Bekendtgørelse om underretning og klagevejledning i forbindelse med anvendelse af tvang i psykiatrien

Bekendtgørelse om underretning og klagevejledning i forbindelse med anvendelse af tvang i psykiatrien

§ 1.

Når den indlæggende læge skønner, at tvangsindlæggelse er påkrævet, jf. lov om anvendelse af tvang i psykiatrien § 6, stk. 2, skal lægen underrette patienten herom.

Stk. 2.

Den indlæggende læge skal samtidig underrette patienten om baggrunden for tvangsindlæggelsen samt om formålet hermed og vejlede patienten om udsigterne til en bedring af helbredstilstanden, jf. lovens §§ 3 og 31.

Samme pligt påhviler den modtagende afdelings læge.

§ 2.

Fremsættes anmodning om udskrivning, skal overlægen snarest muligt og senest inden 24 timer meddele patienten, om denne kan udskrives, eller om tvangstilbageholdelse skal ske.

Fremsættes anmodningen om udskrivning inden for det første døgn efter, at tvangsindlæggelse har fundet sted, skal overlægens beslutning dog meddeles senest 48 timer regnet fra tvangsindlæggelsen.

I medfør af § 33 i lov om anvendelse af tvang i psykiatrien, jf. lovbekendtgørelse nr. 1111 af 1. november 2006, fastsættes

Kapitel 1

Underretning

Tvangsindlæggelse og tvangstilbageholdelse

Tvangsbehandling, fiksering m.v.

Underretningens form

Kapitel 2

Klagevejledning

Almindelige regler

Vejledningens indhold

Vejledningens form

Kapitel 3

Ikrafttræden

§ 3.

Har overlægen besluttet, at tvangstilbageholdelse skal ske, skal underretningen indeholde oplysning om baggrunden for beslutningen om tvangstilbageholdelse, om formålet hermed og om udsigterne til en bedring af helbredstilstanden.

§ 4.

Såfremt overlægen ved efterprøvelsen af frihedsberøvelsen efter lovens § 21, stk. 2, træffer afgørelse om, at frihedsberøvelsen skal opretholdes, skal patienten og patientrådgiveren underrettes om afgørelsen.

§ 5.

Når betingelserne for frihedsberøvelse i lovens § 5 ikke længere er opfyldt, skal frihedsberøvelsen straks bringes til ophør.

Patienten og patientrådgiveren underrettes straks herom, jf. lovens § 11.

§ 6.

Når tvangsbehandling efter lovens kapitel 4 eller tvungen opfølgning efter udskrivning, tvangsfiksering, anvendelse af fysisk magt, anvendelse af personlige alarm- og pejlesystemer og særlige dørlåse, beskyttelsesfiksering, oppegående tvangsfiksering samt aflåsning af patientstue på Sikringsafdelingen under Retspsykiatrisk afdeling, Region Sjælland, personlig skærmning, aflåsning af døre i afdelingen og personlig hygiejne under anvendelse af tvang efter lovens kapitel 5 eller undersøgelse af post, patientstuer, ejendele og kropsvisitation efter lovens kapitel 5 a skønnes at være påkrævet, skal patienten underrettes herom.

Stk. 2.

Underretningen skal indeholde oplysning om det nærmere indhold af den påtænkte tvang, baggrunden for at anvende tvang og formålet hermed.

Ved tvangsbehandling skal patienten endvidere vejledes om udsigten til en bedring af helbredstilstanden og behandlingens virkninger og mulige bivirkninger.

§ 7.

Ved tvangsfikseringer, der udstrækkes i længere tid end 48 timer, skal patienten og patientrådgiveren, hvis der er uenighed imellem den behandlende læges og den eksterne læges vurdering af spørgsmålet om fortsat anvendelse af tvangsfiksering, jf. lovens § 21, stk. 5 og 6, underrettes herom.

§ 8.

Underretningen i medfør af § 6, skal foretages snarest muligt, og inden den påtænkte tvang anvendes.

Stk. 2.

Ved tvangsfiksering eller anvendelse af fysisk magt i medfør af lovens §§ 14-17 kan underretningen dog undlades i særlig hastende tilfælde, herunder navnlig i tilfælde hvor tvang anvendes for at afværge overhængende fare.

I disse tilfælde skal patienten snarest muligt efter tvangsindgrebets iværksættelse underrettes om begrundelsen for at anvende tvang og om formålet hermed.

§ 9.

Underretningen foretages mundtligt og skriftligt.

Underretningen i henhold til § 1, stk. 1, foretages dog alene mundtligt.

§ 10.

Ved enhver anvendelse af tvang skal patienten vejledes om adgangen til at påklage indgrebet samt oplyses om, i hvilket omfang en klage har opsættende virkning, jf. lovens § 32, stk. 2 og 3.

§ 11.

Klagevejledningen skal så vidt muligt gives i forbindelse med, at patienten underrettes om tvangsindgrebet.

Stk. 2.

Såfremt en klage over beslutning om tvangsbehandling har opsættende virkning efter lovens § 32, stk. 3, skal klagevejledning gives snarest muligt og inden tvangsbehandlingen iværksættes.

§ 12.

Ved tvangsindlæggelse, tvangstilbageholdelse, tilbageførsel, tvangsbehandling, tvungen opfølgning efter udskrivning i henhold til lovens § 13 d, tvangsfiksering, anvendelse af fysisk magt, beskyttelsesfiksering, anvendelse af personlige alarm- og pejlesystemer og særlige dørlåse, personlig skærmning, der uafbrudt varer mere end 24 timer, aflåsning af døre i afdelingen samt oppegående tvangsfiksering og aflåsning af patientstue på Sikringsafdelingen under Retspsykiatrisk afdeling, Region Sjælland, skal patienten vejledes om adgangen til at påklage indgrebet til det psykiatriske patientklagenævn ved statsforvaltningen.

Patienten skal endvidere vejledes om, at klagen vil blive indbragt for det psykiatriske pa­tient­kla­ge­nævn ved statsforvaltningen af sygehusmyndigheden, såfremt patienten eller patientrådgiveren fremsætter begæring herom, jf. lovens § 35.

Stk. 2.

Patienten skal endvidere efter anmodning vejledes om klagesagsproceduren for det psykiatriske pa­tient­kla­ge­nævn ved statsforvaltningen, herunder om patientens og pa­tient­råd­giverens ret til mundtligt at forelægge sagen for nævnet samt om fristen for nævnets afgørelse, jf. lovens § 36.

§ 13.

Klagevejledning gives mundtligt.

Klagevejledningen skal endvidere gives skriftligt, såfremt patienten fremsætter begæring herom.

§ 14.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 8. december 2010.

Stk. 2.

Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 1497 af 14. december 2006 om underretning og klagevejledning til patienter i forbindelse med anvendelse af tvang i psykiatrien.