Legislator Case Law & Legislation
B20100041905 DK

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om sygedagpenge

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

BEK Æ#LOKDOK05 2010 419 Historic

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om sygedagpenge

BEK Æ#LOKDOK05 2010 419 Historic

§ 1

I bekendtgørelse nr. 665 af 20. juni 2006 om sygedagpenge, som ændret ved bekendtgørelse nr. 264 af 21. marts 2007, bekendtgørelse nr. 414 af 28. maj 2008 og bekendtgørelse nr. 1417 af 14. december 2009, foretages følgende ændringer

1.

I indledningen indsættes efter »§ 10, stk. 2,«: »§ 14,«

2.

Efter § 14 indsættes

Kapitel 6 a

Visitation

§ 14 a.

Ved hver sygedagpengeopfølgning visiterer kommunen sagen til en af de tre kategorier, som fremgår af lovens § 12.

Visitationen skal bidrage til at styrke indsatsen for arbejdsfastholdelse og hurtig tilbagevenden til arbejdsmarkedet.

§ 14 b.

Visitationen sker ud fra følgende spørgsmål

1)

Vurderes der at være udsigt til, at den sygemeldte bliver fuldt raskmeldt inden for de kommende 3 måneder?

2)

Vurderes sygemeldte at skulle modtage sygedagpenge i mere end de kommende 3 måneder, og vurderes det, at sygemeldte aktuelt vil kunne vende gradvist tilbage til arbejde eller modtage tilbud efter kapitel 10-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats?

Stk. 2.

I tilfælde, hvor der kan svares bekræftende på spørgsmålet i stk. 1, nr. 1, visiteres til kategori 1, jf. lovens § 12, nr. 1.

Stk. 3.

I tilfælde, hvor der til spørgsmålet i stk. 1, nr. 1, svares benægtende, tages der stilling til spørgsmålet i stk. 1, nr. 2.

Kan dette spørgsmål besvares bekræftende, visiteres til kategori 2, jf. lovens § 12, nr. 2.

Stk. 4.

I tilfælde, hvor der til begge spørgsmål i stk. 1 svares benægtende, visiteres der til kategori 3, jf. lovens § 12, nr. 3.

I dette tilfælde vurderes det således, at den sygemeldte vil skulle modtage sygedagpenge i mere end de kommende 3 måneder, og at sygemeldte ikke aktuelt kan vende gradvist tilbage til arbejde eller modtage tilbud efter kapitel 10-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

BEK Æ#LOKDOK05 2010 419 Historic

§ 2

Bekendtgørelsen træder i kraft den 26. april 2010 og finder anvendelse på sygedagpengesager, hvor kommunen foretager visitation den 26. april 2010 eller senere.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →