Legislator Case Law & Legislation
B20100036305 DK

Bekendtgørelse om arbejdsmiljøuddannelsen i Grønland

17 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (17)

Statutory Text (17 Articles)

BEK H#LOKDOK04 2010 363 Historic

Bekendtgørelse om arbejdsmiljøuddannelsen i Grønland

BEK H#LOKDOK04 2010 363 Historic

§ 1.

Arbejdsmiljøuddannelsen består af en samlet uddannelse for henholdsvis sikkerhedsrepræsentanter og arbejdsledere i sikkerhedsgruppen, for den daglige leder af sikkerhedsarbejdet og for koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet inden for bygge- og anlægsområdet.

BEK H#LOKDOK04 2010 363 Historic

§ 2.

Formålet med arbejdsmiljøuddannelsen er at styrke det forebyggende arbejde og at effektivisere sikkerhedsorganisationens arbejde.

Uddannelsen skal sikre, at sikkerhedsrepræsentanter, arbejdsledere og koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet inden for bygge- og anlægsområdet erhverver sig den fornødne viden om arbejdsmiljø og om metoder til at varetage sikkerheds- og sundhedsmæssige opgaver.

Uddannelsen skal medvirke til, at arbejdsmiljøarbejdet sker på en systematisk måde.

BEK H#LOKDOK04 2010 363 Historic

I medfør af § 7 og § 56 i lovbekendtgørelse nr. 1048 af 26. oktober 2005 om arbejdsmiljø i Grønland fastsættes

Kapitel 1

Arbejdsmiljøuddannelsen

Kapitel 2

Pædagogiske principper

Kapitel 3

Arbejdsmiljøuddannelsens indhold

Kapitel 4

Undervisere

Kapitel 5

Evaluering

Kapitel 6

Ikrafttræden, overgangsbestemmelser m.v.

BEK H#LOKDOK04 2010 363 Historic

§ 3.

Arbejdsmiljøuddannelsen skal have en varighed på minimum 37 timer, inklusiv kortere pauser og frokostpauser, fordelt ligeligt på mindst 4 dage.

BEK H#LOKDOK04 2010 363 Historic

§ 4.

Undervisning, der gennemføres efter denne bekendtgørelse, skal tilbydes på grønlandsk og dansk.

Endvidere skal skriftligt materiale, der anvendes i arbejdsmiljøuddannelsen, foreligge på begge sprog.

BEK H#LOKDOK04 2010 363 Historic

§ 5.

Arbejdsmiljøuddannelsen kan suppleres med en løbende opfølgning.

BEK H#LOKDOK04 2010 363 Historic

§ 6.

Arbejdsmiljøuddannelsen skal tilrettelægges, så de pædagogiske principper indeholder følgende

1)

Undervisningen skal differentieres i forhold til kursusdeltagernes forudsætninger med udgangspunkt i kursusdeltagernes arbejdspladser og kursusdeltagernes viden og erfaringer i forhold til den funktion, de skal udøve i sikkerhedsorganisationen.

2)

Kursusdeltagerne skal lære metoder til gennemførelse af arbejdsmiljøarbejdet i virksomheden via praktiske øvelser, der fortrinsvis har udgangspunkt i konkrete situationer fra den enkeltes arbejdsplads.

3)

Undervisningen skal organiseres og tilrettelægges, så

a)

kursusdeltagerne inddrages aktivt,

b)

kursusdeltagerne kan udveksle erfaringer om behandlingen af arbejdsmiljøopgaverne,

c)

kursusdeltagerne arbejder opgave- og problemorienteret og

d)

der veksles mellem teori og praktiske øvelser.

BEK H#LOKDOK04 2010 363 Historic

§ 7.

Arbejdsmiljøuddannelsen skal tilrettelægges således, at kursusdeltagerne opnår en helhedsorienteret forståelse af arbejdsmiljøområdet gennem undervisning i,

1)

principper for samarbejde, formidling og pædagogiske virkemidler, der kan anvendes i arbejdsmiljøarbejdet,

2)

opgaver og funktion i virksomheden i henhold til bekendtgørelse om sikkerheds- og sundhedsarbejde på virksomheder i Grønland og bekendtgørelse om bygherrens pligter i Grønland,

3)

arbejdsmiljøaktørernes virke og kursusdeltagernes relationer til andre arbejdsmiljøaktører, herunder Arbejdstilsynet m.v.,

4)

de strukturer på virksomheden, som sikkerhedsorganisationen indgår i, og samarbejde i forbindelse hermed,

5)

planlægning og gennemførelse af det forebyggende arbejdsmiljøarbejde,

6)

metoder, som kan anvendes i det forebyggende arbejde, herunder arbejdsmiljøgennemgange, tjekskemaer og lignende redskaber for identificering af arbejdsmiljøproblemer, inddragelse af indikatorer på arbejdsmiljøproblemer, udarbejdelse af arbejdspladsvurderinger, herunder inddragelse af sygefravær samt handlemuligheder vedrørende det psykiske arbejdsmiljø,

7)

kursusdeltagernes opgaver i relation til ulykker, nærvedulykker og sundhedsfarer

BEK H#LOKDOK04 2010 363 Historic

§ 8.

Arbejdsmiljøuddannelsen skal tilrettelægges som tilstedeværelsesundervisning.

BEK H#LOKDOK04 2010 363 Historic

§ 9.

Arbejdsmiljøuddannelsen skal gennemføres i et sammenhængende forløb.

BEK H#LOKDOK04 2010 363 Historic

§ 10.

Uddannelsen gennemføres som kurser for hold på maksimalt 20 deltagere.

Et samlet hold påbegynder og afslutter uddannelsen.

Stk. 2.

Undtagelsesvis vil en kursusdeltager kunne flyttes til et andet hold for at gennemføre resterende dele af uddannelsen.

BEK H#LOKDOK04 2010 363 Historic

§ 11.

Undervisningen skal afvikles i egnede undervisningslokaler med nødvendige pædagogiske og tekniske hjælpemidler, herunder IT-udstyr med printer og internetopkobling.

Stk. 2.

Relevante opslagsværker om arbejdsmiljølovens bestemmelser, vejledninger fra Arbejdstilsynet, branchearbejdsmiljørådene og lignende skal være tilgængelige for deltagerne.

BEK H#LOKDOK04 2010 363 Historic

§ 12.

En underviser i arbejdsmiljøuddannelsen skal have følgende uddannelsesmæssige og arbejdsmiljøfaglige kvalifikationer

1)

Et gennemgået underviserkursus af 9 dages varighed.

2)

En gennemgået arbejdsmiljøuddannelse eller deltagelse i anden tilsvarende arbejdsmiljø-uddannelse.

3)

Deltagelse i praktisk arbejdsmiljøarbejde eller tilsvarende arbejde.

4)

En gennemført pædagogisk uddannelse svarende til minimum 120 timer.

5)

Relevant undervisningserfaring.

BEK H#LOKDOK04 2010 363 Historic

§ 13.

Arbejdstilsynet foranlediger afholdelse af underviserkurserne, jf. § 12, stk. 1, nr. 1.

BEK H#LOKDOK04 2010 363 Historic

§ 14.

Arbejdsmiljøuddannelsen evalueres en gang om året på grundlag af kursusevalueringer fra kursusdeltagere og undervisere.

Stk. 2.

Det Grønlandske Arbejdsmiljøråd orienteres om den årlige evaluering.

BEK H#LOKDOK04 2010 363 Historic

§ 15.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. april 2010.

Stk. 2.

Bekendtgørelse nr. 511 af 20. juli 1989 om sikkerhedsuddannelse m.v. i Grønland ophæves.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →