Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber\n(Sagsbehandlingsregler mv.
Statutory Text (4 Articles)
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber
(Sagsbehandlingsregler mv. – implementering af servicedirektiv)
§ 1
I bekendtgørelse nr. 870 af 4. juli 2007 om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1069 af 24. september 2009, foretages følgende ændringer
1.
Fodnoten til bekendtgørelsens titel affattes således
1)
Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle (EF-fuglebeskyttelsesdirektivet) (EF-Tidende 1979 nr. L 103, side 1) som senest ændret ved Rådets direktiv 2006/105/EF af 20. november 2006 (EU-Tidende nr. L 363 side 0368 - 0408) og dele af Rådets direktiv nr. 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EF-habitatdirektivet) (EF-Tidende 1992 nr. L 206, side 7), som senest ændret ved Rådets direktiv 2006/105/EF af 20. november 2006 (EU-Tidende nr. L 363 side 0368 - 0408). samt dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked, EU-Tidende 2006 nr. L376, side 36.
2.
Indledningen affattes således
I medfør af 6 stk. 1, nr. 1, § 23, stk. 5, § 27, § 29, § 49, stk. 3, § 52 b og § 54 stk. 3 og 4 i lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse nr. 930 af 24. september 2009 som ændret ved lov nr. 1383 af 21. december 2009, fastsættes
3.
Efter § 12 indsættes
Kapitel 6 a
Oplysningspligt og sagsbehandlingsregler vedrørende fugleudsætningskurser
§ 12 a.
En person eller juridisk person som er godkendt af Skov- og Naturstyrelsen til at afholde fugleudsætningskursus betragtes som tjenesteudbyder.
Ved tjenestemodtager forstås enhver som deltager i eller ønsker at deltage i et fugleudsætningskursus omfattet af § 12, stk. 5.
Stk. 2.
Udbyderen af fugleudsætningskurser skal oplyse tjenestemodtagere om kontaktoplysninger til Skov- og Naturstyrelsen eller til Økonomi- og Erhvervsministeriets elektroniske kontaktpunkt (kvikskranke), jf. § 16 i lov om tjenesteydelser i det indre marked.
Stk. 3.
Oplysningerne skal gøres tilgængelige eller meddeles klart og entydigt og i god tid inden kontraktens indgåelse eller inden udførelse af tjenesteydelsen, hvis der ikke foreligger en skriftlig aftale.
§ 12 b.
Skov- og Naturstyrelsen fastsætter og offentliggør sagsbehandlingsfrister for godkendelse af fugleudsætningskurser efter § 12, stk. 5.
Fristen løber fra det tidspunkt, hvor ansøger har indsendt alle de oplysninger, det påhviler denne at indsende.
Stk. 2.
Fristen i stk. 1 kan forlænges én gang, hvis sagens kompleksitet berettiger det.
Skov- og Naturstyrelsen begrunder forlængelsen og varigheden af forlængelsen og meddeler dette til ansøgeren inden udløbet af fristen i stk. 1.
Stk. 3.
Hvis Skov- og Naturstyrelsen ikke har truffet og meddelt afgørelse inden udløbet af fristerne i stk. 1 og 2, betyder det ikke, at ansøgeren kan anse ansøgningen for imødekommet.
§ 12 c.
Når Skov- og Naturstyrelsen modtager en ansøgning om godkendelse, sender Skov- og Naturstyrelsen hurtigst muligt en kvittering til ansøgeren med oplysning om
1)
den offentliggjorte frist for afgørelsen og muligheden for forlængelse af fristen én gang, jf. § 12 b, stk. 1 og 2,
2)
at ansøgeren ikke kan betragte ansøgning om godkendelse for imødekommet, selv om afgørelsen ikke er truffet og meddelt inden fristens udløb, jf. § 12 b, stk. 3, og
3)
klagemuligheder.
4.
I § 13, stk. 1 indsættes efter »§ 12, stk. 1-3 og stk. 5«: »og § 12 a, stk.2«.
§ 2
Stk. 1.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 2010.
Stk. 2.
§ 12 c gælder ikke for ansøgninger om tilladelser, som er indsendt til Skov- og Naturstyrelsen før 28. december 2009.