Bekendtgørelse om suppleringsuddannelserne til de pædagogiske kandidatuddannelser (cand.pæd.)

Bekendtgørelse om suppleringsuddannelserne til de pædagogiske kandidatuddannelser (cand.pæd.)

§ 1.

De pædagogiske suppleringsuddannelser har til formål at kvalificere visse ansøgere med en videregående uddannelse, jf. kapitel 2, til at opfylde adgangskravene til de pædagogiske kandidatuddannelser (cand.pæd.).

§ 2.

Suppleringsuddannelserne udbydes af Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet, efter godkendelse af Universitets- og Bygningsstyrelsen.

Stk. 2.

Godkendelsen efter stk. 1 forudsætter, at universitetet af Akkrediteringsrådet, jf. lov om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser, er godkendt til at udbyde den pædagogiske kandidatuddannelse, som suppleringsuddannelsen giver adgang til.

Stk. 3.

De godkendte suppleringsuddannelser fremgår af kapitel 2.

I medfør af § 8, stk. 1, og § 34, stk. 1, i lov om universiteter (universitetsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 985 af 21. oktober 2009, fastsættes

Kapitel 1

Uddannelsernes formål og struktur m.v.

Kapitel 2

Adgangsforudsætninger

Kapitel 3

Suppleringsuddannelsernes indhold

Kapitel 4

Eksamen

Kapitel 5

Andre regler

Kapitel 6

Ikrafttræden m.v.

§ 3.

Den enkelte suppleringsuddannelse er normeret til 30 ECTS-point, jf. dog § 25. 60 ECTS-point svarer til 1 års heltidsstudier.

Stk. 2.

Uddannelserne tilrettelægges og udbydes efter reglerne i bekendtgørelse om deltidsuddannelse ved universiteterne (deltidsbekendtgørelsen).

Stk. 3.

Universitetet bestemmer selv, hvor mange studerende det vil optage på den enkelte uddannelse, medmindre Universitets- og Bygningsstyrelsen fastsætter et årligt maksimumstal for optagelseskapaciteten.

§ 4.

En bestået suppleringsuddannelse giver ret til optagelse på den relevante pædagogiske kandidatuddannelse i direkte forlængelse af afsluttet suppleringsuddannelse.

Stk. 2.

Universitetet kan med baggrund i den faglige udvikling i studieordningen for den pædagogiske kandidatuddannelse fastsætte regler om, hvornår den studerende senest kan søge optagelse på kandidatuddannelsen efter at have afsluttet suppleringsuddannelsen.

§ 5.

Adgang til de pædagogiske kandidatuddannelser forudsætter, at ansøgeren har gennemført en relevant bachelor­uddannelse, en relevant professionsbacheloruddannelse eller anden relevant uddannelse på samme niveau.

For ansøgere med andre bacheloruddannelser, andre professionsbachelor­uddannelser eller andre uddannelser på samme niveau kræves en suppleringsuddannelse efter denne bekendtgørelse, jf. dog § 31.

§ 6.

Adgang til kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi har ansøgere med følgende uddannelser

1)

Bachelor i antropologi, i pædagogik eller i uddannelsesvidenskab.

2)

Humanistisk eller samfundsvidenskabelig bachelor med tilvalg af pædagogiske og/eller antropologiske moduler af et omfang på mindst 45 ECTS-point.

3)

Professionsbachelor som folkeskolelærer eller som pædagog eller professionsbachelor i afspændingspædagogik og psykomotorik.

Stk. 2.

Adgang til suppleringsuddannelsen til kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi har ansøgere med følgende uddannelser

1)

Professionsbachelor i ergoterapi.

2)

Professionsbachelor i ernæring og sundhed.

3)

Professionsbachelor i fysioterapi.

4)

Professionsbachelor i jordemoderkundskab.

5)

Professionsbachelor i sygepleje.

6)

Professionsbachelor som socialrådgiver.

7)

Mellemlang videregående uddannelse som ergoterapeut, ernærings- og husholdningsøkonom, folkeskolelærer, fysioterapeut, jordemoder, pædagog, socialrådgiver eller sygeplejerske.

§ 7.

Adgang til kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi har ansøgere med følgende uddannelser

1)

Bachelor i filosofi, i idéhistorie, i pædagogik eller i uddannelsesvidenskab.

2)

Humanistisk eller samfundsvidenskabelig bachelor med tilvalg af filosofiske, idéhistoriske og/eller pædagogiske moduler af et omfang på mindst 45 ECTS-point.

3)

Professionsbachelor som folkeskolelærer eller som pædagog eller som socialrådgiver.

Stk. 2.

Adgang til suppleringsuddannelsen til kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi har ansøgere med følgende uddannelser

1)

Professionsbachelor i afspændingspædagogik og psykomotorik.

2)

Professionsbachelor i jordemoderkundskab.

3)

Professionsbachelor i sygepleje.

4)

Mellemlang videregående uddannelse som folkeskolelærer, jordemoder, pædagog, socialrådgiver eller sygeplejerske.

§ 8.

Adgang til kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi har ansøgere med følgende uddannelser

1)

Bachelor i psykologi, i pædagogik eller i uddannelsesvidenskab.

2)

Humanistisk eller samfundsvidenskabelig bachelor med et tilvalg af psykologiske moduler af et omfang på mindst 30 ECTS-point eller et tilvalg af pædagogiske moduler af et omfang på mindst 45 ECTS-point.

3)

Professionsbachelor som folkeskolelærer eller som pædagog eller professionsbachelor i afspændingspædagogik og psykomotorik.

Stk. 2.

Adgang til suppleringsuddannelsen til kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi har ansøgere med følgende uddannelser

1)

Professionsbachelor i ergoterapi.

2)

Professionsbachelor i ernæring og sundhed.

3)

Professionsbachelor i fysioterapi.

4)

Professionsbachelor i jordemoderkundskab.

5)

Professionsbachelor i sygepleje.

6)

Professionsbachelor som socialrådgiver.

7)

Mellemlang videregående uddannelse som ergoterapeut, ernærings- og husholdningsøkonom, folkeskolelærer, fysioterapeut, jordemoder, pædagog, socialrådgiver eller sygeplejerske.

§ 9.

Adgang til kandidatuddannelsen i pædagogisk sociologi har ansøgere med følgende uddannelser

1)

Bachelor i pædagogik, i sociologi eller i uddannelsesvidenskab.

2)

Humanistisk eller samfundsvidenskabelig bachelor med tilvalg af pædagogiske og/eller sociologiske moduler af et omfang på mindst 45 ECTS-point.

3)

Professionsbachelor som folkeskolelærer, som pædagog eller som socialrådgiver eller professionsbachelor i afspændingspædagogik og psykomotorik.

Stk. 2.

Adgang til suppleringsuddannelsen til kandidatuddannelsen i pædagogisk sociologi har ansøgere med følgende uddannelser

1)

Professionsbachelor i ergoterapi.

2)

Professionsbachelor i ernæring og sundhed.

3)

Professionsbachelor i fysioterapi.

4)

Professionsbachelor i jordemoderkundskab.

5)

Professionsbachelor i sygepleje.

6)

Mellemlang videregående uddannelse som ergoterapeut, ernærings- og husholdningsøkonom, folkeskolelærer, fysioterapeut, jordemoder, pædagog, socialrådgiver eller sygeplejerske.

§ 10.

Adgang til kandidatuddannelsen i generel pædagogik har ansøgere med følgende uddannelser

1)

Bachelor i antropologi, i filosofi, i psykologi, i pædagogik, i sociologi eller i uddannelsesvidenskab.

2)

Anden bachelor med tilvalg af pædagogiske moduler af et omfang på mindst 45 ECTS-point.

3)

Professionsbachelor som folkeskolelærer eller som pædagog eller professionsbachelor i afspændingspædagogik og psykomotorik.

Stk. 2.

Adgang til suppleringsuddannelsen til kandidatuddannelsen i generel pædagogik har ansøgere med følgende uddannelser

1)

Professionsbachelor i ergoterapi.

2)

Professionsbachelor i ernæring og sundhed.

3)

Professionsbachelor i fysioterapi.

4)

Professionsbachelor i jordemoderkundskab.

5)

Professionsbachelor i sygepleje.

6)

Professionsbachelor som socialrådgiver.

7)

Mellemlang videregående uddannelse som ergoterapeut, ernærings- og husholdningsøkonom, folkeskolelærer, fysioterapeut, jordemoder, pædagog, socialrådgiver eller sygeplejerske.

§ 11.

Adgang til kandidatuddannelsen i didaktik (dansk) har ansøgere med følgende uddannelser

1)

Bachelor i dansk.

2)

Professionsbachelor som folkeskolelærer med linjefag i dansk og bachelorprojekt i tilknytning hertil.

Stk. 2.

Adgang til suppleringsuddannelsen til kandidatuddannelsen i didaktik (dansk) har ansøgere med følgende uddannelser

1)

Professionsbachelor som folkeskolelærer med linjefag i dansk.

2)

Mellemlang videregående uddannelse som folkeskolelærer med linjefag i dansk.

§ 12.

Adgang til kandidatuddannelsen i didaktik (matematik) har ansøgere med følgende uddannelser

1)

Bachelor i matematik.

2)

Professionsbachelor som folkeskolelærer med linjefag i matematik og bachelorprojekt i tilknytning hertil.

Stk. 2.

Adgang til suppleringsuddannelsen til kandidatuddannelsen i didaktik (matematik) har ansøgere med følgende uddannelser

1)

Bachelor i et andet relevant fag end matematik.

2)

Professionsbachelor som folkeskolelærer med linjefag i matematik.

3)

Mellemlang videregående uddannelse som folkeskolelærer med linjefag i matematik.

§ 13.

Adgang til kandidatuddannelsen i didaktik (musikpædagogik) har ansøgere med følgende uddannelser

1)

Bachelor i musikvidenskab.

2)

Professionsbachelor som folkeskolelærer med linjefag i musik og bachelorprojekt i tilknytning hertil.

Stk. 2.

Adgang til suppleringsuddannelsen til kandidatuddannelsen i didaktik (musikpædagogik) har ansøgere med følgende uddannelser

1)

Professionsbachelor som folkeskolelærer med linjefag i musik.

2)

Mellemlang videregående uddannelse som folkeskolelærer med linjefag i musik.

3)

Relevante uddannelser på bachelorniveau fra et musikkonservatorium.

§ 14.

Adgang til kandidatuddannelsen i didaktik (materiel kultur) har ansøgere med følgende uddannelser

1)

Bachelor i antropologi, i arkæologi, i etnografi eller i europæisk etnologi.

2)

Professionsbachelor i leisure management eller i tekstile fag og formidling.

3)

Professionsbachelor som folkeskolelærer med linjefag i billedkunst, hjemkundskab, håndarbejde eller sløjd med bachelorprojekt i tilknytning til linjefaget.

4)

Uddannelser på bachelorniveau fra en arkitektskole eller fra Konservatorskolen.

Stk. 2.

Adgang til suppleringsuddannelsen til kandidatuddannelsen i didaktik (materiel kultur) har ansøgere med følgende uddannelser

1)

Designuddannelsen (grunduddannelsen).

2)

Grunduddannelse som konserveringstekniker fra Konservatorskolen.

3)

Professionsbachelor i ergoterapi.

4)

Professionsbachelor i ernæring og sundhed.

5)

Professionsbachelor som folkeskolelærer med linjefag i billedkunst, hjemkundskab, håndarbejde eller sløjd.

6)

Professionsbachelor som pædagog.

7)

Mellemlang videregående uddannelse som ergoterapeut, ernærings- og husholdningsøkonom, håndarbejdslærer eller pædagog.

8)

Mellemlang videregående uddannelse som folkeskolelærer med linjefag i billedkunst, hjemkundskab, håndarbejde eller sløjd.

§ 15.

Adgang til kandidatuddannelsen i it-didaktisk design har ansøgere med følgende uddannelser

1)

Bachelor i humanistisk informatik, i informationsvidenskab, i pædagogik eller i uddannelsesvidenskab.

2)

Humanistisk eller samfundsvidenskabelig bachelor med et tilvalg af it-faglige og/eller pædagogiske moduler af et omfang på mindst 45 ECTS-point.

3)

Professionsbachelor som folkeskolelærer eller som pædagog.

Stk. 2.

Adgang til suppleringsuddannelsen til kandidatuddannelsen i it-didaktisk design har ansøgere med følgende uddannelser

1)

Designuddannelsen (grunduddannelsen).

2)

Professionsbachelor i ergoterapi.

3)

Professionsbachelor i ernæring og sundhed.

4)

Professionsbachelor i fysioterapi.

5)

Professionsbachelor i jordemoderkundskab.

6)

Professionsbachelor i natur- og kulturformidling.

7)

Professionsbachelor i sygepleje.

8)

Professionsbachelor som socialrådgiver.

9)

Professionsbachelor som tegnsprogs- og MHS-tolk.

10)

Mellemlang videregående uddannelse som ergoterapeut, ernærings- og husholdningsøkonom, folkeskolelærer, fysioterapeut, jordemoder, pædagog, socialrådgiver eller sygeplejerske.

§ 16.

Universitetet kan i særlige tilfælde give adgang til suppleringsuddannelserne for ansøgere, der ikke opfylder kravene i § 6, stk. 2, § 7, stk. 2, § 8, stk. 2, § 9, stk. 2, § 10, stk. 2, § 11, stk. 2, § 12, stk. 2, § 13, stk. 2, § 14, stk. 2, og § 15, stk. 2.

§ 17.

Kan universitetet af kapacitetsmæssige årsager ikke optage alle ansøgere på en suppleringsuddannelse, skal udvælgelse ske efter kriterier, der på forhånd er fastsat af universitetet.

Stk. 2.

Universitetet må alene anvende fagligt relevante kriterier samt tilmeldingstidspunktet som udvælgelseskriterier.

Kriterierne for udvælgelse skal offentliggøres på en for ansøgerne tilgængelig måde samtidig med, at universitetet annoncerer udbuddet af suppleringsuddannelsen.

Stk. 3.

For optagelse til suppleringsuddannelserne fastsætter universitetet selv ansøgnings- og optagelsesprocedure, herunder frister.

§ 18.

Suppleringsuddannelsen til kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi består af tre moduler, der hver svarer til 10 ECTS-point

Videnskabsteori (modul 1), pædagogisk teori (modul 2), og antropologisk teori og metode (modul 3).

Stk. 2.

Modul 1 kvalificerer til forståelse for og anvendelse af videnskabelige paradigmer og deres historiske udvikling og metodologi.

Modulet er organiseret i en almen del, der omfatter videnskabslogik og forskningsmetoder, problemformulering og datakonstruktion, og en speciel del, der omfatter videnskabsteori og forskningsmetodik af særlig pædagogisk antropologisk relevans.

Stk. 3.

Modul 2 kvalificerer til forståelse af pædagogikkens grundproblemstillinger og forskellige hovedretninger i et antropologisk perspektiv.

Stk. 4.

Modul 3 kvalificerer til forståelse for og anvendelse af antropologisk teori og metode på pædagogiske forhold.

§ 19.

Suppleringsuddannelsen til kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi består af to moduler, der hver svarer til 15 ECTS-point

Filosofihistorie (modul 1) og filosofiske emner (modul 2).

Stk. 2.

Modul 1 kvalificerer til viden om og diskussion af den filosofiske hovedtradition, herunder dens pædagogisk-filosofiske betydning, forståelse for filosofiske tankers og begrebers historiske udvikling og læsning af filosofiske tekster fra forskellige perioder.

Stk. 3.

Modul 2 kvalificerer til viden om dominerende retninger inden for erkendelsesteori, videnskabsteori og praktisk filosofi med henblik på at kunne analysere, diskutere og vurdere ræsonnementer og positioner inden for pædagogisk filosofi og forståelse for filosofiske tankers og begrebers systematiske sammenhæng.

§ 20.

Suppleringsuddannelsen til kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi består af to moduler, der hver svarer til 15 ECTS-point

Pædagogisk psykologisk teori (modul 1) og videnskabsteori og metode i et pædagogisk psykologisk perspektiv (modul 2).

Stk. 2.

Modul 1 kvalificerer til forståelse af psykologiske teoridannelser om fænomener, aktiviteter og problemstillinger inden for det pædagogiske område.

Stk. 3.

Modul 2 kvalificerer til forståelse af relevante videnskabsteoretiske retninger i et historisk perspektiv, samt til at vurdere metoders anvendelse og forholde sig kritisk refleksivt til undersøgelser og forskning inden for det pædagogisk psykologiske område.

§ 21.

Suppleringsuddannelsen til kandidatuddannelsen i pædagogisk sociologi består af tre moduler, der hver svarer til 10 ECTS-point

Videnskabsteori (modul 1), sociologisk teori (modul 2) og pædagogisk teori (modul 3).

Stk. 2.

Modul 1 kvalificerer til viden om hovedlinjerne i forskellige videnskabsteoretiske retninger og forståelse af metode, herunder metodiske begreber og problemstillinger i et pædagogisk sociologisk perspektiv.

Stk. 3.

Modul 2 kvalificerer til viden om sociologiens klassikere ved hjælp af læsning af klassiske og moderne sociologiske tekster.

Stk. 4.

Modul 3 kvalificerer til viden om pædagogikkens historie og til tekstlæsning af klassisk og moderne pædagogisk tekst i et pædagogisk og sociologisk perspektiv.

§ 22.

Suppleringsuddannelsen til kandidatuddannelsen i generel pædagogik består af to moduler, der hver svarer til 15 ECTS-point

Videnskabsteori og metode i et pædagogisk og didaktisk perspektiv (modul 1) og pædagogiske og didaktiske teorier (modul 2).

Stk. 2.

Modul 1 kvalificerer til viden om og til at forholde sig refleksivt til videnskabsteoretiske hovedretninger, videnskabslogik i forhold til pædagogiske og didaktiske teoridannelser, metoder og metodologier.

Stk. 3.

Modul 2 kvalificerer til viden om centrale problemstillinger og teorier inden for pædagogik og didaktik som en videnskabelig disciplin med henblik på at kunne reflektere over spørgsmål om opdragelse, læring og undervisning.

§ 23.

Suppleringsuddannelsen til kandidatuddannelsen i didaktik (dansk) består af to moduler, der hver svarer til 15 ECTS-point

Dansk litteratur (modul 1) og dansk sprog (modul 2).

Stk. 2.

Modul 1 kvalificerer til

1)

at analysere tekster tilhørende væsentlige litterære genrer med anvendelse af fagets litterære grundbegreber og strategier,

2)

at relatere de analyserede litterære tekster til litteraturhistoriske sammenhænge med anvendelse af litteraturhistoriske grundbegreber,

3)

at reflektere over teoretiske og metodiske forudsætninger for litteraturanalyse, og

4)

at anvende væsentlige litterære metoder og teorier med hovedvægt på de sidste 50 års udvikling.

Stk. 3.

Modul 2 kvalificerer til analyse og perspektivering af analysen teoretisk og metodisk inden for følgende begrebssæt og teknikker

1)

morfologi, syntaks og tekstlingvistik,

2)

lyd og skrift, herunder mundtlig og skriftlig fremstilling,

3)

semantik,

4)

sproghandlinger og samtaleanalyse, og

5)

sprogteori.

§ 24.

Suppleringsuddannelsen til kandidatuddannelsen i didaktik (matematik) består af et modul, der svarer til 30 ECTS-point

Matematik som teoribygning.

Modulet kvalificerer til udvikling af matematiske tankegangs-, ræsonnements-, repræsentations-, symbol- og formalisme-, kommunikations- og hjælpemiddelkompetence i samspil med udvikling af indsigt i og overblik over stofområderne algebra, geometri, funktioner og infinitesimalregning.

§ 25.

Suppleringsuddannelsen til kandidatuddannelsen i didaktik (musikpædagogik) består af et modul, der svarer til 15 ECTS-point

Musikpædagogisk teori.

Modulet kvalificerer til udvikling af kundskaber og færdigheder i at analysere musikpædagogiske problemstillinger og til at anvende grundlæggende begreber og teori om musikpædagogik med henblik på at kunne reflektere over egen og andres musikpædagogiske praksis.

§ 26.

Suppleringsuddannelsen til kandidatuddannelsen i didaktik (materiel kultur) består af to moduler, der hver svarer til 15 ECTS-point

Fagmetodik og praksis (modul 1) og fagdidaktik og dannelse (modul 2).

Stk. 2.

Modul 1 kvalificerer til viden om faglige, kulturelle og æstetiske teorier og metoder af relevans for produktfremstilling og til refleksion over forholdet mellem produkt, proces og procesteori.

Stk. 3.

Modul 2 kvalificerer til at forbinde indsigt i faglig-pædagogisk teori og praksis med forståelse af videnskabelig metode via analytisk arbejde med fagområdets undervisningsmål, indhold, metoder og interesser i relation til almendannende teorier om børn, unge og voksne.

§ 27.

Suppleringsuddannelsen til kandidatuddannelsen i it-didaktisk design består af to moduler, der hver svarer til 15 ECTS-point

Læring og it-didaktisk design (modul 1) og videnskabsteori og forskningsmetode i et it-didaktisk perspektiv (modul 2).

Stk. 2.

Modul 1 kvalificerer til viden om og diskussion af den didaktiske tradition generelt, herunder dens betydning for den begyndende it-didaktiske teoridannelse, forståelse for didaktiske tankers og begrebers historiske udvikling og deres relation til dannelsen af en it-didaktisk tradition og praksis.

Stk. 3.

Modul 2 kvalificerer til viden om dominerende retninger inden for erkendelsesteori og videnskabsteori med henblik på at kunne analysere, diskutere og vurdere de relevante forskningsmetoder og videnskabsteoretiske positioner i forhold til didaktik generelt og med særligt henblik på it-didaktikken.

§ 28.

For eksamen og udstedelse af eksamensbevis gælder bekendtgørelse om eksamen ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen), jf. dog stk. 2, bekendtgørelse om censorinstitutionen for visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet (censorbekendtgørelsen) og bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse ved universitetsuddannelser (karakterbekendtgørelsen).

Stk. 2.

Universitetet bestemmer selv, om prøverne på den enkelte suppleringsuddannelse skal være interne eller eksterne, og om bedømmelsen Bestået/Ikke bestået eller karakterer efter 7-trins-skalaen anvendes ved prøverne.

Stk. 3.

Den enkelte suppleringsuddannelse har samme censorkorps som den kandidatuddannelse, som suppleringsuddannelsen giver adgang til.

§ 29.

Universitetet fastsætter inden for bekendtgørelsens rammer regler om den enkelte suppleringsuddannelse i en studieordning.

Stk. 2.

Studieordningen skal indeholde regler om

1)

Uddannelsens formål, jf. § 1.

2)

Tilrettelæggelse, jf. § 3, stk. 2.

3)

Eventuelle regler om optagelse på kandidatuddannelsen, jf. § 4, stk. 2.

4)

Beskrivelse af modulernes mål, indhold og placering i studieforløbet, jf. kapitel 3.

5)

Undervisningsformer.

6)

Prøver og bedømmelse, jf. § 28, stk. 2.

7)

Regler om merit, jf. § 31.

8)

Eventuelle regler for hvornår den studerende senest skal have afsluttet uddannelsen efter at være påbegyndt denne.

9)

Eventuelle regler om krav om læsning af tekster på fremmedsprog og angivelse af hvilket kendskab til fremmedsproget/-ene dette forudsætter.

Stk. 3.

Ud over regler fastsat i medfør af denne bekendtgørelse skal studieordningen indeholde regler fastsat i medfør af eksamensbekendtgørelsen og karakterbekendtgørelsen.

Stk. 4.

Det skal af studieordningen fremgå, at universitetet, når det er begrundet i usædvanlige forhold, kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af universitetet.

§ 30.

Ved udarbejdelse af studieordninger og væsentlige ændringer heraf indhenter universitetet udtalelser fra censorformandskabet, jf. § 28, stk. 3.

Stk. 2.

Studieordninger og væsentlige ændringer heraf træder i kraft ved et studieårs begyndelse.

Stk. 3.

Studieordninger og væsentlige ændringer heraf skal indeholde de fornødne overgangsregler.

Stk. 4.

Gældende studieordninger skal være offentligt tilgængelige på universitetets hjemmeside.

§ 31.

Universitetet kan, i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige regler fastsat af universitetet, godkende, at beståede uddannelseselementer eller dele heraf fra en dansk eller udenlandsk videregående uddannelsesinstitution træder i stedet for uddannelseselementer eller dele heraf, der er omfattet af denne bekendtgørelse.

Stk. 2.

Afgørelser efter stk. 1 træffes på grundlag af en faglig vurdering.

§ 32.

Universitetets afgørelser efter § 31, for så vidt angår afslag eller delvis afslag på merit for beståede danske uddannelseselementer, kan indbringes for et meritankenævn, jf. bekendtgørelse om ankenævn for afgørelser om merit i universitetsuddannelser (meritankenævnsbekendtgørelsen).

Stk. 2.

Universitetets afgørelser efter § 31, for så vidt angår afslag eller delvis afslag på merit for beståede udenlandske uddannelseselementer, kan indbringes for Kvalifikationsnævnet, jf. lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

§ 33.

Universitets- og Bygningsstyrelsen kan dispensere fra denne bekendtgørelse, når det findes begrundet i usædvanlige forhold.

§ 34.

Universitetets afgørelser efter denne bekendtgørelse kan indbringes for Universitets- og Bygningsstyrelsen af den afgørelsen vedrører (klageren), når klagen vedrører retlige spørgsmål.

Fristen for indgivelse af klage er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren.

Stk. 2.

Klagen indgives til universitetet, der afgiver en udtalelse.

Klageren skal have lejlighed til at kommentere universitetets udtalelse inden for en frist af mindst 1 uge.

Universitetet sender klagen til styrelsen vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer.

§ 35.

Hvis ikke andet følger af denne bekendtgørelse, gælder reglerne i bekendtgørelse om deltidsuddannelse ved universiteterne (deltidsbekendtgørelsen).

§ 36.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. maj 2010.

Stk. 2.

Bekendtgørelse nr. 423 af 21. maj 2008 om suppleringsuddannelserne til de pædagogiske kandidatuddannelser (cand.pæd.) ophæves, jf. dog stk. 3.

Stk. 3.

Studerende, der er påbegyndt en suppleringsuddannelse før den 1. maj 2010, har ret til at færdiggøre uddannelsen efter reglerne i bekendtgørelse nr. 423 af 21. maj 2008 om suppleringsuddannelserne til de pædagogiske kandidatuddannelser (cand.pæd.).

Universitetet fastsætter, hvornår der sidste gang afholdes prøver efter den nævnte bekendtgørelse.