Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om regulering af fiskeriet i 2010 og visse vilkår for fiskeriet i følgende år (Reguleringsbekendtgørelsen 2010)
Statutory Text (3 Articles)
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om regulering af fiskeriet i 2010 og visse vilkår for fiskeriet i følgende år (Reguleringsbekendtgørelsen 2010)
§ 1
I bekendtgørelse nr. 1443 af 15. december 2009 om regulering af fiskeriet i 2010 og visse vilkår for fiskeriet i følgende år (Reguleringsbekendtgørelsen 2010) foretages følgende ændringer
1.
§ 173, stk. 4 affattes således
Stk. 4.
KW-andele giver i senere forvaltningsperioder grundlag for tildeling af årsmængder af kW-dage.
I forvaltningsperioden 1. februar 2010 til 31. januar 2011 kan fastsættes regler for udøvelse af fiskeriet for de fartøjer, der har tilladelse til at deltage, § 174.
I reguleringsbekendtgørelsen for 2011 og senere år fastsættes, hvorvidt kW-andele i det pågældende år giver grundlag for tildeling af årsmængder eller, hvilke regler der i øvrigt fastsættes for udøvelse af fiskeriet omfattet af kW-dage reguleringen.
Der fastsættes ligeledes regler for adgangen til fiskeriet det pågældende år.
2.
Overskriften til § 177 affattes således
B.
Overførelse af kW-andele til andre fartøjer i relation til fiskeri med virkning efter det tidspunkt, hvor kW-andelene giver grundlag for tildeling af årsmængder
3.
§ 177 affattes således
§ 177.
Når behandlingen af samtlige klager vedrørende tildeling af kW-andele er afsluttet, og kW-andelene er endeligt meddelt til fartøjsejerne, kan et fartøjs samlede ejerkreds med henblik på det fiskeri og den tildeling af årsmængder af kW-dage, der skal foregå efter det tidspunkt, hvor kW-andele giver grundlag for tildeling af årsmængder, helt eller delvist overdrage kW-andele til ejere af andre fartøjer, der opfylder betingelserne i § 7.
De nærmere vilkår fastlægges i meddelelse, der udstedes i medfør af bilag 6.
§ 2
Bekendtgørelsen træder i kraft den 7. juni 2010.