Legislator Case Law & Legislation
B20100068205 DK

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om ansøgning om individuel statsgaranti efter lov om finansiel stabilitet

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

BEK Æ#LOKDOK05 2010 682 Historic

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om ansøgning om individuel statsgaranti efter lov om finansiel stabilitet

BEK Æ#LOKDOK05 2010 682 Historic

§ 1

I bekendtgørelse nr. 231 af 26. marts 2009 om ansøgning om individuel statsgaranti efter lov om finansiel stabilitet, som ændret ved bekendtgørelse nr. 792 af 17. august 2009, foretages følgende ændringer

1.

I § 5 indsættes som stk. 5-7

Stk. 5.

Et kreditinstitut, der modtager individuel statsgaranti, skal senest tre måneder efter udstedelsen af en individuel statsgaranti indsende en rentabilitetsplan til Økonomi- og Erhvervsministeriet, hvis den konkrete garantiudstedelse medfører, at

1)

de statsgaranterede forpligtelser i forhold til kreditinstituttets samlede forpligtelser udgør 5 % eller derover, og

2)

de samlede statsgaranterede forpligtelser overstiger 500 million euro.

Stk. 6.

Rentabilitetsplanen skal dokumentere kreditinstituttets langsigtede rentabilitet uden behov for statsstøtte og skal blandt andet bestå af følgende

1)

En redegørelse for instituttets risikostyring, herunder nedskrivninger og hensættelser til tab samt balancestyring.

2)

En beskrivelse af instituttets likviditetsbudgetter.

3)

En beskrivelse af instituttets forpligtelser udenfor balancen.

4)

En redegørelse for instituttets nuværende og fremtidigt kapitalgrundlag.

5)

En beskrivelse af instituttets aflønnings- og incitamentsstruktur.

6)

Eventuelle særlige forhold, der gør sig gældende for instituttet.

Stk. 7.

Stk. 5 og 6 gælder ikke for kreditinstitutter, der ifølge andre bestemmelser er forpligtet til eller har udarbejdet en omstruktureringsplan eller lignende redegørelse til Økonomi- og Erhvervsministeriet.

2.

I § 6, stk. 2, nr. 1 ændres »0,50 pct.« til: »0,70 pct.«

3.

I § 6, stk. 2, nr. 2 ændres »0,87 pct.« til: »1,17 pct.«

4.

I § 6, stk. 2, nr. 3 ændres »0,95 pct.« til: »1,35 pct.«

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →