Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om håndtering af affald i form af motordrevne køretøjer og affaldsfraktioner herfra\n(Definition af farligt stof m.v.)
Statutory Text (5 Articles)
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om håndtering af affald i form af motordrevne køretøjer og affaldsfraktioner herfra
(Definition af farligt stof m.v.)
§ 1
I bekendtgørelse nr. 1708 af 20. december 2006 om håndtering af affald i form af motordrevne køretøjer og affaldsfraktioner herfra, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1228 af 11. december 2008, foretages følgende ændringer
1.
Indledningen affattes således
I medfør af § 7, stk. 1, nr. 1 og 2, § 9 q, stk. 3 – 5, § 9 r, § 9 s, stk. 1 og 2, 9 z, stk. 2, 3 og 5, § 9 æ, § 9 ø, stk. 1 og 4, § 44, stk. 1 og 2, § 45, stk. 2, § 45 a, § 67, § 73, § 80, stk. 1 og 2, § 92 og § 110, stk. 3 og 4, i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1757 af 22. december 2006, som ændret ved lov nr. 509 af 17. juni 2008 og lov nr. 513 af 12. juni 2009, i medfør af § 7, stk. 2, i lov nr. 372 af 2. juni 1999 om miljøbidrag, godtgørelse og skrotningsbidrag i forbindelse med ophugning og skrotning af biler, som ændret ved lov nr. 385 af 6. juni 2002, i medfør af § 1, stk. 2, i forvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1365 af 7. december 2007, og i medfør af § 1, stk. 3, i lov nr. 572 af 19. december 1985 om offentlighed i forvaltningen, som ændret ved lov nr. 552 af 24. juni 2005, samt efter forhandling med justitsministeren, fastsættes
2.
§ 3, nr. 13, affattes således
13)
Dansk Producentansvarssystem
Den af ministeren godkendte private organisation, jf. lovens § 9 ø, stk. 1.
3.
I § 3 indsættes som nr. 14
14)
Farligt stof
Et stof, der klassificeres som farligt, jf. bekendtgørelse om klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af kemiske stoffer og produkter.
4.
§ 9, stk. 5, affattes således
Stk. 5.
Den, der erhvervsmæssigt foretager særskilt behandling af person- eller varebiler, skal endvidere udtage og foranledige genbrug eller genanvendelse af tungmetalholdige komponenter og materialer i person- og varebiler, der er mærket eller på anden måde gjort identificerbare, jf. bekendtgørelse om begrænsning af import, salg samt fremstilling til eksport inden for EU og til EFTA-lande af person- og varebiler m.v.
5.
I § 9 indsættes som stk. 8
Stk. 8.
Den, der erhvervsmæssigt foretager særskilt behandling af person- og varebiler, må, medmindre andet er fastsat i miljøgodkendelsen, højst opbevare 25.000 kg dæk fra udtjente køretøjer.
6.
I § 13 indsættes som stk. 3
Stk. 3.
Den, der er ansvarlig for driften af shredderanlæg, der neddeler restfraktionen, jf. stk. 1, skal ved håndteringen af restfraktionen sikre, at kobber, aluminium og magnesium udsorteres til genanvendelse.
7.
I § 19, stk. 3, § 20, stk. 1, stk. 2 og stk. 7, § 21, stk. 1 og 2, § 22, stk. 2, stk. 5 og to steder i stk. 6, § 24, stk. 1 og stk. 2 , og § 25, stk. 1, nr. 18 og 19 , ændres »Bilretur-System« til »Dansk Producentansvarssystem«.
8.
I § 22, stk. 6, ændres »Bilretur-Systems« til »Dansk Producentansvarssystems«.
9.
Bilag 2 affattes som bilag 1 til denne bekendtgørelse.
10.
I Bilag 3 ændres »Plastkofangere og -spoilere« til: »Plastkomponenter« og »plastkofangere og -spoilere« ændres til »plastkomponenter«.
11.
I Bilag 4 ændres »Plastkofangere og -spoilere« til: »Plastkomponenter« og »Plastkofangere og -spoilere« ændres til »Plastkomponenter«.
§ 2
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2010.
1)
Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/53/EF af 18. september 2000 om udrangerede køretøjer, EF-Tidende 2000 nr. L 269, side 34.
Bilag 1
»Bilag 2
Stoffer, materialer og komponenter, som skal udtages, jf. § 9, stk. 1 og 4, eller som frembringes ved reparation og vedligeholdelse, jf. § 12
Dæk.
Glasruder.
Plastkomponenter (større), herunder f.eks. genanvendelige kofangere, spoilere, instrumentbræt og væsketanke, der er fremstillet af plast.
Katalysatorer.
Airbags.
Pyrotekniske selestrammere.
Udtagningen af glasruder og plastkomponenter kan dog undlades, såfremt restaffaldsfraktionen (karosseri m.v.) afleveres til et shredderanlæg, der af Miljøstyrelsen har fået tilladelse til at modtage restaffaldsfraktionen uden, at ovennævnte bestanddele er udtaget, jf. § 13, stk. 2.«