Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om registreringsafgift af motorkøretøjer mv.
Statutory Text (3 Articles)
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om registreringsafgift af motorkøretøjer mv.
§ 1
I bekendtgørelse nr. 1127 af 13. november 2006 om registreringsafgift af motorkøretøjer mv. foretages følgende ændringer
1.
§ 23, stk. 1 affattes således
§ 23.
Ved fastsættelse af den afgiftspligtige værdi for et nyt motorkøretøj efter reglerne i registreringsafgiftslovens § 8 og § 9 kan der ses bort fra betalingen af de med leveringen forbundne udgifter til motorkøretøjets indenlandske forsendelse og registrering, dog højst med følgende beløb (ekskl. merværdiafgift)
1)
Motorcykler, herunder motorcykler med sidevogn, samt kabinescootere 960 kr. (2010-niveau),
2)
Personbiler, herunder hyrevogne, samt varebiler berigtiget med afgift efter registreringsafgiftslovens § 5, stk. 1, 2.000 kr. (2010-niveau),
3)
Varebiler berigtiget med afgift efter registreringsafgiftslovens § 5, stk. 2, 2.480 kr. (2010-niveau).
2.
§ 23, stk. 5 affattes således
Stk. 5.
Grundbeløbene i stk. 1 reguleres årligt efter personskattelovens § 20.
De regulerede beløb afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 80.
§ 2
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2010.