Legislator Case Law & Legislation
B20100146405 DK

Bekendtgørelse om tilskud til energieffektive opvarmningssystemer ved skrotning af oliefyr

32 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (32)

Statutory Text (32 Articles)

BEK H#LOKDOK04 2010 1464 Historic

Bekendtgørelse om tilskud til energieffektive opvarmningssystemer ved skrotning af oliefyr

BEK H#LOKDOK04 2010 1464 Historic

§ 1.

Denne bekendtgørelse har til formål at etablere en tilskudsordning, hvorefter ejere af helårsboliger med oliefyr som opvarmningssystem efter et først til mølle-princip kan modtage tilskud til køb og installation af et energieffektivt opvarmningssystem.

BEK H#LOKDOK04 2010 1464 Historic

§ 2.

Skrotditoliefyr.dk er et sekretariat etableret af Energistyrelsen til at varetage opgaver vedrørende tilskudsordningen, jf. § 21, stk. 1.

BEK H#LOKDOK04 2010 1464 Historic

I medfør af § 4, § 5, stk. 3, § 6, stk. 1-4, § 6 stk. 6, og § 7, stk. 2, i lov nr. 129 af 25. februar 1998 om statstilskud til produktrettede energibesparelser, § 1, stk. 2 i forvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1365 af 7. december 2007, og § 1, stk. 3, i lov nr. 572 af 19. december 1985 om offentlighed i forvaltningen, som ændret ved lov nr. 552 af 24. juni 2005, samt efter forhandling med justitsministeren, fastsættes efter bemyndigelse fra klima- og energiministeren og i henhold til § 6, stk. 5, i lov nr. 129 af 25. februar 1998 om statstilskud til produktrettede energibesparelser

Kapitel 1

Formål m.v.

Kapitel 2

Betingelser for tilskudstildeling

Tilskudsberettigede opvarmningssystemer

Installation i en helårsbolig

Skrotning af oliefyr

Øvrige betingelser

Kapitel 3

Tilskuddets størrelse m.v.

Kapitel 4

Tilskudstilsagn m.v.

Ansøgningens indgivelse

Vurdering af ansøgninger om tilskudstilsagn

Tilskudstilsagn

Ændringer af et tilskudstilsagn

Kapitel 5

Udbetaling af tilskud

Ansøgning om udbetaling

Dokumentation

Udbetaling

Kapitel 6

Administrative bestemmelser, delegation, klage m.v.

Tilsyn m.v.

Offentlighedsloven og forvaltningsloven

Klageadgang

Tilbagebetaling

Kapitel 7

Straf, ikrafttræden og overgangsbestemmelser

BEK H#LOKDOK04 2010 1464 Historic

§ 3.

Skrotditoliefyr.dk kan efter bestemmelserne i denne bekendtgørelse yde tilskud til køb og installation af

1)

fjernvarmeunit,

2)

luft til vand-varmepumpe,

3)

væske til vand-varmepumpe, eller

4)

solvarmeanlæg.

Stk. 2.

Kun produkter og ydelser, der er optaget på Energistyrelsens liste over tilskudsberettigede komponenter og ydelser, er tilskudsberettigede, jf. bilag 1.

Stk. 3.

I områder, der er udlagt til fjernvarme, kan der kun ydes tilskud efter stk. 1, nr. 1.

BEK H#LOKDOK04 2010 1464 Historic

§ 4.

Tilskud kan kun ydes, hvis tilskuddet anvendes til køb og installation af det omhandlede varmesystem i en helårsbolig ejet af tilskudsmodtageren, herunder en enfamiliebolig eller en flerfamiliebolig.

Stk. 2.

Ved helårsbolig forstås eksisterende boliger, som er registreret i Bygnings- og Bolig-registret, jf. lov om bygnings- og boligregistrering, og som lovligt anvendes til helårsbeboelse.

Stk. 3.

Ved enfamiliebolig forstås en bygning med en bolig, jf. dog § 11.

Stk. 4.

Ved flerfamiliebolig forstås en bygning med flere boliger, som har samme opvarmningssystem, jf. dog § 11.

BEK H#LOKDOK04 2010 1464 Historic

§ 5.

Tilskud til køb og installation af et nyt opvarmningssystem efter § 3, stk. 1, nr. 1-4, ydes på betingelse af, at det oliefyr, helårsboligen anvender til opvarmning, skrottes i forbindelse med installationen af det nye opvarmningssystem i samme helårsbolig.

Stk. 2.

Der kan ydes tilskud efter stk. 1 til installation af et solvarmeanlæg i forbindelse med skrotning af et oliefyr, uanset om der samtidig installeres et nyt fyr, herunder et nyt olie-, træpille- eller naturgasfyr, men købs- og installationsomkostningerne til installation af et nyt fyr må ikke medregnes i opgørelsen af indkøbs- og installationsomkostningerne ved installation af solvarmeanlægget.

BEK H#LOKDOK04 2010 1464 Historic

§ 6.

Der kan kun ydes tilskud til et af de i § 3, stk. 1, nævnte opvarmningssystemer pr. helårsbolig.

Stk. 2.

Der kan ikke ydes tilskud, hvis der efter anden lovgivning er ydet tilskud eller givet tilsagn om tilskud til omlægning af helårsboligens opvarmningssystem.

BEK H#LOKDOK04 2010 1464 Historic

§ 7.

Efter § 3, stk. 3, i lov om statstilskud til produktrettede energibesparelser er det en betingelse for udbetaling af tilskud, at den tilskudsberettigede aktivitet ikke er påbegyndt, før der er givet tilsagn om tilskud.

Aktiviteten anses for påbegyndt, hvis der er udført arbejder eller gennemført indkøb eller indgået bindende aftale om arbejder eller leverancer vedrørende det tilskudsberettigede formål.

BEK H#LOKDOK04 2010 1464 Historic

§ 8.

§ 8.

Tilskuddet for enfamilieboliger til køb og installation af et nyt opvarmningssystem efter § 3, stk. 1, nr. 1-4, udgør henholdsvis

1)

10.000 kr. ved installation af fjernvarmeunit,

2)

15.000 kr. ved installation af luft til vand-varmepumpe,

3)

20.000 kr. ved installation af væske til vand-varmepumpe eller

4)

25 pct. af indkøbs- og installationsomkostningerne ved installation af solvarmeanlæg.

BEK H#LOKDOK04 2010 1464 Historic

§ 9.

Tilskuddet for flerfamilieboliger til køb og installation af fjernvarmeunit eller varmepumpe, jf. § 3, stk. 1, nr. 1-3, udgør den mindste beløbsstørrelse beregnet som enten 25 pct. af indkøbs- og installationsomkostninger eller 10.000 kr. pr. helårsbolig.

Stk. 2.

Tilskuddet for flerfamilieboliger til køb og installation af et solvarmeanlæg efter § 3, stk. 1, nr. 4, udgør 25 pct. af indkøbs- og installationsomkostningerne.

BEK H#LOKDOK04 2010 1464 Historic

§ 10.

Hvor tilskuddets størrelse afhænger af indkøbs- og installationsomkostningerne, beregnes disse omkostninger inklusive moms og med fradrag af eventuelle rabatter, bonus m.v.

Finansieringsomkostninger eller lignende medregnes ikke.

BEK H#LOKDOK04 2010 1464 Historic

§ 11.

I helårsboliger, hvor dele af bygningen også benyttes til erhverv, nedsættes indkøbs- og installationsomkostningerne ved ansøgninger om tilskud til solvarme eller flerfamilieboliger, således at der alene beregnes tilskud til den andel af det samlede etageareal i bygningen, som er registreret i Bygnings- og Boligregistret, jf. lovbekendtgørelse om bygnings- og boligregistrering, og som anvendes til helårsbeboelse.

BEK H#LOKDOK04 2010 1464 Historic

§ 12.

Ansøgning om tilsagn om tilskud til køb og installation af et nyt opvarmningssystem, jf. § 3, indsendes til skrotditoliefyr.dk.

Ved ansøgning skal der anvendes et særligt ansøgningsskema.

Der kan ansøges elektronisk via www.skrotditoliefyr.dk .

Manuelt skema kan printes samme sted eller fås ved henvendelse til skrotditoliefyr.dk.

BEK H#LOKDOK04 2010 1464 Historic

§ 13.

Som bilag til en ansøgning om tilskudstilsagn skal der vedlægges et bindende tilbud på køb og installation af det omhandlede opvarmningssystem fra en momsregistreret virksomhed.

Tilbuddet må kun vedrøre komponenter og ydelser, der er optaget på Energistyrelsens liste over tilskudsberettigede komponenter og ydelser, jf. § 3, stk. 2, og bilag 1.

Stk. 2.

Det i stk. 1 nævnte tilbud skal indeholde en samlet pris for købet og arbejdet med installation af det omhandlede opvarmningssystem inklusive moms og med fradrag af eventuelle rabatter, bonus m.v., jf. § 10.

Hvis tilbuddet angår solvarmeanlæg, skal det fremgå, hvilken supplerende varmekilde der eventuelt installeres, og hvad prisen for køb og installation af selve solvarmeanlægget udgør, jf. § 5, stk. 2.

BEK H#LOKDOK04 2010 1464 Historic

§ 14.

Skrotditoliefyr.dk træffer på baggrund af ansøgningen afgørelse om, hvorvidt der kan meddeles ansøgeren tilsagn om tilskud.

Opfylder det ansøgte ikke tilskudsbetingelserne, meddeles afslag.

Stk. 2.

Er ansøgningsskemaet ikke korrekt udfyldt, eller er der mangler ved bilaget fastsættes en frist på 4 uger for indsendelse af korrekt udfyldt ansøgningsskema eller supplerende oplysninger.

Ansøgningen afslås, hvis de ønskede oplysninger ikke er modtaget inden udløbet af den fastsatte frist.

Stk. 3.

En ansøgning betragtes som indgivet, når den er modtaget af skrotditoliefyr.dk.

BEK H#LOKDOK04 2010 1464 Historic

§ 15.

Ansøgninger om tilskudstilsagn behandles i den rækkefølge, de modtages, og kun så længe der er midler hertil.

Stk. 2.

Når der er meddelt tilsagn om tilskud for alle de midler, der er til rådighed, sætter skrotditoliefyr.dk behandling af hidtil modtagne ansøgninger i bero.

Ansøgninger, der indgives efter dette tidspunkt, skal afslås.

Behandlingen af modtagne ansøgninger, der er stillet i bero, genoptages og færdigbehandles, når der på grund af manglende udnyttelse af meddelte tilsagn måtte være midler hertil, jf. stk. 1.

Stk. 3.

Skrotditoliefyr.dk meddeler ansøger, at behandling af ansøgning om tilsagn sættes i bero, og genoptages såfremt der senere på grund af manglende udnyttelse af meddelte tilsagn måtte være midler til rådighed, jf. stk. 1.

Ansøgninger behandles også ved genoptagelse i den rækkefølge, de er modtaget.

Når alle tilsagn er udnyttet og midlerne dermed brugt, meddeles afslag på resterende ansøgninger, der har været sat i bero.

BEK H#LOKDOK04 2010 1464 Historic

§ 16.

Hvis skrotditoliefyr.dk konstaterer, at ansøgningen opfylder betingelserne for tilsagn, jf. §§ 12 og 13, udsteder skrotditoliefyr.dk et tilsagn om tilskud til ansøgeren.

Det forventede tilskudsbeløb skal fremgå af tilsagnet.

Stk. 2.

Tilsagn om tilskud er gyldigt i 12 måneder fra datoen for tilsagnet.

Tilskud, der ikke søges udbetalt i løbet af tilsagnets gyldighedsperiode, bortfalder uden varsel.

Stk. 3.

Tilskudstilsagnet ydes på vilkår af, at det ansøgte projekt gennemføres i overensstemmelse med det, der er anført i ansøgningen og det vedlagte tilbud.

Stk. 4.

Skrotditoliefyr.dk sender skema til ansøgning om udbetaling, jf. § 18, stk. 3, og installatørerklæring, jf. § 19, stk. 1, nr. 3, til ansøger i forbindelse med meddelelse om tilsagn.

BEK H#LOKDOK04 2010 1464 Historic

§ 17.

Tilskudstilsagnet kan ikke ændres i gyldighedsperioden, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Hvis en helårsbolig, hvortil der er meddelt tilsagn om tilskud, i tilsagnets gyldighedsperiode overdrages til en anden end den, tilsagnet er meddelt til, kan den nye ejer efter aftale med overdrageren uden ansøgning indtræde i det meddelte tilsagn.

Tilsagn om tilskud kan ikke i øvrigt overdrages.

BEK H#LOKDOK04 2010 1464 Historic

§ 18.

Ansøgning om udbetaling af tilskud indsendes til skrotditoliefyr.dk.

Stk. 2.

Ansøgningen skal være skrotditoliefyr.dk i hænde inden tilskudstilsagnets udløb, jf. § 16, stk. 2.

Stk. 3.

Ansøgning skal ske på det skema, som modtages fra skrotditoliefyr.dk i forbindelse med, at tilskudstilsagnet meddeles.

Ansøgningen er kun gyldig, såfremt skemaet er korrekt udfyldt og dokumentation er vedlagt, jf. § 19.

BEK H#LOKDOK04 2010 1464 Historic

§ 19.

Som bilag til en ansøgning om udbetaling af tilskud skal der vedlægges

1)

en kvittering for, at tilsagnsmodtageren eller den, der efter § 17, stk. 2, er indtrådt i tilsagnet, har betalt for arbejdet,

2)

en kopi af en faktura for det udførte arbejde med udspecificering af arbejdsløn og indkøb inklusive moms og med fradrag af eventuelle rabatter, bonus m.v., jf. § 10,

3)

en erklæring fra en momsregistreret installatør om, at et oliefyr er skrottet og det opvarmningssystem, der er ydet tilskud til, er installeret, og

4)

dokumentation i form af tinglyst adkomst for et eventuelt ejerskifte, jf. § 17, stk. 2.

BEK H#LOKDOK04 2010 1464 Historic

§ 20.

Konstaterer skrotditoliefyr.dk, at vilkårene i tilsagnet og kravene til ansøgning om udbetaling af tilskud er opfyldt, udbetales tilskudsbeløbet, som anført i tilskudstilsagnet.

Tilskuddet kan alene udbetales til den, der har modtaget tilsagnet eller er indtrådt heri, jf. § 17, stk. 2.

Stk. 2.

Er ansøgningsskemaet ikke korrekt udfyldt, eller er der mangler ved de vedhæftede bilag fastsættes en frist på 4 uger for indsendelse af korrekt udfyldt ansøgningsskema eller yderligere oplysninger i øvrigt.

Ansøgningen afslås, hvis de ønskede oplysninger ikke er modtaget inden den fastsatte frists udløb.

Stk. 3.

Afhænger tilskuddets størrelse af prisen for det udførte arbejde, og er prisen ifølge den indsendte faktura, jf. § 19, stk. 1, nr. 2, lavere, end forudsat i tilskudstilsagnet, reguleres tilskuddet tilsvarende.

Er prisen højere, end forudsat i tilskudstilsagnet, udbetales alene det beløb, der er anført i tilsagnet.

BEK H#LOKDOK04 2010 1464 Historic

§ 21.

Energistyrelsen etablerer et sekretariat, skrotditoliefyr.dk, som efter retningslinjer fastsat af Energistyrelsen varetager administrationen af tilskudsordningen.

Stk. 2.

Energistyrelsen kan til enhver tid tilbagekalde bemyndigelsen til skrotditoliefyr.dk helt eller delvist.

BEK H#LOKDOK04 2010 1464 Historic

§ 22.

Energistyrelsen fører tilsyn med, at reglerne i denne bekendtgørelse overholdes.

Stk. 2.

Energistyrelsen kan til enhver tid bestemme, at en eller flere sager, der behandles af skrotditoliefyr.dk, jf. § 21, i stedet skal behandles af styrelsen.

Stk. 3.

Energistyrelsen kan foretage stikprøvekontrol af den behandling af ansøgninger om tilsagn eller om udbetaling af tilskud, som skrotditoliefyr.dk har foretaget.

Stk. 4.

Energistyrelsen udarbejder retningslinjer for den virksomhed, der udøves af skrotditoliefyr.dk.

BEK H#LOKDOK04 2010 1464 Historic

§ 23.

Enhver, der ansøger om eller modtager tilskud efter denne bekendtgørelse, er forpligtet til efter anmodning fra Energistyrelsen eller skrotditoliefyr.dk at afgive enhver oplysning, der har betydning for ydelse af tilsagn, udbetaling af tilskud og tilsyn med, at de fastsatte vilkår overholdes.

Stk. 2.

I forbindelse med behandling af ansøgninger om udbetaling og en efterfølgende kontrol heraf kan Energistyrelsen eller skrotditoliefyr.dk forlange yderligere oplysninger til brug for vurderingen af ansøgningen, herunder nærmere dokumentation for arbejdets udførelse.

BEK H#LOKDOK04 2010 1464 Historic

§ 24.

Reglerne i forvaltningsloven og offentlighedsloven gælder for den virksomhed, som skrotditoliefyr.dk udøver i medfør af denne bekendtgørelse.

BEK H#LOKDOK04 2010 1464 Historic

§ 25.

Afgørelser truffet af skrotditoliefyr.dk om afslag på en ansøgning om tilsagn eller udbetaling af et tilskud kan ikke påklages til Energistyrelsen eller anden administrativ myndighed.

Stk. 2.

Afgørelser efter stk. 1 kan dog påklages til Energistyrelsen, for så vidt angår retlige spørgsmål.

Stk. 3.

Afgørelser påklages til Energistyrelsen inden for en frist af 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt til pågældende.

Klagen indsendes til Energistyrelsen.

BEK H#LOKDOK04 2010 1464 Historic

§ 26.

Efter § 3, stk. 5, i lov om statstilskud til produktrettede energibesparelser kan Energistyrelsen træffe afgørelse om, at tilsagn om tilskud bortfalder, hvis ansøger har givet urigtige eller vildledende oplysninger eller fortiet oplysninger af betydning for ansøgningen, eller hvis betingelserne for at give tilsagn eller udbetale tilskud ikke længere er til stede.

Hvis tilskuddet er udbetalt, kan det kræves tilbagebetalt.

BEK H#LOKDOK04 2010 1464 Historic

§ 27.

Den, der afgiver urigtige eller vildledende oplysninger ved ansøgning om tilskudstilsagn, jf. § 12, eller ved ansøgning om udbetaling af tilskud, jf. § 18, stk. 3, eller undlader at afgive oplysninger efter § 23, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.

Stk. 2.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

BEK H#LOKDOK04 2010 1464 Historic

§ 28.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 22. december 2010, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.

Ansøgninger om tilsagn om tilskud til køb og installation af et nyt opvarmningssystem, som er modtaget inden den 22. december 2010, færdigbehandles efter reglerne i denne bekendtgørelse.

Stk. 3.

Ansøgninger om udbetaling af tilskud til køb og installation af et nyt opvarmningssystem, hvor tilsagn er meddelt inden den 22. december 2010, behandles efter reglerne i denne bekendtgørelse, herunder bestemmelsen i § 16, stk. 2, hvorefter tilsagn om tilskud er gyldigt i 12 måneder fra datoen for tilsagnet.

Stk. 4.

Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 188 af 25. februar 2010 om tilskud til energieffektive opvarmningssystemer ved skrotning af oliefyr.

BEK H#LOKDOK04 2010 1464 Historic

§ 29.

Efter § 3, stk. 5, i bekendtgørelse om offentliggørelse af bygningsreglement 2010 (BR10) kan varmepumper uanset bestemmelserne i bygningsreglement 2010 (BR10) bilag I, kapitel 8.6.4, stk. 4-6, installeres, såfremt de har en normeffektfaktor på mindst 3,1 ved brug i forbindelse med gulvvarme, hvis arbejdet påbegyndes inden den 31. december 2011.

Tilskudstilsagn til varmepumper, der ikke overholder bygningsreglement 2010 (BR10) bilag I, kapitel 8.6.4, stk. 4-6, og som er meddelt efter den 31. december 2010, bortfalder den 31. december 2011 uden varsel, hvis arbejdet med fysisk at installere varmepumpen ikke er påbegyndt forinden.

Stk. 2.

Fra den 1. januar 2012 kan der alene meddeles tilsagn om tilskud til varmepumper, der opfylder effektivitetskravene i bilag 1.

BEK H#LOKDOK04 2010 1464 Historic

Bilag 1

Tilskudsberettigede komponenter og ydelser

Solvarmeanlæg

Enfamilieboliger

Solfangere

Beholderunit for solvarme

Eventuel ekstern varmeveksler (ved kombianlæg)

Styrings- og pumpeblok

Rørføring til/fra solfanger

Isolering af rør og komponenter

Tagmontage, herunder stilladsudgifter

VVS og elarbejde for tilslutning til eksisterende installation

Solfangervæske

Arbejdsløn i forbindelse med installation/opsætning af solvarmeanlægget

Flerfamilieboliger

Solfangere

Beholder til solvarme

Eventuel ekstern varmeveksler (herunder varmtvandsstation med pumpe)

Styringsenhed

Pumpe

Ekspansionsbeholder

Ventiler og fittings for installation af solvarmeanlæg

Rørføring til/fra solfanger

Isolering af rør og komponenter

Tagmontage, herunder stilladsudgifter

VVS og elarbejde for tilslutning til eksisterende installation

Solfangervæske

Arbejdsløn i forbindelse med installation/opsætning af solvarmeanlægget

Væske-vand varmepumpe (Jordvarme)

Nødvendigt gravearbejde i forbindelse med etablering af jordvarmeslange herunder genop-fyldning med jord i jordvarmeslange renderne

Jordvarmeslange

Frostvæske

Fittings til jordslange

Eventuel samlebrønd til jordslanger og etablering af denne

Varmepumpe unit fra Energistyrelsens liste over energimærkede varmepumper, der har en normeffektivitet på minimum 3,1 ved brug i forbindelse med gulvvarme og som er i over-ensstemmelse med bygningsreglement 2010 (BR10), bilag I, kapitel 8.6.4, stk. 4-6, jf. dog § 29. Det gælder uanset, om du har gulvvarme, radiatorer eller en kombination. Se listen på www.ens.dk

Tilslutning til eksisterende varmefordelingssystem (radiator eller gulvvarme anlæg)

Isolering af rør og komponenter, der hører til den nye installation

Borhuller for nødvendigt rør- og kabelføring

VVS og elarbejde for tilslutning til eksisterende installation

Arbejdsløn i forbindelse med installation/opsætning af varmepumpeanlægget

Luft-vand varmepumpe

Varmepumpe unit fra Energistyrelsens liste over energimærkede varmepumper, der har en normeffektivitet på minimum 3,1 ved brug i forbindelse med gulvvarme og som er i over-ensstemmelse med bygningsreglement 2010 (BR10), bilag I, kapitel 8.6.4, stk. 4-6, jf. dog § 29. Det gælder uanset, om du har gulvvarme, radiatorer eller en kombination. Se listen på www.ens.dk

Tilslutning til eksisterende varmefordelingssystem (radiator eller gulvvarme anlæg)

Isolering af rør og komponenter, der hører til den nye installation

Eventuel etablering af underlag til varmepumpens udedel

Borhuller for nødvendig rør- og kabelføring

VVS og elarbejde for tilslutning til eksisterende installation

Arbejdsløn i forbindelse med installation/opsætning af varmepumpeanlægget

Fjernvarme

Fjernvarmeunit dvs. prefabrikeret fjernvarmeenhed til varmtvands- og rumvarmeproduktion, eller tilsvarende opbygget på stedet

Rørinstallation fra/til fjernvarmeværkets afspæringsventiler

Isolering af rør og komponenter, der hører til den nye installation

Afregningsmåler

Tilslutning til eksisterende varmefordelingssystem (radiator eller gulvvarme anlæg)

Borhuller for nødvendig rør- og kabelføring

VVS og elarbejde for tilslutning til eksisterende installation

Arbejdsløn i forbindelse med installation/opsætning af fjernvarmeanlægget

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →