Legislator Case Law & Legislation
B20100110605 DK

Bekendtgørelse om indfødsretsprøven

42 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (42)

Statutory Text (42 Articles)

BEK H#LOKDOK04 2010 1106 Historic

Bekendtgørelse om indfødsretsprøven

BEK H#LOKDOK04 2010 1106 Historic

§ 1.

Prøveberettiget er enhver udlænding, der har ansøgt eller vil ansøge om dansk indfødsret.

BEK H#LOKDOK04 2010 1106 Historic

§ 2.

I denne bekendtgørelse forstås

1)

ved hverdage alle dage, bortset fra lørdage, søndage, helligdage og grundlovsdag,

2)

ved prøvedeltagere udlændinge, der har meldt sig til indfødsretsprøven, jf. § 8, og

3)

ved bedømmelsesliste den af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration på særlig blanket udformede liste, hvor den bedømmelse, som prøvedeltagerne har opnået ved prøven, indføres.

BEK H#LOKDOK04 2010 1106 Historic

I medfør af § 1, stk. 2, i lov nr. 487 af 7. juni 2006 om indfødsretsprøve fastsættes

Kapitel 1

Generelle regler om indfødsretsprøven

Kapitel 2

Prøvens form og indhold

Kapitel 3

Prøvetermin, tilmelding m.v.

Kapitel 4

Hjælpemidler m.v.

Kapitel 5

Bortvisning fra prøve m.v.

Kapitel 6

Prøvens afholdelse

Kapitel 7

Bedømmelse

Kapitel 8

Prøveprotokol og prøvebeviser

Kapitel 9

Forsøg og dispensation

Kapitel 10

Klager

Kapitel 11

Overtrædelse af regler m.v.

Kapitel 12

Ikrafttræden m.v.

BEK H#LOKDOK04 2010 1106 Historic

§ 3.

Indfødsretsprøven (prøven) afholdes af prøveafholdende udbydere af danskuddannelse, jf. lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., som Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration udpeger til at afholde prøven (prøveafholdere).

Stk. 2.

Prøveafholderne udpeges til at afholde prøver for en periode af normalt to år ad gangen.

Tilladelsen til at afholde prøver kan af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration tilbagekaldes, hvis prøveafholderen ikke overholder reglerne i denne bekendtgørelse.

Stk. 3.

Lederen hos prøveafholderen er ansvarlig for, at prøven afholdes efter gældende regler.

Stk. 4.

Lederen skal være til stede hos prøveafholderen under prøven, men kan dog bemyndige andre til at varetage sine funktioner i forbindelse med prøven.

Stk. 5.

Lederen kan træffe beslutning om, at prøveaflæggelse undtagelsesvis kan foregå et andet sted end hos prøveafholderen, f.eks. på et hospital.

Stk. 6.

Lederen træffer alle konkrete afgørelser vedrørende prøvedeltagerne.

Stk. 7.

Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration fører tilsyn med afholdelse af prøver og kan kræve alle nødvendige oplysninger fra prøveafholderen i forbindelse hermed.

Ministeriets tilsynsbesøg aflægges uanmeldt.

BEK H#LOKDOK04 2010 1106 Historic

§ 4.

Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration beskikker censorer og pålægger dem censurering.

Stk. 2.

Som censorer beskikkes så vidt muligt lærere, der er ansat hos prøveafholderne, efter indstilling fra lederne.

Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration kan beskikke andre som censorer.

Stk. 3.

Prøveafholderne orienteres senest 2 uger før prøvens afholdelse af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration om censorfordelingen ved prøven.

Stk. 4.

Vederlag til censorer fastsættes og udbetales af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration i henhold til Finansministeriets cirkulære om timelønnet undervisning samt cirkulære om censorvederlag.

BEK H#LOKDOK04 2010 1106 Historic

§ 5.

Prøven består af et opgavehæfte med 40 spørgsmål om danske samfundsforhold, dansk kultur og historie, jf. § 6. 35 af de 40 spørgsmål ligger inden for rammerne af det læremateriale til indfødsretsprøven, som Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration har offentliggjort.

I prøven indgår desuden fem spørgsmål om aktuelle emner.

Prøven består af spørgsmål, hvor svaret kan bedømmes objektivt som enten rigtigt eller forkert, herunder spørgsmål, hvor prøvedeltageren skal angive det korrekte svar blandt flere svarmuligheder (»multiple choice«).

Stk. 2.

Prøven er skriftlig og aflægges individuelt uden brug af hjælpemidler, jf. dog §§ 13 og 14.

Stk. 3.

Det dansksproglige niveau for prøven er ikke højere end niveauet for Prøve i Dansk 3.

Stk. 4.

Prøvetiden er 45 minutter.

BEK H#LOKDOK04 2010 1106 Historic

§ 6.

Prøvedeltageren skal ved aflæggelse af prøven dokumentere

1)

at have opnået kendskab til Danmark og danske samfundsforhold, herunder

a)

den danske politiske styreform

b)

det danske velfærdssamfund

c)

Danmarks forhold til omverdenen,

2)

at have opnået kendskab til større væsentlige epoker samt konkrete begivenheder og personligheder i Danmarks historie, der har haft betydning for udviklingen af det danske samfund,

3)

at have opnået kendskab til centrale aspekter af dansk kultur og det sociale samfundsliv i Danmark og

4)

at have opnået kendskab til aktuelle forhold og begivenheder i det danske samfund.

BEK H#LOKDOK04 2010 1106 Historic

§ 7.

Prøven afholdes to gange om året i henholdsvis juni måned og december måned (prøveterminer).

Stk. 2.

Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration offentliggør senest den 1. oktober hvert år tilmeldingsfrister og prøvetidspunkter for det følgende kalenderår på nyhedsportalen www.nyidanmark.dk.

Stk. 3.

Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration offentliggør en liste over prøveafholdere på nyhedsportalen www.nyidanmark.dk.

BEK H#LOKDOK04 2010 1106 Historic

§ 8.

Tilmelding til prøve sker hos den prøveafholder, hvor prøven ønskes aflagt.

Stk. 2.

Prøvedeltageren afkræves et gebyr på 660 kr. ved tilmeldingen til prøven, jf. dog § 37, stk. 1.

Stk. 3.

Det i stk. 2 angivne beløb er fastsat i 2010-niveau og reguleres én gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

BEK H#LOKDOK04 2010 1106 Historic

§ 9.

Deltagelse i prøven er betinget af, at prøvedeltageren

1)

har tilmeldt sig prøven senest 5 uger før prøven afholdes,

2)

ved prøveafholdelsen foreviser legitimation med foto, jf. stk. 2, og

3)

har betalt gebyr, jf. § 8, stk. 2.

Stk. 2.

Den i stk. 1, nr. 2, nævnte legitimation med foto skal være

1)

opholdskort, fremmedpas, konventionspas eller kørekort udstedt af en offentlig myndighed i Danmark

2)

pas, identitetskort eller kørekort udstedt af en offentlig myndighed i et andet EU-/EØS-medlemsland eller i Schweiz eller

3)

pas, som er udstedt af en offentlig myndighed i et andet land end de i nr. 1 og 2 nævnte lande, og hvori der er isat en opholdssticker.

Stk. 3.

Såfremt prøvedeltageren ikke er i besiddelse af den i stk. 2 nævnte form for legitimation, skal prøvedeltageren ansøge Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration om tilladelse til anvendelse af anden legitimation ved prøven.

Ansøgningen skal være ministeriet i hænde senest 4 uger før prøvens afholdelse.

Stk. 4.

Såfremt prøvedeltageren meddeles tilladelse i medfør af stk. 3, skal tilladelsen medbringes ved prøven.

Stk. 5.

I forbindelse med tilmeldingen til prøven udleverer prøveafholderen en af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration udarbejdet skriftlig vejledning om prøven, herunder om reglerne for prøven, følgerne af ikke at overholde reglerne og om mulighederne for at klage over prøveforløbet og bedømmelsen af prøven.

Prøveafholderen noterer på en liste over tilmeldte prøvedeltagere, at den skriftlige vejledning er udleveret til den pågældende.

Herudover skal prøvedeltageren tilbydes fornøden vejledning i forbindelse med prøveafholdelsen.

BEK H#LOKDOK04 2010 1106 Historic

§ 10.

Lederen anmelder antallet af prøvedeltagere hos den pågældende prøveafholder på en særlig anmeldelsesblanket udformet af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration.

Stk. 2.

Anmeldelsesblanketten skal være modtaget i Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration senest 4 uger før prøveterminens begyndelse.

BEK H#LOKDOK04 2010 1106 Historic

§ 11.

Til prøvedeltagere med handicap kan der gives tilladelse i henhold til §§ 13 og 14 for i muligt omfang at ligestille handicappede med andre prøvedeltagere.

Lederen skal sørge for, at handicappede prøvedeltagere orienteres om mulighederne for at opnå dispensation, jf. §§ 13 og 14.

BEK H#LOKDOK04 2010 1106 Historic

§ 12.

Tilladelser i henhold til §§ 13 og 14 må ikke forringe prøvens faglige niveau eller påvirke bedømmelsen af prøvepræstationen.

Stk. 2.

Tilladelse gives for den enkelte prøve på grundlag af ansøgning fra prøvedeltageren og i tilfælde af ikke åbenlyse handicap en udtalelse fra en læge, psykolog, synskonsulent eller anden sagkyndig.

Udtalelsen skal redegøre for prøvedeltagerens vanskeligheder i forbindelse med aflæggelse af prøve og må højst være 2 år gammel regnet fra det tidspunkt, hvor dispensationsansøgningen skal være prøveafholderen i hænde, jf. stk. 3.

Stk. 3.

Ansøgningen skal være prøveafholderen i hænde senest 4 uger før prøven.

Hvis lederen vurderer, at der ansøges om andre former for hjælpemidler m.v. end de i § 13, stk. 1, nævnte, videresender lederen ansøgningen samt udtalelsen, jf. stk. 2, til Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration.

Ansøgningen skal være ministeriet i hænde senest 3 uger før prøven.

Stk. 4.

Ansøgningen fra prøvedeltageren kan være udarbejdet i samarbejde med prøveafholderen eller andre, men skal altid være underskrevet af prøvedeltageren.

Hvis prøvedeltageren af fysiske grunde ikke er i stand til at underskrive ansøgningen, skal prøvedeltagerens bekræftelse af ansøgningen markeres på anden vis.

Stk. 5.

Lederen underretter skriftligt prøvedeltageren om tilladelser eller afslag i henhold til §§ 13 og 14.

Ved afslag skal lederen gøre prøvedeltageren bekendt med muligheden for at klage, jf. § 35.

Stk. 6.

Oplysning om tilladelse i henhold til §§ 13 og 14 sendes af lederen til censor, og kopi af tilladelsen skal foreligge i prøvelokalet ved prøvens afholdelse.

BEK H#LOKDOK04 2010 1106 Historic

§ 13.

Lederen kan give tilladelse til

1)

praktiske foranstaltninger og brug af tekniske hjælpemidler,

2)

tilstedeværelse af en hjælper, f.eks. til oplæsning af prøven (hjælperen udpeges af lederen og må ikke være prøvedeltagerens egen lærer) og

3)

forlænget prøvetid.

BEK H#LOKDOK04 2010 1106 Historic

§ 14.

Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration kan give tilladelse til andre former for hjælpemidler m.v. end de i § 13, stk. 1, nævnte.

BEK H#LOKDOK04 2010 1106 Historic

§ 15.

Hvis en prøvedeltager medbringer ikke tilladte hjælpemidler eller gribes i uretmæssigt at skaffe sig eller give en anden prøvedeltager hjælp til besvarelse af et prøvespørgsmål eller i at forsøge herpå, skal lederen straks bortvise prøvedeltageren fra prøven.

Stk. 2.

Hvis der i forbindelse med en prøve opstår for­mod­ning om, at en prøvedeltager uretmæssigt har skaffet sig hjælp eller givet hjælp, jf. stk. 1, indberetter lederen straks dette til Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration.

Hvis formodningen bliver bekræftet, træffer Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration beslutning om, at besvarelsen bortfalder.

Stk. 3.

Hvis en censor i forbindelse med bedømmelse af en besvarelse får en formodning om, at en prøvedeltager uretmæssigt har skaffet sig hjælp eller givet hjælp, jf. stk. 1, indberetter censor straks dette til Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration.

Hvis formodningen bliver bekræftet, træffer Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration beslutning om, at besvarelsen bortfalder.

Stk. 4.

Hvis der, efter at der er udstedt prøvebevis til en prøvedeltager, opstår formodning om, at den pågældende uretmæssigt har skaffet sig hjælp eller givet hjælp, jf. stk. 1, og denne formodning bekræftes, træffer Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration beslutning om, at prøvebeviset bortfalder.

Stk. 5.

Ved forstyrrende adfærd kan lederen bortvise prøvedeltageren fra prøven.

BEK H#LOKDOK04 2010 1106 Historic

§ 16.

I forbindelse med anmeldelse af prøver, jf. § 10, bestiller prøveafholderen et opgavehæfte hos Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration.

Stk. 2.

Senest 5 hverdage før prøvedatoen sender Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration et eksemplar af opgavehæftet vedlagt oplysninger om prøvens art samt ugedag, dato og klokkeslæt for prøven.

Forsendelsen sker i forseglet pakke som anbefalet post til lederen.

Stk. 3.

Lederen sikrer sig ved modtagelsen, at forsendelsen indeholder det bestilte opgavehæfte.

Stk. 4.

Lederen skal straks efter modtagelsen af opgavehæftet bekræfte modtagelsen over for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration.

Stk. 5.

Lederen sørger for, at opgavehæftet kopieres i det nødvendige antal eksemplarer til brug for afholdelse af prøven, og forsegler kopierne i opgavepakker.

Stk. 6.

Lederen sikrer, at de uåbnede opgavepakker opbevares forsvarligt, indtil prøven afholdes.

BEK H#LOKDOK04 2010 1106 Historic

§ 17.

Lederen sikrer, at prøven gennemføres under betryggende forhold, herunder at prøvelokalerne er hensigtsmæssigt indrettede til formålet.

BEK H#LOKDOK04 2010 1106 Historic

§ 18.

Lederen udpeger tilsynsførende og fordeler opgaverne mellem dem.

Stk. 2.

Antallet af tilsynsførende i prøvelokalet er to for de første 20 prøvedeltagere samt én pr. yderligere påbegyndte 20 prøvedeltagere, jf. dog stk. 3.

Stk. 3.

Hvis en prøvedeltager har fået tilladelse til brug af hjælpemidler m.v. i henhold til § 13 og/eller § 14, og skal prøven aflægges i et separat lokale, skal der være én tilsynsførende til stede ved prøveaflæggelsen ud over en eventuel hjælper.

Stk. 4.

Tilsynsførende, lederen eller eventuelle hjælpere må give prøvedeltagere hjælp til forståelse af instruktioner, men ikke hjælp til forståelse eller besvarelse af prøvespørgsmålene.

BEK H#LOKDOK04 2010 1106 Historic

§ 19.

Lederen skal før prøven sørge for,

1)

at prøvedeltagere og tilsynsførende er gjort bekendt med reglerne om hjælpemidler, jf. § 5, stk. 2, og §§ 13 og 14,

2)

at tilsynsførende er gjort bekendt med tilladelser, der er givet til handicappede, jf. §§ 13 og 14, idet kopier af tilladelser skal foreligge i prøvelokalet, jf. § 12, stk. 6, og

3)

at prøvedeltagerne har fået tildelt det prøvenummer, der svarer til deres nummer på bedømmelseslisten, jf. stk. 3.

Stk. 2.

Lederen skal sørge for, at de tilsynsførende, umiddelbart før prøvelokalet åbnes, får udleveret bedømmelseslisten, der er udfyldt med prøvedeltagernes navn, CPR-nummer og prøvenummer.

Stk. 3.

Bedømmelseslister skal indeholde rubrikker til angivelse af prøvedato, prøvedeltagernes navn, CPR-nummer og prøvenummer, antal rigtigt besvarede spørgsmål, bedømmelse, bemærkninger, dato og censors underskrift.

Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration udformer blanket til bedømmelsesliste.

BEK H#LOKDOK04 2010 1106 Historic

§ 20.

Alle tilsynsførende skal være i prøvelokalet, når det åbnes, senest 10 minutter før prøven begynder.

Stk. 2.

Prøven er begyndt, når fordelingen af opgavehæfter er begyndt.

Stk. 3.

Prøvedeltagerne skal være i prøvelokalet, når prøven begynder, og ingen prøvedeltager må forlade prøvelokalet det første kvarter af prøvetiden.

Såfremt en prøvedeltager kommer for sent til prøven, kan prøvedeltageren dog deltage, hvis vedkommende møder inden for det første kvarter af prøvetiden.

Prøvesluttidspunktet ændres ikke for den pågældende, medmindre der foreligger særlige omstændigheder.

Stk. 4.

Under prøven må ingen andre end de prøvedeltagere, der er anført på bedømmelseslisten, de tilsynsførende, lederen, jf. § 3, stk. 4, og eventuelle hjælpere til prøvedeltagere med handicap, jf. § 13, nr. 2, være i prøvelokalet.

Stk. 5.

Tilsynsførende anfører på bedømmelseslisten, hvis en prøvedeltager er udeblevet.

BEK H#LOKDOK04 2010 1106 Historic

§ 21.

Opgavebesvarelsen må kun skrives på det opgavehæfte, der indgår i prøven.

Opgavehæftet skal indeholde rubrikker til de oplysninger, som prøvedeltageren skal anføre i overensstemmelse med § 24, stk. 1.

BEK H#LOKDOK04 2010 1106 Historic

§ 22.

Prøvedeltagerne skal sidde i en sådan afstand, at de ikke kan nå hinanden.

Stk. 2.

Under prøven må prøvedeltagerne ikke henvende sig til hinanden.

Stk. 3.

Prøvedeltagerne må ikke medbringe mobiltelefoner, musikafspillere eller lignende teknisk udstyr i prøvelokalet, jf. dog §§ 13 og 14.

Stk. 4.

Hvis en prøvedeltager forlader prøvelokalet uden tilladelse fra og uden ledsagelse af en tilsynsførende, betragtes det som afbrydelse af prøven for denne prøvedeltager.

Stk. 5.

Ved aflevering af besvarelsen må en prøvedeltager først forlade sin plads, når en tilsynsførende har attesteret modtagelsen af besvarelsen.

Herefter kan prøvedeltageren ikke ændre i besvarelsen.

Stk. 6.

Den tilsynsførende anfører på bedømmelseslisten, om prøvedeltageren har afleveret en besvarelse.

Stk. 7.

I det sidste kvarter før prøvens afslutning må ingen prøvedeltager forlade sin plads, heller ikke efter at have afleveret sin besvarelse.

BEK H#LOKDOK04 2010 1106 Historic

§ 23.

På tidspunktet for prøvens begyndelse åbner lederen opgavepakken.

De tilsynsførende uddeler opgavehæftet til hver prøvedeltager.

BEK H#LOKDOK04 2010 1106 Historic

§ 24.

Prøvedeltageren udfylder rubrikkerne på opgavehæftets forside med navn, CPR-nummer og prøvenummer.

Stk. 2.

Den tilsynsførende skal ved modtagelsen af besvarelsen sikre sig, at alle rubrikker på opgavehæftet er udfyldt, og med sin underskrift attestere, at besvarelsen er afleveret, og at rubrikkerne er udfyldt i overensstemmelse med stk. 1.

BEK H#LOKDOK04 2010 1106 Historic

§ 25.

Ved udløbet af den tid, der er fastsat for prøven, tilkendegiver de tilsynsførende, at tiden er udløbet, og indsamler de besvarelser, der ikke er afleveret.

BEK H#LOKDOK04 2010 1106 Historic

§ 26.

Alle opgavehæfter skal blive i prøvelokalet, indtil de tilsynsførende har tilkendegivet, at prøven er afsluttet.

BEK H#LOKDOK04 2010 1106 Historic

§ 27.

Lederen sender som anbefalet post snarest muligt efter prøveafholdelsen besvarelserne til censor sammen med bedømmelseslisten efter at have taget kopi af besvarelserne.

Forsendelsen skal indeholde oplysning om antal besvarelser, prøvens art samt ugedag, dato og klokkeslæt for prøven.

Stk. 2.

Censor bedømmer besvarelserne, jf. § 31.

Stk. 3.

Senest 7 hverdage efter modtagelsen returnerer censor som anbefalet post de bedømte besvarelser og den underskrevne bedømmelsesliste til lederen.

Stk. 4.

Prøveafholderen meddeler hurtigst muligt resultatet til prøvedeltageren.

BEK H#LOKDOK04 2010 1106 Historic

§ 28.

Prøveafholderen udleverer de originale besvarelser til prøvedeltagere, der ønsker det, når klagefristen, jf. § 35, stk.1, er udløbet.

Besvarelser, der ikke er udleveret, kan tilintetgøres, f.eks. ved makulering, efter et år regnet fra datoen for prøveafholdelsen.

BEK H#LOKDOK04 2010 1106 Historic

§ 29.

Ved hver prøve foretages bedømmelsen af en censor.

Stk. 2.

Censor må ikke påføre de originale opgavebesvarelser notater eller tegn.

BEK H#LOKDOK04 2010 1106 Historic

§ 30.

Censor skal

1)

påse, at prøverne gennemføres i overensstemmelse med gældende regler, og

2)

påse, at prøvedeltagerne får en ensartet og retfærdig behandling og deres præstation en pålidelig bedømmelse.

Stk. 2.

Hvis censor konstaterer, at kravene i stk. 1 ikke er opfyldt, indberetter censor dette til Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration med kopi til lederen.

Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration træffer beslutning om konsekvenserne heraf.

Stk. 3.

For censor gælder bestemmelserne i forvaltningsloven om inhabilitet og tavshedspligt.

BEK H#LOKDOK04 2010 1106 Historic

§ 31.

Ved prøven anvendes bedømmelsen »Bestået/Ikke bestået«.

En prøve er bestået, hvis minimum 32 af 40 spørgsmål er besvaret korrekt.

Alle spørgsmål vægter lige.

Stk. 2.

Bedømmelsen er endelig, når den er indført på bedømmelseslisten, jf. § 2, nr. 3.

Herefter kan den kun ændres af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, jf. § 37, stk. 2, og § 38, stk. 3.

BEK H#LOKDOK04 2010 1106 Historic

§ 32.

Prøveafholderen fører en prøveprotokol.

Ved modtagelse af den underskrevne bedømmelsesliste, jf. § 27, stk. 3, indfører lederen i overensstemmelse med bedømmelseslisten bedømmelserne »Bestået/Ikke bestået« samt antal rigtigt besvarede spørgsmål i prøveprotokollen, som kan føres elektronisk.

Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration udformer blanket til prøveprotokol.

Stk. 2.

Bedømmelseslisten er prøveafholderens dokumentation for bedømmelserne, indtil disse er indført i prøveprotokollen.

Stk. 3.

Lederen hos prøveafholder sender senest 5 hverdage efter at have modtaget bedømmelseslisten fra censor en kopi af bedømmelseslisten til Danskuddannelsesenheden i Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration.

Stk. 4.

Prøveprotokollen opbevares hos prøveafholderen i 30 år.

Hvis prøveprotokollen føres elektronisk, fremstilles der efter hver prøve en udskrift, der ligeledes opbevares hos prøveafholderen i 30 år.

Ophører prøveafholderen med at afholde prøver, træffer Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration beslutning om opbevaring af prøveprotokollen hos en anden prøveafholder eller, hvis dette ikke er muligt, i ministeriet.

BEK H#LOKDOK04 2010 1106 Historic

§ 33.

Lederen udsteder et bevis for indfødsretsprøve (prøvebevis), hvis prøven er bestået.

Lederen kan ikke bemyndige andre til at varetage denne funktion.

Stk. 2.

På prøvebeviset anføres navn, CPR-nummer, prøvetermin (måned og år), prøveafholderens navn og adresse samt lederens underskrift.

Beviset må ikke indeholde oplysninger om særlige prøvevilkår, jf. §§ 13 og 14.

Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration udformer blanket til prøvebeviser.

Stk. 3.

Ved udlevering af prøvebeviset til prøvedeltageren skal lederen sikre sig, at prøvebeviset udleveres til den person, som prøvebeviset er udstedt til.

Ved udlevering af prøvebevis foreviser prøvedeltageren legitimation med foto, jf. § 9.

I særlige tilfælde, hvor prøvedeltageren ikke kan afhente prøvebeviset, skal dette sendes som anbefalet post til prøvedeltageren.

Stk. 4.

Der må kun udstedes ét originalbevis for hver aflagt prøve.

Har en prøvedeltager mistet sit prøvebevis, udleverer lederen på anmodning kopi af prøvebeviset eller prøveprotokollen og attesterer kopiens rigtighed.

Ved udlevering af kopi af prøvebevis eller prøveprotokol foreviser prøvedeltageren legitimation med foto, jf. § 9.

Lederen kan udstede et nyt originalbevis, hvis det først udstedte inddrages og tilintetgøres.

BEK H#LOKDOK04 2010 1106 Historic

§ 34.

Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration kan tillade fravigelser af bekendtgørelsens regler, i det omfang det anses for hensigtsmæssigt for at fremme forsøgs- og udviklingsarbejde.

Det er en betingelse, at prøvens anvendelighed som grundlag for meddelelse af indfødsret ikke forringes.

Stk. 2.

Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration kan dispensere fra reglerne i denne bekendtgørelse, når der foreligger særlige omstændigheder.

BEK H#LOKDOK04 2010 1106 Historic

§ 35.

Klage over forhold i forbindelse med prøveforløbet kan af prøvedeltageren indbringes for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, inden fire uger efter at prøven har fundet sted.

Klage over censors bedømmelse kan af prøvedeltageren indbringes for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, inden fire uger efter at bedømmelsen eller afgørelsen er meddelt prøvedeltageren.

Prøvedeltageren har ret til uden betaling at få udleveret kopi af sin skriftlige besvarelse.

Stk. 2.

Klagen indgives individuelt og skriftligt.

Klageren skal præcisere og begrunde klagepunkterne.

BEK H#LOKDOK04 2010 1106 Historic

§ 36.

Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration anmoder straks de involverede parter om de nødvendige udtalelser til klagen.

Medmindre særlige forhold gør sig gældende, afgives udtalelserne inden for en frist på to uger regnet fra det tidspunkt, hvor ministeriet anmoder om udtalelse.

Stk. 2.

Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration forelægger de indhentede udtalelser for klageren, der inden for en frist på normalt en uge har mulighed for at komme med sine kommentarer.

BEK H#LOKDOK04 2010 1106 Historic

§ 37.

I sager, hvor klagen ikke vedrører bedømmelse af besvarelsen, træffer Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration afgørelse enten om at afvise klagen eller om at tilbyde omprøve.

Omprøve kan normalt først finde sted ved næste prøvetermin.

I tilfælde af tilbud om omprøve betaler prøvedeltageren ikke gebyr.

Stk. 2.

I sager, hvor klagen vedrører bedømmelse af besvarelsen, træffer Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration afgørelse enten om at afvise klagen eller om ombedømmelse.

Stk. 3.

Afgørelse om ombedømmelse, jf. stk. 2, forudsætter,

1)

at der ved prøvens afholdelse eller bedømmelsen er forekommet væsentlige mangler, eller

2)

at der foreligger andre særlige omstændigheder, der giver anledning til berettiget tvivl om bedømmelsen.

Stk. 4.

Træffer Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration beslutning om ombedømmelse, kan ministeriet selv bedømme besvarelsen eller udpege en beskikket censor, som foretager ombedømmelsen.

BEK H#LOKDOK04 2010 1106 Historic

§ 38.

Hvis det under eller efter en prøves afholdelse konstateres, at prøven ikke afholdes eller ikke har været afholdt i overensstemmelse med reglerne i denne bekendtgørelse, indberetter lederen det straks til Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration og orienterer straks skriftligt de prøvedeltagere, som har deltaget i prøven.

Stk. 2.

Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration kan bestemme, at prøvebevis for den eller de pågældende prøvedeltagere tilbageholdes, indtil sagen er afgjort.

Stk. 3.

Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration træffer afgørelse om, at prøven er »Bestået/Ikke bestået«, giver tilbud om omprøve eller afviser sagen.

BEK H#LOKDOK04 2010 1106 Historic

§ 39.

Træffer Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration en afgørelse på grund af mangler ved en prøve, har afgørelsen virkning for alle prøvedeltagere, hvis prøve lider af samme mangel.

BEK H#LOKDOK04 2010 1106 Historic

§ 40.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 27. september 2010.

Stk. 2.

Bekendtgørelse nr. 1070 af 5. november 2008 om indfødsretsprøven ophæves.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →