Legislator Case Law & Legislation
B20090141705 DK

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om sygedagpenge

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

BEK Æ#LOKDOK05 2009 1417 Historic

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om sygedagpenge

BEK Æ#LOKDOK05 2009 1417 Historic

§ 1

I bekendtgørelse nr. 665 af 20. juni 2006 om sygedagpenge, som ændret ved bekendtgørelse nr. 264 af 21. marts 2007 og bekendtgørelse nr. 414 af 28. maj 2008, foretages følgende ændringer

1.

Indledningen affattes således

I medfør af § 6, stk. 2, § 7 a, stk. 4, § 10, stk. 2, § 45, stk. 5, § 46, stk. 2, § 47, stk. 2, § 55, stk. 4, § 62, stk. 4 og § 68, stk. 2, i lov nr. 563 af 9. juni 2006 om sygedagpenge, som ændret ved lov nr. 480 af 12. juni 2009, fastsættes

2.

Efter § 15 indsættes

Kapitel 7 a

Arbejdsgiverens oplysninger til kommunen om sygefraværssamtale

§ 15 a.

Arbejdsgiveren skal indkalde og afholde sygefraværssamtale med sygemeldte medarbejdere, jf. lovens § 7 a.

Stk. 2.

Indkaldelsen skal ske med et rimeligt varsel.

Der er ingen formkrav til indkaldelsen til sygefraværssamtale.

Stk. 3.

På baggrund af samtalen skal arbejdsgiveren inden 4 uger fra 1. sygedag oplyse lønmodtagerens kommune om følgende

1)

Datoen for afholdt sygefraværssamtale.

2)

Om sygefraværet på baggrund af lønmodtagerens tilkendegivelser forventes at vare mere end 8 uger fra 1. sygedag.

3)

Forventes sygefraværet at vare mere end 8 uger fra 1. sygedag, skal arbejdsgiveren oplyse, om der er mulighed for, at den sygemeldte kan genoptage arbejdet delvist på et tidspunkt i løbet af sygeforløbet.

§ 15 b.

Arbejdsgiverens oplysninger til kommunen, jf. § 15 a, stk. 3, skal sendes via den landsdækkende digitale løsning på virk.dk eller på en papirblanket, som anvises af kommunen.

3.

I § 16 indsættes som stk. 2

Stk. 2.

I perioden 1. januar 2010 – 31. december 2011 ydes der refusion til kommunen, uanset bestemmelsen i stk. 1.

4.

§ 17 affattes således

§ 17.

Sager om sygedagpenge til en person, som ved en fraværsperiodes start opholder sig i Danmark, og som inden fraværsperiodens ophør tager ophold i udlandet, behandles under opholdet i udlandet af den seneste opholdskommune i Danmark efter § 9, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Stk. 2.

En person, som ikke har en opholdskommune i Danmark efter § 9, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, og som udfører beskæftigelse på dansk område, har opholdskommune i den kommune, hvor beskæftigelsen udføres, jf. stk. 3-4.

Stk. 3.

For lønmodtagere anses beskæftigelsen for udført i den kommune, hvor lønmodtageren sædvanligvis udfører hele eller hovedparten af sit arbejde.

Stk. 4.

For selvstændige erhvervsdrivende anses beskæftigelsen for udført i den kommune, hvor den selvstændige virksomhed eller virksomhedens repræsentant har hjemsted.

Hvis virksomheden eller dennes repræsentant ikke har hjemsted i Danmark, har den selvstændige erhvervsdrivende opholdskommune i den kommune, hvor hovedparten af arbejdet udføres.

Stk. 5.

Sager om sygedagpenge til personer, der under ophold i udlandet udfører arbejde i udlandet for en dansk virksomhed, behandles af den kommune i Danmark, hvor virksomheden har hjemsted.

Stk. 6.

Hvis der ikke kan udpeges nogen handlekommune efter stk. 1-5, behandles sagen af den kommune, som personen ud fra en samlet vurdering af de geografiske og økonomiske forhold har stærkest tilknytning til.

BEK Æ#LOKDOK05 2009 1417 Historic

§ 2

Bekendtgørelsen træder i kraft den 4. januar 2010 og finder anvendelse på sygdomstilfælde, hvor 1. fraværsdag er den 4. januar 2010 eller senere.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →