Bekendtgørelse om delegation af visse opgaver og beføjelser ved projekteringen af Femern Bælt-forbindelsen
Table of Provisions (9)
Statutory Text (9 Articles)
Bekendtgørelse om delegation af visse opgaver og beføjelser ved projekteringen af Femern Bælt-forbindelsen
§ 1.
Femern Bælt A/S varetager transportministerens opgaver og udøver dennes beføjelser i lovens §§ 2 og 4 samt § 15, inden for den i lovens § 3, stk. 1, afgrænsede projektering, jf. dog §§ 4 og 5 i denne bekendtgørelse.
Stk. 2.
Delegationen i § 1, stk. 1, omfatter ikke høringer, jf. § 4 i loven.
§ 2.
Trafikstyrelsen varetager transportministerens opgaver og udøver dennes beføjelser i lovens §§ 2 og 4 samt §§ 10-15, inden for den i lovens § 3, stk. 2, afgrænsede projektering, jf. dog §§ 4 og 5 i denne bekendtgørelse.
Stk. 2.
Trafikstyrelsen har mulighed for at inddrage Banedanmark i henhold til den gældende rammeaftale mellem Trafikstyrelsen og Banedanmark.
I medfør af § 18, stk. 1 og stk. 5, i lov nr. 285 af 15. april 2009 om projektering af fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark fastsættes
§ 3.
Vejdirektoratet varetager transportministerens opgaver og udøver dennes beføjelser i lovens §§ 2 og 4 samt §§ 10-15, inden for den i lovens § 3, stk. 3, afgrænsede projektering, jf. dog §§ 4 og 5 i denne bekendtgørelse.
Stk. 2.
Vejdirektoratet udøver transportministerens beføjelser i lovens §§ 10-14 inden for den i lovens § 3, stk. 1, afgrænsede projektering, jf. dog § 5.
§ 4.
Delegationen i §§ 1-3 omfatter ikke transportministerens beføjelser til efter forhandling med miljøministeren at fastsætte grundlag, indhold og form for VVM-undersøgelser, -redegørelser og -vurderinger, jf. § 4 i loven.
§ 5.
De i §§ 1-3 nævnte parter er kun berettiget til at foretage dispositioner, der er nødvendige for gennemførelsen af projekteringen.
§ 6.
Afgørelser truffet af Femern Bælt A/S, Trafikstyrelsen, Banedanmark og Vejdirektoratet efter denne bekendtgørelse kan påklages til transportministeren.
Stk. 2.
Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende.
Ministeren kan dog se bort fra fristen, når omstændighederne taler derfor.
§ 7.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 31. marts 2010.