Legislator Case Law & Legislation
B20110012605 DK

Bekendtgørelse om tilskud til institutioner for erhvervsrettet uddannelse og andre skoler og institutioner til praktikpladsopsøgning og vejledning af elever

8 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (8)

Statutory Text (8 Articles)

BEK H#LOKDOK04 2011 126 Historic

Bekendtgørelse om tilskud til institutioner for erhvervsrettet uddannelse og andre skoler og institutioner til praktikpladsopsøgning og vejledning af elever

BEK H#LOKDOK04 2011 126 Historic

§ 1.

Arbejdsgivernes Elevrefusion udbetaler på statens vegne tilskud til institutioner for erhvervsrettet uddannelse og andre skoler og institutioner til praktikpladsopsøgning og vejledning af elever om praktik- og beskæftigelsesmuligheder.

Stk. 2.

For institutionens elever, der indgår og påbegynder uddannelsesaftale inden for lov om erhvervsuddannelser, eller som på skolens foranledning gennemfører praktikophold i udlandet, jf. § 5, stk. 5 i lov om erhvervsuddannelser, fastsættes tilskuddet på de årlige finanslove.

Stk. 3.

Der ydes dog ikke tilskud for delaftaler i henhold til § 66 f i lov om erhvervsuddannelser.

Retten til tilskud bortfalder, hvis uddannelsesaftalen eller praktikopholdet i udlandet ikke får en varighed på mindst 3 måneder.

BEK H#LOKDOK04 2011 126 Historic

§ 2.

Tilskuddet kan tidligst udbetales, når uddannelsesforholdet eller praktikopholdet i udlandet har varet i 3 måneder regnet fra begyndelsen af uddannelsesforholdet i praktikvirksomheden eller praktikopholdet i udlandet.

BEK H#LOKDOK04 2011 126 Historic

§ 3.

Det er med hensyn til udenlandske elever en betingelse for at opnå tilskud, at eleven opfylder de betingelser, der er nævnt i § 19, stk. 2 og 3, i lov om erhvervsuddannelser og § 15, stk. 5 og 6, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

BEK H#LOKDOK04 2011 126 Historic

§ 4.

Institutionen indsender ansøgning om tilskud til Arbejdsgivernes Elevrefusion.

Stk. 2.

Ved ansøgningen anvendes en blanket, der er udarbejdet af Arbejdsgivernes Elevrefusion.

Stk. 3.

Der kan efter aftale mellem institutionen og Arbejdsgivernes Elevrefusion etableres en ordning, hvorefter ansøgningsblankettens oplysninger overføres elektronisk til Arbejdsgivernes Elevrefusion.

Stk. 4.

Ansøgning indsendes først, når 3 måneders fristen, jf. § 2, er udløbet.

BEK H#LOKDOK04 2011 126 Historic

§ 5.

Tilskuddet udbetales som et engangsbeløb.

Arbejdsgivernes Elevrefusion foretager udbetalinger en gang om måneden.

BEK H#LOKDOK04 2011 126 Historic

§ 6.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. marts 2011.

Bestemmelsen i § 3 finder dog ikke anvendelse for elever der har indgået uddannelsesaftale inden den 1. januar 2011.

Elever omfattet af erhvervsuddannelseslovens § 5, stk. 5, skal være optaget på en skole den 1. januar 2011 eller senere for at være omfattet af bekendtgørelsen.

Stk. 2.

Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 1237 af 9. december 2003 om tilskud til institutioner for erhvervsrettet uddannelse og andre skoler og institutioner til praktikpladsopsøgning og vejledning af elever.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →