Bekendtgørelse om Statens Serum Instituts elektroniske registrering af de enkelte borgeres vaccinationer og hertil knyttede oplysninger
Table of Provisions (7)
Statutory Text (7 Articles)
Bekendtgørelse om Statens Serum Instituts elektroniske registrering af de enkelte borgeres vaccinationer og hertil knyttede oplysninger
§ 1.
Statens Serum Institut er ansvarlig for at drive en elektronisk registrering af de enkelte borgeres vaccinationer og hertil knyttede oplysninger, jf. sundhedslovens § 157a.
Stk. 2.
Oplysninger om de enkelte borgeres vaccinationer og hertil knyttede oplysninger, jf. stk. 1, registreres i Det Danske Vaccinationsregister.
Stk. 3.
Statens Serum Instituts elektroniske registrering af de enkelte borgeres vaccinationer og hertil knyttede oplysninger indeholder oplysninger om følgende typer vacciner
1)
vacciner givet af en læge, herunder som led i et vaccinationsprogram,
2)
vacciner ordineret på recept,
3)
vacciner udleveret efter recept på apotek, og
4)
vacciner givet på sygehus eller sygehusambulatorium.
§ 2.
Som led i etableringen af Det Danske Vaccinationsregister indhenter Statens Serum Institut oplysninger fra Lægemiddelstyrelsen om ordinerede og udleverede vacciner, der siden 1. oktober 2007 er registreret i Lægemiddelstyrelsens register over Personlige Elektroniske Medicinprofiler (Medicinprofilen).
Stk. 2.
Som led i etableringen af Det Danske Vaccinationsregister indhenter Staten Serum Institut oplysninger fra Sundhedsstyrelsens Sygesikringsregister om vaccinationer givet som led i et vaccinationsprogram.
I medfør af § 157, stk. 10, og § 157a, stk. 9, i sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 913 af 13. juli 2010, fastsættes
§ 3.
Som led i etableringen af Det Danske Vaccinationsregister videregiver Lægemiddelstyrelsen oplysninger om udleverede og ordinerede vacciner, der siden 1. oktober 2007 er registeret i Medicinprofilen til Statens Serum Institut (Det Danske Vaccinationsregister).
Stk. 2.
Som led i etableringen af Det Danske Vaccinationsregister videregiver Sundhedsstyrelsen oplysninger fra Sundhedsstyrelsens Sygesikringsregister om vaccinationer givet som led i et vaccinationsprogram til Statens Serum Institut (Det Danske Vaccinationsregister).
§ 4.
Det Danske Vaccinationsregister indeholder oplysninger om personer, der er registeret med bopæl i Det Centrale Personregister (CPR), der
1)
siden 1. oktober 2007 har fået udleveret og ordineret en vaccine registreret i Medicinprofilen eller
2)
har fået en vaccination, der er givet som led i et vaccinationsprogram og er registreret i Sundhedsstyrelsens Sygesikringsregister.
Stk. 2.
Statens Serum Instituts registrering af de enkelte borgeres vaccinationer og hertil knyttede oplysninger indeholder følgende oplysninger
1)
Personens personnummer.
2)
Læges eller vaccinators autorisations-ID eller personnummer.
3)
Vaccinationens navn.
4)
Dato for vaccinationen.
5)
Batch- eller Lotnummer, når oplysninger herom forefindes.
6)
Fritekst, der er relevant i forhold til registrering af vaccinen.
§ 4.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 29. august 2010.