Legislator Case Law & Legislation
B20110006205 DK

Bekendtgørelse om eftersyn af kedel- og varmeanlæg i bygninger

49 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (49)

Statutory Text (49 Articles)

BEK H#LOKDOK04 2011 62 Historic

Bekendtgørelse om eftersyn af kedel- og varmeanlæg i bygninger

BEK H#LOKDOK04 2011 62 Historic

§ 1.

Bekendtgørelsen omfatter følgende kedelanlæg

1)

Oliefyrede anlæg med brændere af forstøvningstypen, dog ikke anlæg, der udelukkende anvender biobrændsel.

2)

Fastbrændselsanlæg, dog ikke fastbrændselsanlæg, der udelukkende anvender biobrændsel.

3)

Gasfyrede anlæg.

Stk. 2.

Bekendtgørelsen omfatter endvidere varmeanlæg.

BEK H#LOKDOK04 2011 62 Historic

§ 2.

I denne bekendtgørelse forstås ved følgende

1)

Kedelanlæg

En kombination af kedelbeholder, brænder, pumpe og automatik, der er konstrueret til at overføre forbrændingsvarme til et vand- eller luftbaseret opvarmningssystem.

2)

Kedel- og varmeanlæg

En kombination af kedelanlæg, beholdere, rør, pumper, automatik og radiatorer, der tilsammen anvendes til nyttiggørelse af varmen i et centralvarmeanlæg.

3)

Teknisk ekspert

Ekspert, der er godkendt til at udføre energimålinger og energisyn efter bekendtgørelsen.

4)

SEEB

Sekretariatet for Energieffektive Bygninger, der er et sekretariat etableret af Energistyrelsen til at varetage opgaver vedrørende eftersynsordningen, jf. § 34.

BEK H#LOKDOK04 2011 62 Historic

1)

Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, EU-Tidende 2005, nr. L 255, side 22, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked, EU-Tidende 2006, nr. L 376, side 36, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/91/EF af 16. december 2002 om bygningers energimæssige ydeevne, EF-Tidende 2003, nr. L 1, side 65, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU af 19. maj 2010 om bygningers energimæssige ydeevne, EU-Tidende 2010, nr. L 153, side 13.

BEK H#LOKDOK04 2011 62 Historic

§ 3.

Energistyrelsen træffer foranstaltninger for at sikre rådgivning af brugere af oliefyrede kedel- og varmeanlæg, gasfyrede kedel- og varmeanlæg og fastbrændselskedel- og varmeanlæg om udskiftning af kedel, andre ændringer af varmeanlægget og alternative løsninger til vurdering af kedlens effektivitet og passende størrelse.

BEK H#LOKDOK04 2011 62 Historic

I medfør af § 16, stk. 1, § 17, stk. 1 og 3, § 24, stk. 1-4, § 25, stk. 1, 2. og 3. pkt., § 28, stk. 2 og 3, § 28 a, § 29, stk. 4, nr. 1 og 2, § 30, § 31, stk. 2, og § 32, stk. 2, i lov nr. 585 af 24. juni 2005 om fremme af energibesparelser i bygninger, som ændret ved lov nr. 308 af 30. april 2008, lov nr. 1400 af 27. december 2008 og lov nr. 541 af 26. maj 2010, fastsættes

Kapitel 1

Anvendelsesområde og definitioner

Kapitel 2

Rådgivning

Kapitel 3

Eftersyn m.v. af oliefyrede kedel- og varmeanlæg

Energimåling af oliefyrede kedelanlæg

Energisyn af oliefyrede kedel- og varmeanlæg

Fælles bestemmelser om måling og indberetning

Kapitel 4

Tekniske eksperter

Godkendelse

Krav

Procedure for godkendelse og fornyelse af godkendelse

Kapitel 5

Midlertidig eller lejlighedsvis erhvervsudøvelse som teknisk ekspert

Kapitel 6

Fast etablering som teknisk ekspert

Kapitel 7

Tekniske eksperters og firmaers forpligtelser

Kapitel 8

Tilsyn m.v.

Kapitel 9

Klageadgang

Kapitel 10

Straf

Kapitel 11

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v.

BEK H#LOKDOK04 2011 62 Historic

§ 4.

Ejere af oliefyrede kedel- og varmeanlæg, der som hovedformål anvendes til bygningsopvarmning, skal lade anlæggene efterse som fastsat i denne bekendtgørelse.

BEK H#LOKDOK04 2011 62 Historic

§ 5.

Oliefyrede kedelanlæg skal energimåles én gang om året af en godkendt teknisk ekspert.

Stk. 2.

Ved målingen, som nævnt i stk. 1, måles forbrændingsluftens temperatur, røggassens temperatur, sodtal og iltindhold.

Ved anlæg med blåflammebrændere måles tillige røggassens kulilteindhold.

Stk. 3.

Ved den første energimåling af et kedelanlæg registrerer den tekniske ekspert kedlens alder, kedeltypen, kedlens nominelt afgivne kedeleffekt og adressen på ejendommen, hvor kedelanlægget er placeret.

Stk. 4.

Ved målingen og registreringen, som nævnt i henholdsvis stk. 1 og 3, indsamles data i overensstemmelse med bilag 1.

Stk. 5.

På grundlag af måling af røggastemperatur og iltindhold registrerer den tekniske ekspert røgtabet i procent af den indfyrede energi i overensstemmelse med bilag 1.

Stk. 6.

Den tekniske ekspert rådgiver om fordelene ved kedelrens.

BEK H#LOKDOK04 2011 62 Historic

§ 6.

Grænseværdierne for røgtab og sodtal ved energimåling efter § 5 er

1)

10 procent for røgtab

2)

1 for sodtal

Stk. 2.

Hvis anlægget ikke overholder grænseværdierne for røgtab og sodtal, skal den tekniske ekspert rådgive om mulige forbedringer af kedelanlægget.

Stk. 3.

Grænseværdien for kulilteindhold for anlæg med blåflammebrændere er 500 ppm.

Hvis anlægget ikke overholder grænseværdien for kulilteindholdet, skal den tekniske ekspert rådgive om mulige forbedringer af anlægget.

BEK H#LOKDOK04 2011 62 Historic

§ 7.

Energistyrelsen træffer på grundlag af målingerne og de indsamlede data fra energimålingen afgørelse om, at et kedel- og varmeanlæg skal energisynes.

Afgørelsen træffes på baggrund af kriterierne i bilag 2, jf. dog stk. 3.

Stk. 2.

Energisynet skal foretages senest i forbindelse med det følgende års energimåling af en teknisk ekspert.

Stk. 3.

Energisyn skal ikke foretages, hvis der inden for 1 år før eller efter energimålingen er foretaget energimærkning af bygningen efter bekendtgørelse om energimærkning af bygninger.

Stk. 4.

Energisyn skal ikke foretages af luftvarmeanlæg.

BEK H#LOKDOK04 2011 62 Historic

§ 8.

Ved energisynet konstaterer den tekniske ekspert på grundlag af energimålingen og de indsamlede data anlæggets årsvirkningsgrad, der fastlægges ud fra referencer fastsat i bilag 3.

Stk. 2.

Ved energisynet rådgiver den tekniske ekspert ejeren om betydningen af de foretagne målinger og årsvirkningsgraden.

Endvidere rådgives om kedlens effektivitet og passende størrelse og mulige forbedringer af kedel- og varmeanlægget, herunder udskiftning af kedlen.

Tillige informeres om muligheden for konvertering til kollektiv varmeforsyning og brug af vedvarende energikilder, herunder varmepumpe og solvarme.

Den tekniske ekspert rådgiver i overensstemmelse med bilag 3.

BEK H#LOKDOK04 2011 62 Historic

§ 9.

Ved energimålinger og energisyn må den tekniske ekspert kun anvende elektroniske måleinstrumenter, der har været underkastet kontrol og eventuel fornøden justering og kalibrering på et laboratorium efter fabrikantens anvisninger.

Det pågældende laboratorium skal være akkrediteret til at udføre teknisk prøvning og kalibrering af Den Danske Akkrediterings og Metrologifond, DANAK, eller af et tilsvarende akkrediteringsorgan, som har undertegnet den europæiske samarbejdsorganisation for akkrediteringsorganer, EA’s, multilaterale aftale om gensidig anerkendelse.

Kravet om at måleinstrumentet skal være elektronisk gælder ikke for instrumenter til måling af sodtal.

Stk. 2.

Energistyrelsen kan træffe bestemmelse om, at den tekniske ekspert skal opbevare eller indsende dokumentation for kontrol med og eventuel justering og kalibrering af de måleinstrumenter, der anvendes ved energimålinger og energisyn.

Stk. 3.

Energistyrelsen kan træffe bestemmelse om, hvilke typer af måleinstrumenter der må anvendes ved energimålinger og energisyn.

BEK H#LOKDOK04 2011 62 Historic

§ 10.

Den tekniske ekspert skal personligt efterse kedel- og varmeanlægget.

Stk. 2.

Den tekniske ekspert skal indberette, at der er foretaget energimåling eller energisyn af anlægget.

Den tekniske ekspert skal endvidere indberette resultaterne af energimålingen, jf. § 5 og resultaterne af energisynet, jf. § 8.

Stk. 3.

Indberetningen skal ske i elektronisk form i et standardiseret format og i en standardiseret udformning, som er godkendt af Energistyrelsen.

Indberetningen skal ske til SEEB.

Stk. 4.

En energimåling og et energisyn får først gyldighed, når den tekniske ekspert har foretaget en indberetning efter stk. 2 og 3.

Det er en betingelse for gyldigheden af energimålingen og energisynet, at den tekniske ekspert har indberettet alle krævede oplysninger, og at de indberettede oplysninger ikke indeholder åbenlyse fejl.

Energistyrelsen kan afvise indberetningen, hvis betingelserne ikke er opfyldt.

BEK H#LOKDOK04 2011 62 Historic

§ 11.

Efter energimålingen udfylder den tekniske ekspert et eftersynsmærkat med oplysninger om energimålingen.

Stk. 2.

Den tekniske ekspert påsætter eftersynsmærkatet et synligt sted på anlægget.

Stk. 3.

De mærkater, der anvendes af den tekniske ekspert, skal overholde kravene fastlagt i bilag 4.

BEK H#LOKDOK04 2011 62 Historic

§ 12.

Bliver en skorstensfejer under fejningsarbejdet efter bekendtgørelse om brandværnsforanstaltninger for skorstene og ildsteder opmærksom på, at der ikke er foretaget energimåling af et oliefyret kedelanlæg i overensstemmelse med denne bekendtgørelse, kan skorstensfejeren meddele dette til Energistyrelsen.

BEK H#LOKDOK04 2011 62 Historic

§ 13.

Energistyrelsen godkender efter ansøgning tekniske eksperter til at udføre energimålinger og energisyn af kedel- og varmeanlæg i bygninger.

Godkendelsen som teknisk ekspert er personlig og udløber efter 3 år.

BEK H#LOKDOK04 2011 62 Historic

§ 14.

For at kunne godkendes som teknisk ekspert skal ansøgeren opfylde og dokumentere følgende kvalifikationskrav

1)

Ansøgeren skal være godkendt oliefyrsmontør, oliefyrstekniker, uddannet skorstensfejer, kedelanlægsteknikker, Vvs-tekniker, installatør-AK eller lignende eller være personligt beskikket energikonsulent til enfamiliehuse eller energikonsulent tilknyttet et certificeret energimærkningsfirma.

2)

Ansøgeren skal have gennemgået efteruddannelse som teknisk ekspert efter nærmere bestemmelse fra Energistyrelsen med bestået eksamen.

Stk. 2.

Ansøgeren skal for at kunne foretage energimålinger og energisyn af kedelanlæg over 100 kW foruden kravene i stk. 1, nr. 1 og 2, kunne dokumentere at have gennemgået kursus i eftersyn og reparation af oliefyrede anlæg over 100 kW.

BEK H#LOKDOK04 2011 62 Historic

§ 15.

Ansøgeren skal være myndig og må ikke være under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7.

BEK H#LOKDOK04 2011 62 Historic

§ 16.

Uanset kvalifikationskravene i § 14 kan en teknisk eksperts uddannelse godkendes, hvis eksperten dokumenterer, at vedkommende på anden vis har erhvervet teoretiske og faglige kvalifikationer, som svarer til de nævnte uddannelser.

Energistyrelsen kan fastsætte krav til den nævnte dokumentation, herunder at vedkommende skal bestå nærmere angivne prøver eller gennemføre nærmere angivne kurser.

BEK H#LOKDOK04 2011 62 Historic

§ 17.

Godkendelse kan nægtes, såfremt den pågældende i stilling eller erhverv har udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at vedkommende ikke vil udøve virksomheden som teknisk ekspert på forsvarlig måde.

Stk. 2.

Tekniske eksperter, der har fået inddraget godkendelsen som teknisk ekspert efter § 36, stk. 1, nr. 3 eller 4, inden for de seneste 3 år, kan ikke godkendes som teknisk ekspert.

BEK H#LOKDOK04 2011 62 Historic

§ 18.

Energistyrelsen træffer afgørelse om godkendelse og fornyet godkendelse af tekniske eksperter senest 6 uger efter modtagelse af ansøgningen, jf. dog stk. 2.

Fristen løber fra det tidspunkt, hvor al dokumentation er fremsendt.

Stk. 2.

Fristen i stk. 1 kan forlænges én gang, hvis sagens kompleksitet berettiger hertil.

Energistyrelsen begrunder forlængelsen og varigheden af forlængelsen og meddeler dette til ansøgeren inden udløbet af fristen i stk. 1.

Afgørelse efter stk. 1, skal under alle omstændigheder træffes senest 4 måneder efter det tidspunkt, hvor al dokumentation er fremsendt.

Stk. 3.

Ansøgeren må ikke udføre energimålinger eller energisyn af kedel- og varmeanlæg i bygninger efter denne bekendtgørelse, før vedkommende er godkendt som teknisk ekspert af Energistyrelsen.

Stk. 4.

Når SEEB har modtaget en ansøgning om godkendelse eller fornyelse af godkendelse, sender SEEB hurtigst muligt en kvittering til ansøgeren med oplysning om

1)

sagsbehandlingsfristen, jf. stk. 1 og 2,

2)

at ansøgeren ikke må udføre opgaver som teknisk ekspert efter denne bekendtgørelse, før vedkommende er godkendt hertil af Energistyrelsen, og

3)

klageadgang.

Stk. 5.

Hvis ansøgningen er ufuldstændig, oplyses ansøgeren hurtigst muligt herom og om, at der skal indgives yderligere dokumentation og om en eventuel indvirkning på sagsbehandlingsfristen, jf. stk. 1 og 2.

BEK H#LOKDOK04 2011 62 Historic

§ 19.

Godkendelsen som teknisk ekspert udløber efter 3 år, men kan efter ansøgning fornys for en periode på op til 3 år.

Stk. 2.

Det er en forudsætning for fornyet godkendelse, at ansøgeren fortsat opfylder betingelserne for godkendelse som teknisk ekspert.

Stk. 3.

Korrekt ansøgning om fornyet godkendelse skal være kommet frem til SEEB senest 4 måneder, inden godkendelsen udløber.

BEK H#LOKDOK04 2011 62 Historic

§ 20.

Energistyrelsen fører et offentligt register over personer, som lovligt er etableret som uvildig ekspert i et andet EU-land, i et EØS-land eller i et andet land, som EU har indgået aftale med herom, og som har anmeldt til styrelsen, at de midlertidigt og lejlighedsvist agter at levere tjenesteydelsen som godkendt teknisk ekspert her i landet, jf. lov om adgang til udøvelse af visse erhverv i Danmark.

I registret optages oplysning om personens navn, adresse og titel eller erhvervsmæssige kvalifikationer.

Stk. 2.

Som uvildig ekspert efter stk. 1 anses enhver, som er uvildig ekspert i eftersyn af kedel- og varmeanlæg i et andet EU-land i medfør af national lovgivning eller administrative bestemmelser, som gennemfører artikel 10 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/91/EF af 16. december 2002 om bygningers energimæssige ydeevne og artikel 17 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU af 19. maj 2010 om bygningers energimæssige ydeevne.

Stk. 3.

Personer, som er omfattet af stk. 1, skal indgive skriftlig anmeldelse til Energistyrelsen, før de leverer tjenesteydelser som godkendte tekniske eksperter her i landet første gang.

Stk. 4.

Første gang tjenesteyderen ønsker at levere tjenesteydelse som godkendt teknisk ekspert her i landet, eller hvis væsentlige forhold ændrer sig for tjenesteyderen, skal følgende oplysninger anmeldes skriftligt til Energistyrelsen

1)

Dokumentation for tjenesteyderens nationalitet,

2)

Attestation for, at tjenesteyderen er lovlig etableret i en medlemsstat for dér at udøve virksomhed som godkendt teknisk ekspert, og at det på tidspunktet for udstedelse af attestationen ikke forbydes tjenesteyderen at udøve denne virksomhed, heller ikke midlertidigt,

3)

En hvilken som helst form for bevis på, at tjenesteyderen har udøvet den pågældende virksomhed i mindst 2 år i løbet af de sidste 10 år, hvis erhvervet eller uddannelsen til erhvervet ikke er lovreguleret i den pågældendes hjemland.

Stk. 5.

Anmeldelse til Energistyrelsen efter stk. 3, skal fornyes en gang om året, hvis anmelderen agter at opretholde muligheden for midlertidigt og lejlighedsvist at levere tjenesteydelsen som godkendt teknisk ekspert her i landet i løbet af det pågældende år.

BEK H#LOKDOK04 2011 62 Historic

§ 21.

Personer optaget i registret efter § 20, stk. 1, skal udføre tjenesteydelser efter denne bekendtgørelse under den titel, der anvendes i etableringsstaten, når der i denne medlemsstat findes en lovreguleret titel for eftersyn af kedel- og varmeanlæg.

Titlen anføres på etableringsmedlemsstatens officielle sprog eller et af dens officielle sprog.

Hvis titlen ikke findes i etableringsmedlemsstaten, anfører personen på et af denne stats officielle sprog, hvilket uddannelsesbevis den pågældende som uvildig ekspert har.

Stk. 2.

Regler i denne bekendtgørelses kapitel 7 – 9 om betingelserne for at udøve virksomhed som teknisk ekspert finder tilsvarende anvendelse på personer registreret efter § 20, stk. 1.

Stk. 3.

Kravet i § 25, stk. 1, nr. 9, om, at en godkendt teknisk ekspert skal eje eller være tilknyttet et registreret firma for at kunne udøve virksomhed som godkendt teknisk ekspert, gælder ikke for personer optaget i registret efter § 20, stk. 1.

BEK H#LOKDOK04 2011 62 Historic

§ 22.

Energistyrelsen kan for følgende personer udveksle relevante oplysninger om lovlig etablering, om redelig adfærd, og om at tjenesteyderen ikke har været idømt faglige disciplinære eller strafferetlige sanktioner med andre kompetente myndigheder i et andet EU-land, i et EØS-land eller i et andet land, som EU har indgået aftale med herom

1)

Personer, der er etableret og registreret som godkendt teknisk ekspert her i landet, jf. § 20, stk. 1, og som agter midlertidigt og lejlighedsvist at levere tjenesteydelser i et andet EU-land, i et EØS-land eller et andet land, som EU har indgået aftale med herom.

2)

Personer, der er etableret i et tilsvarende erhverv som godkendt teknisk ekspert i et andet EU-land, i et EØS-land eller i et andet land, som EU har indgået aftale med herom, og som agter midlertidigt og lejlighedsvist at levere tjenesteydelser her i landet, jf. § 20, stk. 1.

Stk. 2.

Med kompetent myndighed i stk. 1 menes i denne bekendtgørelse den myndighed, der administrerer erhvervet som teknisk ekspert i det pågældende land.

BEK H#LOKDOK04 2011 62 Historic

§ 23.

Personer, som er i besiddelse af et kursus- eller uddannelsesbevis, som giver adgang til at udøve erhverv som uvildig ekspert i et EU-land, et EØS-land eller i et andet land, som EU har indgået aftale med herom, kan gives tilladelse til at udøve erhverv på lige fod med personer, som er godkendt som tekniske eksperter efter § 14, såfremt kursus- eller uddannelsesbeviset

1)

er udstedt af en kompetent myndighed i oprindelseslandet, der er udpeget i overensstemmelse med oprindelseslandets love eller administrative bestemmelser, og

2)

attesterer, at den pågældende mindst har erhvervsmæssige kvalifikationer, der ligger umiddelbart forud for det, der kræves i § 14.

Stk. 2.

Tilladelse til at udøve erhverv på lige fod med en godkendt teknisk ekspert efter § 14 kan desuden gives til den, der i et EU-land, et EØS-land eller i et andet land, som EU har indgået aftale med herom, på fuldtidsbasis har udøvet hvervet som uvildig ekspert i oprindelseslandet i 2 år i løbet af de forudgående 10 år, hvor erhvervet som uvildig ekspert ikke er lovreguleret i oprindelseslandet, og hvis ansøgeren er i besiddelse af et eller flere kursus- eller uddannelsesbeviser, som opfylder følgende betingelser

1)

De skal være udstedt af en kompetent myndighed i oprindelseslandet, der er udpeget i overensstemmelse med oprindelseslandets love eller administrative bestemmelser.

2)

De skal attestere, at den pågældende mindst har erhvervsmæssige kvalifikationer, der ligger umiddelbart forud for det, der kræves efter § 14.

3)

De skal attestere, at indehaveren er forberedt til at udøve det pågældende erhverv.

Stk. 3.

Som uvildig ekspert efter stk. 1 og 2 anses enhver, som er uvildig ekspert i eftersyn af kedel- og varmeanlæg i et andet EU-land i medfør af national lovgivning eller administrative bestemmelser, som implementerer artikel 10 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/91/EF af 16. december 2002 om bygningers energimæssige ydeevne og artikel 17 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU af 19. maj 2010 om bygningers energimæssige ydeevne.

Stk. 4.

Kravet i § 25, stk. 1, nr. 9, om, at en godkendt teknisk ekspert skal eje eller være tilknyttet et registreret firma for at kunne udøve virksomhed som godkendt teknisk ekspert, gælder ikke for personer omfattet af stk. 1 og 2.

BEK H#LOKDOK04 2011 62 Historic

§ 24.

Energistyrelsen træffer afgørelse om tilladelse til at udøve erhverv på lige fod med tekniske eksperter, godkendt efter § 14, senest 6 uger efter modtagelse af ansøgningen, jf. dog stk. 2.

Fristen løber fra det tidspunkt, hvor al dokumentation er fremsendt.

Stk. 2.

Fristen i stk. 1 kan forlænges én gang, hvis sagens kompleksitet berettiger det.

Energistyrelsen begrunder forlængelsen og varigheden af forlængelsen og meddeler dette til ansøgeren inden udløbet af fristen i stk. 1.

Afgørelse efter stk. 1, skal under alle omstændigheder træffes senest 4 måneder efter det tidspunkt, hvor al dokumentation er fremsendt.

Stk. 3.

Ansøgeren må ikke udføre energimåling og energisyn af kedel- og varmeanlæg i bygninger efter denne bekendtgørelse, før Energistyrelsen har meddelt vedkommende tilladelse til at udøve erhverv på lige fod med tekniske eksperter, godkendt efter § 14.

Stk. 4.

Når Energistyrelsen har modtaget en ansøgning om tilladelse til at udøve erhverv på lige fod med godkendte tekniske eksperter, sender Energistyrelsen hurtigst muligt en kvittering til ansøgeren med oplysning om

1)

sagsbehandlingsfristen, jf. stk. 1 og 2,

2)

at ansøgeren ikke må udføre opgaver efter denne bekendtgørelse på lige fod med tekniske eksperter, godkendt efter § 14, før vedkommende har fået tilladelse hertil af Energistyrelsen, og

3)

klageadgang.

Stk. 5.

Hvis ansøgningen er ufuldstændig, oplyses ansøgeren hurtigst muligt herom og om, at der skal indgives yderligere dokumentation og om en eventuel indvirkning på sagsbehandlingsfristen, jf. stk. 1 og 2.

BEK H#LOKDOK04 2011 62 Historic

§ 25.

Tekniske eksperter skal i deres virksomhed som tekniske eksperter

1)

følge de kurser, orienteringsmøder m.v., som er obligatoriske efter nærmere bestemmelse fra Energistyrelsen,

2)

overholde de bestemmelser om honorar for udførelsen af energimålings- og energisynsopgaver, som følger af bekendtgørelse om gebyrer og honorarer for ydelser efter lov om fremme af energibesparelser i bygninger,

3)

betale skyldige gebyrer for godkendelse, kurser m.v.,

4)

indberette resultater fra de foretagne energimålinger og energisyn, jf. § 10,

5)

anvende det format og den udformning for indberetning, som er foreskrevet i § 10, stk. 3,

6)

indsende supplerende dokumentation for tekniske eftersyn, som den tekniske ekspert udfører i sin egenskab af godkendt teknisk ekspert, efter bestemmelse fra Energistyrelsen,

7)

følge Energistyrelsens anvisninger i forbindelse med kvalitetskontrol af energimålinger, energisyn m.v.,

8)

efterkomme afgørelser i klagesager truffet af Energistyrelsen eller Energiklagenævnet og

9)

eje eller være tilknyttet et firma registreret efter § 26.

BEK H#LOKDOK04 2011 62 Historic

§ 26.

Firmaer, der beskæftiger tekniske eksperter (herefter benævnt firmaer), skal være registreret hos SEEB.

Ansøgning om registrering indsendes til SEEB og afgøres af Energistyrelsen.

Stk. 2.

Registrerede firmaer skal

1)

overholde de bestemmelser om honorar for tekniske eksperters ydelser, som følger af bekendtgørelse om gebyrer og honorarer for ydelser efter lov om fremme af energibesparelser i bygninger,

2)

være momsregistreret,

3)

betale skyldige gebyrer for registrering, godkendelse af ansatte tekniske eksperter, energimålinger, energisyn m.v.,

4)

følge Energistyrelsens anvisninger i forbindelse med kvalitetskontrol af energimålinger, energisyn m.v.,

5)

videregive information fra Energistyrelsen til firmaets tekniske eksperter og

6)

efterkomme afgørelser i klagesager truffet af Energistyrelsen eller Energiklagenævnet.

Stk. 3.

Energistyrelsen kan nægte et firma registrering, hvis betingelserne i stk. 2 ikke er opfyldt.

BEK H#LOKDOK04 2011 62 Historic

§ 27.

Energistyrelsen træffer afgørelse om registrering af firmaer efter § 26 senest 6 uger efter modtagelsen af ansøgningen, jf. dog stk. 2.

Fristen løber fra det tidspunkt, hvor al dokumentation er fremsendt.

Stk. 2.

Fristen i stk. 1 kan forlænges én gang, hvis sagens kompleksitet berettiger det.

Energistyrelsen begrunder forlængelsen og varigheden af forlængelsen og meddeler dette til firmaet, der ansøger om registrering inden udløbet af fristen i stk. 1.

Stk. 3.

Det ansøgende firma må ikke udføre opgaver efter denne bekendtgørelse, før det har fået meddelelse fra Energistyrelsen om optagelse i registret.

Stk. 4.

Når SEEB har modtaget anmodning om registrering fra et firma sender SEEB hurtigst muligt en kvittering til det tekniske ekspertfirma med oplysning om

1)

sagsbehandlingsfristen, jf. stk. 1 og 2,

2)

at det ansøgende firma ikke må udføre opgaver som teknisk ekspertfirma efter denne bekendtgørelse, før det har fået meddelelse fra Energistyrelsen om optagelse i registret, og

3)

klageadgang.

Stk. 5.

Hvis dokumentationen for registrering er ufuldstændig, oplyses den ansøgende virksomhed hurtigst muligt herom og om, at der skal indgives yderligere dokumentation og om en eventuel indvirkning på sagsbehandlingsfristen, jf. stk. 1 og 2.

BEK H#LOKDOK04 2011 62 Historic

§ 28.

Godkendelsen som teknisk ekspert ophører umiddelbart, når den tekniske ekspert skriftligt meddeler SEEB, at vedkommende ønsker at ophøre som godkendt teknisk ekspert.

Stk. 2.

Registreringen som firma ophører umiddelbart, når firmaet skriftligt meddeler SEEB, at firmaet ikke længere ønsker at være registreret.

BEK H#LOKDOK04 2011 62 Historic

§ 29.

Det registrerede firma og tekniske eksperter efter henholdsvis kapitel 5 og 6 skal ved ydelser efter bekendtgørelsen oplyse deres kunder om

1)

erhvervsmæssig titel og eventuelt EU/EØS-landet, hvor tilladelsen til anvendelsen af titlen er givet,

2)

de brancheorganisationer, som den tekniske ekspert eventuelt er medlem af, og

3)

kontaktoplysninger til Energistyrelsen.

Stk. 2.

Firmaet, henholdsvis eksperten, nævnt i stk. 1, skal på anmodning fra deres kunder oplyse om de regler, der gælder for udførelsen af erhvervet, og hvordan kunderne får adgang til dem.

BEK H#LOKDOK04 2011 62 Historic

§ 30.

Hvis de lovpligtige energimålinger og energisyn af kedel- og varmeanlæg udføres i forbindelse med andet arbejde, herunder vedligeholdelsesarbejde og service, skal den tekniske ekspert eller det registrerede firma drage omsorg for, at det klart fremgår af fakturaen til ejeren af anlægget, hvad omkostningen til den lovpligtige energimåling eller det lovpligtige energisyn har været.

BEK H#LOKDOK04 2011 62 Historic

§ 31.

Den tekniske ekspert og det firma, som den tekniske ekspert er tilknyttet, skal være uvildige i den enkelte sag, således at den tekniske ekspert og det firma, som den tekniske ekspert er tilknyttet, er uafhængig af interesser, der kan påvirke arbejdet som teknisk ekspert.

BEK H#LOKDOK04 2011 62 Historic

§ 32.

Energistyrelsen varetager administrationen af eftersynsordningen og fører tilsyn med overholdelse af reglerne om eftersyn i lov om fremme af energibesparelser i bygninger og reglerne i denne bekendtgørelse.

Energistyrelsen kan herunder iværksætte kontrolforanstaltninger og opfølgning herpå.

BEK H#LOKDOK04 2011 62 Historic

§ 33.

Energistyrelsen kan pålægge myndigheder, tekniske eksperter, firmaer, og kollektive energiforsyningsvirksomheder at udarbejde og meddele oplysninger til Energistyrelsen, som er nødvendige for varetagelsen af opgaver vedrørende eftersyn af kedel- og varmeanlæg efter lov om fremme af energibesparelser i bygninger og denne bekendtgørelse, herunder til afgørelse af, om et forhold er omfattet af loven eller bekendtgørelsen.

BEK H#LOKDOK04 2011 62 Historic

§ 34.

Energistyrelsen etablerer SEEB, som efter bestemmelser fastsat af Energistyrelsen varetager opgaver vedrørende eftersynsordningen, herunder

1)

Registrerer og fører lister over godkendte tekniske eksperter og registrerede firmaer, der beskæftiger godkendte tekniske eksperter.

2)

Forbereder sager til Energistyrelsens afgørelser om optagelse af tekniske eksperter på introduktionskurser, godkendelse af tekniske eksperter, fornyet godkendelse af tekniske eksperter, inddragelse af godkendelse som teknisk ekspert, registrering af firmaer, inddragelse af registrering af firmaer, påtale og advarsel, berigtigelse af energimålinger og energisyn, klager over arbejde udført af godkendte tekniske eksperter og henvendelser i øvrigt om eftersynsordningerne.

3)

Opkræver gebyrer fastsat i medfør af § 24, stk. 3, nr. 2 og 3, i lov om fremme af energibesparelser i bygninger.

4)

Modtager og registrerer de tekniske eksperters indberetning efter § 10.

5)

Udarbejder statistik om eftersynsordningerne.

6)

Gennemfører kvalitetssikring.

Stk. 2.

Energistyrelsen kan bemyndige virksomheder eller sagkyndige institutioner til at udtage til og udføre teknisk revision (kvalitetssikring) af gennemførte energimålinger og energisyn efter retningslinjer og anvisninger fra Energistyrelsen.

BEK H#LOKDOK04 2011 62 Historic

§ 35.

Energistyrelsen kan over for tekniske eksperter og registrerede firmaer påtale fejl og mangler i udførte energimålinger, energisyn og andre ydelser, som den tekniske ekspert udfører efter bekendtgørelsen.

Stk. 2.

Energistyrelsen kan tildele tekniske eksperter og registrerede firmaer en advarsel ved alvorlige eller gentagne fejl og mangler samt ved manglende overholdelse af §§ 25-26 og §§ 30-31.

Stk. 3.

Energistyrelsen kan foretage registreringer af fejl begået af tekniske eksperter eller registrerede firmaer.

Stk. 4.

Energistyrelsen kan udtage tekniske eksperter og registrerede firmaer til skærpet kontrol (observationslister).

Stk. 5.

Energistyrelsen kan pålægge en teknisk ekspert at berigtige fejl og mangler i en udført energimåling eller et udført energisyn.

Stk. 6.

Hvis særlige omstændigheder taler for det, kan Energistyrelsen pålægge den tekniske ekspert at tilbagebetale honoraret for energimålingen eller energisynet til den, der har ladet målingen eller energisynet udarbejde, eller at betale omkostningerne ved at få udarbejdet en ny energimåling eller et nyt energisyn ved en anden teknisk ekspert.

BEK H#LOKDOK04 2011 62 Historic

§ 36.

Energistyrelsen kan inddrage en teknisk eksperts godkendelse, hvis vedkommende

1)

ikke længere opfylder kravene til at være godkendt som teknisk ekspert,

2)

ikke overholder de regler, der er fastsat i §§ 25 og 31,

3)

begår grove eller gentagne alvorlige fejl i forbindelse med udførelse af energimålinger, energisyn og andre ydelser, som den tekniske ekspert udfører i sin egenskab af teknisk ekspert, eller

4)

har modtaget en advarsel, jf. § 35, stk. 2, og i samme eller efterfølgende godkendelsesperiode begår yderligere alvorlige eller gentagne fejl i forbindelse med udførelse af energimålinger, energisyn og andre ydelser, som den tekniske ekspert udfører i sin egenskab af godkendt teknisk ekspert.

Stk. 2.

Inddragelse af en godkendelse som teknisk ekspert kan gøres betinget af berigtigelse af nærmere angivne forhold.

BEK H#LOKDOK04 2011 62 Historic

§ 37.

Energistyrelsen kan inddrage registreringen af et firma, hvis

1)

firmaet ikke længere opfylder kravene til at være registreret,

2)

firmaet ikke overholder §§ 26 og 30-31,

3)

flere tekniske eksperter beskæftiget i firmaet får inddraget godkendelsen efter § 36 inden for en periode på 3 år, eller

4)

firmaet lader andre end godkendte tekniske eksperter gennemføre energimålinger, energisyn eller væsentlige dele heraf.

BEK H#LOKDOK04 2011 62 Historic

§ 38.

Afgørelser truffet af Energistyrelsen i medfør af lov om fremme af energibesparelser i bygninger og denne bekendtgørelse kan ikke indbringes for klima- og energiministeren eller Energiklagenævnet, jf. dog § 40.

BEK H#LOKDOK04 2011 62 Historic

§ 39.

Ejere af kedel- og varmeanlæg kan klage til Energistyrelsen over fagligheden og kvaliteten af tekniske eksperters ydelser efter bekendtgørelsen.

Stk. 2.

En klage efter stk. 1 skal være indgivet skriftligt til Energistyrelsen inden 6 måneder efter energimålingen eller energisynets udførelse.

BEK H#LOKDOK04 2011 62 Historic

§ 40.

Følgende afgørelser truffet af Energistyrelsen kan påklages til Energiklagenævnet

1)

Afgørelser omfattet af § 7, stk. 1.

2)

Afgørelser af klagesager omfattet af § 39.

3)

Afgørelser truffet på grundlag af teknisk revision (kvalitetssikring) af gennemførte energimålinger eller energisyn efter § 34, stk. 2.

4)

Afslag på godkendelse som teknisk ekspert eller registrering af firma efter henholdsvis §§ 18 og 26.

5)

Inddragelse af godkendelse som teknisk ekspert eller registrering af firma efter henholdsvis §§ 36 og 37.

6)

Advarsler eller påtaler til en teknisk ekspert eller et registreret firma efter § 35, stk. 1 og 2.

Stk. 2.

Samtidig med klage over en af de afgørelser, der er nævnt i stk. 1, nr. 4-6, jf. stk. 3, kan der tillige klages over Energistyrelsens afgørelser efter § 35, stk. 4.

Stk. 3.

Klage skal være indgivet skriftligt til Energiklagenævnet inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt.

Stk. 4.

Energiklagenævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

BEK H#LOKDOK04 2011 62 Historic

§ 41.

Ejere, der undlader at lade kedel- og varmeanlæg efterse efter bekendtgørelsens bestemmelser, straffes med bøde.

Stk. 2.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

BEK H#LOKDOK04 2011 62 Historic

§ 42.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 2011, jf. dog stk. 3.

Stk. 2.

Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 438 af 3. juni 2008 om eftersyn af kedel- og varmeanlæg i bygninger, jf. dog stk. 5.

Stk. 3.

Bestemmelsen i § 7 træder i kraft den 1. juni 2011.

Stk. 4.

Uanset kravet om energimåling én gang årligt i § 5, skal kedelejere blot have energimålt og registreret deres kedelanlæg første gang inden den 1. juni 2012.

Stk. 5.

Kedelanlæg, hvor der er foretaget et regelmæssigt eftersyn efter § 5 i bekendtgørelse nr. 438 af 3. juni 2008, og kedelanlæg, hvor der er foretaget et engangseftersyn efter § 11 i bekendtgørelse nr. 438 af 3. juni 2008, skal ikke energisynes efter bekendtgørelsen.

Stk. 6.

Ansøgninger om godkendelse som teknisk ekspert, der ved bekendtgørelsens ikrafttræden ikke er færdigbehandlet efter bekendtgørelse nr. 438 af 3. juni 2008 om eftersyn af kedel- og varmeanlæg i bygninger, færdigbehandles efter bekendtgørelse nr. 438 af 3. juni 2008 om eftersyn af kedel- og varmeanlæg i bygninger.

Stk. 7.

Godkendelser som teknisk ekspert, der var gyldige den 1. maj 2009, forlænges uden ansøgning til den 1. maj 2012.

BEK H#LOKDOK04 2011 62 Historic

Bilag 1

Indsamling af data i forbindelse med energimåling, jf. § 5

Registrering af kedlen

Ved den første energimåling af et kedelanlæg registrerer og indberetter den tekniske ekspert følgende data om kedlen

Kedlens type. Den tekniske ekspert vælger mellem kedeltyperne på statuslisten, som er tilgængelig på SEEB´s hjemmeside www.seeb.dk

Kedlens alder. Alderen oplyses som kedlens fremstillingsår (fx 1980). Alderen fremgår af kedlens mærkeplade

Kedelens nominelt afgivne kedeleffekt. Den nominelt afgivne kedeleffekt fremgår af kedlens mærkeplade og angives i kW

Adressen, hvor kedlen er placeret

Den årlige energimåling

Den tekniske ekspert skal ved den årlige energimåling foretage målinger af

Forbrændingslufttemperatur

Røggastemperatur

Sodtal

Iltindhold

Kulilteindhold (kun for anlæg med blåflammebrændere)

Den tekniske ekspert skal, jf. § 9, benytte elektronisk måleudstyr.

Måleudstyret skal på grundlag af røggastemperatur og iltindhold kunne beregne røgtabet i procent af den indfyrede energi ud fra følgende beregningsformel

I formlen er O 2 iltkoncentration i pct. i den tørre røggas og ΔT er forskellen mellem røggastemperatur og forbrændingslufttemperatur.

Måleinstrumentet kan benytte en anden beregningsmetode, hvis den giver samme resultat inden for + - 0,1 pct. point i området 0 til 12 pct. ilt og i området ΔT fra 0 til 250 K.

Ved den årlige energimåling skal den tekniske ekspert indberette kedlens sodtal og røgtab til Energistyrelsen.

Dokumentationskrav

Efter energimålingen skal den tekniske ekspert udlevere dokumentation for energimålingen til kedelejeren.

Dokumentationen skal som minimum indeholde følgende oplysninger

Røggastemperatur

Lufttemperatur

Iltindhold

Kedeltemperatur

Røgtab

Sodtal

Kulilteindhold (kun for kedler med blåflammebrændere)

Returtemperatur under måling (kun for kondenskedler)

Returtemperatur ved ankomst (kun for kondenskedler)

Dokumentationen kan f.eks. være angivet i en servicerapport, på et servicemærkat eller den tekniske ekspert kan benytte en skabelon Energistyrelsen stiller til rådighed på www.seeb.dk.

BEK H#LOKDOK04 2011 62 Historic

Bilag 2

Kriterier for om kedel- og varmeanlægget skal energisynes, jf. § 7

Oliefyrede kedel- og varmeanlæg skal have foretaget energisyn efter § 7, hvis

kedelanlægget i 2 på hinanden følgende år overskrider grænseværdierne for røgtab og sodtal efter § 6, stk. 1, eller

kedlen er fremstillet før 1977

I tilfælde af, at der ikke er påsat en mærkeplade på kedlen, antages det, at kedlen er fremstillet før 1977, med mindre at den tekniske ekspert eller ejeren kan tilvejebringe dokumentation for det modsatte.

BEK H#LOKDOK04 2011 62 Historic

Bilag 3

Energisynet – beregning af årsvirkningsgrad og rådgivning, jf. § 8

Den tekniske ekspert skal ved energisynet foretage et eftersyn af den eksisterende kedel og det eksisterende varmeanlægs energimæssige stand.

Den tekniske ekspert skal desuden foreslå energibesparende tiltag og rådgive om alternative opvarmningsformer.

Den tekniske ekspert skal ved eftersynet fokusere på de tilgængelige dele af varmeanlægget i fyrrummet, mens der gives en generel rådgivning om energibesparende tiltag omkring de dele af varmeanlægget, der ikke er tilgængelige i fyrrummet.

Den tekniske ekspert skal ved eftersynet bruge et beregningsprogram, som Energistyrelsens udvikler og vedligeholder.

Beregningsprogrammet skal benyttes til at indtaste registreringer, foretage beregninger og udarbejde rapport.

Beregningsprogrammet bygger på beregningskernen BE06 samt på en række standardbygninger, der holdes op mod de konkrete bygninger, som kedlerne er placeret i, via BBR-nummeret.

Den tekniske ekspert tilgår beregningsprogrammet via en webservice tilgængelig på www.seeb.dk .

For at benytte beregningsprogrammet skal den tekniske ekspert have et password, der tildeles af SEEB.

Alternativt kan tilgang til beregningsprogrammet ske gennem de godkendte firmaers administrationssystemer.

Dette kræver en særskilt aftale mellem det godkendte firma og SEEB.

Eftersynet omfatter

Registrering af årsforbrug og beregning af årsvirkningsgrad

Registrering af forsyningsmuligheder

Eftersyn af kedel- og varmeanlægget

Beregninger, forslag til energibesparende foranstaltninger og forslag til skift til anden opvarmningsform

Eftersynet munder ud i en rapport, der automatisk genereres ud fra beregningsprogrammet.

1.

Registrering af årsforbrug og beregning af årsvirkningsgrad

Forud for energisynet eller ved selve energisynet indhenter den tekniske ekspert oplysninger om det årlige olieforbrug fra kedelejeren.

Ved eftersynet indtaster den tekniske ekspert energiforbruget i Energistyrelsens beregningsprogram, som herefter beregner kedelanlæggets årsvirkningsgrad.

2.

Registrering af forsyningsmuligheder

Forud for energisynet skal den tekniske ekspert undersøge, om der er mulighed for tilslutning til gas eller fjernvarme samt om der evt. er tilslutningspligt.

Ved eftersynet skal den tekniske ekspert undersøge og indtaste følgende vedrørende forsyningsmuligheder i Energistyrelsens beregningsprogram

Om huset er egnet til solvarme

Om huset er egnet til jordvarme

Om huset er egnet til luft til vand varmepumpe

Om huset er egnet til træpillefyr

3.

Eftersyn af kedel- og varmeanlægget

Ved eftersynet skal den årlige energimåling af kedelanlægget gennemføres og indberettes som normalt.

Ved eftersynet skal alle væsentlige komponenter i fyrrummet gennemgås.

Registreringerne skal dels bruges til at beregne det eksisterende anlægs energieffektivitet, dels tjene som grundlag for energibesparende tiltag og forslag til alternative opvarmningsformer.

Følgende skal registreres og indtastes i Energistyrelsens beregningsprogram

Om kedlen er placeret inden for isoleringsrammen.

Pumpetype i kedelanlæg

Anden elektronisk pumpe f.eks. til separat kreds for gulvvarme

Isoleringsstandard af varmtvandsbeholderen

Længde og isoleringsstandard af rør i fyrrum

Om der er klimastyring med mulighed for natsænkning

Om skorstenen skal ændres for, at den er anvendelig til højeffektive kedler ved kedeludskiftning

Anlægstype (et- eller tostrenget anlæg)

Om der er andre uhensigtsmæssigheder i forbindelse med kedelanlægget eller i varmeanlægget

4.

Beregninger, forslag til energibesparende tiltag og forslag til skift til anden opvarmningsform

Når den tekniske ekspert har indtastet registreringer og vurderinger vedrørende punkterne 1 til 3 ovenfor i Energistyrelsens beregningsprogram, kan årsvirkningsgraden beregnes.

Udskiftningsforslagene genereres automatisk af beregningsprogrammet og programmet frasorterer automatisk irrelevante udskiftningsforslag, ligesom der ses bort fra øvrige alternativer ved tilslutningspligt til fjernvarme eller gas.

Energistyrelsens beregningsprogram genererer en rapport ud fra den tekniske eksperts indtastninger.

Den tekniske ekspert udskriver rapporten og afleverer den til kedelejeren eller sender den til kedelejeren på e-mail.

BEK H#LOKDOK04 2011 62 Historic

Bilag 4

Mærkater til energimålinger

Ved den årlige energimåling skal der opsættes et mærkat, der rekvireres fra Energistyrelsen.

Mærkatet indeholder følgende oplysninger

Fortrykt eftersynsnummer

Dato for energimåling

Den tekniske eksperts nummer

Sodtal

Røgtab

Hvis et registreret firma har egne servicemærkater med oplysning om sodtal og røgtab, kan firmaet benytte et simplificeret mærkat, der ligeledes rekvireres fra Energistyrelsen.

Det simplificerede mærkat indeholder følgende oplysninger

Fortrykt eftersynsnummer

Dato for energimåling

Den tekniske eksperts nummer

Ønsker et registreret firma at integrere Energistyrelsens mærkat med egne mærkater, er der mulighed for dette efter godkendelse af Energistyrelsen.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →