Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om salmonella hos kvæg og svin m.v.

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om salmonella hos kvæg og svin m.v.

§ 1

I bekendtgørelse nr. 112 af 24. februar 2005 om salmonella hos kvæg og svin m.v., som ændret ved bekendtgørelse nr. 1090 af 17. november 2005, bekendtgørelse nr. 1174 af 8. december 2005 og bekendtgørelse nr. 197 af 16. marts 2006, foretages følgende ændringer

1.

§ 1 affattes således

§ 1.

Denne bekendtgørelse fastsætter bestemmelser om overvågning af salmonellose og salmonella i kvæg, svin, heste, får, geder og alle andre arter af husdyr end fjerkræ.

2.

§ 3, stk. 14, affattes således

Stk. 14.

Ved salmonellaniveau 2 forstås salmonellaniveauet for svinebesætninger, der på grundlag af mindst to positive kødsaftprøver har et slagtesvineindeks på 40 eller derover, op til slagtesvineindeks 65.

3.

§ 3, stk. 15, affattes således

Stk. 15.

Ved salmonellaniveau 3 forstås salmonellaniveauet for svinebesætninger, der på grundlag af mindst to positive kødsaftprøver har et slagtesvineindeks på 65 eller derover samt besætninger, der er under offentligt tilsyn.

4.

I § 3 indsættes som stk. 16

Stk. 16.

Ved salmonella af en handelstype forstås Salmonella Typhimurium, Salmonella Derby og Salmonella Infantis.

5.

Efter § 15 indsættes

§ 15 a.

Slagtesvinebesætninger kan udpeges til risikobaseret overvågning, når de seneste 10 kødsaftprøver er negative og højst 6 måneder gamle.

Slagtesvineindekset er 0,0, når samtlige kødsaftprøver fra de 3 måneder, der indgår i beregningen er negative.

Risikobaseret overvågning ophæves, når

1)

den månedlige kødsaftprøve er positiv,

2)

besætningen ikke har leveret slagtesvin i 130 kalenderdage, eller

3)

der er udtaget kødsaftprøve, men resultatet udebliver efter to forsøg.

6.

§ 16, stk. 5, affattes således

Stk. 5.

Undtaget fra kravet om kortlægning i stk. 4 er følgende smågriseproducerende besætninger

1)

Besætninger, hvor der på besætningens CHR-nummer er en slagtesvinebesætning i risikobaseret overvågning, og der herfra foreligger resultater af mindst 3 kødsaftprøver fra de foregående 3 kalendermåneder, og hvoraf mindst et resultat er fra seneste eller indeværende måned

2)

Besætninger, hvor der på besætningens CHR-nummer, indenfor de seneste 3 måneder, regnet fra datoen for den i stk. 1 nævnte indberetning, er registreret minimum 5 negative kødsaftprøver og ingen positive kødsaftprøver.

3)

Besætninger, hvorfra der indenfor de seneste 6 måneder er udtaget og indsendt stibundsprøver efter reglerne i stk. 3 til undersøgelse for salmonella, og hvor der ikke er fundet salmonella af en handelstype.

4)

Besætninger, hvorfra der indenfor de seneste 60 måneder er udtaget og indsendt stibundsprøver efter reglerne i stk. 3, og hvor der er fundet salmonella af en handelstype.

5)

Besætninger, der er i samdrift med en slagtesvinebesætning i risikobaseret overvågning, og hvor der foreligger resultater af mindst 3 kødsaftprøver i de seneste 3 kalendermåneder, herunder mindst et resultat i seneste eller indeværende måned.

Det er desuden en betingelse, at der i perioden ikke har været positive kødsaftprøver i andre slagtesvinebesætninger i samdriften eller sobesætningens CHR-nummer.

Ligeledes er det en betingelse, at der, i CHR, er registreret flytninger mellem besætningerne i samdriften.

7.

Efter § 16 indsættes

§ 16 a.

Sobesætninger placeres i en salmonellakategori på baggrund af resultater af prøver udtaget fra besætningen og fra aftagerbesætninger, jf. bilag 19.

Stk. 2.

En sobesætning, der er kategoriseret som positiv, kan skifte kategori til negativ, hvis betingelserne i bilag 19 er opfyldt, eller hvis bakteriologiske undersøgelser udtaget som beskrevet i bilag 14 er negative for salmonella.

Stk. 3.

Kategoriseringen af sobesætninger offentliggøres på internettet.

8.

§ 17 affattes således

§ 17.

Ved omsætning af dyr til levebrug, skal den besætningsansvarlige oplyse aftageren om bakteriologisk påvist salmonella, herunder serotype, indenfor de sidste 60 måneder.

Oplysning om serotype skal kun foretages for besætninger, der er kategoriseret positive.

Alle fundne serotyper i perioden skal oplyses.

Desuden skal den besætningsansvarlige oplyse aftageren om

1)

For slagtesvinebesætninger besætningens salmonellaniveau indenfor de sidste tre måneder.

2)

For avls- og opformeringsbesætninger besætningens salmonellaindeks.

3)

For sobesætninger hvilken kategori besætningen er placeret i.

9.

§ 22, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

10.

§ 23, stk. 2, ophæves.

11.

Kapitel 6 ophæves.

12.

I § 31 indsættes efter » § 16, stk. 4, « : » § 16 a, stk. 2,«.

13.

I § 32, stk. 1, ændres »§ 21 samt § 29, stk. 1« til: »samt § 21«.

14.

§ 33, stk. 3, ophæves.

Stk. 4 bliver herefter stk. 3.

15.

I § 34, stk. 3, ændres »§ 23, stk. 2, § 27, stk. 5 og § 28, stk. 2« til »og § 23, stk. 2«.

16.

I § 35, stk. 1, ændres »§ 23 eller § 24« til »eller § 23«.

17.

§ 39, stk. 1, affattes således

Med bøde straffes den, der

1)

overtræder § 4, §§ 7-8, § 9, stk. 4, §§ 10-11, § 12, stk. 2, § 14, § 15, stk. 3, § 16, stk. 1 og stk. 3-4, §§ 17-18, § 19, stk. 1, § 20, stk. 1 og 3-5, § 21, § 23 stk. 1, §§ 31-33, § 34, stk. 1 og 3, § 35, stk. 1-2 og 4, og § 36,

2)

undlader at efterkomme påbud eller forbud efter §§ 5-6, § 13, § 15, stk. 1-2, og § 22, stk. 1-2, eller

3)

tilsidesætter vilkår fastsat i medfør af § 8, § 9, stk. 1-3, § 12, stk. 4, § 19, stk. 3, § 20 stk. 2, § 22, stk. 3, § 23, stk. 2, § 35, stk. 3, og § 38.

18.

Bilag 3 affattes som bilag 1 til denne bekendtgørelse.

19.

I bilag 6, punkt 1, udgår »litra b og«.

20.

Bilag 6, punkt 8, ophæves.

21.

I bilag 7, punkt 1, udgår »c,«.

22.

I bilag 7, punkt 12. udgår », jf. Fødevarestyrelsens metodesamling«.

23.

Bilag 7 punkt 15 og 16, ophæves.

24.

I bilag 13, punkt 9, udgår: »et indenrigscertifikat eller«

25.

Bilag 14 ophæves.

26.

Bilag 15 ophæves.

27.

Bilag 2 til denne bekendtgørelse indsættes som bilag 19 .

§ 2

Bekendtgørelsen træder i kraft den 14. januar 2009.

Bilag 1

»Bilag 3

Særslagtning

Kapitel 1

Særslagtningsbesætninger

1)

Dette bilag omhandler særslagtning af dyr fra følgende besætninger

a)

Kvægbesætninger, der på baggrund af klinisk sygdom og påvisning af salmonellabakterier, er fundet smittet med Salmonella Dublin.

d)

Besætninger med kvæg, der er sat under offentligt tilsyn på grund af salmonellose, der ikke er forårsaget af Salmonella Dublin.

e)

Besætninger med svin, der er sat under offentligt tilsyn på grund af salmonellose.

f)

Svinebesætninger, der er placeret i niveau 3 efter reglerne i § 15.

Kapitel 2

Indtransport til slagteri

2)

Dyrene skal under transporten være ledsaget af en slagteseddel/passerseddel udstedt af fødevareregionen.

Virksomheden skal sikre, at slagtesedlen afleveres til veterinærkontrollen inden aflæsning af dyrene påbegyndes.

3)

Dyr med lavere salmonella-status må i forbindelse med transport ikke komme i smittefarlig kontakt med de i nr. 1 nævnte besætninger.

4)

Virksomheden skal overfor vognmænd indskærpe ekstra omhyggelig rengøring og efterfølgende desinfektion med egnet desinfektionsmiddel, af transportmidler og anvendt fodtøj efter transport af dyr fra særslagtningsbesætninger.

Kapitel 3

Modtagelse af slagtedyr

5)

Dyr fra særslagtningsbesætninger må kun slagtes på slagterier med permanent veterinærkontrol.

6)

Dyr fra den enkelte særslagtningsbesætning skal opstaldes særskilt, således at kontakt med dyr fra andre besætninger undgås.

7)

For at mindske smittespredningen under aflæsning og opstaldning, skal dyr fra særslagtningsbesætninger indtransporteres og modtages til slagtning så tæt på slagtetidspunktet som muligt.

8)

Staldafsnit, der har været anvendt til opstaldning af dyr fra særslagtningsbesætninger, skal rengøres grundigt og desinficeres inden de tages i brug igen.

Kapitel 4

Slagtning

9)

Slagtning skal ske så sent på dagen som muligt og så vidt muligt sidst på ugen.

Ingen af de omhandlede dyr må stå over til næste dag.

10)

Dyr, der ønskes anvendt til fri omsætning efter reglerne i kapitel 5, nr. 21-22 skal slagtes førend andre særslagtningsbesætninger.

11)

Uanset bestemmelsen i nr. 10, skal dyr fra de i kapitel 1, nr. 1, litra a, nævnte besætninger altid slagtes til sidst.

12)

Virksomheden skal sikre, at slagteprocessen udføres under skærpet hygiejneovervågning således, at

a)

slagtehastigheden afpasses på en sådan måde at risici for hygiejnemæssig brist minimeres,

b)

virksomhedens opmærksomhed især er rettet mod specielt kritiske punkter på slagtelinien, eks. eksviceration, plucksudtagning og afhudning (kvæg), og

c)

dyrenes hoveder undlades flækket.

13)

Slagtekroppene skal overvåges for forekomst af gødningsforurening.

Gødningsforurenede slagtekroppe skal registreres og udtages til efterkontrollen, hvor slagtekroppen renskæres omhyggeligt.

Såfremt det viser sig umuligt at renskære kroppen, skal den henvises direkte til kassation.

14)

Slagtekæde samt anvendt udstyr skal rengøres og desinficeres grundigt efter slagtningens afslutning.

Kapitel 5

Disponering af slagtekroppe

15)

Slagtekroppe og kød skal underkastes en varmebehandling, der sikrer en centrumstemperatur på minimum 75º C eller en anden af Fødevarestyrelsen godkendt kombination af temperatur og tid.

16)

Varmebehandlingen skal foretages på en autoriseret kødproduktvirksomhed.

17)

Kød, bortset fra kød der stammer fra de i kapitel 1, nr. 1, litra a, nævnte besætninger, kan endvidere anvendes til saltning efter reglerne i kapitel 7.

Undtagelser for besætninger med Salmonella Dublin

18)

Varmebehandling af slagtekroppe fra de i nr. 1, litra a, nævnte besætninger, kan undlades såfremt

a)

slagtekroppene underkastes enkeltvis mikrobiologiske undersøgelser og findes fri for Salmonella Dublin.

Udtagning, indsendelse og undersøgelse af svaberprøver skal foregå efter reglerne i bilag 4 og 5.

b)

slagtekroppene tilbageholdes indtil analyseresultatet foreligger, og skal holdes adskilt fra andre slagtekroppe og andet kød.

Håndtering af slagtekroppe må endvidere ikke ske førend analyseresultatet af svaberprøverne foreligger.

Undtagelser for øvrige særslagtningsbesætninger

21)

Kravet om varmebehandling eller saltning efter reglerne i kapitel 7 kan fraviges såfremt,

a)

slagtekroppene underkastes mikrobiologiske undersøgelser som beskrevet i bilag 6 eller 7.

Slagteriet vælger i den forbindelse, om en dagsleverance af svin eller kvæg til særslagtning skal

i)

kontrolleres samlet med henblik på disponering som fersk kød,

ii)

opdeles i delleverancer, der kontrolleres hver for sig med henblik på disponering som fersk kød.

iii)

opdeles i delleverancer, hvoraf en eller flere disponeres til varmebehandling eller saltning uden forudgående kontrol, og andre kontrolleres med henblik på disponering som fersk kød, eller

iv)

disponeres samlet til varmebehandling eller saltning uden forudgående kontrol,

b)

analyseresultaterne opfylder kravene i bilag 6, kapitel 3, eller bilag 7, kapitel 5,

c)

slagtekroppe og kød fra særslagtningsbesætninger opbevares og håndteres, herunder køles, lagres, udbenes og opskæres, adskilt fra andre kroppe og andet kød, indtil laboratorieresultatet foreligger, og

d)

virksomheden giver embedsdyrlægen meddelelse om disponering af kvæg og svin til særslagtning senest dagen før slagtning.

22)

Et slagteri, som over 5 på hinanden følgende undersøgelsesdage, har kunnet frigive slagtekroppe fra de i kapitel 1, nr. 1, litra d, e og f, nævnte besætninger til fri omsætning efter reglerne i nr. 21, litra b, kan af embedsdyrlægen meddeles skriftligt tilladelse til umiddelbar disponering af slagtekroppene til fri omsætning.

24)

Såfremt kriterierne for umiddelbar disponering til fri omsætning af slagtekroppe ikke længere overholdes, skal samtlige slagtekroppe varmebehandles eller saltes, og der skal iværksættes foranstaltninger til begrænsning af forureningen af slagtekroppe.

Kapitel 6

Disponering af slagteaffald m.v.

25)

Organer og andet slagteaffald fra de slagtede dyr skal disponeres enten til kassation eller til dyrefoder.

Plucks, herunder tunger og tungerodskød samt mave-/tarmsæt fra de i nr. 1, litra e og f, nævnte besætninger, kan endvidere henvises til varmebehandling, til tørsaltning i mindst 3 uger eller leveres til teknisk brug efter reglerne i bekendtgørelse om godkendelse og registrering af virksomheder, anlæg og anvendelsesmetoder samt straffebestemmelser for overtrædelse af biproduktforordningen.

26)

Plucks kan endvidere henvises til varmebehandling eller til tørsaltning i en periode på mindst 6 uger, såfremt de håndteres adskilt fra andet slagteaffald.

27)

Organer og andet slagteaffald fra de i nr. 1, litra a, nævnte besætninger, der disponeres til dyrefoder skal

a)

underkastes en varmebehandling, der sikrer eliminering af Salmonella Dublin,

b)

holdes adskilt fra andre kassater, og

c)

anbringes i specielle beholdere, der er placeret og indrettet således, at enhver krydskontamination af andre produkter undgås.

Kapitel 7

Håndtering af slagtekroppe og kød, der er henvist til varmebehandling eller saltning

28)

Slagtekroppe og kød, der er henvist til varmebehandling eller saltning, skal under opbevaring og håndtering, herunder køling, lagring, udbening, opskæring, pakning, emballering og videre forarbejdning, holdes adskilt fra andre kroppe og andet kød, der ikke er henvist til varmebehandling eller saltning.

29)

Virksomheden skal sikre, at de anvendte lokaler rengøres og desinficeres umiddelbart efter produktionen er tilendebragt.

30)

Slagtekroppe og kød samt plucks, herunder tunger og tungerodskød samt mave-/tarmsæt, der er henvist til saltning må ikke anvendes til spiseklare produkter.

31)

Undtaget fra bestemmelsen i nr. 30 er produkter, der har undergået én eller flere processer, som sikrer, at produktet er frit for Salmonella.

Virksomheden skal dokumentere effekten af disse processer overfor Fødevarestyrelsen.

Kapitel 8

Transport og oplagring af slagtekroppe, der er henvist til varmebehandling

32)

Under transport og oplagring skal slagtekroppe, der er henvist til varmebehandling eller saltning, være mærket med hvide mærkesedler, der med røde typer er påskrevet: »til særlig anvendelse under veterinært beslag«.

Kød, der er henvist til varmebehandling, skal under transport og oplagring være forseglet i emballage mærket med hvide mærkesedler, der med røde typer er påskrevet: »til særlig anvendelse under veterinært beslag«.

Mærkesedlerne skal være mindst 5 × 10 cm.

33)

Slagtekroppe og kød skal ledsages af handelsdokument med samme påtegning som på mærkesedlerne.

34)

Oplagring kan ske i et autoriseret frysehus efter aftale med de involverede embedsdyrlæger.«

Bilag 2

»Bilag 19

Kategorisering af svinebesætninger

Kategorisering

En sobesætning, der har fået påvist salmonella kategoriseres som positiv.

Hvis en tilhørende slagtesvinebesætning i løbet af vurderingsperioden har været i niveau 2 eller 3, kategoriseres sobesætningen ligeledes som positiv.

Kortlægningsfrekvensen afhænger af, hvilken serotype der er tale om, jf. §16.

Sobesætningerne vurderes også ud fra den serologiske status af en eventuel tilhørende slagtesvinebesætning, jf. tabel 1.

Ved tilhørende slagtesvinebesætning forstås,

samme CHR nr. som sobesætningen, eller

i samdrift med sobesætningen

Tabel 1.Kategorisering på baggrund af serologiske og/eller mikrobiologiske fund

De tilhørende slagtesvinebesætninger deltager i serologisk overvågning

De tilhørende slagtesvinebesætninger har været i niveau 2 eller 3 i de foregående 60 måneder

Mikrobiologiske fund i sobesætningen

Status

Kortlægnings-frekvens

Ja

Ja

Påvist Typhimurium, Derby eller Infantis

Positiv

5 år

Ja

Ja

Nej

Positiv

5 år

Ja

Ja

Fund af andre serotyper end Typhimurium, Derby eller Infantis

Positiv

6 måneder

Ja

Nej

Påvist Typhimurium, Derby eller Infantis

Positiv

5 år

Ja

Nej

Nej

Negativ

-

Ja

Nej

Fund af andre serotyper end Typhimurium, Derby eller Infantis

Positiv

6 måneder

Nej

-

Påvist Typhimurium, Derby eller Infantis

Positiv

5 år

Nej

-

Fund af andre serotyper end Typhimurium, Derby eller Infantis

Positiv

6 måneder

Nej

-

Nej

Negativ

-

Fritestning

Positive besætninger forbliver positive, indtil kødsaftovervågningen viser, at besætningen ikke længere er positiv, eller besætningsejeren selv foranlediger besætningen fritestet.

Fritestning kan enten foregå ved hjælp af kødsaftprøver, ved rutinemæssige blodprøver, hvis besætningen er en avls- og opformeringsbesætning, eller ved udtagelse af stibundsprøver.

Tabel 2 viser kriterierne for fritestning.

Hvis en af de tre mulige kombinationer i tabel 2 er opfyldt, kan besætningen ændre kategori til negativ.

Tabel 2.

Fritestning af positive sobesætninger

De tilhørende slagtesvinebesætninger, der indgår i kødsaftovervågningen, har haft en eller flere positive kødsaftprøver sidste to år

Antal kødsaftprøver i de seneste 2 år

Krav om kortlægning (20 stibundsprøver undersøgt poolet til fem pools)

Nej

>20 negative kødsaftprøver fordelt på de seneste 18 måneder

Nej

Nej

10-20 negative kødsaftprøver

En prøverunde med negativt prøveresultat

Ja

-

Tre prøverunder med en måneds mellemrum alle negative

Hvis en avls- og opformeringsbesætning lejlighedsvis har salg af smågrise direkte til slagtesvinebesætninger og dermed også tildeles status som smågriseproducent, kan de månedlige blodprøver, der udtages af 10 polte i alderen 4 - 7 måneder, også indgå i fritestningen, se tabel 3.

Tabel 3.

Fritestning af positive avls- og opformeringsbesætninger med lejlighedsvis salg af smågrise

De tilhørende slagtesvinebesætninger deltager i kødsaftovervågningen

Resultat af kødsaftprøver

Mikrobiologiske fund fra avls- og opformeringsbesætningen

Resultater fra blodprøver

Ja

Kun negative prøver inden for de seneste 12 måneder

Ingen det seneste år

Sidste 100 prøver alle under salmonellaværdi 10

Nej

-

Ingen det seneste år

Sidste 100 prøver alle under salmonellaværdi 10

Hvis en af de to mulige kombinationer i tabellen er opfyldt, kan besætningen ændre kategori til negativ.«

Udtagelse af stibundsprøver

1)

Afsnittet indeholder bestemmelser om fritestning af sobesætninger og integrerede besætninger, der er kategoriseret som positive efter § 16 a, og som af ejeren ønskes fritestet,

2)

Følgende gælder for alle fritestninger omtalt i dette bilag

a)

Stibundsprøverne skal udtages og indsendes samlet.

b)

De samme individer må ikke prøves gentagne gange.

c)

En prøveenhed i en besætning med både smågrise, ungsvin og polte defineres dels som smågrise og ungsvin, og dels som polte.

d)

I øvrige besætningstyper defineres en prøveenhed som en epidemiologisk enhed.

e)

Det i skemaerne anførte prøveantal skal udtages pr. prøveenhed.

3)

Prøveudtagningsfrekvens

a)

I polteafsnit udtages én stibundsprøve pr. 5 polte, dog maksimalt 20 prøver.

b)

I besætninger med flere end 75 søer, udtages og undersøges 20 stibundsprøver pr. prøveenhed (smågrise og ungsvin).

c)

I besætninger med 75 eller færre søer, udtages og undersøges et faldende antal prøver i følgende omfang

Antal søer

Antal stibundsprøver blandt smågrise/ungsvin

< 12

5

12 – 24

10

25 – 49

14

50 – 75

18

4)

Fritestning af besætningen sker ved en kombination af nr. 3, litra a og b eller nr. 3, litra a og c.