Legislator Case Law & Legislation
B20100165605 DK

Bekendtgørelse om anmeldelse af arbejdsulykker efter lov om arbejdsskadesikring i Grønland

11 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (11)

Statutory Text (11 Articles)

BEK H#LOKDOK04 2010 1656 Valid

Bekendtgørelse om anmeldelse af arbejdsulykker efter lov om arbejdsskadesikring i Grønland

BEK H#LOKDOK04 2010 1656 Valid

§ 1.

Ved arbejdsulykker forstås efter denne bekendtgørelse ulykker efter §§ 5 og 6 i lov om arbejdsskadesikring i Grønland.

BEK H#LOKDOK04 2010 1656 Valid

§ 2.

En arbejdsulykke, der antages at kunne begrunde krav på ydelser efter loven, skal anmeldes snarest muligt og senest 9 dage efter skadens indtræden.

Stk. 2.

Har den tilskadekomne endnu ikke på 5-ugersdagen for skadens indtræden genoptaget sit sædvanlige arbejde i fuldt omfang, skal skaden under alle omstændigheder anmeldes senest 9 dage efter 5-ugersdagen.

Stk. 3.

Arbejdsskadestyrelsen skal inden 48 timer underrettes om dødsfald, der må antages at skyldes en arbejdsskade.

Det samme gælder ethvert dødsfald, der er indtruffet på en arbejdsplads.

Underretning skal finde sted, selv om den skade, der kan have medført dødsfaldet, allerede er anmeldt efter stk. 1-2.

BEK H#LOKDOK04 2010 1656 Valid

§ 3.

Anmeldelse kan ske i elektronisk form eller i papirform på særlige blanketter.

Stk. 2.

Anmeldelse efter stk. 1 skal indeholde de oplysninger, der er angivet i bilag 1.

Stk. 3.

Elektronisk anmeldelse kan ske på www.anmeld.gl til Center for Arbejdsskader.

Stk. 4.

Papirblanketter udleveres af Arbejdstilsynet og Center for Arbejdsskader samt af forsikringsselskaberne.

BEK H#LOKDOK04 2010 1656 Valid

§ 4.

Arbejdsulykker, som ikke anmeldes elektronisk, skal anmeldes til Center for Arbejdsskader, Postboks 156, 3900 Nuuk eller til Arbejdsskadestyrelsen, Sankt Kjelds Plads 11, postboks 3000, 2100 København Ø.

BEK H#LOKDOK04 2010 1656 Valid

§ 5.

Er skaden sket i udlandet, og kan anmeldelse af praktiske grunde ikke ske efter §§ 3 eller 4, skal anmeldelsen ske til et dansk konsulat, der straks videresender anmeldelsen til Center for Arbejdsskader eller til Arbejdsskadestyrelsen.

Anmeldelsen skal ske inden for de ovennævnte frister.

Stk. 2.

Er skaden sket under sejlads, regnes anmeldelsesfristerne fra tidspunktet for skibets forbindelse med land.

BEK H#LOKDOK04 2010 1656 Valid

§ 6.

Anmeldelsespligten påhviler den sikringspligtige arbejdsgiver, jf. lovens § 36, stk. 1.

Stk. 2.

For personer, der er kommet til skade under arbejde i privat husholdning eller under udførelse af privat tjeneste, og for hvem der ikke er sikringspligt, jf. lovens § 52, stk. 6, påhviler anmeldelsespligten arbejdsgiveren.

Stk. 3.

For tilskadekomne selvstændige og medarbejdende ægtefæller, som har tegnet forsikring for sig selv efter lovens § 52, stk. 2, og for personer, der er kommet til skade under forsøg på redning af menneskeliv her i landet, jf. lovens § 4, stk. 2, skal anmeldelsen foretages af pågældende selv eller dennes efterladte.

BEK H#LOKDOK04 2010 1656 Valid

§ 7.

Undladelse af anmeldelse efter § 2, stk. 1-2 kan straffes med bøde, jf. lovens § 75.

Stk. 2.

Henvendelse til politiet vedrørende bødeforlæg foretages af Arbejdsskadestyrelsen.

BEK H#LOKDOK04 2010 1656 Valid

§ 8.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2011 og gælder for ulykker, der indtræder på ikrafttrædelsesdagen eller senere.

BEK H#LOKDOK04 2010 1656 Valid

Bilag 1

Anmeldelse af arbejdsulykker efter § 2, stk. 1-2 skal indeholde følgende oplysninger, jf. § 3, stk. 2

1)

Oplysninger om tilskadekomne og skaden

a)

Navn

b)

CPR-nummer eller i mangel heraf køn, alder og nationalitet (statsborgerskab)

c)

Beskæftigelse (jobtype)

d)

Erhvervsmæssig status (selvstændig eller lønmodtager)

e)

Ansættelsesdato i virksomheden

f)

Skadens art (skadetype)

g)

Skadet legemsdel

h)

Forventet arbejdsudygtighed

2)

Oplysninger om anmelder og virksomheden

a)

Virksomhedens CVR-nummer eller i mangel heraf virksomhedens navn, adresse, branchetilhørsforhold, beliggenhedskommune og selskabsform

b)

Anmelders CPR-/CVR-nummer samt navn og adresse, hvis anmelderen er en anden end arbejdsgiveren

c)

Det forsikringsselskab, hvor der er tegnet lovpligtig arbejdsskadeforsikring

3)

Oplysninger om arbejdsstedet og ulykken

a)

Ulykkessted, hvis ulykken ikke er sket på virksomhedens område

b)

Ulykkesdato og ulykkestidspunkt

c)

Ulykkeshændelsesforløbet

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →