Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om karakterisering af vandforekomster, opgørelse af påvirkning og kortlægning af vandressourcer

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om karakterisering af vandforekomster, opgørelse af påvirkning og kortlægning af vandressourcer

§ 1

I bekendtgørelse nr. 1355 af 11. december 2006 om karakterisering af vandforekomster, opgørelse af påvirkninger og kortlægning af vandressourcer, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1026 af 25. august 2010, foretages følgende ændringer

1.

Efter overskriften »Karakterisering af overfladevand« og inden § 3 indsættes

§ 2 a.

Den grundlæggende karakterisering af overfladevandområder fastlægges på baggrund af de principper, der er fastsat i bilag 1, Del A.

2.

I § 5, indsættes som stk. 3

Stk. 3.

Yderligere karakterisering af grundvandsforekomster fastlægges i overensstemmelse med bilag 4

3.

Overskriften inden § 6 affattes således

Opgørelse af påvirkninger og vurdering af miljøpåvirkningerne

4.

Efter § 6 indsættes

§ 6 a.

Naturstyrelsen vurderer, hvor påvirkelig overfladevandområdernes tilstand er over for de belastninger der fremgår af bilag 2.

Stk. 2.

Naturstyrelsen udnytter indsamlede oplysninger, jf. bilag 2 og alle andre relevante oplysninger, herunder eksisterende miljøovervågningsdata, til at vurdere sandsynligheden for, at overfladevandområder i vandområdedistriktet ikke kan opfylde de miljømål, der er fastsat for vandområderne i medfør af bekendtgørelse om fastsættelse af miljømål for vandløb, søer, kystvande, overgangsvande og grundvand.

Naturstyrelsen kan benytte modelleringsmetoder som støtte for en sådan vurdering.

Stk. 3.

Vandområder, som anses for eventuelt ikke at kunne opfylde miljømålene, skal, hvor det er relevant, karakteriseres yderligere for at optimere udformningen af både de overvågningsprogrammer, der skal iværksættes i henhold til bekendtgørelse om overvågning af overfladevand, grundvand, beskyttede områder og om naturovervågning i internationale naturbeskyttelsesområder, og de indsatsprogrammer, der skal iværksættes i henhold til bekendtgørelse om ændring af bilag 2 til miljømålsloven om indholdet af vandplanen og om indholdet af indsatsprogrammet m.v.

5.

I § 7, indsættes efter stk. 1 som nye stykker

Stk. 2.

Naturstyrelsen identificerer desuden de grundvandsforekomster, for hvilke der skal fastsættes mindre strenge mål i henhold til bekendtgørelse om fastsættelse af miljømål for vandløb, søer, kystvande, overgangsvande og grundvand, bl.a. på baggrund af overvejelser over virkningerne af forekomstens tilstand for

1)

overfladevand og tilhørende terrestriske økosystemer

2)

vandregulering, beskyttelse mod oversvømmelse samt dræning

3)

menneskelig udvikling.

Stk. 3.

Naturstyrelsen identificerer de grundvandsforekomster, for hvilke der skal fastsættes mindre strenge mål i henhold miljømålslovens § 16, hvor grundvandet, som følge af virkningen af menneskelige aktiviteter, som fastlagt i overensstemmelse med basisanalysen, jf. miljømålslovens § 5 nr. 1, er så forurenet, at det ikke er gennemførligt eller uforholdsmæssigt dyrt at opnå god kemisk tilstand for grundvand.

6.

Bilag 1 affattes som bilag 1 til denne bekendtgørelse.

7.

Bilag 2 affattes som bilag 2 til denne bekendtgørelse.

8.

Bilag 3 affattes som bilag 3 til denne bekendtgørelse.

9.

Bilag 4 affattes som bilag 4 til denne bekendtgørelse.

§ 2

Bekendtgørelsen træder i kraft den 24. januar 2011.

1)

Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europaparlamentets og Rådets direktiv nr. 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af rammerne for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (vandrammedirektivet), EF-tidende 2000 nr. L 327, side 1.

Bilag 1

»Bilag 1

Karakterisering af overfladevandområder

Del A

1.

OVERFLADEVAND

1.1.

Karakterisering af typer af overfladevandområder

Naturstyrelsen angiver overfladevandområders beliggenhed og grænser og foretager en første karakterisering af sådanne vandområder efter nedenstående fremgangsmåde.

Naturstyrelsen kan gruppere overfladevandområder med henblik på denne første karakterisering.

i)

Overfladevandområder i vandområdedistriktet karakteriseres enten som en af følgende kategorier overfladevand: vandløb, søer, overgangsvande eller kystvande, eller som kunstige overfladevandområder eller stærkt modificerede overfladevandområder.

ii)

For hver kategori overfladevand opdeles de relevante overfladevandområder i vandområdedistriktet efter type.

Typerne er de vandområder, der defineres ved brug af enten system A eller system B som beskrevet i punkt 1.2.

iii)

Benyttes system A, henføres overfladevandområderne i vandområdedistriktet først til de relevante økoregioner i overensstemmelse med de geografiske områder, som anført i punkt 1.2 og vist på det relevante kort i bilag XI.

Overfladevandområderne i hver økoregion opdeles derefter i typer af vandområder efter deskriptorerne i system A's tabeller.

iv)

Benyttes system B, skal Naturstyrelsen mindst præstere samme opdelingsgrad, som de ville have opnået med system A.

Det vil sige, at overfladevandområderne i vandområdedistriktet opdeles i typer ved brug af værdierne for de obligatoriske deskriptorer og for sådanne fakultative deskriptorer eller kombinationer af deskriptorer, som er nødvendige for at sikre, at typespecifikke biologiske referenceforhold kan afledes med den fornødne pålidelighed.

v)

Kunstige eller stærkt modificerede overfladevandområder opdeles efter deskriptorerne for den overfladevandområdekategori, der mest ligner det pågældende stærkt modificerede eller kunstige vandområde.

vi)

Naturstyrelsen forelægger Kommissionen et eller flere kort (i GIS-format), der viser typernes geografiske beliggenhed svarende til den opdelingsgrad, der kræves under system A.

1.2.

Økoregioner og typer af overfladevandområder

1.2.1.

Vandløb

System A

Fast typologi

Deskriptorer

Økoregion

Økoregioner som vist på kort A i bilag XI

Type

Højdetypologi

høj: >800 m

mellem: 200-800 m

lav: <200 m

Størrelsestypologi på grundlag af afstrømningsområde

lille: 10-100 km 2

mellem: >100-1 000 km 2

stor: >1 000-10 000 km 2

meget stor: >10 000 km 2

Geologi

kalkholdig

kiselholdig

organisk

System B

Alternativ karakterisering

Fysiske og kemiske faktorer, der bestemmer vandløbets eller vandløbsdelens karakteristika og dermed den biologiske populations struktur og sammensætning

Obligatoriske faktorer

højde

breddegrad

længdegrad

geologi

areal

Fakultative faktorer

afstand fra udspring

strømningsenergi (funktion af strømning og hældning)

middel vandløbsbredde

middel vanddybde

middel hældning

hovedflodsengens form og profil

vandføringskategori

dalprofil

partikulær stoftransport

syreneutraliseringsevne

middel substratsammensætning

chlorid

lufttemperaturudsving

middellufttemperatur

nedbør

1.2.2.

Søer

System A

Fast typologi

Deskriptorer

Økoregion

Økoregioner som vist på kort A i bilag XI

Type

Højdetypologi

høj: >800 m

mellem: 200-800 m

lav: <200 m

Dybdetypologi på grundlag af middeldybde

<3 m

3-15 m

>15 m

Størrelsestypologi på grundlag af overfladeareal

0,5-1 km2

1-10 km2

10-100 km2

>100 km2

Geologi

kalkholdig

kiselholdig

organisk

System B

Alternativ karakterisering

Fysiske og kemiske faktorer, der bestemmer søens karakteristika og dermed den biologiske populations struktur og sammensætning

Obligatoriske faktorer

højde

breddegrad

længdegrad

dybde

geologi

areal

Fakultative faktorer

middel vanddybde

søens profil

opholdstid

middel lufttemperatur

lufttemperaturudsving

sammensætningskarakteristika (f.eks. monomiktisk, dimiktisk, polymiktisk)

syreneutraliseringsevne

baggrundstilstand for næringsstoffer

middel substratsammensætning

vandstandsudsving

1.2.3.

Overgangsvande

System A

Fast typologi

Deskriptorer

Økoregion

Østersøen

Barentshavet

Norskehavet

Nordsøen

Nordatlanten

Middelhavet

Type

På grundlag af den årlige middelsalinitet

<0,5.: ferskvand

0,5-<5.: oligohalin

5-<18.: mesohalin

18-<30.: polyhalin

30-<40.: euhalin

På grundlag af gennemsnitlig tidevandsforskel

<2 m: mikro

2-4 m: meso

>4 m: makro

System B

Alternativ karakterisering

Fysiske og kemiske faktorer, der bestemmer overgangsvandets karakteristika og dermed den biologiske populations struktur og sammensætning

Obligatoriske faktorer

breddegrad

længdegrad

tidevandsforskel

salinitet

Fakultative faktorer

dybde

strømhastighed

bølgeeksponering

opholdstid

middel vandtemperatur

sammensætningskarakteristika

turbiditet

middel substratsammensætning

profil

vandtemperaturvariation

1.2.4.

Kystvande

System A

Fast typologi

Deskriptorer

Økoregion

Østersøen

Barentshavet

Norskehavet

Nordsøen

Nordatlanten

Middelhavet

Type

På grundlag af den årlige middelsalinitet

<0,5.: ferskvand

0,5-<5.: oligohalin

5-<18.: mesohalin

18-<30.: polyhalin

30-<40.: euhalin

På grundlag af middeldybde

lavvandet: <30 m

middeldyb: (30-200 m)

dyb: >200 m

System B

Alternativ karakterisering

Fysiske og kemiske faktorer, der bestemmer kystvandets karakteristika og dermed den biologiske populations struktur og sammensætning

Obligatoriske faktorer

breddegrad

længdegrad

tidevandsforskel

salinitet

Fakultative faktorer

bølgeeksponering

middel vandtemperatur

sammensætningskarakteristika

turbiditet

opholdstid (indelukkede havbugter)

middel substratsammensætning

vandtemperaturvariation

Del B

Typeinddeling af overfladevandområder, jf. § 3, stk. 2

1.1.

Typeinddeling af vandløb sker efter bilag 1, del A, system B

Størrelsestypologi for vandløb

Type

1

2

3

Oplandsareal (km 2 )

<10

10-100

>100

Bredde (m)

<2

2-10

>10

Afstand til kilde (km)

<2

2-40

>40

Hver enkelt vandløbslokalitet vurderes ud fra oplandsareal, bredde og afstand til kilde.

Kilden defineres som starten på det åbne, målsatte vandløb.

En lokalitet placeres efter dominansprincippet, dvs. den type hvori flest komponenter falder.

–

Typeinddeling af vandløb omfatter alene vandløb, der er målsat i regionplanen eller vandplanen.

–

Typeinddeling af vandløb med et oplandsareal større end 10 km2 afgrænses særskilt.

–

Typeinddeling af vandløb med et oplandsareal mindre end 10 km2 inden for et delopland sammenlægges.

Størrelsestypologien omfatter både vandløb med »normal«-type og »blødbunds«-type.

»Blødbunds«-type vandløb adskiller sig fra »normal«-type vandløb ved at være mindre og naturlige vandløb, der på den overvejende del af sin længde har et naturligt ringe fald (< 0,1 - 0,5 ‰ afhængig af vandløbsstørrelsen), ringe vandhastighed, og hvor bundsubstratet naturligt er blødt og overvejende organisk.

1.2.

Typeinddeling af søer sker efter bilag 1, del A, system B

Alkalinitet

Farvetal

Saltholdighed

Middeldybde

Type

Lav <0,2 meq/l

Lav < 60 mg Pt/l

lav <0,5

Lav = < 3 m

1

Dyb = > 3 m

2

høj >= 0,5

Lav = < 3 m

3

Dyb = > 3 m

4*

Høj >= 60 mg Pt/l

lav <0,5

Lav = < 3 m

5

Dyb = > 3 m

6

høj >= 0,5

Lav = < 3 m

7*

Dyb = > 3 m

8*

Høj >0,2 meq/l

Lav < 60 mg Pt/l

lav <0,5

Lav = < 3 m

9

Dyb = > 3 m

10

høj >= 0,5

Lav = < 3 m

11

Dyb = > 3 m

12*

Høj >= 60 mg Pt/l

lav <0,5

Lav = < 3 m

13

Dyb = > 3 m

14

høj >= 0,5

Lav = < 3 m

15

Dyb = > 3 m

16*

* De markerede typer forekommer ikke eller kun sjældent i Danmark

–

Typeinddeling af søer omfatter alene søer, der er målsat i regionplanen eller vandplanen.

–

Typeinddeling af søer større end 5 ha foretages særskilt.

–

Typeinddeling af søer mindre end 5 ha inden for et delopland sammenlægges.

En sammenhængende sø kan opdeles i to eller flere søtyper.

1.3 Typeinddeling af overgangsvande og kystvande sker efter bilag 1, del A, system B

Typeinddelingen af åbne kystvande fremgår af nedenstående kort.

Typeinddeling af fjorde og lukkede kystvande foretages efter følgende liste

Type

Områder af denne type

O3

Indre Randers fjord

M1

Augustenborg fjord

Helnæs bugt

Nakskov fjord

Indre Åbenrå fjord

Indre Mariager fjord

M2

Roskilde fjord

Dybsø fjord

Præstø fjord

Holsteinsborg nor

Lunkebugten

M3

Karrebæk fjord

Centrale Randers fjord

Holckenhavn fjord

M4

Indre Odense fjord

P1

Flensborg fjord

Gamborg fjord

Ydre Åbenrå fjord

Ydre Mariager fjord

P2

Isefjord

P3

Århus bugt

Horsens fjord

Vejle fjord

Kalundborg fjord

Kolding fjord

Skive fjord

Lovns bredning

Risgårde bredning

Ydre Randers fjord

Ydre Odense fjord

P4

Nissum bredning

Thisted bredning

Kås bredning

Løgstør bredning

Nibe bredning

Slusefjorde

Ringkjøbing fjord

Nissum Fjord

Typeinddelingen for de enkelte fjorde på listen kan ændres, såfremt det dokumenteres, at inddelingen ikke er korrekt i henhold til nedenstående kriterier.

For fjorde og lukkede kystvande, der ikke fremgår af listen, foretages typeinddelingen ligeledes efter nedenstående kriterier

Fjordtyper

Salinitet

Lagdeling

Afstrømningsindeks

Type

DK

Oligohaline

Lagdelt D S>1

F =< 0,1

O1

S< 5

F > 0,1

O2

Blandet D S=<1

F =< 0,1

O3

F > 0,1

O4

Mesohaline

Lagdelt D S>1

F =< 0,1

M1

S = 5-18

F > 0,1

M2

Blandet D S=<1

F =< 0,1

M3

F > 0,1

M4

Polyhalin

Lagdelt D S>1

F =< 0,1

P1

S = 18-30

F > 0,1

P2

Blandet D S=<1

F =< 0,1

P3

F > 0,1

P4

Variabel

–

–

Slusefjorde

D S

Forskel mellem overflade og bundsalinitet.

Grænsen for typeinddelingen svarer til at D S>1 i 50% af profilerne målt på en given station.

F

Afstrømningsindeks defineret som afstrømning [m 3 s -1 ]/opholdstid [dage].

Opholdstid er defineret som

hvor V er fjordvolumen i km 3 , Q er saltvandstilførsel i km 3 /dag, R er middel årsafstrømning til fjorden i km 3 /dag, S er overfladesalinitet i fjorden og Sm er salinitet ved fjordmundingen«

Bilag 2

»Bilag 2

Opgørelse af påvirkninger af overfladevand fra punktkilder og diffuse kilder, jf. § 6, stk. 2

Opgørelsen skal omfatte oplysninger om såvel eksisterende som fremtidige påvirkninger og oplysninger om direkte og indirekte påvirkninger, der skyldes tidligere aktiviteter.

Hvor det er relevant, angives tidspunkt for eller udvikling over tid i påvirkningerne.

Oplysninger om forureningspåvirkning skal omfatte påvirkning fra både vandbåren og luftbåren tilførsel med forurenende stoffer.

Det forudsættes, at de nævnte påvirkninger er betydende, dvs. at de er af betydning for opfyldelsen af miljømål i overfladevandområderne.

De påvirkninger, som der skal indsamles og opbevares oplysninger om, er navnlig

Påvirkning fra punktkilder

Opgørelsen skal omfatte oplysninger om betydende forurening fra punktkilder fra byer, industri, landbrug og andre aktiviteter, navnlig med følgende stoffer

1)

Organiske halogenforbindelser og stoffer, der kan danne sådanne forbindelser i vandmiljøet.

2)

Organiske fosforforbindelser.

3)

Organiske tinforbindelser.

4)

Stoffer og præparater eller nedbrydningsprodukter heraf, som har vist sig at have kræftfremkaldende eller mutagene egenskaber eller egenskaber, som kan påvirke steroidogene, thyroide, reproduktions- eller andre endokrine funktioner i eller via vandmiljøet.

5)

Persistente kulbrinter og persistente og bioakkumulerbare organiske giftstoffer.

6)

Cyanider.

7)

Metaller og metalforbindelser.

8)

Arsen og arsenforbindelser.

9)

Biocider og plantebeskyttelsesmidler.

10)

Opslæmmede stoffer.

11)

Stoffer, som bidrager til eutrofiering (navnlig nitrater og fosfater).

12)

Stoffer, som har negativ indflydelse på iltbalancen (og kan måles ved parametre som BOD, COD osv.).

Opgørelsen baseres bl.a. på oplysninger indsamlet i forbindelse med

1)

Tilsynet med udledninger fra punktkilder, jf. miljøbeskyttelseslovens § 66.

2)

Udarbejdelsen af oversigter i medfør af § 58 i bekendtgørelse nr. 501 af 21. juni 1999 om spildevandstilladelser mv. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4.

3)

Planlægningen af kvaliteten og anvendelsen af vandløb, søer og kystvande, jf. planlovens § 6, stk. 3.

4)

Forureningskortlægningen efter jordforureningslovens bestemmelser, jf. §§ 3, 4 og 5 i lov nr. 370 af 2. juni 1999 om forurenet jord med senere ændringer.

Endvidere baseres opgørelsen på oplysninger indberettet om

1)

Drikkevandets kvalitet efter reglerne i bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg.

2)

Badevandets kvalitet efter i bekendtgørelse om badevand og badestrande.

Påvirkning fra diffuse kilder

Opgørelsen skal omfatte oplysninger om betydende forurening fra diffuse kilder fra byer, industri, landbrug og andre aktiviteter, navnlig med følgende stoffer

1)

Organiske halogenforbindelser og stoffer, der kan danne sådanne forbindelser i vandmiljøet.

2)

Organiske fosforforbindelser.

3)

Organiske tinforbindelser.

4)

Stoffer og præparater eller nedbrydningsprodukter heraf, som har vist sig at have kræftfremkaldende eller mutagene egenskaber eller egenskaber, som kan påvirke steroidogene, thyroide, reproduktions- eller andre endokrine funktioner i eller via vandmiljøet.

5)

Persistente kulbrinter og persistente og bioakkumulerbare organiske giftstoffer.

6)

Cyanider.

7)

Metaller og metalforbindelser.

8)

Arsen og arsenforbindelser.

9)

Biocider og plantebeskyttelsesmidler.

10)

Opslæmmede stoffer.

11)

Stoffer, som bidrager til eutrofiering (navnlig nitrater og fosfater).

12)

Stoffer, som har negativ indflydelse på iltbalancen (og kan måles ved parametre som BOD, COD osv.).

Opgørelsen baseres bl.a. på oplysninger indsamlet i forbindelse med

1)

Kortlægningen af vandressourcerne, jf. §§ 8 – 9 og vandforsyningslovens § 11, jf. lovbekendtgørelse nr. 130 af 26. februar 1999 med senere ændringer.

2)

Indsatsplanlægningen efter bekendtgørelse om indsatsplaner.

3)

Planlægningen af kvaliteten og anvendelsen af vandløb, søer og kystvande, jf. planlovens § 11 a.

Endvidere baseres opgørelsen på oplysninger om

1)

Drikkevandets kvalitet indberettet efter reglerne i bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg.

2)

Badevandets kvalitet indberettet efter reglerne i bekendtgørelse om badevand og badestrande.

Andre påvirkninger

Opgørelsen skal omfatte følgende oplysninger

1)

Indvindinger af vand.

Oplysningerne skal omfatte betydende indvinding af vand til byer, industri, landbrug og anden anvendelse, herunder sæsonmæssige variationer og årlig efterspørgsel samt vandtab i forsyningsnettene.

Oplysningerne indberettes efter reglerne i bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg.

2)

Virkninger af regulering af vandføring.

Oplysningerne skal omfatte virkningerne af betydende regulering af vandføring.

Betydende regulering af vandføring vil bl.a. være vandindvinding, vandoverførsel og omledning o.l. og vil omfatte både grundvand og overfladevand.

Virkningerne vil være ændringer i strømningskarakteristika og vandbalance.

Oplysningerne er indsamlet i forbindelse med planlægningen af kvaliteten og anvendelsen af vandløb, søer og kystvande, jf. planlovens § 11 a.

3)

Morfologiske forandringer af vandområder.

Oplysningerne skal omfatte betydende morfologiske (dvs. fysiske) forandringer af vandområder.

Oplysningerne er indsamlet i forbindelse med planlægningen af kvaliteten og anvendelsen af vandløb, søer og kystvande, jf. planlovens § 11 a.

4)

Andre menneskeskabte påvirkninger af overfladevands tilstand.

Oplysningerne skal omfatte andre betydende menneskelige påvirkninger af overfladevandets tilstand, herunder påvirkninger, som er resultat af tidligere aktiviteter, f.eks. forurening fra søsedimenter med store fosforpuljer og fjordsedimenter med højt tungmetalindhold, okkerfrigivelse efter dræning og grundvandssænkning m.m.

Oplysningerne er indsamlet i forbindelse med planlægningen af kvaliteten og anvendelsen af vandløb, søer og kystvande, jf. planlovens § 11 a.

5)

Arealanvendelsesmønstre.

Oplysningerne skal omfatte arealanvendelsesmønstre, herunder identifikation af de vigtigste arealer for byer, industri og landbrug, og hvor det er relevant også fiskeri og skovbrug.

Oplysningerne er indsamlet i forbindelse med kommuneplanlægningen, jf. planlovens § 11 a.«

Bilag 3

»Bilag 3

Indsamling og opbevaring af oplysninger om påvirkninger, jf. § 7

For grundvand, der krydser grænsen mellem to eller flere medlemsstater, eller som på baggrund af den oprindelige karakterisering, der er foretaget i overensstemmelse med § 5, stk. 3, anses for eventuelt ikke at kunne opfylde de mål, der er fastsat for hver enkelt forekomst, jf. bekendtgørelse om fastsættelse af miljømål for vandløb, søer, kystvande, overgangsvande og grundvand, indsamles og opbevares følgende oplysninger, hvor det er relevant, for hver enkelt grundvandsforekomst

1)

Vandindvindinger

a)

Placering af vandindvindinger som indvinder over 3650 m3 /år, eller som forsyner mindst 50 personer,

b)

den årlige, gennemsnitlige indvinding fra disse steder,

–

den kemiske sammensætning af det vand, der indvindes af grundvandsforekomsten.

2)

Udledninger af vand til grundvandsforekomsten

a)

beliggenheden af de steder i grundvandsforekomsten, hvortil vand udledes direkte,

b)

udledningens omfang disse steder,

c)

den kemiske sammensætning af udledningen til grundvandsforekomsten.

3)

Arealanvendelse

a)

arealanvendelsen i det eller de afstrømningsområder fra hvilke grundvandsforekomsten tilføres vand, herunder forurenende belastninger og menneskeskabte ændringer i infiltrationen til grundvandet, f.eks. afledning af regnvand eller afstrømning som følge af befæstning af arealer, kunstig infiltration, opdæmning eller dræning.«

Bilag 4

»Bilag 4

Yderligere karakterisering af grundvand

Efter den første karakterisering foretager Naturstyrelsen en yderligere karakterisering af de grundvandsforekomster eller grupper af grundvandsforekomster, der anses for at være truet, således at risikoens omfang kan vurderes mere præcist, og det bliver muligt at identificere de foranstaltninger, der skal træffes i henhold bekendtgørelse om ændring af bilag 2 til miljømålsloven om indholdet af vandplanen og om indholdet af indsatsprogrammet m.v.

Denne karakterisering skal således omfatte relevante oplysninger om den menneskelige aktivitets indvirkning og, hvor det er relevant, oplysninger om

1)

grundvandsforekomstens geologiske karakteristika, herunder geologiske enheders omfang og type

2)

grundvandsforekomstens hydrogeologiske karakteristika, herunder hydraulisk ledningsevne, porøsitet og magasintype

3)

karakteristika ved overfladeaflejringer og jord i det grundvandsdannende område, hvorfra grundvandsforekomsten tilføres vand, herunder deres tykkelse, porøsitet, hydrauliske ledningsevne og grundvandsbeskyttende egenskaber

4)

lagdelingsegenskaber hos grundvandet i grundvandsmagasinet

5)

en oversigt over tilknyttede overfladesystemer, herunder terrestriske økosystemer og overfladevandområder,

6)

skøn over retninger og omfang af vandudvekslingen mellem grundvandsforekomsten og de tilknyttede overfladesystemer, og

7)

tilstrækkelige data til beregning af den årlige gennemsnitlige grundvandsdannelse på langt sigt

8)

karakterisering af grundvandets kemiske sammensætning, herunder specifikation af bidrag fra menneskelige aktiviteter.

Der kan bruges typologier for grundvandskarakterisering, når de fastlægger de naturlige baggrundsniveauer for disse grundvandsforekomster.«