Bekendtgørelse for Færøerne om en klageansvarlig i finansielle virksomheder
Table of Provisions (8)
Statutory Text (8 Articles)
Bekendtgørelse for Færøerne om en klageansvarlig i finansielle virksomheder
§ 1.
Bekendtgørelsen finder anvendelse på følgende færøske finansielle virksomheder samt danske og udenlandske finansielle virksomheder, der driver virksomhed her i landet gennem filialetablering, og som har private kunder
1)
Pengeinstitutter.
2)
Fondsmæglerselskaber.
3)
Investeringsforvaltningsselskaber.
4)
Investeringsforeninger, specialforeninger, hedgeforeninger og andre kollektive investeringsordninger.
Stk. 2.
Bekendtgørelsen gælder for private kundeforhold og erhvervsmæssige kundeforhold, såfremt disse ikke adskiller sig væsentligt fra et privat kundeforhold.
§ 2.
De i § 1, stk. 1, nævnte virksomheder skal udpege en klageansvarlig.
Stk. 2.
Ved en klageansvarlig forstås en person eller en organisatorisk enhed, der er ansvarlig for klagebehandlingen internt i virksomheden.
Stk. 3.
Ved en klage forstås en henvendelse fra en kunde, der efter at have drøftet problemet med den finansielle virksomhed fortsat ikke er enig i virksomhedens sagsbehandling eller resultatet heraf og derfor ønsker sagen forelagt for den klageansvarlige.
I medfør af § 43, stk. 2, og § 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning nr. 830 af 30. august 2009, og § 18, stk. 2, og § 132, stk. 3, i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning nr. 88 af 10. februar 2006, fastsættes
Anvendelsesområde
Generelle bestemmelser om den klageansvarlige
Tilsyn og straffebestemmelser
Ikrafttræden
§ 3.
Den finansielle virksomhed skal oplyse kunden om virksomhedens klageansvarlige, herunder om hvor og hvordan kunden retter henvendelse.
Oplysningerne skal være til rådighed på virksomhedens forretningssted samt på virksomhedens eventuelle hjemmeside.
§ 4.
Finanstilsynet kan, jf. § 348, stk. 2, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, og § 120, stk. 2, i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, give påbud om berigtigelse af forhold, der er i strid med § 2, stk. 1, og § 3.
§ 5.
Med bøde straffes den, der undlader at efterkomme påbud efter § 4.
Stk. 2.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i 5. kapitel i den for Færøerne gældende straffelov.
§ 6.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. marts 2010.