Bekendtgørelse om ændring af stærkstrømsbekendtgørelsen
Statutory Text (3 Articles)
Bekendtgørelse om ændring af stærkstrømsbekendtgørelsen
§ 1
I bekendtgørelse af 1. juli 2001, stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6 Elektriske installationer, som ændret ved bekendtgørelse nr. 693 af 27. juni 2008, og bekendtgørelse nr. 1230 af 12. december 2008, foretages følgende ændringer
1.
Kapitel 61, punkt 61.1.4 affattes således
61.1.4 For en væsentlig udvidelse eller ændring på en eksisterende installation, skal der verificeres, at udvidelsen eller ændringen overholder nærværende installationsbestemmelser.
Udvidelser og ændringer må ikke forringe sikkerheden i den eksisterende installation.
Udskiftning af afbrydere og stikkontakter for højst 250 V på steder hvor der ikke er krav om højere kapslingsklasse end IP 20, samt installation og ændring af ikkestærkstrømsmæssige styrings- og reguleringssystemer, som anvendes til styring af stærkstrømsfunktioner betragtes ikke som en væsentlig udvidelse eller ændring af en eksisterende installation.
2.
Kapitel 801, punkt 801.53 affattes således
801.53 Antal stikkontakter
Antallet af 250 V stikkontakter i den faste installation skal mindst være som følger
Lokalitet
Antal stikkontakter
Beboelsesrum samt entreer, gange, grovkøkkener, bryggerser og hobbyrum
1 for hver påbegyndt 4m 2 gulvareal.
Der kræves dog ikke mere end 8 pr. rum.
Køkkener
3
Kogenicher
1
Badeværelser
1 ud over eventuelle shaverstikkontakter (medmindre badeværelset er så lille, at bestemmelserne i kapitel 701 udelukker anbringelse af stikkontakter).
Til beboelsesrum henregnes opholdsrum, soverum, spiserum og lignende rum, herunder gildestuer. Vedrørende beregning af antal stikkontakter i boliger, hvor køkkenet er en del af et større rum, se bilag A til kapitel 801.
De angivne 250 V stikkontakter i køkkenet skal fordeles på mindst 2 lysgrupper. I eksisterende installationer kan der installeres op til 2 nye stikkontakter, uden at stikkontakterne fordeles på 2 lysgrupper.
Stikkontakter, der er placeret højere end 2 m over gulv, samt stikkontakter, der er beregnet for tilslutning af stationære brugsgenstande, er ikke inkluderet i kravene i ovennævnte tabel.
Stikkontakter skal anbringes med så stor indbyrdes afstand, som det er praktisk muligt.
§ 2
Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. oktober 2010.