DK
Bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2010/2011 og om plantedække
Table of Provisions (65)
Statutory Text (65 Articles)
Bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2010/2011 og om plantedække
§ 1.
Virksomheder, der har aktiviteter inden for planteavl, husdyravl, skovbrug eller kombinationer heraf, kan anmeldes til Plantedirektoratets register, jf. lovens § 2, stk. 3, hvis aktiviteterne medfører en årlig momspligtig omsætning, der overstiger 20.000 kr.
Stk. 2.
Virksomheder med de i stk. 1 nævnte aktiviteter, som har en årlig momspligtig omsætning, der overstiger 50.000 kr., skal anmeldes Plantedirektoratets register, jf. lovens § 2, stk. 2, hvis virksomheden
1)
har en samlet husdyrbesætning der overstiger 10 dyreenheder, eller
2)
husdyrtætheden overstiger 1,0 dyreenhed pr. ha, eller
3)
modtager mere end 25 tons husdyrgødning eller anden organisk gødning i planperioden 2010/2011.
Stk. 3.
Antallet af dyreenheder opgøres efter reglerne i bekendtgørelse nr. 1695 af 19. december 2006 om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v. (husdyrgødningsbekendtgørelsen).
§ 2.
Anmeldelse til Plantedirektoratets register kan ske via www.virk.dk, www.pdir.fvm.dk eller på en af direktoratet udarbejdet anmeldelsesblanket.
Stk. 2.
Registreringspligtige virksomheder, jf. § 1, stk. 2, og lovens § 2,stk. 2, skal anmeldes til registret i løbet af den planperiode, hvori registreringspligten indtræder.
Anmeldelse får virkning for hele planperioden 2010/2011.
Stk. 3.
Anmeldelse til registret for virksomheder omfattet af § 1, stk. 1, og lovens § 2, stk. 3, skal ske senest 31. juli 2011.
Anmeldelsen får virkning for hele planperioden 2010/2011.
Plantedirektoratet kan i særlige tilfælde registrere virksomheder med virkning for tidligere planperioder.
Stk. 4.
Registreringen gælder, indtil virksomheden anmoder om at blive afmeldt registret, eller virksomheden afmeldes registret.
I medfør af § 2, stk. 2, 3, 9 og 10, § 6, stk. 1 og 3-5, § 7, § 8, stk. 2, § 9, § 11, stk. 2, 4, 5, 6 og 7, § 11 a, stk. 2, § 12, stk. 1 og 2, § 13, stk. 2, § 14, stk. 3, § 17, § 18, § 21, § 22, stk. 5, § 24, § 24 a, § 26, stk. 1, § 26 a, stk. 1 og 3-4, § 28 a, § 29, stk. 3, og § 32 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 18 af 8. januar 2010, og i medfør af § 1, stk. 2, i forvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1365 af 7. december 2007, § 1, stk. 3, i lov nr. 572 af 19. december 1985 om offentlighed i forvaltningen (Offentlighedsloven), som ændret ved lov nr. 552 af 24. juni 2005, samt efter forhandling med justitsministeren, fastsættes
Afsnit I
Indledende bestemmelser
Kapitel 1
Registrering
Kapitel 2
Forarbejdningsanlæg og forbrændingsanlæg
Afsnit II
Gødskning
Kapitel 3
Kvælstofnormer og kvælstofkvoter
Kvælstofnormer for landbrugsafgrøder, grønsager på friland og andre plantekulturer m.v.
Kvælstofkvoter
Særligt om brødhvede
Korrektion af kvælstofnorm ved forventet højere udbytte
Særligt om randzoneaftaler
Korrektion af kvælstofkvote i ekstreme vejrligstilfælde
Forøgelse af kvælstofkvote ved udlæg af yderligere efterafgrøder
Kapitel 4
Husdyrgødning m.v.
Beregning af besætningsstørrelse
Beregning af kvælstof i husdyrgødningsproduktion
Opgørelse af virksomhedens lagerstatus af kvælstof i husdyrgødning m.v.
Særligt om afgasset biomasse og forarbejdet husdyrgødning
Beregning af forbrug af kvælstof
Virksomhedens lagerstatus af kvælstof i handelsgødning
Kapitel 5
Overdragelse
Afsnit III
Plantedække og andre dyrkningsrelaterede tiltag
Kapitel 6
Efterafgrøder og alternativer
Efterafgrøder
Overførsel af udlagte efterafgrøder
Alternativ opfyldelse af eftergrødekravet
Kapitel 7
Dyrkningsrelaterede tiltag
Jordbearbejdning
Omlægning af fodergræs
Afsnit IV
Planlægnings- og regnskabskrav
Kapitel 8
Gødningsplanlægning samt gødningsregnskab
Kapitel 9
Gødningsleverandører
Kapitel 9
Nyregistrerede virksomheder
Afsnit V
Administrative bestemmelser
Kapitel 10
Kontrol, offentliggørelse, straf
Kontrolmyndighed m.v.
Offentliggørelse
Straffebestemmelser
Ikrafttrædelse
§ 3.
Ved forarbejdningsanlæg forstås i denne bekendtgørelse et anlæg, der modtager husdyrgødning fra en eller flere husdyrproducenter, og som ved en teknisk forarbejdning af husdyrgødningen skaber produkter, der er forskellige fra det materiale, der tilføres anlægget med hensyn til tørstofindhold, sammensætning og koncentration af gødningsstoffer.
Stk. 2.
Ved forarbejdet husdyrgødning forstås i denne bekendtgørelse produkter fra et forarbejdningsanlæg, dog ikke afgasset biomasse, medmindre der sker en efterfølgende forarbejdning.
Forarbejdet husdyrgødning opdeles på baggrund af kvælstofindhold og -sammensætning i forskellige gødningstyper.
Forarbejdet husdyrgødning kan omfatte såvel organiske som uorganiske produkter.
§ 4.
Forarbejdningsanlæg skal anmeldes til Plantedirektoratets register for forarbejdningsanlæg, senest ved ibrugtagning.
Anmeldelsen skal indeholde oplysning om CVR-nr., navn og adresse på den virksomhed, der ejer anlægget, samt oplysning om anlæggets forarbejdningsproces og -kapacitet.
§ 5.
Ved forbrændingsanlæg forstås i denne bekendtgørelse et anlæg, der modtager husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning fra en eller flere husdyrproducenter, og som ved forbrænding omdanner husdyrgødningen eller den forarbejdede husdyrgødning til energi, røggasser og aske.
Stk. 2.
Forbrændingsanlæg skal miljøgodkendes i henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse om anlæg, der forbrænder affald.
§ 6.
Forbrændingsanlæg, der tilhører virksomheder registreret efter lovens § 2, skal på varmeveksleren være forsynet med en energimåler, der måler den producerede energimængde i kWh.
Energimåleren skal være kalibreret af et institut, der er akkrediteret hertil.
Stk. 2.
På forbrændingsanlæg tilhørende virksomheder registreret efter lovens § 2 skal der foreligge en opgørelse over den mængde og type af husdyrgødning, der tilføres forbrændingsanlægget, samt den producerede energimængde med angivelse af energimålerens visning.
Oversigten skal ajourføres dagligt i perioder, hvor der finder forbrænding sted.
Opgørelsen skal være påført virksomhedens CVR-nr. og planperioden.
Oversigten skal opbevares på virksomheden i 5 år.
Stk. 3.
På forbrændingsanlæg tilhørende virksomheder registreret efter lovens § 2 skal der ved enhver bortskaffelse eller anvendelse af forbrændingsaske udtages en repræsentativ kontrolprøve af forbrændingsasken.
Kontrolprøven skal udgøre mindst 100 gram aske og være påført dato for prøveudtagning.
Kontrolprøven og dokumentation for den samlede mængde af forbrændingsaske, der bortskaffes eller anvendes, skal opbevares på virksomheden i mindst 5 år og skal udleveres til Plantedirektoratet på anmodning.
§ 7.
Kvælstofnormer for landbrugsafgrøder og for grønsager på friland og andre plantekulturer, fremgår af bilag 1, tabel 1 og tabel 3.
Stk. 2.
Kvælstofnormen for den pågældende afgrøde skal fradrages forfrugtsværdi alt efter hvilken afgrøde, der er dyrket på arealet året før, jf. bilag 1, tabel 1 og 3.
Kvælstofnormen med fradrag af forfrugtsværdien kan ikke udgøre mindre end 0 kg. kvælstof.
Dyrkes en afgrøde, der ikke fremgår artsspecifikt af bilag 1, tabel 1 og tabel 3, skal fællesnormen for afgrødekategorien anvendes.
Efterafgrøder, jf. kapitel 6, har en kvælstofnorm på 0 kg kvælsstof pr. ha.
Stk. 3.
Kvælstofnormen for vandet sandjord, jf. bilag 1, tabel 1, kolonne 9, må kun anvendes, hvis det kan dokumenteres, at der er mindst 75 mm vand til rådighed, svarende til 750 m 3 /ha.
Stk. 4.
For afgrøder i bilag 1, tabel 3, for hvilke der ikke er fastsat en artsspecifik kvælstofnorm, samt for ”andre grønsager” anført i bilag 1, tabel 1, kan Plantedirektoratet efter ansøgning fastsætte en højere kvælstofnorm end anført i bilag 1, tabel 1 og tabel 3.
Ansøgningen skal indeholde dokumentation for, at der ud fra god dyrkningspraksis er behov for en højere kvælstofnorm.
§ 8.
Et areals kvælstofkvote opgøres på grundlag af den eller de afgrøder der dyrkes på arealet, dog på grundlag af den senest etablerede afgrøde, hvis arealet er sået om, fordi afgrøden er slået fejl.
Stk. 2.
Kvoten beregnes som arealet angivet i hektar med mindst én decimal ganget med den pågældende afgrødes kvælstofnorm for arealets jordtype med fradrag af angiven forfrugtsværdi.
Stk. 3.
For virksomheder, der ved aftale med en offentlig myndighed har forpligtet sig, eller i henhold til anden lovgivning er forpligtet til at tilføre en mindre mængde kvælstof end afgrødens kvælstofnorm med fradrag af angiven forfrugtsværdi, jf. bilag 1, tabel 1 og tabel 3, er det denne mindre mængde, der skal anvendes ved beregning af arealets kvælstofkvote.
§ 9.
En virksomheds samlede kvælstofkvote i planperioden beregnes som summen af kvoterne for virksomhedens arealer.
§ 10.
Ved dyrkning af de hvedesorter, der er nævnt i bilag 1, tabel 2, kan kvælstofnormen for hvede til brødfremstilling forøges med den i bilag 1, tabel 1, fastsatte kvælstofnorm til dyrkning af hvede til brødfremstilling, hvis ansøgning herom, jf. § 13, er imødekommet.
§ 11.
Kvælstofnormen for brødhvede, jf. § 10, kan tildeles arealer inden for en samlet arealgrænse på 42.213 ha.
Tildelingen kan ske efter ansøgning og er betinget af,
1)
at jordbruger i mindst 1 af de 2 foregående planperioder (høst 2009 og 2010) på jordbrugsvirksomheden har dyrket en hvedesort som angivet i bilag 1, tabel 2, at hveden er leveret til en grovvare- eller møllervirksomhed med henblik på brødfremstilling, og at den havde et proteinindhold på mindst 11,5 procent, et faldtal på mindst 275 samt en hektolitervægt på mindst 77,0 kg,
2)
at jordbruger for den aktuelle planperiode (høst 2011) har indgået kontrakt om dyrkning og levering af hvede fra jordbrugsvirksomheden til brødfremstilling, og
3)
at ansøgning modtages inden den dag, hvor der samlet er ansøgt for over 42.213 ha.
Stk. 2.
Jordbruger skal kunne dokumentere den i stk. 1, nr. 1, nævnte levering.
Dokumentationen skal indeholde oplysninger om hvedesorten, den leverede mængde hvede, proteinindholdet, faldtallet og hektolitervægten.
Dokumentationen kan være en faktura, en kvittering eller lignende.
Stk. 3.
Kontrakten, jf. stk. 1, nr. 2, skal indeholde oplysninger om
1)
navn, adresse og CVR-nr. på den jordbrugsvirksomhed, der leverer hvede til brødfremstilling,
2)
navn, adresse og CVR-nr. på den grovvare- eller møllervirksomhed, der aftager hvede til brødfremstilling,
3)
kontraktarealets størrelse (ha), den anvendte hvedesort og den mængde hvede, kontrakten omfatter,
4)
den planperiode kontrakten omfatter, og
5)
kontraktparternes skriftlige bekræftelse af kontrakten ved daterede underskrifter.
Stk. 4.
Den i stk. 2 og 3 nævnte dokumentation skal opbevares på jordbrugsvirksomheden i mindst 5 år og forevises på forlangende.
§ 12.
Tildeling af kvælstofnorm for brødhvede til nyetablerede jordbrugeres arealer og arealer erhvervet ved ejer- eller brugerskifte kan ske på de i § 11 nævnte betingelser, idet dokumentationskravet kan opfyldes ved anvendelse af dokumentation indhentet fra den tidligere ejer eller bruger.
Ved en nyetableret jordbruger forstås en person, som ikke tidligere har ejet eller drevet en jordbrugsvirksomhed.
§ 13.
Ansøgning om kvælstofnorm for brødhvede skal indsendes til Videncentret for Landbrug, Planteproduktion, Agro Food Park 15, Skejby, 8200 Århus N, på et skema udarbejdet af Plantedirektoratet.
Ansøgningsskemaet kan rekvireres hos Videncentret for Landbrug, eller hos Plantedirektoratet fra den 1. august 2010.
Ansøgningen skal indeholde grovvare- eller møllervirksomhedens attestation for den i § 11, stk. 1, nr. 2, indgåede kontrakt og skal tillige være dateret og underskrevet af ansøgeren.
Stk. 2.
Ansøgning om kvælstofnorm for brødhvede i planperioden 2010/2011 modtages på hverdage fra den 17. august 2010 til den 27. april 2011.
Ansøgninger modtaget inden den 17. august 2010 betragtes som modtaget den 17. august 2010.
Ansøgninger, der modtages efter kl. 16.30, betragtes som modtaget den efterfølgende hverdag.
Stk. 3.
Såfremt der allerede den 17. august 2010 modtages ansøgninger, hvor der samlet er ansøgt for over 42.213 ha og ansøgningerne i øvrigt opfylder betingelserne i § 11, vil de blive imødekommet efter en forholdsmæssig reduktion af det ansøgte areal.
Stk. 4.
Hvis ansøgningen mangler væsentlige oplysninger, vil den blive afvist uden yderligere behandling.
§ 14.
En afgrødes kvælstofnorm kan korrigeres, hvis det forventede udbytte afviger fra standardudbytterne i bilag 1, tabel 1.
Korrektionen foretages med korrektionsfaktoren i tabellens kolonne 14.
Korrektion i opadgående retning kan alene ske, hvis der foreligger dokumentation for, at der i tidligere planperioder er høstet højere udbytter af afgrøden på virksomheden end standardudbytterne for den pågældende afgrøde.
Dokumentationen skal bestå af faktura på salg af den pågældende afgrøde samt gødningsplanlægningen, jf. lovens § 21, der angiver arealet med den pågældende afgrøde.
Faktura på salg mellem registrerede virksomheder, jf. lovens § 2, kan ikke anvendes som dokumentation.
Ved dokumentation af tidligere opnåede høstudbytter for en afgrøde skal opgørelsen ske ud fra virksomhedens samlede salg af afgrøden i pågældende planperiode uden hensyn til jordtype, vanding og lignende.
Stk. 2.
Et forventet højere udbytte skal beregnes som et gennemsnit af de høstudbytter, der er opnået for den pågældende afgrøde inden for de sidste fem planperioder.
Høstudbyttet fra den forrige planperiode skal dog udelades af beregningen af forventet højere udbytte, hvis udbyttet først afsættes efter 27. april i planperiode 2010/2011.
Hvis der foreligger dokumentation for, at afgrøden har været dyrket i alle fem planperioder, kan det højeste og det laveste høstudbytte udelades ved beregningen af det forventede højere udbytte.
§ 15.
En virksomhed, der i perioden 20. oktober 2010 til og med 19. oktober 2011 har udlagt mindst 50 meter randzoner, kan korrigere kvælstofnormen til de marker, der indgår i virksomhedens efterafgrødegrundareal, jf. § 30, stk. 3, hvis mindst 90 pct. af den jord, langs virksomhedens naturlige eller i regionplanen højt målsatte vandløb og søer, der grænser op til ejede eller forpagtede arealer, som giver ret til støtte efter Det Europæiske Fællesskabs Rådsforordning 73/2009 af 19. januar 2009 (EUT 2009, L 30, s. 16), er udlagt til randzone, og hvis følgende vilkår er opfyldt
1)
Bredden af randzonen skal i hele perioden være mindst 10 meter målt fra vandløbets eller søens øverste kant.
2)
Randzonearealet skal udgøre mindst 0,1 ha.
Randzonebredder på over 20 meter indgår ikke i beregningen af randzonearealet.
3)
Randzonearealet skal i hele perioden opretholdes som græs- eller naturareal.
Er arealet ikke i forvejen udlagt som græs- eller naturareal, etableres der tæt og lavt plantedække udsået med højst 25 pct. kvælstoffikserende planter senest 20. oktober 2010.
Randzonearealet må ikke tilføres pesticider, jordforbedringsmidler eller gødning ud over den gødning, som afgræssende dyr afgiver.
Arealet må ikke jordbearbejdes.
4)
Udover de krav til efterafgrøder der følger af §§ 30 og 31, etablerer jordbrugsvirksomheden yderligere efterafgrøder i overensstemmelse med de angivelser, der fremgår af bilag 3, tabel 3.
Stk. 2.
Virksomheden kan supplere de i stk. 1 omhandlede randzonearealer med udlægning af randzoner langs andre vandområder, som ikke er omfattet af krav om 2-meter bræmme efter lov om vandløb, samt op ad kortlagte naturtyper i Natura 2000-områder.
Vilkårene i stk. 1, finder tilsvarende anvendelse på disse randzoner, idet dog randzoner langs Natura 2000-naturtyper, der ligger 10-30 meter fra området godt kan indgå i randzonearealet, hvis der ikke er befæstet areal inkl. veje mellem den kortlagte naturtype i Natura 2000-området og randzonen, og afstanden skyldes hegn, skel og lignende.
Stk. 3.
Tilmelding til deltagelse i randzoneordningen skal ske elektronisk senest den 27. april 2011 i forbindelse med indberetning af ansøgning om enkeltbetaling via www.virk.dk eller www.ferv.fvm.dk.
Ansøgningen skal indeholde oplysning om antallet af ha, der siden 20. oktober 2010 har været udlagt som randzone samt beliggenheden heraf.
§ 16.
Hvis der på grund af ekstreme vejrligstilfælde bortfyger eller udvaskes udbragt kvælstof fra en mark eller dele af en mark, kan virksomhedens kvælstofkvote forhøjes på grundlag af en erklæring fra en planteavlskonsulent, der er ansat i en landøkonomisk forening, eller fra en konsulent, der er godkendt hertil af Plantedirektoratet.
Stk. 2.
Erklæringen skal indeholde en begrundet forklaring på, hvorfor de pågældende marker afviger fra det normale.
Erklæringen indgives til Plantedirektoratet via www.pdir.fvm.dk eller afgives på en af direktoratet godkendt blanket, der fremsendes til direktoratet.
Erklæringen skal indgives eller fremsendes til direktoratet inden udgangen af planperioden.
Den yderligere tilførsel af kvælstof må først gennemføres, når direktoratet har godkendt erklæringen.
§ 17.
En virksomheds samlede kvælstofkvote kan forøges, hvis virksomheden udlægger efterafgrøder udover det krav til udlæg af efterafgrøder, der følger af § 30, samt de krav til udlægning af efterafgrøder, som virksomheden i henhold til anden lovgivning skal opfylde.
Stk. 2.
Kvoteforøgelsen beregnes på grundlag at den i bilag 4, tabel 1, anførte korrektionsfaktor pr. ha yderligere udlagt efterafgrøde.
Stk. 3.
Tilmelding til ordningen om forøgelse af kvælstofkvoten på basis af udlæg af ekstra efterafgrøder skal ske elektronisk senest den 27. april 2011 i forbindelse med indberetning af ansøgning om enkeltbetaling via www.virk.dk eller www.ferv.fvm.dk.
Tilmeldingen skal indeholde oplysning om antallet af ha, der udlægges ud over de ha, der følger af denne eller anden lovgivning, samt beliggenheden heraf.
Stk. 4.
Framelding fra ordningerne kan ske inden den 20. august 2011.
Frameldingen skal ligeledes foretages elektronisk via www.virk.dk eller www.ferv.fvm.dk
§ 18.
Virksomhedens besætningsstørrelse i planperioden beregnes for hver husdyrart, staldsystem og besætningsnummer som antal årsdyr, eller det samlede antal producerede dyr i planperioden.
Virksomhedens besætningsstørrelse skal for alle andre dyrearter end kvæg kunne dokumenteres ved besætningsoptegnelser eller ved driftsbilag på leveringer af producerede dyr.
Opgørelsen af antal årsdyr eller antal producerede dyr skal foretages som anført i bilag 2, tabel 1.
§ 19.
Produktionen af kvælstof i husdyrgødning beregnes som antal årsdyr eller antal producerede dyr af de pågældende husdyrarter ganget med den i bilag 2, tabel 2, fastsatte norm for indhold af kvælstof i husdyrgødning for den pågældende husdyrart og i det pågældende staldsystem, uanset om dyrene går ude en del af planperioden.
Virksomhedens produktion af kvælstof i husdyrgødning beregnes som summen af produktionen af kvælstof i husdyrgødning fra hver af virksomhedens husdyrarter og staldsystemer i planperioden.
Stk. 2.
Fremgår husdyrarten eller staldsystemet ikke af bilag 2, tabel 2, skal produktionen af kvælstof i husdyrgødning beregnes på grundlag af normer for husdyrarten under kategorien »Andre dyrearter eller staldsystemer« i tabellen.
Antallet af dyreenheder skal opgøres som anført i § 1, stk. 3.
§ 20.
Ved korrektion af produktionen af kvælstof i husdyrgødning for afvigelser i ydelses- og produktionsniveau samt fodermængde og -sammensætning skal korrektionsformlerne i bilag 2, tabel 3, anvendes.
For hver kombination af husdyrart og staldsystem må der kun anvendes én af de i bilag 2, tabel 3, nævnte korrektionsformler.
Beregning af korrektionsfaktorer må kun ske på grundlag af oplysninger om virksomhedens drift.
Standardværdier for gram råprotein pr. foderenhed angivet i bilag 2, tabel 4, skal anvendes ved anvendelse af egen avl til fodring af egen kvægbesætning.
Ved blanding af foder til svin på basis af egen avl eller indkøbte foderstoffer, hvor indholdet af råprotein ikke fremgår af deklaration, skal standardværdier for gram råprotein pr. foderenhed angivet i bilag 2, tabel 5, anvendes.
Stk. 2.
Virksomhedens afvigelser i ydelses- og produktionsniveau samt fodermængde og -sammensætning skal dokumenteres ved driftsbilag.
Dokumentationen kan omfatte effektivitetskontrol, foderkontrol eller ajourførte foderplaner, der er baseret på indkøbs- og salgsbilag med slagteri, mejeri eller lignende virksomheder.
Dokumentationen skal mindst omfatte en sammenhængende periode på 12 måneder i perioden 15. september i forrige planperiode til 15. februar i indeværende planperiode.
Ved korrektion for afvigende vægt og alder skal dokumentationen dog omfatte oplysninger fra indeværende planperiode.
Stk. 3.
Den mængde kvælstof i husdyrgødning, der afsættes af udegående husdyr på arealer, der i henhold til anden lovgivning ikke må tilføres mere gødning, end der efterlades af husdyrene, kan trækkes fra virksomhedens produktion af husdyrgødning, jf. dog stk. 5.
Stk. 4.
Fra virksomhedens produktion af husdyrgødning kan endvidere fratrækkes den mængde kvælstof i husdyrgødning, der afsættes af udegående husdyr på arealer, der er omfattet af tilsagn om tilskud i medfør af bekendtgørelse nr. 140 af 10. marts 2005 eller tidligere bekendtgørelse om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, når der ifølge tilsagnet må tilføres et bestemt niveau kvælstof udover den mængde kvælstof i husdyrgødning, som afsættes af de udegående husdyr på arealerne.
Stk. 5.
Stk. 3 gælder ikke for arealer, der er omfattet af tilsagn om tilskud i medfør af bekendtgørelse nr. 187 af 20. marts 2003, nr. 84 af 12. februar 2004 eller nr. 140 af 10. marts 2005 om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, bekendtgørelse nr. 893 af 22. september 2005 om tilskud til miljøvenlig drift af vådområder, samt bekendtgørelse nr. 592 af 8. juni 2007 om tilskud til pleje af græs- og naturarealer.
For arealer, der er omfattet af tilsagn om tilskud i medfør af nævnte bekendtgørelser, og hvor der er forpligtelse til afgræsning, gælder dog, at husdyrgødningen kan fratrækkes, når arealernes kvælstofkvote er 0 kg kvælstof og afgræsning foretages med mindre end 0,2 dyreenheder pr. ha.
§ 21.
Virksomhedens lagerstatus af kvælstof i henholdsvis husdyrgødning, anden organisk gødning end husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning skal opgøres pr. 31. juli 2011.
Virksomhedens ultimolagre opgøres som lagerstatus fradraget den mængde kvælstof i husdyrgødning, anden organisk gødning end husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, der udbringes i perioden 1. august 2011 til 30. september 2011 til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december 2011.
Stk. 2.
Det samlede ultimolager af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning for virksomheder med en husdyrbesætning på over 30 dyreenheder må maksimalt svare til 50 pct. af den samlede mængde kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, der i planperioden er produceret og modtaget på virksomheden.
For virksomheder uden husdyrbesætning eller virksomheder med en husdyrbesætning på 30 dyreenheder og derunder må ultimolageret maksimalt svare til den samlede mængde kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, der i planperioden er produceret og modtaget på virksomheden.
Bestemmelserne om størrelsen af maksimalt ultimolager af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning gælder ikke for virksomheder, hvor dybstrøelse udgør mere end 75 pct. af gødningsproduktionen opgjort i kg kvælstof.
Stk. 3.
For virksomheder med produktion af konsumæg eller rugeæg med gødningstypen fast gødning, herunder dybstrøelse, jf. staldtyper i bilag 2, tabel 2, hvor det ikke er muligt at fjerne gødning før hønsene sættes ud, må ultimolageret af fast gødning, herunder dybstrøelse fra disse staldsystemer, maksimalt svare til den samlede produktion af fast gødning opgjort i kg kvælstof i indeværende planperiode og i den forudgående planperiode.
Stk. 4.
Blandinger af husdyrgødning og anden organisk gødning end husdyrgødning betragtes ved lageropgørelse som husdyrgødning.
Stk. 5.
Plantedirektoratet kan i ekstraordinære tilfælde og efter ansøgning tillade, at bestemmelserne i stk. 2 og 3 fraviges.
§ 22.
Indholdet af kvælstof i afgasset biomasse skal beregnes på grundlag af oplysninger om den mængde kvælstof i husdyrgødning, der er tilført biogasanlægget samt oplysninger om den mængde kvælstof i anden organisk gødning, der er tilført biogasanlægget, jf. § 25, stk. 6.
Alternativt kan biogasanlæg, der leverer afgasset biomasse til virksomheder omfattet af lovens § 2 eller til andre virksomheder med henblik på endelig brug i virksomheder omfattet af lovens § 2, få indholdet af kvælstof i afgasset biomasse bestemt ved analyse af repræsentative prøver foretaget mindst en gang i den planperiode, gødningen skal anvendes, jf. stk. 2.
Biogasanlægget skal opgøre den leverede mængde afgasset biomasse, som analysen gælder for.
Stk. 2.
Analyse af indhold af kvælstof i gødning skal foretages af et laboratorium, der er autoriseret hertil af Plantedirektoratet efter bekendtgørelse om autoriserede laboratorier, eller som er akkrediteret til udførelse af kemiske analyser af gødning af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond (DANAK) eller et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskrivere af European co-operation for Accreditation’s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse.
§ 23.
For det enkelte forarbejdningsanlæg gælder, at den totale mængde kvælstof i den forarbejdede husdyrgødning skal svare til den indgående totale mængde kvælstof.
Ligeledes skal den andel, der skal udnyttes, af den totale mængde kvælstof i forarbejdet husdyrgødning mindst svare til andelen, der skal udnyttes, af den indgående totale mængde kvælstof, jf. § 24, stk. 1, og § 25, stk. 4 og 5.
Stk. 2.
Producenter af forarbejdet husdyrgødning fastsætter ved salg eller afgivelse til en virksomhed registreret efter lovens § 2 det totale antal kg kvælstof i gødningen og den andel af det totale antal kg kvælstof, der skal udnyttes.
Stk. 3.
Producenter af forarbejdet husdyrgødning angiver ved salg eller afgivelse til andre virksomheder end de i stk. 2 nævnte og andre det totale antal kg kvælstof i henhold til deklaration, jf. lov om gødning og jordforbedringsmidler m.m.
Den andel af det totale antal kg kvælstof i gødningen, der forudsættes udnyttet, fastsættes af producenten.
Stk. 4.
Ved afbrænding eller afsætning til forbrænding, herunder afsætning ud af landet, af fiberfraktionen, der er fremkommet ved forarbejdning af husdyrgødning, skal den afsatte kvælstofmængde, der fratrækkes i gødningsregnskabet, dokumenteres.
Dette skal ske ved bilag fra vejning på brovægt og ved samtidig prøvetagning med henblik på analyse af kvælstofindholdet.
Stk. 5.
Ved beregning af forbruget af kvælstof i de gødningsfraktioner, der ikke afbrændes eller afsættes til forbrænding, herunder afsættes ud af landet, benyttes de i § 24, stk. 1, anførte andele af kvælstof.
§ 24.
Ved beregning af forbruget af kvælstof i husdyrgødning skal følgende andele af det totale indhold af kvælstof i gødningen anvendes
1)
svinegylle
75 pct.
2)
kvæggylle
70 pct.
3)
minkgylle
70 pct.
4)
fjerkrægylle
70 pct.
5)
ajle
65 pct.
6)
fast gødning
65 pct.
7)
dybstrøelse
45 pct.
8)
anden husdyrgødning
65 pct.
9)
væskefraktion efter forarbejdning,
hvor fiberfraktionen afbrændes
85 pct.
Stk. 2.
Ved beregning af forbruget af kvælstof i forarbejdede husdyrgødningsprodukter beregnes den andel af det totale kvælstof i gødningen, der skal udnyttes, af den, der producerer den forarbejdede husdyrgødning, jf. § 23.
Stk. 3.
For blandinger af husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og anden organisk gødning end husdyrgødning, herunder afgasset biomasse, fastsættes den andel, der skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof, som anført i lovens § 12, stk. 3.
Stk. 4.
Ved forekomst af meget smitsomme husdyrsygdomme, der udløser krav om håndtering af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning således, at det nedsætter gødningsværdien, kan Plantedirektoratet tillade, at andelene i stk. 1-3 fraviges.
§ 25.
Indholdet af kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning og urea skal bestemmes ved analyse af repræsentative prøver efter retningslinierne i § 22, stk. 2.
Analysen skal foretages mindst én gang inden for den planperiode, hvor gødningen skal anvendes.
Den mængde anden organisk gødning, som analysen gælder for, skal opgøres.
Stk. 2.
Uanset stk. 1 skal indholdet af kvælstof i spildevandsslam og komposteret husholdningsaffald m.m. bestemmes i overensstemmelse med bekendtgørelse om tilsyn med spildevandsslam m.m. til jordbrugsformål.
Stk. 3.
Den totale mængde kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning og urea beregnes som den mængde kvælstof i anden organisk gødning, som er leveret til virksomheden i planperioden.
Der skal dog korrigeres for primo- og ultimolagre, svarende til reglerne vedrørende handelsgødning, jf. § 26, stk. 1 og stk. 2.
Stk. 4.
Ved beregning af forbruget af kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning og urea skal følgende andele af det totale indhold af kvælstof i gødningen anvendes
1)
spildevandsslam
45 pct.
2)
komposteret
husholdningsaffald
20 pct.
3)
kartoffelfrugtsaft
50 pct.
4)
pressesaft fra
grøntpillefabrikation
40 pct.
5)
have- og parkaffald
0 pct.
6)
andre typer af anden organisk
gødning
40 pct.
Stk. 5.
I særlige tilfælde kan Plantedirektoratet efter ansøgning fra leverandøren godkende, at der ved beregning af forbruget af kvælstof skal anvendes en anden andel end anført i stk. 4.
Stk. 6.
Virksomheder, der modtager anden organisk gødning end husdyrgødning, skal have en dateret og underskrevet opgørelse fra leverandøren som dokumentation for typen, mængden og det totale indhold af kvælstof i gødningen samt dato for levering.
§ 26.
Virksomhedens lagerstatus af kvælstof i handelsgødning skal opgøres pr. 31. juli 2011.
Virksomhedens ultimolager af kvælstof i handelsgødning opgøres som lagerstatus fradraget den mængde kvælstof i handelsgødning, der udbringes i perioden 1. august 2011 til 30. september 2011 til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december 2011.
Stk. 2.
I opgørelsen af ultimolageret skal samtlige af virksomhedens lagre af handelsgødning medregnes, uanset om handelsgødningen er oplagret på virksomheden eller et andet sted.
Stk. 3.
Ved salg eller afgivelse af handelsgødning skal der foreligge dokumentation i form af faktura eller lignende dateret driftsbilag på den solgte eller afgivne mængde kvælstof.
§ 27.
Virksomheder, som før udløbet af en planperiode ophører med at eje eller have brugsretten til et areal, skal udarbejde en opgørelse indeholdende forfrugt, kvælstofkvote og kvælstofforbrug.
Kvælstofforbruget skal opgøres som kg kvælstof i henholdsvis handelsgødning, husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og anden organisk gødning.
Dette gælder tilsvarende, hvor brugsretten ophører som følge af kreditorforfølgning.
Stk. 2.
Opgørelsen skal udarbejdes senest en måned efter ophørstidspunktet og omfatte perioden fra planperiodens start indtil ophør af brugsretten.
Opgørelsen videregives til den nye bruger.
Ændringer skal tillige registreres i gødningsplanlægningen, jf. § 39.
Stk. 3.
Hvis den registrerede virksomhed før udløbet af planperioden afmeldes registret på grund af ophør, udarbejder den ophørende virksomhed gødningsregnskab for den forløbne del af planperioden.
I stedet for, at den ophørende virksomhed udarbejder gødningsregnskab for den forløbne del af planperioden, kan den, der overtager brugsretten til arealer med en kvælstofkvote, erklære, at kvælstofforbruget for den samlede planperiode henregnes til denne.
Dette gælder, når den, der overtager brugsretten til arealerne, er gjort bekendt med kvælstofkvote og -forbrug for den forløbne del af planperioden.
Den, der overtager brugsretten til arealerne, forpligter sig ved at underskrive en erklæring herom, til at overholde lovens § 5 for den samlede planperiode og til at udarbejde og indsende gødningsregnskab for den samlede planperiode.
Overdragelseserklæringen underskrives af begge parter og indsendes til Plantedirektoratet af den ophørende virksomhed.
Indsendelsen skal ske senest ved planperiodens ophør.
Der henvises i øvrigt til § 40, stk. 4.
Stk. 4.
Planer, regnskaber og overdragelseserklæringer skal udarbejdes på skemaer godkendt af Plantedirektoratet.
§ 28.
Virksomheder, der før udløb af planperioden overdrager oplagret husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning eller anden organisk gødning end husdyrgødning, skal senest en måned efter overdragelsen opgøre virksomhedens ultimobeholdning på overdragelsestidspunktet.
Stk. 2.
Ultimobeholdning af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning skal opgøres på grundlag af
1)
virksomhedens totale primolager af kvælstof i husdyrgødning og i forarbejdet husdyrgødning,
2)
produktionen af kvælstof i husdyrgødning og i forarbejdet husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet,
3)
mængden af forbrugt kvælstof i husdyrgødning og i forarbejdet husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet, og
4)
mængden af modtaget og afgivet kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet.
Stk. 3.
I særlige tilfælde, herunder ved overdragelse af dødsbo m.m., kan Plantedirektoratet godkende, at virksomhedens ultimolager af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning opgøres på grundlag af repræsentative prøver analyseret på et laboratorium, der er autoriseret eller akkrediteret, jf. § 19, stk. 2.
Stk. 4.
Ultimobeholdning af anden organisk gødning end husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning skal opgøres på grundlag af
1)
mængden af modtaget og afgivet kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet,
2)
mængden af forbrugt kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet, og
3)
virksomhedens produktion af anden organisk gødning end husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet, såfremt en sådan haves.
§ 29.
Lovens § 23, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse ved overdragelser.
§ 30.
Virksomheder, som har en årlig momspligtig omsætning der overstiger 50.000 kr. fra planteavl, husdyravl eller kombinationer heraf, og som dyrker et areal på 10 ha eller derover, skal i efteråret 2011 etablere eller udlægge arealer med efterafgrøder nævnt i bilag 3, tabel 1, efter normale driftsmæssige principper med henblik på en effektiv kvælstofoptagelse i efteråret.
Stk. 2.
Arealet med efterafgrøder, jf. stk. 1, skal udgøre mindst 10 pct. af virksomhedens efterafgrødegrundareal.
For virksomheder, der udbringer gødningsmængder svarende til 0,8 dyreenheder eller derover pr. hektar harmoniareal, skal arealet med efterafgrøder mindst udgøre 14 pct. af efterafgrødegrundarealet.
Den udbragte gødningsmængde opgøres på baggrund af reglerne i bekendtgørelse nr. 1695 af 19. december 2006 om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v. (husdyrgødningsbekendtgørelsen).
Dog medtages i denne opgørelse anden organisk gødning, således at 100 kg total kvælstof svarer til en dyreenhed.
Opgørelsen foretages på baggrund af gødningsregnskabet for planperioden 2009/2010.
Udbragt urea indgår ikke ved fastlæggelsen af efterafgrødekravet.
Dette gælder også andelen af urea i blandingsprodukter.
Stk. 3.
Efterafgrødegrundarealet omfatter arealer dyrket med afgrøder, der er nævnt i bilag 3, tabel 2, og arealer, hvor der i planperioden 2010/2011 ikke foregår landbrugsmæssig produktion (arealer, der ikke dyrkes), og som giver ret til støtte efter Det Europæiske Fællesskabs Rådsforordning 73/2009 af 19. januar 2009 (EUT 2009, L 30, s. 16).
Stk. 4.
Uanset bestemmelserne i stk. 1-3, er virksomheder, hvor efterafgrødegrundarealet udgør mindre end 10 ha ikke forpligtet til at udlægge efterafgrøder.
§ 31.
Efterafgrøder nævnt i § 30, stk. 1 skal være sået senest den 1. august 2011, dog skal korsblomstrede afgrøder være sået senest den 20. august 2011.
Efterafgrøder må ikke nedpløjes, nedvisnes eller på anden måde destrueres før den 20. oktober 2011.
Efterafgrøder sået som udlæg i majs må tidligst destrueres den 1. marts 2012.
Arealer med efterafgrøder skal anvendes til en forårssået afgrøde i den efterfølgende planperiode.
§ 32.
Overførsel af overskud af efterafgrøder fra op til fire umiddelbart forudgående planperioder kan indgå i opfyldelsen af de i § 30, stk. 2, nævnte mindstekrav til arealer med efterafgrøder.
Det udlagte efterafgrødearealet skal i hver af de fire forudgående planperioder opfylde det krav til udlægning af efterafgrøder, som virksomheden jf. § 30, stk. 2, har pligt til at udlægge.
Stk. 2.
Virksomheder, der ønsker at anvende muligheden for at overføre overskud af udlagte efterafgrøder til en senere planperiode, skal indberette dette senest den 27. april 2011 i forbindelse med elektronisk indberetning af ansøgning om enkeltbetaling via www.virk.dk eller www.ferv.fvm.dk.
Indberetningen skal indeholde oplysning om antallet af ha, der ønskes overført til senere planperiode.
Ændringer i indberetningen kan ske inden den 20. august 2011.
Dog kan ændringer som følge af framelding i medfør af § 34, stk. 3, 2. pkt., fra ordningen nævnt i § 35, stk. 1, nr. 2, ske frem til 10. oktober 2011.
Ændringerne skal ligeledes foretages elektronisk via www.virk.dk eller www.ferv.fvm.dk
Stk. 3.
Arealer der anvendes til overførsel af overskud af udlagte efterafgrøder kan ikke anvendes til at forhøje virksomhedens kvælstofkvote efter § 17.
§ 33.
Plantedirektoratet kan i særlige tilfælde og efter ansøgning tillade, at bestemmelserne i § 30 fraviges.
§ 34.
Virksomheder kan helt eller delvist opfylde kravet om udlægning af efterafgrøder efter § 30, ved anvendelse af de i § 35 anførte alternativer.
Stk. 2.
Tilmelding til deltagelse i en eller flere af ordningerne om alternativ opfyldelse af efterafgrødekravet skal ske senest den 27. april 2011 i forbindelse med elektronisk indberetning af ansøgning om enkeltbetaling via www.virk.dk eller www.ferv.fvm.dk.
Tilmeldingen skal indeholde oplysning om antallet af ha efterafgrøder der skal erstattes, og hvilke alternativer der bringes i anvendelse.
Stk. 3.
Framelding fra en eller flere af ordningerne kan ske inden den 20. august 2011.
Dog kan framelding fra ordningen nævnt i § 35, stk. 1, nr. 2 ske frem til 10. oktober 2011.
Frameldingen skal ligeledes foretages elektronisk via www.virk.dk eller www.ferv.fvm.dk
§ 35.
Virksomheder kan anvende følgende alternativer til opfyldelse af det i § 30 omhandlede krav til udlægning af efterafgrøder
1)
Reduktion af virksomhedens kvælstofkvote.
Ved beregningen af reduktionen anvendes de i bilag 4, tabel 2, fastsatte omregningsfaktorer.
2)
Udlægning af mellemafgrøder.
Mellemafgrøderne skal udlægges før vintersædsafgrøder og skal bestå af olieræddike eller gul sennep.
Mellemafgrøden skal være sået senest den 20. juli 2011, og må tidligst nedmuldes den 20. september 2011.
Der anvendes de i bilag 4, tabel 2, fastsatte omregningsfaktorer.
3)
Udlægning af efterafgrøder hos en anden virksomhed der er registreret efter lovens § 2.
Parterne skal indgå en aftale, der skal forevises på forlangende i forbindelse med kontrol.
Overtrædelse af aftalen er underlagt privat påtale.
Aftalen skal indeholde oplysninger om parternes navn og CVR-nr., størrelsen af arealet med efterafgrøder, og være underskrevet af begge parter.
Der anvendes de i bilag 4, tabel 4, fastsatte omregningsfaktorer.
4)
Etablering af flerårige energiafgrøder jf. bilag 4, tabel 5.
Energiafgrøderne skal etableres i planperioden 2010/2011 på et areal der forud for etablering har været udlagt med landbrugsafgrøder i omdrift.
Det samlede areal med energiafgrøder skal overstige virksomhedens areal med energiafgrøder i planperioden 2009/2010.
Der anvendes den i bilag 4, tabel 5, fastsatte omregningsfaktor.
5)
Forbrænding af fiberfraktion af forarbejdet husdyrgødning.
Fiberfraktion skal afsættes i planperioden 2010/2011 til et godkendt forbrændingsanlæg, jf. § 5.
Forbrænding af fiberfraktion, som er et krav i henhold til anden lovgivning, kan ikke opfylde kravet om udlægning af efterafgrøder i henhold til § 30.
Dokumentation for afsætningen skal forevises på forlangende i forbindelse med kontrol.
Der anvendes den i bilag 4, tabel 5, fastsatte omregningsfaktor.
Stk. 2.
Virksomheder, der er autoriseret til økologisk jordbrugsproduktion, kan ikke anvende det i stk. 1, nr. 1, omtalte alternativ til udlægning af efterafgrøder.
§ 36.
Der må ikke foretages jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder fra høst af forfrugt til den 1. november 2011 på lerjord og humusjord (JB 5-11)og den 1. februar 2012 (JB 1-4) på sandjord.
Kemisk nedvisning af ukrudt og spildfrø må dog finde sted fra 1. oktober 2011.
Stk. 2.
Det i stk. 1 nævnte forbud mod jordbearbejdning gælder dog ikke for arealer udlagt med efterafgrøder, eller for virksomheder, der er autoriserede til økologisk jordbrugsproduktion.
Stk. 3.
Virksomheder, der dyrker kartofler, kan uanset bestemmelserne i stk. 1, fra 1. november 2011 fortage jordbearbejdning af det areal, hvor på der har været kartofler.
Stk. 4.
Virksomheder, der er autoriserede læggekartoffelavlere, og virksomheder, der producerer spisekartofler, kan endvidere foretage jordbearbejdning fra den 1. november 2011 af det areal, hvor på der i den kommende dyrkningssæson skal dyrkes kartofler.
§ 37.
Omlægning af fodergræsmarker må ikke finde sted i perioden fra den 1. juni 2011 til den 1. februar 2012.
Fodergræs omfatter de afgrødetyper, der fremgår af bilag 5.
Stk. 2.
Fodergræsmarker på JB7-9 må dog ompløjes fra den 1. november 2011, hvis arealet skal anvendes til en forårssået afgrøde.
Stk. 3.
Uanset bestemmelserne i stk. 1 kan fodergræsmarker omlægges til fodergræs indtil den 15. august 2011.
§ 38.
Gødningsplanlægning samt gødningsregnskab skal foretages og udarbejdes på skemaer, der er udarbejdet af Fødevareministeriet.
Plantedirektoratet kan godkende andre skemaer.
Stk. 2.
Gødningsregnskabet for virksomheder, der i den pågældende planperiode afgiver husdyrgødning, skal indeholde oplysninger om
1)
modtagerens navn, adresse og CVR-nr.,
2)
det antal dyreenheder, den leverede mængde svarer til,
3)
det totale antal kg kvælstof i og typen af den leverede husdyrgødning, jf. § 24, stk. 1,
4)
andelen af hvert gødningsprodukt, jf. § 24, stk. 2 og 3, og
5)
hvorvidt overførsler af husdyrgødning sker ved, at afgivers dyr græsser på modtagers arealer, eller ved levering af gødning.
Stk. 3.
Gødningsregnskabet for virksomheder, der i den pågældende planperiode afgiver forarbejdet husdyrgødning, skal ligeledes indeholde de i stk. 2 anførte oplysninger, jf. dog stk. 6.
Stk. 4.
I gødningsregnskabet kan fratrækkes kvælstofindholdet i den husdyrgødning, der i planperioden er anvendt til forbrænding i miljøgodkendt anlæg, jf. §§ 5-6, eller til forbrænding eller jordbrugsmæssig udnyttelse på virksomheder uden for Danmark, jf. stk. 5.
Stk. 5.
Gødningsregnskabet for virksomheder, der i den pågældende planperiode afgiver husdyrgødning til forbrænding eller jordbrugsmæssig udnyttelse på virksomheder uden for Danmark, skal indeholde oplysning om modtagerens navn, adresse og eventuelt virksomhedsident i vedkommende udenlandske virksomhedsregister, samt jordbrugerens oplysninger om det antal dyreenheder, den leverede kvælstofmængde svarer til og det totale antal kg kvælstof i og typen af den leverede husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning, jf. § 24, stk. 1 og 3.
Dokumentation for overdragelsen, i form af modtagers skriftlige bekræftelse, skal opbevares i 5 år og kunne forevises på forlangende i forbindelse med kontrol.
Stk. 6.
Bestemmelserne i stk. 2 og 3 gælder dog ikke for leverancer til forarbejdnings- eller biogasanlæg, der ikke er registreret efter lovens § 2.
Stk. 7.
Afgiver virksomheden i den pågældende planperiode forarbejdet husdyrgødning til andre end virksomheder registreret efter lovens § 2, skal gødningsregnskabet omfatte oplysninger om den samlede mængde forarbejdede husdyrgødning for de enkelte gødningstyper, der er leveret, samt oplysning om
1)
det totale indhold af kvælstof,
2)
det totale antal dyreenheder, der svarer til den afsatte mængde forarbejdet husdyrgødning, og
3)
oplysninger om den andel, der skal anvendes til beregning af virksomhedens forbrug af kvælstof.
§ 39.
Virksomheder, der er omfattet af lovens § 2, skal for planperioden 2010/2011 senest den 27. april 2011 foretage en planlægning, der viser arealer, der er udtaget eller dyrket med afgrøder, der er nævnt i bilag 3, tabel 2, samt marker, hvor der etableres eller udlægges efterafgrøder, jf. § 30, stk. 1.
§ 40.
Virksomheder, der er omfattet af lovens § 2, skal udarbejde gødningsregnskab for den afsluttede planperiode og indberette oplysningerne til Plantedirektoratet senest den 31. marts 2012.
Stk. 2.
Ved afmeldelse fra det i lovens § 2 nævnte register, skal virksomheden senest den 31. marts 2012 indberette oplysningerne for planperioden til Plantedirektoratet.
Angiver virksomheden en dato for ophør, der ikke svarer til tidspunktet for planperiodens udløb, skal virksomheden indberette gødningsregnskab til Plantedirektoratet fra planperiodens start frem til datoen for afmeldelse.
Stk. 3.
Oplysninger om husdyrbesætning, herunder antal dyr pr. husdyrtype, staldtype og besætningsnummer i den afsluttede planperiode skal senest den 31. marts 2012 indberettes til Plantedirektoratet eller Fødevarestyrelsen.
Stk. 4.
Virksomheder, der har et slutlager af anden organisk gødning end husdyrgødning, skal indberette størrelsen af dette lager til Plantedirektoratet.
Indberetningen for den afsluttede planperiode skal ske i gødningsregnskabet senest den 31. marts 2012.
§ 41.
Indberetning af de i § 40, stk. 1 og 4, nævnte oplysninger skal ske ved elektronisk overførsel af data til Plantedirektoratet.
Stk. 2.
Virksomheder, der er omfattet af lovens § 2, stk. 2, som har et samlet dyrket areal på under 25 ha, kan uanset bestemmelserne i stk. 1 indsende gødningsregnskabet i papirform til Plantedirektoratet.
Stk. 3.
Plantedirektoratet kan i særlige tilfælde og efter ansøgning fravige kravet om, at indberetning af gødningsregnskabet sker ved elektronisk overførsel af data.
§ 42.
Virksomheder registreret efter lovens § 2, der sælger eller afgiver handelsgødning, skal senest den 1. september 2011 indberette til Plantedirektoratet, hvem der er afsat handelsgødning til i planperioden.
Indberetningen skal indeholde oplysninger om, hvilke registrerede virksomheder efter lovens § 2, identificeret ved CVR-nr., der er afsat handelsgødning til, samt det totale indhold af kvælstof i, typen og mængden af den handelsgødning, der er afsat.
Ved salg eller afgivelse af handelsgødning til andre virksomheder end virksomheder registreret efter lovens § 2, skal indberetningen udelukkende indeholde oplysninger om, hvilke gødningstyper og kvælstofmængder, der samlet er afsat til denne gruppe.
I indberetningen skal medtages handelsgødning, der i henhold til faktura eller andet dateret driftsbilag er afsat eller aftalt afsat i planperioden.
Stk. 2.
Andre virksomheder, der sælger eller afgiver handelsgødning, skal senest den 1. september 2011 indberette til Plantedirektoratet, hvem der er afsat handelsgødning til i planperioden fra 1. august 2010 til 31. juli 2011.
Indberetningen skal indeholde oplysninger om hvilke virksomheder, registreret efter lovens § 2, angivet med CVR-nr., der er afsat handelsgødning til, samt det totale indhold af kvælstof i, typen af og mængden af den handelsgødning, der er afsat.
Ved salg eller afgivelse af handelsgødning til andre virksomheder end virksomheder registreret efter lovens § 2, skal indberetningen udelukkende indeholde oplysninger om, hvilke gødningstyper og kvælstofmængder der samlet er afsat til denne gruppe.
Stk. 3.
Den, der har overtaget arealer og har underskrevet en erklæring som nævnt i § 27, stk. 3, forpligter sig herved til at foretage indberetning, som nævnt i stk. 1, for den samlede planperiode.
Indberetningen skal indeholde oplysninger om handelsgødning solgt eller afgivet i planperioden 2010/2011 af den, der overdrog arealerne.
Stk. 4.
Ved leverancer af flydende ammoniak, jf. stk. 1 og 2, skal den mængde, der efter reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen må anvendes til ludning af halm, opgøres særskilt.
Leverancer af foderurea opgøres ligeledes særskilt.
§ 43.
Uanset om leverancen sker gennem tredjemand, skal følgende offentlige myndigheder og virksomheder senest den 1. september 2011 indberette til Plantedirektoratet, hvem de har afsat gødning til i planperioden 2010/2011
1)
offentlige myndigheder, der afsætter anden organisk gødning end husdyrgødning,
2)
biogasanlæg, der ikke er registreret efter lovens § 2, der afsætter afgasset biomasse,
3)
forbrændingsanlæg, der afsætter husdyrgødning,
4)
forarbejdningsanlæg, der ikke er registreret efter lovens § 2, der afsætter forarbejdet husdyrgødning, samt
5)
andre virksomheder, der afsætter forarbejdet husdyrgødning eller anden organisk gødning, og som ikke er registreret efter lovens § 2.
Stk. 2.
Indberetningen, jf. stk. 1, skal indeholde CVR-nr. på de efter lovens § 2 registrerede virksomheder, der er afsat gødning til, samt oplysninger om andele af kvælstof i gødning der skal udnyttes, det totale indhold af kvælstof og typen heraf, samt mængden af den afsatte gødning.
Biogas- og forarbejdningsanlæg skal endvidere oplyse om antallet af dyreenheder i den afsatte gødning.
Stk. 3.
Ved afsætning af forarbejdet husdyrgødning til andre virksomheder, der er registreret efter lovens § 2, skal indberetningen udelukkende indeholde oplysninger om, hvilke gødningstyper og kvælstofmængder, der samlet er afsat til denne gruppe.
Stk. 4.
Uanset om leverancen sker gennem tredjemand, skal følgende virksomheder senest den 1. september 2012 indberette til Plantedirektoratet, hvem de har modtaget husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning fra i planperioden 2010/2011
1)
biogas- og forarbejdningsanlæg, der ikke er registreret efter lovens § 2, samt
2)
forbrændingsanlæg, som modtager husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning.
Stk. 5.
Indberetningen, jf. stk. 4, skal indeholde CVR-nr. på de efter lovens § 2 registrerede virksomheder, der er modtaget husdyrgødning fra, samt oplysninger om andele af kvælstof i gødning der skal udnyttes, antallet af dyreenheder, det totale indhold af kvælstof og typen heraf, samt mængden af den modtagne gødning.
Biogas- og forarbejdningsanlæg, som modtager anden organisk gødning end husdyrgødning, skal endvidere oplyse om, hvem gødningen er modtaget fra, samt oplyse om andele af kvælstof i gødning der skal udnyttes, det totale indhold af kvælstof og typen heraf, samt mængden af den modtagne gødning.
Stk. 6.
Ved modtagelse af forarbejdet husdyrgødning fra andre end virksomheder, der er registreret efter lovens § 2, skal indberetningen udelukkende indeholde oplysninger om, hvilke gødningstyper og kvælstofmængder, der samlet er modtaget fra denne gruppe.
§ 44.
Indberetningen af de i § 42, stk. 1-3, og § 43, nævnte oplysninger skal ske ved elektronisk overførsel af data til Plantedirektoratet.
Direktoratet fastsætter nærmere regler for, hvordan oplysningerne skal indberettes, herunder dataformat og -struktur.
Direktoratet kan ligeledes stille krav til, hvordan de indberettede oplysninger skal dateres og ajourføres.
§ 45.
For virksomheder, der ikke har været omfattet af bekendtgørelse nr. 751 af 15. juli 2009 om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække i planperioden 2009/2010 gælder
1)
at virksomhedens primolager af kvælstof i husdyrgødning, anden organisk gødning end husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning skal fastsættes ved beregning eller måling pr. 1. august 2010 fradraget den mængde kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, der udbringes i perioden 1. august 2010 til 30. september 2010 til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december 2010.
Opgørelsen af primolageret skal være dateret og skal opbevares sammen med gødningsplanlægning 2010/2011,
2)
at der på baggrund af driftsbilag på leveret handelsgødning i den foregående planperiode og oplysninger om udbragt handelsgødning i samme periode skal foretages en statusopgørelse af virksomhedens primolager af handelsgødning pr. 1. august 2010, fradraget den mængde kvælstof i handelsgødning, der udbringes i perioden fra 1. august 2010 til 30. september 2010 til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december 2010.
Opgørelsen af primolageret skal være dateret og skal opbevares sammen med gødningsplanlægningen for planperioden, og
3)
at arealers forfrugt skal fastsættes som arealernes afgrøde i den foregående planperiode.
Stk. 2.
For virksomheder, der registreres i planperioden 2010/2011, stilles der krav om 10 procent efterafgrøder.
Der stilles dog krav om etablering af 14 pct. efterafgrøder, hvis det af den ophørte virksomheds gødningsregnskab fremgår, at den ophørte virksomhed ville have været omfattet af det skærpede krav til efterafgrøder, jf. § 30, stk. 2.
Stk. 3.
Når flere virksomheder lægges sammen og nyregistreres, eller når arealer overdrages, opgøres kravet til efterafgrøder på grundlag af den virksomhed, der råder over arealet den 20. august 2011.
§ 46.
Plantedirektoratet fører kontrol med, at bekendtgørelsen overholdes.
Stk. 2.
Virksomheder, der er omfattet af loven, skal efter anmodning fra Plantedirektoratet give alle oplysninger, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold, som har betydning for kontrollen, herunder til afgørelse af, om et forhold falder ind under lovens regler.
§ 47.
Videncentret for Landbrug, træffer afgørelser om tildeling af kvælstofnorm for brødhvede, jf. §§ 10-13.
Stk. 2.
Reglerne i forvaltningsloven og offentlighedsloven gælder for sager, hvori der træffes afgørelse af Videncentret for Landbrug, efter stk. 1.
Stk. 3.
Plantedirektoratet fastsætter nærmere regler om Videncentret for Landbrugs sagsbehandling og om instruktion og tilsyn.
§ 48.
En afgørelse truffet af Videncentret for Landbrug, jf. §§ 10-13, kan påklages til Plantedirektoratet inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt klageren.
Klager over Videncentret for Landbrugs afgørelser skal indsendes til Videncentret, som herefter kan beslutte at genoptage sagen.
Såfremt Videncentret fortsat finder, at betingelserne i § 11 ikke er til stede, oversendes sagen til Plantedirektoratet, som herefter træffer afgørelse.
Plantedirektoratet kan herudover ændre en afgørelse, uden at der foreligger en klage.
Plantedirektoratets afgørelser i klagesager kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
§ 49.
Plantedirektoratet offentliggør med navns nævnelse oplysninger indberettet i gødningsregnskaberne, resultater på grundlag af kontrol, herunder påtaler, samt vedtagne administrative bødeforlæg.
§ 50.
Overtrædelse af § 1, stk. 2, § 2, stk. 2, § 4, § 6, § 8, stk. 3, § 11, stk. 4, § 22, § 23, § 25, § 26, § 27, § 28, stk. 1, 2 og 4, § 30, stk. 1 og 2, § 31, § 32, § 36, stk. 1, § 37, stk.1, § 38, stk. 1-3, 5 og 7, § 39, § 40, § 41, stk. 1 og 2, § 42, § 43, § 44, § 45, § 46, stk. 2, straffes med bøde.
Stk. 2.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter straffelovens 5. kapitel.
§ 51.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2010.
Bilag 1
Kvælstofnormer m.v.
Tabel 1.
Kvælstofnormer for landbrugsafgrøder og grønsager på friland
Afgrøde
For-
Frugts-
værdi
Indreg-ning af for-
frugts-
værdi
Uvandet grov sand JB 1+3
Uvandet finsand JB 2+4 og 10-12¹
Vandet sandjord JB 1-4 20
Sandet lerjord JB 5-6
Lerjord JB 7-9
Korrek-
tion for udbytte
i afgrød-ens kvæl-stof-norm
Udbytte-norm
Kvælstof-norm
Udbytte-norm
Kvæl-stofnorm
Udbytte-norm
Kvælstof-norm
Udbytte-norm
Kvælstof-norm
Udbytte-norm
Kvælstof-norm
kg N/ha
Ja/nej
hkg/ha
kg N/ha
hkg/ha
kg N/ha
hkg/ha
kg N/ha
hkg/ha
kg N/ha
hkg/ha
kg N/ha
kg N/hkg
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
Vårsæd til modenhed
Vårbyg 2
0
Ja
40 (44)
111
47 (52)
107
52 (57)
126
59 (65)
113
63 (69)
127
1,5
Vårhvede 2
0
Ja
37 (41)
108
43 (47)
103
48 (53)
121
54 (59)
107
58 (64)
119
1,3
Vårhvede, brødhvede
0
Ja
37 (41)
164
43 (47)
160
48 (53)
183
54 (59)
169
58 (64)
185
1,7
Havre
0
Ja
42
87
49
84
54
102
55
83
58
95
1,5
Andre kornarter, vårsået
0
Ja
43
89
50
85
55
104
55
83
59
97
1,5
Majs til høst ved modenhed
0
Ja
66
152
66
139
73
165
72
143
76
157
1,5
Korn + bælgsæd, vårsået,
maks. 50 pct. bælgsæd
9
Ja
42
64
45
53
48
66
51
47
53
56
0,5
Vintersæd til modenhed
Vinterbyg 2
0
Ja
53 (59)
145
57 (63)
137
61 (68)
154
76 (84)
148
81 (90)
161
1,2
Vinterhvede 2
0
Ja
55 (61)
149
69 (76)
151
73 (81)
168
87 (96)
162
92 (102)
176
1,3
Vinterhvede, brødhvede 2
0
Ja
55 (61)
220
69 (76)
229
73 (81)
250
87 (96)
249
92 (102)
268
1,7
Vinterrug 2
0
Ja
42 (46)
108
55 (60)
109
54 (59)
121
67 (74)
113
71 (78)
125
1,2
Hybridrug 2
0
Ja
52 (57)
119
67 (74)
122
67 (74)
134
78 (86)
125
83 (91)
139
1,2
Triticale 2
0
Ja
46 (50)
138
58 (64)
138
58 (64)
150
66 (72)
137
70 (77)
150
1,2
Andre kornarter, efterårssået 2
0
Ja
45 (49)
112
57 (63)
112
54 (59)
121
67 (74)
113
71 (78)
125
1,2
Oliefrø
Vårraps
23
Ja
18
114
21
105
23
120
24
101
25
110
1,5
Vinterraps
23
Ja
28
173
36
183
36
183
41
190
43
192
1,5
Rybs
23
Ja
18
113
20
103
22
118
23
98
24
108
1,5
Solsikke
23
Ja
18
155
20
143
22
155
23
134
24
143
0
Sojabønner
23
Nej
45
0
45
0
45
0
45
0
45
0
0
Gul sennep
23
Ja
19
114
21
104
23
119
23
98
24
108
1,5
Anden oliefrøart
23
Ja
19
114
21
104
22
118
23
98
24
108
1,5
Bælgsæd
Ærter
10
Nej
45
0
45
0
45
0
45
0
45
0
0
Hestebønner
10
Nej
45
0
45
0
45
0
45
0
45
0
0
Sødlupin
10
Nej
30
0
30
0
30
0
30
0
30
0
0
Ærtehelsæd 13
10
Nej
47
0
55
0
64
0
71
0
71
0
0
Flerårig bælgsæd
10
Nej
45
0
45
0
45
0
45
0
45
0
0
Anden bælgsæd til modenhed
10
Nej
45
0
45
0
45
0
45
0
45
0
0
Hør og hamp
Oliehør
23
Ja
15
85
15
72
15
85
15
64
15
72
0
Spindhør
23
Ja
90
53
90
40
90
53
90
32
90
40
0
Hamp
23
Ja
120
130
120
118
120
130
120
109
120
118
0
Frøgræs
Rajgræs, alm.
10
Nej
12
134
12
134
12
134
12
134
12
134
0
Rajgræs, alm. 1. år, efterårsudlagt
10
Nej
12
168
12
168
12
168
12
168
12
168
0
Rajgræs, italiensk
10
Nej
12
105
12
105
12
105
12
105
12
105
0
Rajgræs, italiensk, 1. år, efterårsudlagt
10
Nej
12
139
12
139
12
139
12
139
12
139
0
Rajgræs, hybrid
10
Nej
12
118
12
118
12
118
12
118
12
118
0
Rajgræs, hybrid, efterårsudlagt
10
Nej
12
151
12
151
12
151
12
151
12
151
0
Timothe, knoldrottehale
10
Nej
5
92
5
92
5
92
5
92
5
92
0
Hundegræs
10
Nej
9
168
9
168
9
168
9
168
9
168
0
Engsvingel
10
Nej
8
101
8
101
8
101
8
101
8
101
0
Rødsvingel , fåresvingel
10
Nej
8
118
8
118
8
118
8
118
8
118
0
Rajsvingel
10
Nej
10
134
10
134
10
134
10
134
10
134
0
Stivbladet svingel
10
Nej
8
118
8
118
8
118
8
118
8
118
0
Strandsvingel
10
Nej
8
160
8
160
8
160
8
160
8
160
0
Engrapgræs (marktype)
10
Nej
11
126
11
126
11
126
11
126
11
126
0
Engrapgræs (plænetype)
10
Nej
8
134
8
134
8
134
8
134
8
134
0
Alm. rapgræs
10
Nej
8
109
8
109
8
109
8
109
8
109
0
Hvene, alm. og krybende
10
Nej
6
101
6
101
6
101
6
101
6
101
0
Andet markfrø
Kløver, hvid, rød, alsikke
86
Nej
4
0
4
0
4
0
4
0
4
0
0
Græsmarksbælg-
planter (lucerne, sneglebælg m.fl.)
27
Nej
4
0
4
0
4
0
4
0
4
0
0
Kommen
27
Nej
11
109
11
109
11
109
11
109
11
109
4,0
Valmue
27
Ja
5
113
8
110
9
126
9
105
9
113
4,0
Spinat
27
Ja
12
134
15
132
17
151
17
130
17
139
4,0
Bederoer
27
Ja
20
176
20
176
20
176
20
176
20
176
0
Andet markfrø til udsæd
27
Nej
-
101
-
101
-
101
-
101
-
101
0
Kartofler
Læggekartofler
0
Ja
292
109
318
102
343
118
343
97
343
106
0,2
Stivelseskartofler
0
Ja
432
182
483
178
534
200
534
179
534
187
0,2
Spisekartofler
0
Ja
299
137
376
137
401
154
401
133
401
141
0,2
Bagekartofler, andre kartofler
0
Ja
446
182
497
178
548
200
548
179
548
187
0,2
Fabriks-
produktion
Roer til fabrik
14
Ja
387
105
489
101
621
124
621
103
657
115
0,1
Cikorierødder
14
Ja
198
126
249
118
314
136
314
115
333
125
0
Andre industriafgrøder/ rodfrugter
14
Ja
-
101
-
101
-
101
-
101
-
101
0
Helsæd, vår 19
Vårbyg, helsæd
0
Ja
5800
113
6800
108
7500
127
8500
114
9100
128
0
Vårhvede, helsæd
0
Ja
5300
108
6200
103
6900
122
7800
108
8300
121
0
Havre, helsæd
0
Ja
6000
89
7000
85
7700
103
7900
84
8300
96
0
Blandkorn, vårsået,
helsæd
0
Ja
6100
91
7100
87
7900
105
7900
84
8400
97
0
Korn + bælgsæd, helsæd (maks. 50 pct. bælgsæd)
9
Ja
6000
60
6400
51
6900
67
7300
50
7600
60
0
Ærtehelsæd
18
Nej
4900
0
5700
0
6700
0
7400
0
7400
0
0
Silomajs
0
Ja
9800
152
9800
139
10800
165
10700
143
11200
157
0
Helsæd, vinter 19
Vinterbyg, helsæd
0
Ja
6300
147
6800
139
7300
155
9100
149
9600
162
0
Vinterhvede, helsæd
0
Ja
6300
150
7900
151
8400
167
10000
160
10600
174
0
Vinterrug, helsæd
0
Ja
4900
110
6400
111
6300
122
7900
114
8300
126
0
Triticale, helsæd
0
Ja
5400
131
6800
139
6800
151
7700
139
8200
150
0
Blandkorn, efterårssået, helsæd
0
Ja
4900
110
6400
111
6300
122
7900
114
8300
126
0
Korn, grønkorn 19
Vårkorn, grønkorn 14
0
Ja
2800
98
3500
97
3500
110
3800
94
3800
102
0
Korn + bælgsæd,
grønkorn, (maks. 50 pct. bælgsæd)
9
Ja
2800
60
3500
60
3500
72
3800
56
3800
65
0
Vinterkorn, grønkorn 15
0
Ja
3700
122
4800
126
4800
139
5800
135
5800
144
0
Græs, permanent
Permanent græs med meget lavt udbytte 4
18
Nej
800
25
800
25
800
25
800
25
800
25
0
Permanent græs med lavt udbytte 4
18
Nej
1800
67
1800
67
1800
67
1800
67
1800
67
0
Permanent græs med normalt udbytte 4
18
Nej
3000
130
3000
130
3000
130
3000
130
3000
130
0
Permanent græs under 50 pct. kløver, omlagt mindst hvert 5. år 4+7+17
86
Nej
6500
230
6700
232
8000
244
7000
235
7000
235
0
Permanent græs over 50 pct. kløver omlagt mindst hvert 5. år 4+7+17
86
Nej
5500
63
6000
63
7100
63
7100
63
7100
63
0
Permanent græs uden kløver omlagt min. hvert 5. år 4+17
18
Nej
7000
308
7500
317
9000
343
8000
325
8000
325
0
Permanent græs til fabrik, min. 6 tons udbytte 3
18
Nej
6
176
6
176
6
176
6
176
6
176
30
Permanent græs til fabrik, omlagt mindst hvert 5. år 3
18
Nej
12
273
14
324
16
376
15
350
15
350
30
Permanent kløver græs til fabrik, omlagt mindst hvert 5. år 3
86
Nej
12
202
14
228
16
254
15
240
15
240
15
Permanent lucerne til fabrik, omlagt mindst hvert 5. år 3
86
Nej
12
0
14
0
16
0
15
0
15
0
0
Permanent lucerne med min. 25 pct. græs til fabrik, omlagt mindst hvert 5. år 3
86
Nej
12
63
14
63
16
63
15
63
15
63
0
Permanent kløver til fabrik, omlagt mindst hvert 5. år 3
86
Nej
12
0
14
0
16
0
15
0
15
0
0
Permanent lucerne og lucernegræs med over 50 pct. lucerne, omlagt mindst hvert 5. år 4+17
86
Nej
5500
63
6000
63
7100
63
7100
63
7100
63
0
Permanent rullegræs, omlagt mindst hvert 5. år
0
Nej
-
176
-
176
-
176
-
176
-
176
0
Permanent græs og kløvergræs uden norm 6
18
Nej
-
0
-
0
-
0
-
0
-
0
0
Græsmarks-
planter i omdrift 19
Græs/kløvergræs under 50 pct. kløver med ekstremt lavt udbytte 4+7
18
Nej
600
25
600
25
600
25
600
25
600
25
0
Græs/kløvergræs under 50 pct. kløver med meget lavt udbytte 4+7
18
Nej
1500
67
1500
67
1500
67
1500
67
1500
67
0
Græs/kløvergræs under 50 pct. kløver med lavt udbytte 4+7
18
Nej
2600
130
2600
130
2600
130
2600
130
2600
130
0
Kløvergræs under 50 pct. kløver (omdrift) 4+7
86
Nej
6500
230
6700
232
8000
244
7000
235
7000
235
0
Kløvergræs over 50 pct. kløver (omdrift) 4+7
86
Nej
5500
63
6000
63
7100
63
7100
63
7100
63
0
Lucerne og lucernegræs med over 50 pct. lucerne (omdrift) 4
86
Nej
5600
63
6100
63
7100
63
7100
63
7100
63
0
Græs uden kløver (omdrift) 4
18
Nej
7000
308
7500
317
9000
343
8000
325
8000
325
0
Græs/kløvergræs slæt før vårsået afgrøde eller ital. rajgræs til frø 4+8
0
Nej
2400
88
2400
88
2400
88
2400
88
2400
88
0
Rullegræs (omdrift)
0
Nej
-
210
-
210
-
210
-
210
-
210
0
Græs til udegrise
82
Nej
-
180
-
180
-
180
-
180
-
180
0
Græs og kløvergræs uden norm 6
18
Nej
-
0
-
0
-
0
-
0
-
0
0
Græs til fabrik 3
18
Nej
13
278
15
330
17
381
16
355
16
355
30
Kløvergræs til fabrik 3
86
Nej
12
202
14
228
16
254
15
240
15
240
15
Lucerne til slæt (inkl. slæt til eget foder) 3
86
Nej
12
0
14
0
16
0
15
0
15
0
0
Lucerne med min. 25 pct. græs til slæt (inkl. slæt til eget foder) 3
86
Nej
12
63
14
63
16
63
15
63
15
63
0
Kløver til slæt (inkl. slæt til eget foder) 3
86
Nej
12
0
14
0
16
0
15
0
15
0
0
Andre foderafgrøder 19
Fodersukkerroer
14
Ja
9200
157
12300
170
12300
183
13300
170
13300
179
0
Kålroer
14
Ja
7200
153
8700
153
8700
165
8700
144
8700
153
0
Fodermarvkål
14
Ja
7200
109
7700
103
8700
129
8700
108
8700
116
0
Fodergulerødder
14
Ja
7200
140
8700
140
8700
153
8700
132
8700
140
0
Udlæg og efterafgrøder 19
Græs, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/juni 4+9
0
Nej
4300
161
4600
167
5800
187
4200
160
4200
160
0
Græs, udlæg/efterslæt efter helsæd/tidlig frøgræs eller vinterbyg høstet senest 1. august 4+9
0
Nej
2500
109
2700
113
2800
115
2400
108
2400
108
0
Græs, udlæg/efterslæt efter korn/sildig frøgræs 4+9
0
Nej
1100
51
1100
51
1200
53
1100
51
1100
51
0
Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/jun 4+10
0
Nej
3800
120
4100
123
5300
133
3700
119
3700
119
0
Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter helsæd høstet senest 1. august 4+10
0
Nej
1900
76
2100
77
2200
78
1800
75
1800
75
0
Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter korn 4+10
0
Nej
1100
31
1100
31
1200
32
1100
31
1100
31
0
Græs/kl.græs udlæg til fabrik, efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/juni 3
0
Nej
6
186
7
212
7
212
6
186
6
186
30
Pligtige efterafgrøder 11
17/25
Nej
-
0
-
0
-
0
-
0
-
0
0
Udlæg og efterafgrøder til grøngødning (frivillige efterafgrøder) 12
0
Nej
-
0
-
0
-
0
-
0
-
0
0
Efterslæt efter brak
0
Nej
-
0
-
0
-
0
-
0
-
0
0
Efterafgrøde til randzoneordningen
0
Nej
-
0
-
0
-
0
-
0
-
0
0
Mellemafgrøder
0
Nej
-
0
-
0
-
0
-
0
-
0
0
Grønsager, friland,
særlige støtterettigheder
Asier
0
Ja
-
135
-
120
-
135
-
110
-
120
0
Asparges
0
Nej
-
150
-
150
-
150
-
150
-
150
0
Bladselleri
0
Ja
-
215
-
200
-
215
-
190
-
200
0
Blomkål
0
Ja
-
255
-
240
-
255
-
230
-
240
0
Broccoli
0
Ja
-
215
-
200
-
215
-
190
-
200
0
Courgette, squash
0
Ja
-
150
-
135
-
150
-
125
-
135
0
Grønkål
0
Ja
-
185
-
170
-
185
-
160
-
170
0
Gulerod
0
Ja
400
125
400
110
400
125
400
100
400
110
0
Hvidkål
0
Ja
-
285
-
270
-
285
-
260
-
270
0
Kinakål
0
Ja
-
195
-
180
-
195
-
170
-
180
0
Knoldselleri
0
Ja
-
235
-
220
-
235
-
210
-
220
0
Løg
0
Ja
-
165
-
150
-
165
-
140
-
150
0
Pastinak
0
Ja
-
165
-
150
-
165
-
140
-
150
0
Rodpersille
0
Ja
-
165
-
150
-
165
-
140
-
150
0
Porre
0
Ja
-
225
-
210
-
225
-
200
-
210
0
Rosenkål
0
Ja
-
240
-
225
-
240
-
215
-
225
0
Rødbede
0
Ja
-
180
-
165
-
180
-
155
-
165
0
Rødkål
0
Ja
-
265
-
250
-
265
-
240
-
250
0
Salat
0
Ja
-
165
-
150
-
165
-
140
-
150
0
Savoykål, spidskål
0
Ja
-
265
-
250
-
265
-
240
-
250
0
Spinat
0
Ja
-
120
-
105
-
120
-
95
-
105
0
Sukkermajs
0
Ja
-
155
-
140
-
155
-
130
-
140
0
Ærter, konsum
0
Nej
-
0
-
0
-
0
-
0
-
0
0
Jordskok, konsum
0
Nej
-
150
-
150
-
150
-
150
-
150
0
Grønsager, andre
0
Ja
-
265
-
250
-
265
-
240
-
250
0
Krydderurter
Bladpersille
0
Ja
-
205
-
190
-
205
-
180
-
190
-
Purløg
0
Ja
-
300
-
285
-
300
-
275
-
285
-
Krydderurter, tøtteberettigede
0
Ja
-
205
-
190
-
205
-
180
-
190
-
Krydderurter, andre
0
Ja
-
205
-
190
-
205
-
180
-
190
-
Udyrkede arealer, vildtagre o.l.
Udyrket mark
0
Nej
-
0
-
0
-
0
-
0
-
0
-
Arealer til rekreative formål 16
0
Nej
-
0
-
0
-
0
-
0
-
0
-
Særlige afgrødekoder i forbindelse med diverse miljøordninger
Randzoneordningen
0
Nej
-
0
-
0
-
0
-
0
-
0
0
Miljøgræs med N-kvote 18
18
Nej
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
-
Miljøgræs, MVJ-ordning 1 (80 N) 4+5+18
22
Nej
2200
80
2200
80
2200
80
2200
80
2200
80
-
Miljøgræs, MVJ-ordning 2 (0 N) 4+5+18
22
Nej
800
0
800
0
800
0
800
0
800
0
-
Permanent græs, Ø-støtte
18
Nej
800
18
800
18
800
18
800
18
800
18
-
Skovtilplantning
0
Nej
-
0
-
0
-
0
-
0
-
0
-
20-årig udtagning med skov
0
Nej
-
0
-
0
-
0
-
0
-
0
-
20-årig udtagning
0
Nej
-
0
-
0
-
0
-
0
-
0
-
Miljøgræs brugt som udtagning
0
Nej
-
0
-
0
-
0
-
0
-
0
-
Vådområder brugt som udtagning
0
Nej
-
0
-
0
-
0
-
0
-
0
-
Miljøtilsagn, der ikke er landarealer
0
Nej
-
0
-
0
-
0
-
0
-
0
-
Miljøtilsagn, ej landbrugsarealer
0
Nej
-
0
-
0
-
0
-
0
-
0
-
Braklagte randzoner
0
Nej
-
0
-
0
-
0
-
0
-
0
-
1)
JB 12 kan indplaceres som andre jordtyper ud fra den aktuelle tekstur.
2)
Korrektion af kvælstofnormen for højere forventet udbytte foretages i forhold til udbyttenormerne angivet i parentes, når forfrugten er alt andet end korn.
Når forfrugten er korn, sker korrektionen i forhold til den først angivne udbyttenorm.
3)
Udbytte i ton færdigvarer pr. ha (93 procent tørstof). Der kan omregnes mellem foderenheder og færdigvarer med faktoren 1 FE = 1,2 kg. færdigvare.
For ”græs/kløvergræs til fabrik (omdrift)” og ”permanent græs til fabrik, omlagt mindst hvert 5. år” og permanentgræs til fabrik, min 6 tons udbytte” samt græs/kløvergræs til fabrik, efterslæt efter grønkorn o. l. høstet maj/juni” foretages udbyttekorrektion med 30 kg N pr. tons færdigvare.
For ”kløvergræs til fabrik (omdrift)” og ”kløvergræs til fabrik, omlagt mindst hvert 5. år” foretages udbyttekorrektion med 15 kg N pr. tons færdigvare.
4)
For tildeling af kvælstofkvote til græs og kløvergræs i omdrift, permanent græs, græs-/kløvergræsudlæg og græs-/kløvergræsefterafgrøder gælder kravene til benyttelse i nedenstående oversigtstabel. Kravene til benyttelse af markerne er angivet ved et minimum antal græssende dyreenheder eller slæt pr. ha.
5)
Vedr. MVJ-tilsagn indgået i 2006 og efterfølgende år, samt for tilsagn indgået i 2002 eller tidligere
Kvælstof afsat på egne MVJ-arealer af egne græssende dyr fraregnes i opgørelsen af normproduktionen ved brug af felt 319 i gødningsregnskabet.
Afgræsses MVJ-arealet af dyr fra en anden virksomhed, så skal denne virksomhed fratrække de afsatte kg N via felt 305 i gødningsregnskabet, samt udfylde et Skema B1 ned den afsatte mængde kg N og DE.
6)
Benyttes til græsmarker eller dele af græsmarker, der ikke opfylder kravene for tildeling af norm, jf. oversigtstabellen.
7)
Kløver omfatter også lucerne, vikke og andre græsmarksbælgplanter.
8)
Normen kan anvendes, når der tages et slæt efter 1. maj forud for en forårssået afgrøde med sent såtidspunkt som f.eks. silomajs.
Normen kan også anvendes, når der om foråret tages et slæt af italiensk rajgræs forud for høst af frø.
9)
Normen gælder også for efterslæt af ikke kvælstoffikserende afgrøder, der benyttes til afgræsning eller slæt. Afgrøden skal medregnes I oversigtstabellen nedenfor.
10)
Normen gælder også for efterslæt af kvælstoffikserende afgrøder, der benyttes til afgræsning eller slæt. Afgrøden skal medregnes I oversigtstabellen nedenfor.
11)
Der trækkes en eftervirkning på 25 kg N pr. ha eller 17 kg N pr. ha »pligtige efterafgrøder«, dyrket i efteråret 2010 fra virksomhedens samlede kvælstofkvote 2010/2011.
»Pligtige efterafgrøder«, jf. § 30, med eftervirkning på 25 kg N pr. ha anvendes, når der på virksomheden er udbragt 0,8 DE pr. ha harmoniareal og derover i forrige planperiode (inkl. anden organisk gødning, hvor 100 kg N svarer til en DE). »Pligtige efterafgrøder«, jf. § 30, med eftervirkning på 17 kg N pr. ha anvendes, når der på virksomheden er udbragt mindre end 0,8 DE pr. ha harmoniareal og derover i forrige planperiode (inkl. anden organisk gødning, hvor 100 kg N svarer til en DE).
12)
Anvendes til udlæg og efterslæt til grøngødning dog ikke »pligtige efterafgrøder«.
13)
Udbytte opgivet i afgrødeenheder =100 FE pr. a. e.
14)
Omfatter normen for vårbyg, havre, vårhvede og blandsæd til grønkorn.
15)
Omfatter normen for vinterbyg, vinterrug, vintertriticale og vinterhvede samt blandinger til grønkorn.
16)
Arealer til rekreative formål herunder til vildtpleje og jagt kan gødskes uden at regne kvælstoffet med i gødningsregnskabet, hvis der er betalt afgift af gødningen, jf. lovens § 14, stk. 2.
17)
For arealer, der har henligget i 5 år eller længere, bruges afgrødenormerne for permanent græs, der ikke er omlagt.
18)
Kvælstofkvoten for arealer med MVJ-tilsagn indgået i 2003, 2004 og 2005, svarer til indholdet af kvælstof afsat af græssende dyr. Krav til antal græssende dyreenheder er fastsat i tilsagnet.
19)
Udbytte i foderenheder pr. ha.
20)
For grønsager på friland og krydderurter gælder det alle jordtyper af vandet jord.
Beregning af norm
Kvælstofnormen for hovedafgrøden, som er den afgrøde der står på side 3 i støtteansøgningen om enkeltbetaling i planperioden, beregnes som afgrødens norm (kolonne nr. 6, 8, 10, 12 og 13) fratrukket forfrugtsværdien (kolonne 3) af forfrugten (hovedafgrøden i sidste planperiode).
Forfrugtsværdien skal kun fratrækkes, når der for dette års hovedafgrøde er anført et ”ja” i kolonne 4.
Ved dyrkning af flere afgrøder pr. mark pr. vækstsæson, skal forfrugtsværdien kun fratrækkes én gang.
Jordtype
Jordtypen angives ud fra jordtypen i pløjelaget.
Udbytter
Tildeling af norm til en afgrøde forudsætter, at afgrøden dyrkes og høstes efter almindelige landbrugsmæssige principper til salg, opfodringen, energiafgrøder eller andet erhvervsmæssigt formål, hvor udbytte og anvendelse kan dokumenteres.
De fastsatte udbyttenormer for korn, industriafgrøder og frø til udsæd er udbyttet ved den for afgrøden gældende basisvandprocent og renhed ved afregning.
For kartofler angives udbyttet som afregnet vare, idet der er korrigeret for frasortering og lagringssvind.
For grovfoder er udbytterne i nettofoderenheder.
For græs eller grønafgrøder, der sælges til grøntørring, kan udbyttet omregnes som 1 FE = 1,2 kg færdigvare.
Normer for grovfoderafgrøder
Når den høstede fodermængde ikke opfodres på virksomheden, skal den solgte mængde (FE) kunne dokumenteres vha. salgsbilag.
Desuden skal modtager af slætgræs dokumentere, at slætgræsset anvendes som foder ved hjælp af foderplaner m.m.
Hvis en virksomhed lader græsarealer afgræsse af dyr tilhørende en anden virksomhed, skal afgræsningen dokumenteres med en kvittering for overførsel af husdyrgødning (Skema B1).
Ved anvendelse af eget gårdbiogasanlæg skal afgrøden indregnes i gødningsregnskabet som tilført organisk materiale til anlægget.
Summen af græsudbytte i slet og afgræsning må ikke overstige 4.000 FE pr. græssende DE ved opfodring på egen bedrift.
Normer for græs i omdrift
Tildeling af norm for græs/kløvergræs i omdrift sker efter indholdet af kløver i afgrøden.
Desuden skal tildelingen overholde kravet til antal græssende dyreenheder angivet i oversigtstabellen samt normudbytte, jf. tabel 1, kolonne 5, 7, 9, 11 eller 13 afhængig af jordtype.
Ved afgræsning skal det kunne dokumenteres, at der på græsmarkerne er et græsningstryk svarende til minimum antal græssende dyr, der er angivet i oversigtstabellen.
Tages der et eller flere græsslæt på arealerne reduceres arealet hvorpå der skal dokumenteres afgræsning med de i oversigten angivne andele pr. slæt.
Normer for permanent græs
Tildeling af norm for permanent græs, græsudlæg og græsefterafgrøder skal overholde kravet til antal græssende dyreenheder eller slet angivet i oversigtstabellen samt normudbytte, jf. tabel 1, kolonne 5, 7, 9, 11 eller 13.
Ved afgræsning skal det kunne dokumenteres, at der på græsmarkerne er et græsningstryk svarende til minimum antal græssende dyr, der er angivet i oversigtstabellen.
Tages der et eller flere græsslæt på arealerne reduceres arealet, hvorpå der skal dokumenteres afgræsning med de i oversigten angivne andele pr. slæt.
Forfrugtsværdi ved randzoneordningen
Efterafgrøder udlagt i forbindelse med randzoneordningen oppebærer ingen eftervirkning.
Mellemafgrøder udlagt som alternativ til efterafgrøder
Der efterregnes ingen eftervirkning for mellemafgrøder udlagt som alternativ til efterafgrøder
Oversigtstabel-Minimum antal græssende dyreenheder pr. ha for at normerne for græskategorien kan anvendes 5)
Græskategori
Andele, som hvert slæt på marken beslaglægger af markens samlede areal 1)
Minimum antal græssende dyreenheder pr. ha 2)
Permanent græs med meget lavt udbytteniveau 3)
1,00
0,2
Permanent græs med lavt udbytteniveau 3)
1,00
0,5
Permanent græs med normalt udbytteniveau 4)
0,50
0,9
Miljøgræs, MVJ-ordning 1 (80 N)
0,50
0,7
Miljøgræs, MVJ-ordning 2 (O N) 3)
1,00
0,2
Permanent græs under 50 pct. kløver omlagt min. hvert 5. år
0,33
1,9
Permanent græs over 50 pct. kløver omlagt min. hvert 5. år
0,33
1,7
Permanent græs uden kløver omlagt min. hvert 5. år
0,33
2,1
Permanent græs, ø-støtte
1,00
0,2
Permanent lucerne og lucernegræs med over 50 pct. lucerne, omlagt mindst hvert 5. år
0,33
1,7
Kløvergræs under 50 pct. kløver (omdrift)
0,33
1,9
Kløvergræs over 50 pct. kløver (omdrift)
0,33
1,7
Lucerne og lucernegræs med over 50 pct. lucerne
0,33
1,7
Græs uden kløver
0,33
2,1
Græs/kløvergræs, slæt før forårssået afgrøde eller ital. rajgræs til frø
1,00
0,6
Græs/kløvergræs (under 50 pct. kløver) med ekstremt lavt udbytteniveau (omdrift) 3)
1,00
0,2
Græs/kløvergræs (under 50 pct. kløver) med meget lavt udbytteniveau (omdrift) 3)
1,00
0,5
Græs/kløvergræs (under 50 pct. kløver) med lavt udbytteniveau (omdrift) 3)
0,50
0,9
Græs, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l. høstet maj/juni
0,33
1,3
Græs, udlæg/efterslæt efter helsæd/tidlig frøgræs eller vinterbyg høstet senest 1. august
1,00
0,8
Græs, udlæg/efterslæt efter korn/sildig frøgræs
1,00
0,3
Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/juni
0,33
1,1
Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter helsæd høstet senest 1. august
1,00
0,6
Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter korn
1,00
0,3
1)
Andelen af markens græsareal, som beslaglægges af slæt, kan maksimalt være 1,00.
2)
Dyreenheder i svin, fjerkræ og pelsdyr samt dyr, der ikke kommer på græs, kan ikke medregnes som græssende dyreenheder.
Antal dyreenheder opgøres efter husdyrgødningsbekendtgørelsen. Når arealer afgræsses af dyr fra anden virksomhed, skal gødningsanførslen i kg N og DE angives af denne virksomhed på skema B1. Det antal DE, der fremgår af skema B1, skal multipliceres med 2 for at beregne de aktuelle græsningstryk i græssende DE.
3)
Der skal regnes med minimum 0,2 dyreenheder pr. hektar. Hvis der i gødningsregnskabet fratrækkes normproduktion for flere DE, skal dette antal benyttes.
4)
På særligt produktive permanente græsarealer, som ikke er omlagt indenfor de seneste 5 år, kan normen for permanent græs, under 50 procent kløver, omlagt
mindst hvert 5. år, undtagelsesvist anvendes, såfremt der kan dokumenteres et græsningsniveau svarende til kravet for græs i omdrift, og at udbyttet overstiger 4000 FE pr. ha. Dokumentationen skal bestå af en foderplan med opgørelse af det samlede producerede antal FE på virksomheden samt foderbehovet. Produktionen af FE skal opgøres ud fra udbyttenormerne for alle de dyrkede og indkøbte grovfoderafgrøder og foderbehovet beregnes ud fra et maksimalt foderforbrug af græsafgrøder på 2500 FE pr. dyreenhed.
5)
Summen af græsudbytte i slet og afgræsning må ikke overstige 4.000 FE pr. græssende DE.
Bilag 1 (fortsat)
Tabel 2
Hvedesorter, hvortil normen for brødhvede kan anvendes
Vinterhvede
Asano
Paroli
Cardos
Skagen
Ellvis
Tommi
Genius
Torrild
Hereward
Tuareg
Heroldo
Ure
Opus
Vårhvede
A-C Vista
Diskett
Alora
Taifun
Amaretto
Tercie
Dacke
Trappe
Bilag 1 (fortsat)
Tabel 3
Kvælstofnormer for andre plantekulturer
Afgrøde
Forfrugts-værdi
Indregning af forfrugts-værdi i afgrødens kvælstofnorm
Alle jordtyper
1
2
3
4
Kg N/ha
Ja/nej
Kvælstofnorm
Kg N/ha
Medicinplanter
Solhat
0
Nej
75
Medicinplanter, et- og toårige
0
Nej
80
Medicinplanter, stauder og vedplanter
0
Nej
80
Havefrø
Chrysanthemum Garland
30
Ja
60
Dild
30
Ja
90
Kinesisk kål
30
Ja
140
Karse
30
Ja
120
Roquette
30
Ja
110
Radis
30
Ja
120
Bladbede, rødbede
30
Ja
210
Grønkål
30
Ja
160
Gulerødder
30
Ja
160
Kål (hvid- og rødkål)
30
Ja
200
Persille
30
Ja
210
Kørvel
30
Ja
180
Majroe
30
Ja
160
Pastinak
30
Ja
120
Skorzonerrod
30
Nej
150
Havrerod
30
Ja
150
Purløg
30
Nej
120
Timian
30
Nej
120
Blomsterfrø
30
Ja
60
Andet havefrø
30
Ja
100
Småplanteproduktion og planteskoleplanter ( friland )
Buske og træer
0
Nej
150
Stauder
0
Nej
300
Blomsterløg
0
Nej
300
En- og toårige planter
0
Nej
300
Frugt og bær
Melon
25
Ja
135
Græskar
25
Ja
135
Rabarber
50
Nej
100
Jordbær
0
Nej
80
Solbær
0
Nej
160
Ribs
0
Nej
160
Stikkelsbær
0
Nej
100
Brombær
0
Nej
100
Hindbær
0
Nej
100
Blåbær
0
Nej
100
Anden buskfrugt
0
Nej
85
Træfrugt
Kirsebær, uden undervækst
0
Nej
150
Kirsebær, med undervækst af græs, der udnyttes 1)
0
Nej
200
Blomme, uden undervækst
0
Nej
150
Blomme, med undervækst af græs, der udnyttes 1)
0
Nej
200
Hyld
0
Nej
200
Hassel og valnød
0
Nej
85
Æble
0
Nej
140
Pærer
0
Nej
140
Vindruer
0
Nej
140
Spisedruer
0
Nej
140
Rønnebær
0
Nej
100
Hyben
0
Nej
100
Mispel
0
Nej
100
Blandet støtteberettiget frugt
0
Nej
100
Anden træfrugt
0
Nej
100
Væksthuskulturer 2)
Tomat 2)
0
Nej
2350
Agurk 2)
0
Nej
2100
Salat 2)
0
Nej
900
Andre grønsager 2)
0
Nej
800
Snitblomster og snitgrønt 2)
0
Nej
1100
Potteplanter 2)
0
Nej
950
Planteskolekulturer (stauder og vedplanter undtagen frugtbuske) 2)
0
Nej
300
Småplanter (en-årige) 2)
0
Nej
300
Lukket system 1 (en-årige) 3)
0
Nej
Udbragt mængde
Lukket system 2 (stauder og vedplanter) 3)
0
Nej
Udbragt mængde
Andre specialafgrøder
Containerplads 1 (frugtbuske) 4)
0
Nej
550
Containerplads 2 (en-årige) 4)
0
Nej
550
Containerplads 3 (stauder og vedplanter undtagen frugtbuske) 4)
0
Nej
550
Svampe, champignon
0
Nej
Udbragt mængde
Humle
0
Nej
175
Trækulturer
Skovdrift, alm.
0
Nej
0
Nyplantning i skov med træhøjde under 3 meter
0
Nej
15
Juletræer og pyntegrønt, JB 2+4 - 12
0
Nej
75
Juletræer, JB 1+3
0
Nej
100
Juletræer i fredskov
0
Nej
0
Skovrejsning på tidligere landbrugsjord 1
0
Nej
15
Skovrejsning på tidligere landbrugsjord 2
0
Nej
15
Skovrejsning på tidligere landbrugsjord 3
0
Nej
15
Bæredygtig skovdrift
0
Nej
0
Energiskov og anden produktion
Lavskov 6
0
Nej
100
Pil 5
0
Nej
120
Poppel 6
0
Nej
120
El 6
0
Nej
75
Særlige kulturer til energi og anden produktion
Elefantgræs
0
Nej
75
Rørgræs
0
Nej
75
Sorrel
0
Nej
150
Øvrige afgrøder
Øvrige afgrøder
0
Nej
60
Naturarealer, etableret efter driftsloven
0
Nej
0
Naturlignende arealer
0
Nej
0
Åbne arealer i skov
0
Nej
0
Fredskovspligtige lysåbne arealer i skov
0
Nej
0
Fragået og sammenlagte marker
Fragået mark
0
Nej
0
Mark sammenlagt med anden mark
0
Nej
0
Producentskiftemark
0
Nej
0
1)
Beregnes på den del af arealet, der er græsdækket, og som høstes eller afgræsses i planperioden.
2)
Kvælstofnormerne gælder for åbne systemer, og er angivet i kg N årligt pr. ha grundareal væksthus. For kulturer dyrket i færre end 52 uger beregnes kvælstofnormen forholdsmæssigt. For tomat og agurk er normen angivet for én dyrkningssæson. For tomat er dyrkningssæsonen 9 måneder. For virksomheder, der over for Plantedirektoratet kan dokumentere, at de har en dyrkningssæson på 11 måneder, er normen for tomat dog 3000 kg N pr. ha. Normen for salat er baseret på produktion af 7 hold pr. år. For virksomheder, der overfor Plantedirektoratet kan dokumentere, at de har flere hold end 7 hold pr. år, korrigeres normen forholdsmæssigt.
3)
Recirkulering er et lukket vandingssystem, hvor det overskydende vandingsvand (gødningsvand) føres tilbage til en beholder (kar eller bassin), hvorfra det ved næste vanding pumpes op og blandes med en vis procent gødningsvand fra gødningsblanderen.
4)
En containerplads er et afgrænset, planeret dyrkningsareal på friland, hvorpå der dyrkes planter i potter (containere).
5)
Normen for pil gælder kun for pil dyrket med henblik på høst, og kun til og med 4. planperiode efter afhugning eller plantning.
6)
Normen for poppel, el og lavskov gælder kun for kulturer dyrket med henblik på høst, og kun til og med 10. planperiode efter afhugning eller plantning
Beregning af norm
Kvælstofnormen for hovedafgrøden, som er den afgrøde, der angives i ansøgning om enkeltbetaling i planperioden, beregnes som afgrødens norm (kolonne 4) fratrukket forfrugtsværdien (kolonne 2) af forfrugten (hovedafgrøden i sidste planperiode).
Der skal kun fratrækkes forfrugtsværdi, når der ved dette års hovedafgrøde er anført et ”ja” i kolonne 3.
Ved dyrkning af flere afgrøder pr. mark pr. vækstsæson, skal forfrugtsværdien kun fratrækkes én gang.
Bilag 2
Husdyrnormer m.v.
Tabel 1
Opgørelse af antal dyr inden for forskellige husdyrarter
Husdyrart
Opgørelse
1 årsko uden opdræt
Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser
(tung race og Jersey opgøres hver for sig)
1 årsopdræt svarer til 365 foderdage
1 årsammeko uden opdræt
Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser
(tung race og Jersey opgøres hver for sig). Antal årsdyr opgøres inden for vægtkategorierne under 400 kg, 400-600 kg, og over 600 kg
1 årsopdræt svarer til 365 foderdage
1 årsopdræt (småkalve 0-6 mdr. (både fra malkekøer og ammekøer))
Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig).
1 årsopdræt svarer til 365 foderdage
1 årsopdræt (kvier/stude 6 mdr.- kælvning*/ slagtning (både fra malkekøer og ammekøer))
Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig). 1 årsopdræt svarer til 365 foderdage
* Kælvning: 27 mdr. for tung race og 25 mdr. for jersey
1 stk. produceret tyrekalv 0-6 mdr.
*Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig)
* Optælling: Antal dyr afgået i planoerioden (slagtet, solgt eller døde, samt kalve, der har passeret 6 måneders alderen
1 stk. produceret ungtyr 6 mdr. – slagtning*
*Slagtning: 440 kg for tung race og 328 kg for jersey
Salgsbilag i perioden
(tung race og Jersey opgøres hver for sig)
Opgøres på baggrund af antal dyr afgået i planperioden (slagtet, solgt eller døde)
1 årsso med 27,2 grise til 7,4 kg
Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser. Dyrene tælles som søer fra og med første løbning
Alternativt kan en årsso opgøres som 365 foderdage
10 stk. producerede smågrise, 7,4–32 kg
En opgørelse skal ud fra løbende besætningsoptegnelser både gøre rede for det antal smågrise, der forbliver i egen besætning og det antal, der sælges
10 stk. producerede slagtesvin, 32–107 kg
Salgsbilag i perioden
Antal producerede slagtesvin beregnes som (antal solgte dyr x 1,01)
1000 stk. producerede slagtekyllinger
Salgsbilag i perioden, fordelt på de fem kategorier 30, 32, 35, 40 eller 45 dage, skrabekyllinger eller økologiske slagtekyllinger
100 stk. producerede kalkuner
Salgsbilag i perioden, fordelt på de to kategorier hunner eller hanner
100 stk. producerede ænder
Salgsbilag i perioden
100 stk. producerede gæs
Salgsbilag i perioden
100 årshøns
Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser.
1 årshøne svarer til 365 foderdage.
100 stk. producerede hønniker
Købs- og salgsbilag
1 årstæve, mink
Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser
1 årstæve, mink svarer til 365 foderdage.
1 årstæve,
ræve eller finnracoon
Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser
1 årstæve, ræve eller finnracoon, svarer til 365 foderdage
1 årshest
Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser. Føl medregnes fra fravænningstidspunktet. Opgøres inden for vægtkategorierne under 300 kg, 300-500 kg, 500-700 kg og over 700 kg
1 årshest svarer til 365 foderdage.
1 årsmoderfår eller -ged med kid
Antal moderdyr uafhængigt af antal afkom
Bilag 2 (fortsat)
Tabel 2
Indhold af kvælstof i husdyrgødning
Tabellen angiver normer for årsproduktion og indhold af kvælstof i husdyrgødning.
For de dyrearter, hvor der er angivet en type 2 korrektion i tabel 3, kan der korrigeres for afvigelser i ydelses- og produktionsniveau, fodermængde og –sammensætning.
Anvendes der ikke type 2 korrektion, og er der afvigelser i vægt eller alder (produktionsniveau), skal indholdet i husdyrgødningen korrigeres for de dyrearter, hvor der fremgår en type 1 korrektion i tabel 3.
Der skal ikke korrigeres for mælkeydelse.
Der henvises til tabel 3.
Husdyrart og staldtype
Gødningstype
Indhold
Kg N
(ab lager)
1 årsko (malkekvæg, tung race)
Bindestald med grebning
Fast gødning
68,5
+ajle
55,5
Bindestald med riste
Gylle
136,7
Sengestald med fast gulv
Gylle
126,6
Sengestald med spalter (kanal, linespil)
Gylle
131,7
Sengestald med spalter
(kanal, bagskyl eller ringkanal)
Gylle
129,1
Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14)
Gylle
134,2
Dybstrøelse (hele arealet)
Dybstrøelse
146,8
Dybstrøelse, lang ædeplads med
Dybstrøelse
92,3
fast gulv
+ gylle
50,4
Dybstrøelse, lang ædeplads med
Dybstrøelse
92,3
spalter (kanal, linespil)
+ gylle
52,4
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter
Dybstrøelse
92,3
(kanal, bagskyl eller ringkanal)
+ gylle
51,4
1 årsko (malkekvæg, Jersey)
Bindestald med grebning
Fast gødning
58,1
+ ajle
47,0
Bindestald med riste
Gylle
115,8
Sengestald med fast gulv
Gylle
107,2
Sengestald med spalter (kanal, linespil)
Gylle
111,5
Sengestald med spalter
Gylle
109,4
(kanal, bagskyl eller ringkanal)
Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14)
Gylle
113,7
Dybstrøelse (hele arealet)
Dybstrøelse
124,2
Dybstrøelse, lang ædeplads
Dybstrøelse
77,5
med fast gulv
+ gylle
42,7
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter
Dybstrøelse
77,5
(kanal, linespil)
+ gylle
44,4
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter
Dybstrøelse
77,5
(kanal, bagskyl eller ringkanal)
+ gylle
43,6
1 årsammeko (under 400 kg) 1)
Bindestald med grebning
Fast gødning
14,9
+ ajle
23,6
Bindestald med riste
Gylle
41,3
Dybstrøelse (hele arealet)
Dybstrøelse
44,4
Dybstrøelse (kort ædeplads med fast gulv)
Dybstrøelse
43,8
Dybstrøelse (lang ædeplads med fast gulv)
Dybstrøelse
27,3
+ gylle
14,7
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter
Dybstrøelse
27,3
(kanal, linespil)
+ gylle
15,6
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter
Dybstrøelse
27,3
(kanal, bagskyl eller ringkanal)
+ gylle
15,2
1 årsammeko (400-600 kg) 1)
Bindestald med grebning
Fast gødning
21,1
+ ajle
34,9
Bindestald med riste
Gylle
60,2
Dybstrøelse (hele arealet)
Dybstrøelse
64,1
Dybstrøelse (kort ædeplads med fast gulv)
Dybstrøelse
63,4
Dybstrøelse (lang ædeplads med fast gulv)
Dybstrøelse
39,4
+ gylle
21,4
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter
Dybstrøelse
39,4
(kanal, linespil)
+ gylle
22,8
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter
Dybstrøelse
39,4
(kanal, bagskyl eller ringkanal)
+ gylle
22,1
1 årsammeko (over 600 kg) 1)
Bindestald med grebning
Fast gødning
23,2
+ ajle
40,5
Bindestald med riste
Gylle
68,4
Dybstrøelse (hele arealet)
Dybstrøelse
72,1
Dybstrøelse (kort ædeplads med fast gulv)
Dybstrøelse
71,4
Dybstrøelse (lang ædeplads med fast gulv)
Dybstrøelse
44,2
+ gylle
24,4
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter
Dybstrøelse
44,2
(kanal, linespil)
+ gylle
26,0
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter
Dybstrøelse
44,2
(kanal, bagskyl eller ringkanal)
+ gylle
25,2
1 årsopdræt (småkalv 0-6 måneder, tung race) 2)+3)
Dybstrøelse (hele arealet)
Dybstrøelse
26,7
Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv
Dybstrøelse
26,7
1 årsopdræt (kvier eller stude 6 mdr. – kælvning (27 mdr.)/slagtning, tung race) 2)+3)
Bindestald med grebning
Fast gødning
22,2
+ ajle
24,3
Bindestald med riste
Gylle
50,1
Sengestald med fast gulv
Gylle
44,8
Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil)
Gylle
47,5
Sengestald med spaltegulv
Gylle
46,1
(kanal, bagskyl eller ringkanal)
Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14)
Gylle
48,9
Dybstrøelse, hele arealet
Dybstrøelse
54,6
Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv
Dybstrøelse
53,5
Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv
Dybstrøelse
34,3
+ gylle
17,8
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter
Dybstrøelse
34,3
(kanal, linespil)
+ gylle
18,9
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter
Dybstrøelse
34,3
(kanal, bagskyl eller ringkanal)
+ gylle
18,3
Spaltegulvbokse
Gylle
45,8
1 årsopdræt (småkalv 0-6 mdr., Jersey) 2)+3)
Dybstrøelse (hele arealet)
Dybstrøelse
20,1
Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv
Dybstrøelse
20,1
1 årsopdræt (kvier/stude 6 mdr. – kælvning (25 mdr.)/slagtning, Jersey) 2)+3)
Bindestald med grebning
Fast gødning
17,1
+ ajle
17,8
Bindestald med riste
Gylle
37,7
Sengestald med fast gulv
Gylle
33,6
Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil)
Gylle
35,7
Sengestald med spaltegulv
Gylle
34,6
(kanal, bagskyl eller ringkanal)
Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14)
Gylle
36,7
Dybstrøelse, hele arealet
Dybstrøelse
41,5
Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv
Dybstrøelse
40,4
Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv
Dybstrøelse
26,0
+ gylle
13,3
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter
Dybstrøelse
26,0
(kanal, linespil)
+ gylle
14,2
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter
Dybstrøelse
26,0
(kanal, bagskyl eller ringkanal)
+ gylle
13,8
Spaltegulvbokse
Gylle
34,4
1 stk. tyrekalv, 0-6 mdr., tung race 2)+4)
Dybstrøelse (hele arealet)
Dybstrøelse
11,7
Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv
Dybstrøelse
11,7
1 stk. ungtyr, 6 mdr. – slagtning (440 kg), tung race 2)+4)
Bindestald med grebning
Fast gødning
12,7
+ ajle
9,0
Bindestald med riste
Gylle
23,5
Sengestald med fast gulv
Gylle
20,9
Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil)
Gylle
22,1
Sengestald med spaltegulv
Gylle
21,5
(kanal, bagskyl eller ringkanal)
Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14)
Gylle
22,8
Dybstrøelse, hele arealet
Dybstrøelse
25,3
Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv
Dybstrøelse
24,8
Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv
Dybstrøelse
15,9
+ gylle
8,3
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter
Dybstrøelse
15,9
(kanal, linespil)
+ gylle
8,8
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter
Dybstrøelse
15,9
(kanal, bagskyl eller ringkanal)
+ gylle
8,5
Spaltegulvbokse
Gylle
21,3
1 stk. tyrekalv, 0-6 mdr., Jersey 2)+5)
Dybstrøelse (hele arealet)
Dybstrøelse
8,7
Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv
Dybstrøelse
8,7
1 stk. ungtyr 6 mdr. – slagtning (328 kg), Jersey 2)+5)
Bindestald med grebning
Fast gødning
10,0
+ ajle
6,9
Bindestald med riste
Gylle
18,3
Sengestald med fast gulv
Gylle
16,2
Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil)
Gylle
17,2
Sengestald med spaltegulv
Gylle
16,7
(kanal, bagskyl eller ringkanal)
Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14)
Gylle
17,7
Dybstrøelse, hele arealet
Dybstrøelse
19,6
Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv.
Dybstrøelse
19,2
Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv
Dybstrøelse
12,3
+ gylle
6,4
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter
Dybstrøelse
12,3
(kanal, linespil)
+ gylle
6,8
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter
Dybstrøelse
12,3
(kanal, bagskyl eller ringkanal)
+ gylle
6,6
Spaltegulvbokse
Gylle
16,5
1 årsso med 27,2 grise til 7, 4 kg 6)+7)
Bidrag fra løbe- og drægtighedsstald
Individuel opstaldning, delvis spaltegulv
Gylle
16,1
Individuel opstaldning, fuldspaltegulv
Gylle
15,3
Individuel opstaldning, fast gulv
Fast gødning
5,5
+ ajle
8,2
Løsgående, dybstrøelse + spaltegulv
Dybstrøelse
4,4
+ gylle
10,5
Løsgående, dybstrøelse + fast gulv
Dybstrøelse
4,4
+ gylle
10,3
Løsgående, dybstrøelse
Dybstrøelse
12,8
Løsgående, delvis spaltegulv
Gylle
15,9
Bidrag fra farestald 6)
Kassestier, delvis spaltegulv
Gylle
6,9
Kassestier, fuldspaltegulv
Gylle
6,2
Friland 8)
Anden husdyrgødning
8,7
10 smågrise, 7,4-32 kg 9)+12)
Toklimastald, delvis spaltegulv
Gylle
4,7
Fuldspaltegulv
Gylle
4,3
Drænet gulv + spalter (50/50)
Gylle
4,4
Fast gulv
Fast gødning
2,0
+ ajle
1,3
Dybstrøelse
Dybstrøelse
2,8
10 producerede slagtesvin, 32-107 kg 9)+13)
Fuldspaltegulv
Gylle
24,4
Delvis spaltegulv med 50-75 % fast gulv
Gylle
26,5
Delvis spaltegulv med 25-49 % fast gulv
Gylle
25,7
Drænet gulv + spalter (33/67)
Gylle
24,9
Fast gulv
Fast gødning
11,2
+ ajle
9,6
Dybstrøelse, opdelt lejeareal
Dybstrøelse
8,7
+ gylle
12,8
Dybstrøelse
Dybstrøelse
17,5
Slagtekyllinger, 1000 stk. produceret
Produktionstid, 30 dage (levende vægt
ved slagtning, 1,58 kg)
Dybstrøelse
23,8
Produktionstid, 32 dage (levende vægt
ved slagtning, 1,75 kg)
Dybstrøelse
27,3
Produktionstid, 35 dage (levende vægt
ved slagtning, 2,02 kg)
Dybstrøelse
33,3
Produktionstid, 40 dage (levende vægt
ved slagtning, 2,47 kg)
Dybstrøelse
44,7
Produktionstid, 45 dage (levende vægt
ved slagtning, 2,92 kg)
Dybstrøelse
57,8
Skrabekyllinger, 56 dage (levende vægt
ved slagtning, 2,40 kg)
Dybstrøelse
41,0
Økologiske slagtekyllinger, 81 dage
(levende vægt ved slagtning, 2,15 kg)
Dybstrøelse
78,7
Slagtefjerkræ, 100 stk. produceret
Kalkuner, tunge hunner, produktionstid
112 dage
Dybstrøelse
31,8
Kalkuner, tunge hanner, produktionstid
147 dage
Dybstrøelse
57,8
Ænder, produktionstid 52 dage
Dybstrøelse
12,2
Gæs, produktionstid 91 dage
Dybstrøelse
37,7
Høns, 100 årshøner (1 årshøne = 365 foderdage) 10)
Fritgående, konsumæg, gulvdrift
Dybstrøelse
17,6
+ gødningskummer
+ fast gødning
27,6
Fritgående, konsumæg, gulvdrift
uden gødningskummer
Dybstrøelse
51,2
Økologiske, konsumæg, gulvdrift
Dybstrøelse
20,3
+ gødningskummer
+ fast gødning
31,8
Økologiske, konsumæg, gulvdrift
Dybstrøelse
56,9
Skrabehøner, konsumæg, gulvdrift
Dybstrøelse
19,2
+ gødningskummer
+ fast gødning
30,2
Skrabehøner, konsumæg, fleretagesystem
Dybstrøelse
14,6
med gødningsbånd
+ fast gødning
50,5
Burhøns, konsumæg, gødningskælder
Fast gødning
52,0
Burhøns, konsumæg, bånd
Fast gødning
53,2
Burhøns, konsumæg, bånd
Gylle
61,3
Rugeæg (HPR-høner), gulvdrift
Dybstrøelse
45,8
+ gødningskummer
+ fast gødning
18,2
Hønniker, 100 stk. produceret
Konsum, bure, produktionstid 112 dage
Fast gødning
6,0
Konsum, gulvdrift, produktionstid 112 dage
Dybstrøelse
7,6
Rugeæg (hønniker, HPR), gulvdrift,
produktionstid 119 dage
Dybstrøelse
9,1
Pelsdyr, 1 årstæve
Mink, bure, gødningsrende, ugentlig tømning
Gylle
3,5
Mink, bure, fast gødning i gødningsrende 15)
Anden
husdyrgødning
2,7
Heste
1 voksen årshest, under 300 kg
Dybstrøelse
21,1
1 voksen årshest, 300 kg – mindre end 500 kg
Dybstrøelse
34,8
1 voksen årshest, 500 kg – mindre end 700 kg
Dybstrøelse
43,7
1 voksen årshest, 700 kg og derover
Dybstrøelse
53,3
Får og geder, 1 moderdyr med afkom
Får
Dybstrøelse
14,6
Mohairgeder
Dybstrøelse
11,5
Kødgeder
Dybstrøelse
14,1
Malkegeder
Dybstrøelse
14,6
Andre dyrearter eller staldsystemer 11)
Kg N pr. DE
Kvæg, andre staldsystemer
100,0
Svin, andre staldsystemer
100,0
Fjerkræ, andre arter eller staldsystemer
100,0
Pelsdyr, andre staldsystemer
100,0
Heste, andre staldsystemer
100,0
Andre dyrearter
100,0
1)
For årsopdræt og ungtyr anvendes normen for henholdsvis årsopdræt, tung race og tyrekalve/ ungtyre, tung race.
2)
Gødningsproduktionen fra opdræt og ungtyre er opdelt i henholdsvis småkalve og kvier/stude/ungtyre. Kalvene er defineret som småkalve i de første 6 måneder, hvor de går på dybstrøelse, og som kvier/stude/ungtyre i tiden efter overførsel til endeligt staldsystem.
3)
1 stk. årsopdræt modsvarer 365 foderdage.
4)
For avlstyre op til 440 kg anvendes samme normer som for tyrekalve og ungtyre. For tungere avlstyre bruges værdier pr. årstyr, som er 2 gange normerne for ungtyre fra 6 mdr. til 440 kg.
5)
For avlstyre op til 328 kg anvendes samme normer som for tyrekalve og ungtyre. For tungere avlstyre bruges værdi pr. årstyr, som er 2 gange normerne for ungtyre fra 6 mdr. til 328 kg.
6)
Normalt fordeler foderforbruget sig for en årsso med 70 % i løbe/drægtigheds- stalden og 30 % i farestalden. Gødningsproduktionen for en årsso er derfor opdelt i et bidrag fra løbe/drægtighedsstalden og i et bidrag fra farestalden. Ved angivelse af antal dyr angives det fulde antal årssøer både i løbe/drægtighedsstalden og i farestalden. Hvis man f. eks. har 50 årssøer, angives 50 årssøer i løbe/drægtighedsstalden og 50 årssøer i farestalden.
7)
Sælges der polte, der afviger fra en afgangsvægt på 107 kg, kan kvælstofmængden korrigeres på samme måde som for slagtesvin med afvigende afgangsvægt.
8)
Ved normen for frilandsproduktion er det forudsat, at søerne er på stald i løbe/drægtighedsperioden og på friland i fareperioden.
9)
Ved FRATS-produktion (grise fra fravænning til slagtning) anvendes summen af normen for smågrise og normen for slagtesvin. Har man f.eks. 500 FRATS-grise, angives 500 smågrise og 500 slagtesvin. Ved korrektion (type 1 eller type 2) anvendes formlerne for slagtesvin. Korrektionsfaktoren skal ganges på normtallet for slagtesvin og ikke på summen af normtallene for smågrise og slagtesvin.
10)
Normtallene er angivet pr. 100 enheder á 365 foderdage. Antal foderdage opgøres ud fra løbende registreringer af dødeligheden og beregnes normalt i effektivitetskontrollen. Antal foderdage kan dog også beregnes vha. følgende formel: (antal indsatte høner × læggeperiodens varighed i dage) × 0,5× (antal indsatte høner + antal høner afslutning)/antal indsatte høner, idet det antages, at dødeligheden er jævnt fordelt over hele produktionsforløbet.
11)
Husdyrgødningens årlige kvælstofindhold opgøres for andre arter eller staldsystemer ud fra antal dyreenheder gange mængden af kg kvælstof pr. dyreenhed.
12)
For smågrise er normtallene baseret på levende smågrise. I stedet kan anvendes producerede smågrise fra en smågriserapport.
13)
For slagtesvin er normtallene baseret på producerede svin. Baseres opgørelsen på leverede slagtesvin, beregnes de producerede slagtesvin = leverede slagtesvin ×1,01
14)
Faste drænede gulve med 1-2 % fald mod ajleafløb. Gulvet/gangsarealet rengøres mekanisk med et skraberanlæg hver anden time. Skraberen afleverer gødningen i en eller flere tværkanaler eller i en langsgående gyllekanal. Gulvets samlede lysåbningsareal (spalteåbning) må maksimalt udgøre 5 % af gangarealet.
15)
Gødningssystem med gødningsrender monteret i jordniveau for opsamling af gødning, urin og halm, som efter hver udmugning rives ned i gødningsrenden. Vandspild bortledes via vandafledere monteret under drikkevandsforsyningen.
Bilag 2 (fortsat)
Tabel 3
Korrektion af kvælstofindhold i husdyrgødning
Kvælstofindholdet i husdyrgødningen skal for visse dyrearter korrigeres ved at beregne en korrektionsfaktor. Kvælstofindholdet korrigeres herefter ved at gange den beregnede produktion af husdyrgødning med korrektionsfaktoren.
Formler til korrektion af kvælstofindhold i husdyrgødning
Malkekøer, tung race
Type 1
For hver 100 kg mælk, som produceres mere eller mindre end 9357 kg mælk pr. årsko for tung race, tillægges eller fratrækkes 0,57 % af kvælstoffet i gødningen.
Hvis der ikke foreligger en godkendt ydelseskontrol, kan kg. produceret mælk beregnes som kg leveret mælk x 1,07.
Type 2
Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, mælkeydelse og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen
((FE pr. årsko × g råprotein pr. FE / 6250) – (kg mælk pr. årsko × % protein i mælk / 638) – 1,73) / 140,89
Hvis der ikke foreligger en godkendt ydelseskontrol, kan kg. produceret mælk beregnes som kg leveret mælk x 1,07.
Malkekøer, Jersey
Type 1
For hver 100 kg mælk, som produceres mere eller mindre end 6623 kg mælk pr. årsko for Jersey, tillægges eller fratrækkes 0,87 pct. af kvælstoffet i gødningen.
Hvis der ikke foreligger en godkendt ydelseskontrol, kan kg. produceret mælk beregnes som kg leveret mælk x 1,07.
Type 2
Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, mælkeydelse og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen
((FE pr. årsko × g råprotein pr. FE / 6250) – (kg mælk pr. årsko × % protein i mælk / 638) – 1,08) / 119,40
Hvis der ikke foreligger en godkendt ydelseskontrol, kan kg. produceret mælk beregnes som kg leveret mælk x 1,07.
Ammekøer (under 400 kg)
Type 2
Ved opgørelse af fodermængde og indhold af råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen
((FE pr. årsko × g råprotein pr. FE/6250) - 6,78) / 43,64
Ammekøer (400-600 kg)
Type 2
Ved opgørelse af fodermængde og indhold af råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen
((FE pr. årsko × g råprotein pr. FE/6250) - 9,33) / 63,62
Ammekøer (over 600 kg)
Type 2
Ved opgørelse af fodermængde og indhold af råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen
((FE pr. årsko × g råprotein pr. FE/6250) - 10,29) / 72,41
Årsopdræt (småkalv 0-6 mdr. tung race)
Type 1
Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr.).
Der korrigeres med følgende faktor
(((alder, ind + alder, afgang) × 0,0729) + 1,93) / 2,37
Type 2
Ved afvigende fodermængde og råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen
((FE pr. årsopdræt × g råprotein pr. FE/6250) - 6,62) / 26,73
Årsopdræt (småkalv 0-6 mdr., Jersey)
Type 1
Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr.).
Der korrigeres med følgende faktor
(((alder, ind + alder, afgang) × 0,0576) + 1,46) / 1,81
Type 2
Ved afvigende fodermængde og råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen
((FE pr. årsopdræt × g råprotein pr. FE/6250) - 4,96) / 20,05
Årsopdræt (kvier/stude 6 mdr. – kælvning (27 mdr.)/slagtning, tung race)
Type 1
Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr.).
Der korrigeres med følgende faktor
(((alder, ind + alder, afgang) × 0,0729) + 1,93) / 4,34
Type 2
Ved afvigende fodermængde og råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen
((FE pr. årsopdræt × g råprotein pr. FE/6250)- 7,09) / 52,56
Årsopdræt (kvier/stude 6 mdr. – kælvning (25 mdr.)/slagtning, Jersey)
Type 1
Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr.).
Der korrigeres med følgende faktor
(((alder, ind + alder, afgang) × 0,0576) + 1,46) / 3,25
Type 2
Ved afvigende fodermængde og råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen
((FE pr. årsopdræt × g råprotein pr. FE/6250)- 5,26) / 39,48
1 tyrekalv (0-6 mdr., tung race)
Type 1: *)
Ved afvigende indgangsvægt og/eller afgangsvægt (kg) korrigeres med følgende faktor
(1,825 × (vægt, afgang – vægt, ind) + 0,00605 × ((vægt, afgang) 2 – (vægt, ind) 2 )) / 612
*) Bortset fra slagtevægten kan vægten fastsættes på følgende måde
Fødselsvægten er 40 kg og tilvæksten 30 kg pr. md. op til 6 mdr.
Type 2
Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foder korrigeres kvælstofmængden med følgende faktor
((FE pr. produceret tyr fra indgang til afgang × g råprotein pr. FE / 6250) – (kg tilvækst × 0,0285)) / 11,6
I tyrekalv (0-6 mdr., Jersey)
Type 1: *)
Ved afvigende indgangsvægt og/eller afgangsvægt (kg) korrigeres med følgende faktor
(2,308 ×(vægt, afgang – vægt, ind) + 0,00676 × ((vægt, afgang) 2 –
(vægt, ind) 2 )) / 415
*) Bortset fra slagtevægten fastsættes vægten på følgende måde
Fødselsvægten er 25 kg og tilvæksten 20 kg pr. md. op til 6 mdr.
Type 2
Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foder korrigeres kvælstofmængden med følgende faktor
((FE pr. produceret tyr fra indgang til afgang × g råprotein pr. FE / 6250) – (kg tilvækst × 0,0285)) / 8,5
Ungtyre, tung race, 220-440 kg
Type 1: *)
Hvis indgangsvægten og/eller afgangsvægten afviger korrigeres med følgende faktor
(1,825 × (vægt, afgang – vægt, ind) + 0,00605 ×((vægt, afgang) 2 – (vægt, ind) 2 )) / 1280
*) Bortset fra slagtevægten fastsættes vægten på følgende måde: 33 kg pr. md. (for dyr over 6 mdr.).
Type 2
Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foderet korrigeres kvælstofmængden med følgende faktor
((FE pr. produceret tyr fra indgang til afgang × g råprotein pr. FE / 6250) – (kg tilvækst × 0,0245)) / 24,3
Ungtyre, Jersey, 145-328 kg
Type 1: *)
Hvis indgangsvægten og/eller afgangsvægten afviger fra 328 kg, korrigeres med følgende faktor
(2,308 × (vægt, afgang – vægt, ind) + 0,00676 × ((vægt, afgang) 2 – (vægt, ind) 2 )) / 1008
*) Bortset fra slagtevægten fastsættes vægten på følgende måde: 28 kg pr. md. (for dyr over 6 mdr.).
Type 2
Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foderet korrigeres kvælstofmængden med følgende faktor
((FE pr. produceret tyr fra indgang til afgang × g råprotein pr. FE / 6250) – (kg tilvækst × 0,0245)) / 18,9
Søer
Type 2
Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, antal fravænnede grise og fravænningsvægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen
(((FE pr. årsso × råprotein pr. FE) / 6250) – 1,98 – (antal fravænnede grise pr. årsso × fravænningsvægt × 0,0257 kg N pr. kg tilvækst)) / 25,97 1)
1) Såfremt der kun anvendes foderblandinger deklareret med FE so . sættes FE lig FE so . Såfremt der anvendes foderblandinger deklareret med både FE sv og FE so anvendes følgende
FE pr. årsso beregnes som summen af FE sv og FE so , og g råprotein pr. FE beregnes som et vægtet gennemsnit af de anvendte foderblandingers råproteinindhold (g råprotein pr. FE sv × FE sv pr. årsso + g råprotein pr. FE so × FE so pr. årsso) / (FE sv + FE so ).
Smågrise
Type 1
Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres med følgende faktor
((afgangsvægt - indgangsvægt) × (13,23 + 0,1872 × (afgangsvægt + indgangsvægt))) / 507
Type 2
Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, indgangsvægt og afgangsvægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen
((FE sv pr. produceret gris × g råprotein pr. FE sv / 6250) – ((afgangsvægt – indgangsvægt) × 0,0304 kg N pr. kg tilvækst)) / 0,507
Slagtesvin
Type 1
Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres med følgende faktor
((afgangsvægt – indgangsvægt) × (13,23 + 0,1872 × (afgangsvægt + indgangsvægt))) / 2944
Afgangsvægt beregnes som slagtevægt x 1,31.
Type 2
Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, indgangsvægt og slagtevægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen
((FE sv pr. produceret svin × g råprotein pr. FE sv / 6250) – ((afgangsvægt – indgangsvægt) × 0,0296 kg N pr. kg tilvækst)) / 2,944
Afgangsvægt beregnes som slagtevægt x 1,31.
Slagtefjerkræ
Type 1- alder
Slagtekyllinger, 30 dage
Ved afvigende produktionstid (slagtealder ny ) over 30 og indtil 32 dage skal kvælstofmængden ved produktionstiden 30 dage multipliceres med en faktor, der beregnes ved hjælp af formlen
(1 + (slagtealder ny - 30 dage) × 0,074)
Slagtekyllinger, 32 dage
Ved afvigende produktionstid (slagtealder ny ) over 32 og indtil 35 dage skal kvælstofmængden ved produktionstiden 32 dage multipliceres med en faktor, der beregnes ved hjælp af formlen
(1 + (slagtealder ny - 32 dage) × 0,074)
Slagtekyllinger, 35 dage
Ved afvigende produktionstid (slagtealder ny ) over 35 og indtil 40 dage skal kvælstofmængden ved produktionstiden 35 dage multipliceres med en faktor, der beregnes ved hjælp af formlen
(1 + (slagtealder ny - 35 dage) × 0,069)
Slagtekyllinger, 40 dage
Ved afvigende produktionstid (slagtealder ny ) over 40 og indtil 45 dage skal kvælstofmængden ved produktionstiden 40 dage multipliceres med en faktor, der beregnes ved hjælp af formlen
(1 + (slagtealder ny - 40 dage) × 0,059)
Type 1 – vægt
Slagtekyllinger, levende vægt ved slagtning 1,58 kg
Ved afvigende produktionsvægt (slagtevægt ny ) over 1,58 og indtil 1,75 kg skal kvælstofmængden ved produktionsvægten 1,58 kg multipliceres med en faktor, der beregnes ved hjælp af formlen
(1 + (slagtevægt ny - 1,58 kg) × 0,874)
Slagtekyllinger, levende vægt ved slagtning 1,75 kg
Ved afvigende produktionsvægt (slagtevægt ny ) over 1,75 og indtil 2,02 kg skal kvælstofmængden ved produktionsvægten 1,75 kg multipliceres med en faktor, der beregnes ved hjælp af formlen
(1 + (slagtevægt ny - 1,75 kg) × 0,826)
Slagtekyllinger, levende vægt ved slagtning 2,02 kg
Ved afvigende produktionsvægt (slagtevægt ny ) over 2,02 og indtil 2,47 kg skal kvælstofmængden ved produktionsvægten 2,02 kg multipliceres med en faktor, der beregnes ved hjælp af formlen
(1 + (slagtevægt ny - 2,02 kg) × 0,768)
Slagtekyllinger, levende vægt ved slagtning 2,47 kg
Ved afvigende produktionsvægt (slagtevægt ny ) over 2,47 og indtil 2,77 kg skal kvælstofmængden ved produktionsvægten 2,47 kg multipliceres med en faktor, der beregnes ved hjælp af formlen
(1 + (slagtevægt ny - 2,47 kg) × 0,653)
Type 2
Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet og tilvækst skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlerne
Slagtekyllinger, 30 dage
((kg foder pr. produceret kylling × protein % i foder × 1,6) – (kg tilvækst pr. produceret kylling × 28,8))/34,65
Slagtekyllinger, 32 dage
((kg foder pr. produceret kylling × protein % i foder × 1,6) – (kg tilvækst pr. produceret kylling × 28,8))/39,8
Slagtekyllinger, 35 dage
((kg foder pr. produceret kylling × protein % i foder × 1,6) – (kg tilvækst pr. produceret kylling × 28,8))/48,68
Slagtekyllinger, 40 dage
((kg foder pr. produceret kylling × protein % i foder × 1,6) – (kg tilvækst pr. produceret kylling × 28,8))/65,50
Slagtekyllinger, 45 dage
((kg foder pr. produceret kylling × protein % i foder × 1,6) – (kg tilvækst pr. produceret kylling × 28,8))/84,76
Skrabekyllinger, 56 dage
((kg foder pr. produceret kylling × protein % i foder × 1,6) – (kg tilvækst pr. produceret kylling × 28,8))/63,36
Slagtekyllinger, økologiske, 81 dage
((kg foder pr. produceret kylling × protein % i foder × 1,6) – (kg tilvækst pr. produceret kylling × 28,8))/127,03
Kalkuner, hunner
((kg foder pr. produceret kalkun × protein % i foder × 0,16) – (kg tilvækst pr. produceret kalkun × 2,88))/48,11
Kalkuner, hanner
((kg foder pr. produceret kalkun × protein % i foder × 0,16) – (kg tilvækst pr. produceret kalkun × 2,88))/87,82
Ænder
((kg foder pr. produceret and × protein % i foder × 0,16) – (kg tilvækst pr. produceret and × 2,4))/17,26
Gæs
((kg foder pr. produceret gås × protein % i foder × 0,16) – (kg tilvækst pr. produceret gås × 2,4))/56,08
Høns og hønniker
Type 2
Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, produktion af æg og tilvækst skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlerne
Fritgående høns
((kg foder pr. årshøne × protein % i foder × 0,16) – (kg æg pr. årshøne × 1,81) – (kg tilvækst pr. årshøne × 2,88))/88,0
Økologiske høns
((kg foder pr. årshøne × protein % i foder × 0,16) – (kg æg pr. årshøne × 1,81) – (kg tilvækst pr. årshøne × 2,88))/101,5
Skrabehøns
((kg foder pr. årshøne × protein % i foder × 0,16) – (kg æg pr. årshøne × 1,81) – (kg tilvækst pr. årshøne × 2,88))/86,8
Burhøns
((kg foder pr. årshøne × protein % i foder × 0,16) – (kg æg pr. årshøne × 1,81) – (kg tilvækst pr. årshøne × 2,88))/69,5
HPR-høner
((kg foder pr. årshøne × protein % i foder × 0,16) – (kg æg pr. årshøne × 1,81) – (kg tilvækst pr. årshøne × 2,88))/104,2
Hønniker, konsum
((kg foder pr. produceret hønnike × protein % i foder × 0,16) – (kg tilvækst pr. produceret hønnike × 2,88))/11,7
Hønniker, HPR
((kg foder pr. produceret hønnike × protein % i foder × 0,16) – (kg tilvækst pr. produceret hønnike × 2,88))/14,0
Mink
Type 2
Ved opgørelse af fodermængde skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen
(kg foder pr. årstæve)/228,8
Bilag 2 (fortsat)
Tabel 4
Gram råprotein pr. foderenhed i afgrøder til kvæg
Afgrøder
Gram råprotein pr. foderenhed
Roer, rod + top
Foderroer
74
Sukkerroer
60
Kålroer
102
Turnips
115
Rod + top
127
Roetop, frisk
190
Roetop, ensilage
226
Kålroetop
241
Top + pulpetter
180
Top + halm
205
Top + halm + pulpetter
200
Helsæd + top
155
Samensilage
Ensilerede roer + top + pulpetter
148
Ensilerede roer + halm
112
Gulerødder og kartofler
Gulerødder
108
Kartofler
91
Lucerne
Lucerne, begyndende blomstring
231
Lucerne i blomst
238
Lucerne efter blomstring
267
Kløvergræs
Kløvergræs, 6-8 cm, 20 % kløver
190
Kløvergræs, 12-15 cm, 20 % kløver
185
Kløvergræs, 20-25 cm, 20 % kløver
178
Kløvergræs, 6-8 cm, 40 % kløver
198
Kløvergræs, 12-15 cm, 40 % kløver
192
Kløvergræs, 20-25 cm, 40 % kløver
185
Kløvergræs, 6-8 cm, 60 % kløver
204
Kløvergræs, 12-15 cm, 60 % kløver
198
Kløvergræs, 20-25 cm, 60 % kløver
192
Kløvergræs, 6-8 cm, tidl., vanding
180
Kløvergræs, 6-8 cm, midt, vanding
201
Kløvergræs, 6-8 cm, sen, vanding
219
Kløvergræs, 6-8 cm, tidlig, ingen vanding
181
Kløvergræs, 6-8 cm, midt, ingen vanding
190
Kløvergræs, 6-8 cm, sen, ingen vanding
213
Kløvergræs, 12-15 cm, tidl., vanding
194
Kløvergræs, 12-15 cm, midt, vanding
195
Kløvergræs, 12-15 cm, sen, vanding
214
Kløvergræs, 12-15 cm, tidl., ingen vanding
174
Kløvergræs, 12-15 cm, midt, ingen vanding
189
Kløvergræs, 12-15 cm, sen, ingen vanding
214
Italiensk rajgræs
Italiensk rajgræs, forår, tidl.
210
Italiensk rajgræs, forår, midt
190
Italiensk rajgræs, forår, sen
179
Italiensk rajgræs, efter helsæd
186
Italiensk rajgræs, efter korn
196
Enggræs
Varigt enggræs
182
Græs
Græs, 6-8 cm
200
Græs, 12-15 cm
194
Græs, 20-25 cm
186
Helsæd, frisk
Galega
279
Hvidkløver, begyndende blomstring
239
Rødkløver, begyndende blomstring
196
Fodermarvkål
149
Hestebønner
209
Sød lupin
264
Havre, ærter, vikker
206
Grønbyg før skridning
196
Byghelsæd
140
Havrehelsæd
167
Majs, frisk
128
Rug, frisk
175
Ærter
207
Lucerneensilage
Lucerneensilage, høj FK
254
Lucerneensilage, lav FK
307
Kløvergræsensilage
Kløvergræsensilage, høj FK, 20 % kløver
168
Kløvergræsensilage, midl. FK, 20 % kløver
190
Kløvergræsensilage, lav FK, 20 % kløver
207
Kløvergræsensilage, høj FK, 40 % kløver
171
Kløvergræsensilage, midl. FK, 40 % kløver
194
Kløvergræsensilage, lav FK, 40 % kløver
212
Kløvergræsensilage, høj FK, 60 % kløver
193
Kløvergræsensilage, midl. FK, 60 % kløver
210
Kløvergræsensilage, lav FK, 60 % kløver
224
Græsensilage
Forårsudlagt italiensk rajgræs, ensilage
191
Efterafgrøde, helsæd, ensilage
214
Efterafgrøde, korn, ensilage
223
Hundegræs, ensilage
190
Varigt enggræs, ensilage
190
Græsensilage, høj FK
172
Græsensilage, midl. FK
194
Græsensilage, lav FK
197
Græsensilage, meget lav FK
200
Galega- kløver- og fodermarvkålensilage mv.
Galega, ensilage
289
Hvidkløver, begyndende blomstring, ensilage
264
Rødkløver, begyndende blomstring, ensilage
208
Fodermarvkål, ensilage
171
Hestebønne, ensilage
247
Lupin, ensilage
227
Havre-, ærter- og vikkerensilage
200
Helsædensilage
Grønbygensilage
201
Byghelsæd, ensilage, høj fordøjelighed
134
Byghelsæd, ensilage, middel fordøjelighed
149
Byghelsæd, ensilage, lav fordøjelighed
186
Vinterbyghelsæd, ensilage
156
Havrehelsæd, ensilage
195
Hvede-græs, ensilage
167
Hvede-ært, ensilage
157
Hvedehelsæd, ensilage, høj fordøjelighed
116
Hvedehelsæd, ensilage, middel fordøjelighed
120
Hvedehelsæd, ensilage, lav fordøjelighed
146
Majskolbeensilage
77
Majsensilage, høj fordøjelighed
86
Majsensilage, middel fordøjelighed
88
Majsensilage, lav fordøjelighed
92
Triticalehelsæd, ensilage
158
Grønrug, ensilage
160
Grønbyg-ært, ensilage, 40 % ærter
177
Grønbyg-ært, ensilage, 70 % ærter
217
Grønært, ensilage
217
Byg-ært, ensilage, 20 % ærter
150
Byg-ært, ensilage, 40 % ærter
175
Byg-ært, ensilage, 60 % ærter
206
Ærtehelsæd, ensilage
210
Hø og grønpiller
Lucernehø, i blomst
235
Kløverhø, høj fordøjelighed
184
Kløverhø, lav fordøjelighed
164
Græshø
151
Grønhø, ekstra
229
Grønhø, plus
257
Grønhø, standard
278
Grønhø, lucerne
307
Grønpiller, høj fordøjelighed
218
Grønpiller, middel fordøjelighed
247
Grønpiller, lav fordøjelighed
270
Lucernepiller, høj fordøjelighed
195
Lucernepiller, lav fordøjelighed
221
NH3- og NaOH-behandlet halm *)
Byghalm, NaOH-behandlet
103
Byghalm, NH3-behandlet, høj fordøjelighed
173
Byghalm, NH3-behandlet, lav fordøjelighed
173
Havrehalm, NH3-behandlet
184
Hvedehalm, NH3-behandlet
194
Rughalm, NH3-behandlet
255
Halm, ubehandlet
Byghalm, vår
175
Byghalm, vinter
189
Havrehalm
173
Hvedehalm
152
Rughalm
244
Ærtehalm
222
Rajgræshalm
163
Hvidkløverhalm
318
Rødsvingelhalm
486
Korn
Vinterbyg
90
Vårbyg
92
Havre
112
Hvede
83
Rug
82
Triticale
89
Majs
79
Milo
94
Ris
94
Havre, nøgen
134
Frø
Hestebønner
265
Hørfrø
141
Rapsfrø, dobbeltlav
103
Ærter
188
Sojabønner
281
Lupin, gul
304
Lupin, smalbladet
266
Solsikkefrø
143
*) Ved leverancer af flydende ammoniak skal den mængde, der efter reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen må anvendes til ludning af halm, opgøres særskilt.
Bilag 2 (fortsat)
Tabel 5
Gram råprotein pr. kg. foder samt indhold af foderenheder (FE sv og FE so ) pr. kg. i fodermidler til svin
Fodermidler
Gram
råprotein
pr. kg
FE sv 1) pr. kg
FE so 2) pr. kg
Vårbyg 2009
88
1,04
1,04
Vårbyg 2008
104
1,03
1,03
Vinterbyg 2009
86
1,06
1,06
Vinterbyg 2008
105
1,02
1,02
Hvede 2009
85
1,15
1,13
Hvede 2008
95
1,17
1,15
Rug
82
1,10
1,09
Triticale
93
1,13
1,12
Havre
87
0,87
0,89
Ærter
204
1,01
1,02
Sojaskrå
427
0,88
0,91
Sojaskrå, afskallet
468
0,93
0,96
Sojaprotein, HP 300
554
0,95
0,98
Rapsfrø DL
179
2,07
2,05
Rapsskrå
342
0,71
0,77
Rapskage, 5 % fedt
346
0,81
0,86
Rapskage, 9 % fedt
311
0,89
0,95
Rapskage, 13 % fedt
289
0,99
1,04
Solsikkeskrå, delvist afskallet, 14 % træstof
371
0,71
0,77
Solsikkeskrå, delvist afskallet, 17 % træstof
372
0,67
0,74
Solsikkeskrå, delvist afskallet, 22 % træstof
317
0,54
0,63
Solsikkekage, delvist afskallet, 15 % træstof
364
0,95
1,01
Solsikkekage, delvist afskallet, 21 % træstof
298
0,75
0,83
Fiskemel, standard
704
1,13
1,10
Fiskemel, Island
683
1,34
1,29
Svinefedt 92/10
0
3,79
3,64
Valle, kategori A
7
0,07
0,06
Valle, kategori B
3
0,08
0,08
Sojaolie
0
4,04
3,88
Rapsolie
0
3,81
3,66
Palmeolie
0
4,04
3,88
PFAD
0
3,77
3,62
Gærfløde, Novo
74
0,16
0,16
Gærfløde, sprit
109
0,22
0,24
1) FE sv angiver foderenheder til grise i vækst
Smågrise og slagtesvin
2) FE so angiver foderenheder til søer, orner og polte over normal slagtevægt
Bilag 3
Efterafgrøder
Tabel 1
Afgrøder til opfyldelse af krav om pligtige efterafgrøder
Udlæg af græs, korsblomstrede afgrøder og cikorie.
Frøgræs der efter høst fortsætter som efterafgrøde.
Korsblomstrede, korn og græs sået før eller efter høst.
Tabel 2
Afgrøder, der indgår i grundarealet, hvoraf der skal etableres eller udlægges efterafgrøder
Korn (vår- og vintersæd)
Sennep
Vår- og vinterraps
Ærter
Majs
Hestebønner
Rybs
Solsikke
Soja
Oliehør
Andre et-årige afgrøder, der ikke har kvælstof-
optagelse om efteråret i høståret, samt arealer, hvor der ikke foregår landbrugsmæssig produktion (arealer, der ikke dyrkes), og som giver ret til støtte efter Det Europæiske Fællesskabs Rådsforordning 73/2009 af 19. januar 2009 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitik om ordninger for direkte støtte.
Afgrøder skal medregnes, uanset om de skal høstes ved modenhed eller tidligere.
Tabel 3
Korrektion af kvælstofnorm og forøgelse af afgrødekrav i procent i forbindelse med randzoneordningen
Mindstekrav til randzone i ha, 10-20 m bred.
Korrektion i pct. af kvælstofnormen
Øget afgrødekrav i pct.
0,1 - 0,19
2
4
0,2 - 0,59
5
10
0,6 - 0,99
8
16
≥1,0
10
20
Bilag 4
Alternativer til opfyldelse af krav om efterafgrøder jf. § 30 m.v.
Tabel 1
Omregningsfaktor for forøgelse af kvælstofkvoten
Under 0,8 DE/ha
Over 0,8 DE/ha
Kvote korrektion pr. ha efterafgrøder
15
41
Forøgelse af kvælstofkvoten beregnes som omregningsfaktoren ganget med det antal ha efterafgrøder, der udlægges udover de lovpligtige efterafgrøder.
Eftervirkning er ikke indregnet i omregningsfaktoren
Tabel 2
Omregningsfaktor for nedsættelse af kvælstofkvoten
Under 0,8 DE/ha
Over 0,8 DE/ha
Kvote korrektion pr ha efterafgrøder
56
85
Nedsættelse af kvælstofkvoten beregnes som omregningsfaktoren ganget med det antal ha lovpligtige efterafgrøder, som der ønskes reduceret med.
Eftervirkning er ikke indregnet i omregningsfaktoren
Tabel 3
Omregningsfaktor for etablering af mellemafgrøder
Omregningsfaktor
1 ha efterafgrøder erstattes af 2 ha mellemafgrøder
Tabel 4
Omregningsfaktor for udlægning af lovpligtige efterafgrøder hos en anden virksomhed
Overdragelse
Omregningsfaktor
Fra virksomhed der udbringer <0,8 DE/ha til virksomhed der udbringer >0,8 DE/ha
0,7
Fra virksomhed der udbringer >0,8 DE/ha til virksomhed der udbringer <0,8 DE/ha
1,5
Ens bedrifter
1
Antallet af ha, der skal udlægges af en anden jordbruger, udregnes som omregningsfaktoren ganget med det antal ha lovpligtige efterafgrøder der ønskes overdraget.
Tabel 5
Omregningsfaktor for etablering af energiafgrøder
5.1
Omregningsfaktor
0,9 ha energiafgrøde erstatter 1 ha efterafgrøde
5.2
Med energiafgrøder forstås i denne bekendtgørelse
592
Pil
593
Poppel
594
El
596
Elefantgræs
5.3
Energiafgrøder skal etableres på arealer, der forud for etableringen har været udlagt med landbrugsafgrøder i omdrift.
Det vil sige andre afgrødekoder end disse
250
Permanent græs med meget lavt udbytte
251
Permanent græs med lavt udbytte
252
Permanent græs med normalt udbytte
253
Miljøgræs MVJ-ordning 1 (80 kg N)
255
Permanent græs under 50 % kløver
256
Permanent græs over 50 % kløver
257
Permanent græs uden kløver
259
Permanent græs til fabrik, min. 6 tons
271
Vildtager
272
Permanent græs/kløvergræs til fabrik
273
Permanent lucerne til fabrik
274
Permanent lucerne med min. 25 % græs, til fabrik
275
Permanent rullegræs
276
Permanent græs og kløvergræs uden norm
277
Permanent kløver til fabrik
278
Permanent lucerne og lucerne-græs med over 50 % lucerne
279
Permanent græs til fabrik
310
Udyrkede arealer
312
20-årig udtagning
315
Miljøgræs med udtagningsforpligtigelse
320
MVJ braklagte randzoner
321
Miljøtiltag på ej landbrugsarealer
340
Randzoneordning
350
Miljøgræs med N-kvote,
Tabel 6
Omregningsfaktor for forbrænding af fiberfraktion
Omregningsfaktor
Forbrænding af fiberfraktionen fra 25 DE erstatter 1 ha lovpligtige efterafgrøder
Bilag 5
Fodergræs
Følgende afgrødekoder anses for at være fodergræs
170
Græs til fabrik
171
Lucerne til slæt (inkl. til eget foder)
172
Lucerne med min. 25 % græs til slæt (inkl. til eget foder)
173
Kløver til slæt (inkl. til eget foder)
174
Kløvergræs til fabrik
250
Permanent græs med meget lavt udbytteniveau
251
Permanent græs med lavt udbytteniveau
252
Permanent græs med normalt udbytteniveau
253
Miljøgræs, MVJ-ordning 1 (80 N)
254
Miljøgræs, MVJ-ordning 2 (0 N)
255
Permanent græs, under 50 % kløver omlagt mindst hvert 5. år
256
Permanent græs, over 50 % kløver omlagt mindst hvert 5. år
257
Permanent græs, uden kløver omlagt minimum hvert 5. år
258
Permanent græs, ø-støtte
259
Permanent græs til fabrik minimum 6 tons udbytte
260
Kløvergræs under 50 % kløver (omdrift)
261
Kløvergræs over 50 % kløver (omdrift)
262
Lucerne og lucernegræs m. over 50 % lucerne (omdrift)
263
Græs uden kløver (omdrift)
264
Græs og kløvergræs uden norm
265
Græs/kløvergræs slæt før forårssået afgrøde eller italiensk rajgræs til frø
266
Græs/kløvergræs, under 50 % kløver med ekstremt lavt udbytte
267
Græs/kløvergræs, under 50 % kløver med meget lavt udbytte
268
Græs/kløvergræs, under 50 % kløver med lavt udbytte
270
Græs til udegrise
272
Permanent græs til fabrik omlagt mindst hvert 5. år
273
Permanent lucerne til fabrik, omlagt mindst hvert 5. år
274
Permanent lucerne med min. 25 % græs til fabrik, omlagt mindst hvert 5. år
276
Permanent græs og kløvergræs uden norm
277
Permanent kløver til fabrik, omlagt mindst hvert 5. år
278
Permanent lucerne og lucernegræs med over 50 pct. lucerne, omlagt mindst hvert 5. år
279
Permanent kløvergræs til fabrik omlagt mindst hvert 5. år
350
Miljøgræs med N-kvote
960
Græs, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/juni
961
Græs, udlæg/efterslæt efter helsæd/tidlig frøgræs eller vinterbyg høstet senest 1. august
962
Græs, udlæg/efterslæt efter korn/sildig frøgræs
963
Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/juni
964
Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter helsæd høstet senest 1. august
965
Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter korn
966
Græs/kløvergræs udlæg til fabrik, efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/juni
970
Efterslæt efter brak
Bilag 6
Bilagsoversigt
Bilag 1
Kvælstofnormer m.v.
Tabel 1
Kvælstofnormer for landbrugsafgrøder og grønsager på friland
Tabel 2
Hvedesorter, hvortil normen for brødhvede kan anvendes
Tabel 3
Kvælstofnormer for andre plantekulturer
Bilag 2
Husdyrnormer m.v.
Tabel 1
Opgørelse af antal dyr inden for forskellige husdyrarter
Tabel 2
Indhold af kvælstof i husdyrgødning
Tabel 3
Korrektion af kvælstofindhold i husdyrgødning
Tabel 4
Gram råprotein pr. foderenhed i afgrøder til kvæg
Tabel 5
Gram råprotein pr. kg foder samt indhold af foderenheder
pr. kg i fodermidler til svin.
Bilag 3
Efterafgrøder
Tabel 1
Afgrøder til opfyldelse af krav om pligtige efterafgrøder
Tabel 2
Afgrøder, der indgår i grundarealet, hvoraf der skal etableres eller udlægges efterafgrøder
Tabel 3
Korrektion af kvælstofnorm og forøgelse af afgrødekrav i procent i forbindelse med randzoneordningen
Bilag 4
Alternativer til opfyldelse af krav om efterafgrøder jf. § 30 m.v.
Tabel 1
Omregningsfaktor for forøgelse af kvælstofkvoten
Tabel 2
Omregningsfaktor for nedsættelse af kvælstofkvoten
Tabel 3
Omregningsfaktor for etablering af mellemafgrøder
Tabel 4
Omregningsfaktor for udlægning efterafgrøder hos en anden virksomhed
Tabel 5
Omregningsfaktor for etablering af energiafgrøder
Tabel 6
Omregningsfaktor for forbrænding af fiberfraktion
Bilag 5
Fodergræs