedelseseksamen før gymnasiereformen 2003

tilvalgsfag

Religion

A

B

C

Sproglig og matematisk studentereksamen før 1987-bek.

obligatorisk

Sproglig og matematisk studentereksamen efter 1987-bek. og indtil gymnasiereformen 2003

obligatorisk niveau

Højere Forberedelseseksamen før gymnasiereformen 2003

fællesfag

Højere Forberedelseseksamen efter gymnasiereformen 2003

kultur- og samfundsfaggruppen

Russisk – se bemærkning i indledningen om begyndersprog

A

B

C

Sproglig og matematisk studentereksamen før 1987-bek.

obligatorisk

Sproglig og matematisk studentereksamen efter 1987-bek. og indtil gymnasiereformen 2003

højt niveau

obligatorisk niveau

Højere Forberedelseseksamen før gymnasiereformen 2003

tilvalgsfag

Samfundsfag

A

B

C

Sproglig studentereksamen før 1987-bek.

samfundssproglig gren

Matematisk studentereksamen før 1987-bek.

samfundsmatematisk gren

Sproglig og matematisk studentereksamen efter 1987-bek. og indtil gymnasiereformen 2003

højt niveau

mellemniveau

Højere Forberedelseseksamen før gymnasiereformen 2003

tilvalgsfag

fællesfag

Højere Forberedelseseksamen efter gymnasiereformen 2003

kultur- og samfundsfaggruppen

Højere Handelseksamen før 1991-bek.

samfundsøkonomi

Højere Handelseksamen efter 1991-bek. og indtil gymnasiereformen 2003

samfundsøkonomi

erhvervsuddannelsesfag med projekt (samfundslære)

Spansk – se bemærkning i indledningen om begyndersprog

A

B

C

Sproglig og matematisk studentereksamen før 1987-bek.

obligatorisk

Sproglig og matematisk studentereksamen efter 1987-bek. og indtil gymnasiereformen 2003

højt niveau

obligatorisk niveau

Højere Forberedelseseksamen før gymnasiereformen 2003

tilvalgsfag

Højere Handelseksamen før 1991-bek. og indtil gymnasiereformen 2003

niveau V

niveau IV

niveau III

Adgangseksamen til ingeniøruddannelserne efter 2001-bekendtgørelsen

valgfag

Teknikfag

A

B

C

Sproglig og matematisk studentereksamen før gymnasiereformen 2003

mellemniveau

Højere Forberedelseseksamen før gymnasiereformen 2003

tilvalgsfag

Højere Teknisk Eksamen før 1991-bek.

teknikfag

Tysk begyndersprog - se bemærkningen i indledningen om begyndersprog

A

B

C

Sproglig studentereksamen før 1987-bek.

obligatorisk

Matematisk studentereksamen før 1987-bek.

valgfag

Sproglig og matematisk studentereksamen efter 1987-bek. og indtil gymnasiereformen 2003

højt niveau

obligatorisk niveau

Højere Forberedelseseksamen før gymnasiereformen 2003

tilvalgsfag

Højere Handelseksamen før 1991-bek.

niveau V

niveau IV

niveau III

Højere Teknisk Eksamen før 1991-bek.

valgfag

Adgangseksamen til ingeniøruddannelserne

valgfag

valgfag

Tysk fortsættersprog

A

B

C

Sproglig studentereksamen før 1987-bek.

obligatorisk

Matematisk studentereksamen før 1987-bek.

valgfag

Sproglig og matematisk studentereksamen efter 1987-bek. og indtil gymnasiereformen 2003

højt niveau

obligatorisk niveau

Højere Forberedelseseksamen før gymnasiereformen 2003

tilvalgsfag

fællesfag

Højere Handelseksamen før 1991-bek.

niveau V

niveau IV

niveau III

Højere Teknisk Eksamen før 1991-bek.

valgfag

obligatorisk

Adgangseksamen til ingeniøruddannelserne efter 1993-bekendtgørelsen

obligatorisk

Adgangseksamen til ingeniøruddannelserne efter 2001-bekendtgørelsen

valgfag

valgfag