Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i journalistik

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i journalistik

§ 1.

Formålet med uddannelsen til professionsbachelor i journalistik er at kvalificere den uddannede til selvstændigt at tilrettelægge, gennemføre og kvalitetssikre journalistiske opgaver inden for et bredt mediearbejdsmarked samt til aktivt at kunne medvirke til at udvikle journalistik og medier.

Stk. 2.

Den uddannede skal have viden, færdigheder og kompetencer som angivet i bilag 1.

§ 2.

Uddannelsen, der er en fuldtidsuddannelse, er normeret til 240 ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år.

Stk. 2.

Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende titlen professionsbachelor i journalistik.

Den engelske titel er Bachelor of Journalism.

Stk. 3.

Uddannelsens engelske betegnelse er Bachelor’s Degree Programme in Journalism.

I medfør af § 22 i lov nr. 207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser fastsættes

§ 3.

Uddannelsen består af

1)

Obligatoriske uddannelseselementer med et samlet omfang på 105 ECTS-point, der er fælles for de studerende.

2)

Praktik med et samlet omfang på 90 ECTS-point.

3)

Valgfri uddannelseselementer, der for den enkelte studerende har et samlet omfang på 30 ECTS-point.

4)

Bachelorprojekt på 15 ECTS-point.

Stk. 2.

De obligatoriske uddannelseselementer, jf. stk. 1, nr. 1, tilrettelægges inden for følgende kerneområder

1)

Journalistisk teori og metode i forhold til indsamling, bearbejdning og formidling.

2)

Mediernes og journalistikkens rolle i demokratiske processer.

3)

Samfundsfaglige, mediejuridiske og etiske forhold, herunder informations- og ytringsfrihed.

4)

Analyse af journalistisk praksis og refleksion over egen og journalistisk praksis.

5)

Udvikling af medier og journalistik.

Stk. 3.

For at påbegynde praktikken, jf. stk. 1, nr. 2, skal den studerende have bestået alle prøver, der i henhold til studieordningen er placeret før praktikken.

Stk. 4.

Praktikken er lønnet, men kan være ulønnet, når den gennemføres i udlandet, og det udenlandske praktiksted erklærer, at lønnede praktikophold ikke er sædvane i det pågældende land.

§ 4.

For uddannelsen gælder de regler om professionsbacheloruddannelser, der er fastsat i bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, herunder regler om formål, niveau, videngrundlag, praktik, jf. dog § 3, stk. 3 og 4, indhold og tilrettelæggelse, varighed og struktur, adgang, lærerkvalifikationer, prøver og eksamen, studieordning og merit.

§ 5.

Undervisningsministeriet kan tillade fravigelse af bekendtgørelsen som led i forsøg.

Ved forsøg fastsættes samtidig forsøgets varighed og rapporteringsform.

Stk. 2.

Ministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det findes begrundet i usædvanlige forhold.

§ 6.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. juli 2010 og har virkning for studerende, der påbegynder uddannelsen den 1. august 2010 eller senere.

Stk. 2.

Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 428 af den 10. maj 2006 om journalistuddannelserne.

Stk. 3.

Uddannelsesinstitutionen kan tilrettelægge overgangsordninger, således at studerende, der følger uddannelsen til professionsbachelor i journalistik efter de tidligere regler, jf. stk. 2, kan fuldføre uddannelsen efter reglerne i nærværende bekendtgørelse.

Bilag 1

Mål for læringsudbytte for uddannelsen til professionsbachelor i journalistik

Mål for læringsudbyttet omfatter den viden, de færdigheder og kompetencer, som en professionsbachelor i journalistik skal opnå i uddannelsen.

Viden

Den uddannede har viden om

1)

journalistikkens og mediernes udvikling, formål og funktion i et demokratisk samfund,

2)

fagets juridiske og etiske rammer,

3)

teori og metoder til indsamling, bearbejdning og formidling af informationer, herunder viden om validering af journalistiske produkter, samt en kritisk forståelse af såvel journalistens praksis som professionens anvendelse af teori og metode,

4)

samfundsfaglige problemstillinger, herunder politiske, sociale, økonomiske og kulturelle forhold,

5)

faglige begreber og refleksive processer og kan reflektere over såvel journalistikkens praksis som egen arbejdsproces og produkt i relation til rolle, ansvar og etik.

Færdigheder

Den uddannede kan

1)

håndtere den journalistiske researchproces fra idéudvikling og vurdering af problemstillinger til kritisk indsamling og bearbejdning af relevant materiale,

2)

tilrettelægge sine arbejdsprocesser med respekt for mediernes varierede publiceringsrytme,

3)

med udgangspunkt i en målgruppe og et medie vurdere, vælge og gennemføre en formidling og facilitering af en kommunikationsproces, der er afstemt til den konkrete opgave og bestemte medieplatforme, fx trykte, elektroniske og onlinebaserede,

4)

vurdere og begrunde de valgte løsningsmodeller i den journalistiske praksis, herunder den valgte vinkling, og

5)

indgå i debat om journalistikkens problemstillinger og løsninger i forhold til medier, kilder og offentlighed.

Kompetencer

Den uddannede kan

1)

selvstændigt indgå i den aktuelle medieverden og ud fra en kritisk tilgang og med anvendelse af faglige begreber og teori håndtere såvel enkle som komplekse og udviklingsorienterede problemstillinger og situationer inden for den journalistiske praksis fra idéudvikling og vurdering til bearbejdning og formidling,

2)

indgå i professionelt samarbejde af faglig og tværfaglig karakter,

3)

selvstændigt bidrage til udvikling af nye og eksisterende medier samt journalistisk praksis og

4)

identificere egne læringsbehov og udvikle egen viden, færdigheder og kompetencer i samspillet mellem den journalistiske praksis og den teknologiske og samfundsmæssige udvikling.