Legislator Case Law & Legislation
B20110009505 DK

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om fartøjer, der anvendes til erhvervsmæssigt fiskeri i saltvand

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

BEK Æ#LOKDOK05 2011 95 Historic

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om fartøjer, der anvendes til erhvervsmæssigt fiskeri i saltvand

BEK Æ#LOKDOK05 2011 95 Historic

§ 1

I bekendtgørelse nr. 124 af 27. februar 2004 om fartøjer, der anvendes til erhvervsmæssigt fiskeri i saltvand, foretages følgende ændringer

1.

§ 8 affattes således

§ 8.

Fiskeridirektoratets tilladelse til fartøjsudskiftning efter § 7 forudsætter, at der ikke tidligere er ydet støtte til endeligt ophør i dansk erhvervsfiskeri eller anden støtte i forbindelse med fartøjets ophør i dansk erhvervsfiskeri hverken for det fartøj, der som led i fartøjsudskiftning skal anvendes til erhvervsmæssigt fiskeri, eller for det fartøj, der skal slettes i de registre, der er nævnt i § 3, stk. 1.

2.

I § 11 indsættes som stk. 4

Stk. 4.

Det er en forudsætning for anvendelse af disponibel kapacitet og tilladelse til fartøjsudskiftning eller modernisering af et fartøj, at der indenfor de rammer for størrelsen af registrering af fiskerfartøjer i Danmark, som er fastlagt i henhold til regler udstedt af den Europæiske Union om højeste tilladte referenceniveau for den danske fiskerflåde, er plads til at indsætte kapaciteten i de i § 3, stk. 1, nævnte registre over danske fartøjer, som må anvendes til erhvervsmæssigt fiskeri.

3.

§ 13, stk. 1, affattes således

Det er en forudsætning for anvendelse af disponibel kapacitet, at fartøjet ikke er slettet før den 6. september 2002.

Er fartøjet forlist, regnes fartøjet for slettet på forlisdatoen.

Et fartøj anses ikke for forlist, hvis det efterfølgende sættes i stand og anvendes til erhvervsmæssigt fiskeri.

4.

§ 14, stk. 1, ophæves.

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 1 og 2.

5.

§ 23 ophæves.

BEK Æ#LOKDOK05 2011 95 Historic

§ 2

Bekendtgørelsen træder i kraft den 14. februar 2011.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →