Bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed m.v.

Bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed m.v.

§ 1.

Ved VE-direktiv i denne bekendtgørelse forstås Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder og om ændring og senere ophævelse af direktiv 2001/77/EF og 2003/30/EF (EU-Tidende 2009 nr. L 140, side 16).

§ 2.

Ved et areal med høj biodiversitetsværdi forstås et areal, som havde en af følgende statusser i januar 2008 eller derefter, uanset om arealet stadig har denne status

1)

primærskov og andre træbevoksede arealer, det vil sige skov og andre træbevoksede arealer med hjemmehørende arter, hvor der ikke er noget klart synligt tegn på menneskelig aktivitet, og hvor de økologiske processer ikke er forstyrret i væsentlig grad

2)

følgende områder, jf. dog stk. 2

a)

der ved lov har fået status som, eller af den relevante kompetente myndighed er udlagt som, naturbeskyttelsesområde, eller

b)

til beskyttelse af sjældne, truede eller udryddelsestruede økosystemer eller arter, der er anerkendt i internationale aftaler eller er medtaget på lister udarbejdet af mellemstatslige organisationer eller Den Internationale Naturværnsunion (IUCN), idet disse områder dog skal være anerkendt af Kommissionen,

3)

græsarealer med høj biodiversitet, som er

a)

naturlige, det vil sige græsarealer, der ville forblive græsarealer uden menneskelig intervention, og som opretholder den naturlige artssammensætning og de økologiske kendetegn og processer, eller

b)

ikke-naturlige, det vil sige græsarealer, der ville ophøre med at være græsarealer uden menneskelig intervention, og som er artsrige og ikke nedbrudte, medmindre det dokumenteres, at det er nødvendigt at høste råmaterialet for at bevare deres status som græsarealer.

Stk. 2.

Stk. 1, nr. 2 finder ikke anvendelse, såfremt det dokumenteres, at produktionen af råmateriale til brug for produktion af biobrændstoffer ikke har forstyrret området.

1)

Denne bekendtgørelse gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder og om ændring og senere ophævelse af direktiv 2001/77/EF og 2003/30/EF (EU-Tidende 2009 nr. L 140, side 16).

§ 3.

Råmaterialer til biobrændstoffer, der anvendes til at udvikle energi kan, uanset dyrkningssted, kun indgå til opfyldelse af en virksomheds forpligtelse efter lovens § 3, stk. 1, såfremt de opfylder bæredygtighedskriterierne i §§ 4-8.

I medfør af § 3, stk. 6, § 4, § 5, stk. 3, § 6, stk. 3, § 8, stk. 2, § 9, stk. 1 og 2 og § 11 i lov nr. 468 af 12. juni 2009 om bæredygtige biobrændstoffer fastsættes efter bemyndigelse

Kapitel 1

Definitioner

Kapitel 2

Bæredygtighedskriterier

Kapitel 3

Kontrol med overholdelsen af bæredygtighedskriterierne

Kapitel 4

Gradvis indfasning

Kapitel 5

Klageadgang, overgangsbestemmelse, straf og ikrafttrædelse

Kapitel 6

Straf

Kapitel 7

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 4.

Besparelsen i drivhusgasemissionen ved anvendelse af biobrændstoffer skal være mindst 35 pct., jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Med virkning fra den 1. januar 2017 skal besparelsen i drivhusgasemissionerne ved anvendelse af biobrændstoffer være mindst 50 pct.

Fra den 1. januar 2018, skal besparelsen i drivhusgasemissionen for biobrændstoffer, der er produceret i anlæg, som tages i brug den 1. januar 2017 eller derefter, være mindst 60 pct.

Stk. 3.

Besparelsen i drivhusgasemissionen som følge af anvendelse af biobrændstoffer beregnes i overensstemmelse med beregningsmetode nr. 1 i bilag 1.

§ 5.

Biobrændstoffer, kan kun indgå til opfyldelse af en virksomheds forpligtelse efter lovens § 3, stk. 1, såfremt de ikke fremstilles af råmaterialer fra et areal med høj biodiversitetsværdi.

§ 6.

Biobrændstoffer, der skal indgå til opfyldelse af en virksomheds forpligtelse efter lovens § 3, stk. 1, må ikke fremstilles af råmaterialer fra arealer med stort kulstoflager, det vil sige arealer, der havde en af følgende statusser i januar 2008, og som ikke længere har denne status

1)

vådområder, det vil sige arealer, der permanent eller i en betydelig del af året er vanddækkede eller vandmættede,

2)

sammenhængende skovarealer, det vil sige arealer på over en hektar bevokset med træer af en højde på over fem meter og med en kronedækningsgrad på mindst 30 pct. eller med træer, der kan nå disse tærskler på lokaliteten, eller

3)

arealer på over en hektar bevokset med træer af en højde på over fem meter og med en kronedækningsgrad på mellem 10 pct. og 30 pct. eller med træer, der kan nå disse tærskler på lokaliteten, medmindre det dokumenteres, at arealets kulstoflager før og efter omlægning er således, at det ved anvendelse af metodologien i bilag 2, del C, vil opfylde betingelserne i § 3.

Stk. 2.

Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis arealet på det tidspunkt, hvor råmaterialet blev udvundet, havde samme status som i januar 2008.

§ 7.

Biobrændstoffer, der skal indgå til opfyldelse af en virksomheds forpligtelse efter lovens § 3, stk. 1, må ikke fremstilles af råmaterialer fra arealer, der var tørvebundsarealer i januar 2008, medmindre det dokumenteres, at dyrkning og høst af dette råmateriale ikke indebærer afvanding af hidtil udrænet jord.

§ 8.

Landbrugsråvarer, der dyrkes i EU og anvendes til produktion af biobrændstoffer, og som skal indgå til opfyldelse af en virksomheds forpligtelse efter lovens § 3, stk. 1, skal fremstilles i overensstemmelse med kravene og standarderne i bestemmelserne under overskriften »Miljø« i del A og i punkt 9 i bilag II til Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 af 19. januar 2009 om fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte til landbrugere og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere og i overensstemmelse med de mindstekrav til god landbrugs- og miljømæssig stand, der er fastsat i henhold til nævnte forordnings artikel 6, stk. 1.

§ 9.

Biobrændstoffer, der er fremstillet af affald og restprodukter, som ikke stammer fra landbrug, akvakultur, fiskeri og skovbrug, skal alene opfylde bæredygtighedskriterierne i § 4 for at kunne medvirke til opfyldelse af en virksomheds forpligtelse efter lovens § 3, stk. 1.

§ 10.

En virksomhed skal årligt og inden den 1. april indsende en dokumenteret rapport til Energistyrelsen, der skal indeholde oplysninger om, hvordan virksomheden det foregående år har opfyldt virksomhedens forpligtelse efter lovens § 3, stk. 1, herunder om opfyldelse af forpligtelsesprocent og bæredygtighedskriterier, og hvorvidt virksomheden har indgået aftale om opfyldelse i anden virksomhed, jf. lovens § 3, stk. 4.

Rapporten skal første gang indsendes i 2011.

Stk. 2.

Såfremt virksomheden har anvendt biobrændstof omfattet af lovens § 3, stk. 2 til opfyldelse af sin forpligtelse efter lovens § 3, stk. 1, skal mængden af de anvendte biobrændstoffer fremgå af rapporten, ligesom der skal vedlægges dokumentation for, at biobrændstofferne er omfattet af lovens § 3, stk. 2.

Stk. 3.

Virksomheden skal hvor det er muligt anvende de opgørelsesmetoder, der er beskrevet i bilag 2.

Såfremt virksomheden ikke kan anvende de i bilaget nævnte opgørelsesmetoder skal dette, samt valg af anden opgørelsesmetode, begrundes udførligt.

§ 11.

For at biobrændstoffer kan indgå til opfyldelse af virksomhedens forpligtelse efter lovens § 3, stk. 1, skal virksomheden dokumentere, at den opfylder bæredygtighedskriterierne i §§ 4-8.

Til dette formål skal virksomheden anvende et massebalancesystem, der

1)

tillader, at partier af råmaterialer eller biobrændstoffer med forskellige bæredygtighedskarakteristika blandes,

2)

kræver, at oplysninger om bæredygtighedskarakteristikaene og de i nummer 1 nævnte partiers størrelse forbliver knyttet til blandingen og

3)

fastsætter, at summen af alle partier, der trækkes ud af blandingen, beskrives som havende de samme bæredygtighedskarakteristika i de samme mængder som summen af alle partier, der tilføres blandingen.

§ 12.

Virksomheden skal dokumentere, at der er etableret en uafhængig kontrol, og skal sørge for en tilstrækkelig standard for den uafhængige kontrol af de oplysninger de forelægger for Energistyrelsen.

Virksomheden skal endvidere stille de data, der er anvendt til at udarbejde oplysningerne til rådighed for Energistyrelsen.

§ 13.

I det omfang Fællesskabet har indgået aftaler med tredjelande i henhold til VE-direktivets art. 18, stk. 4, og Kommissionen har besluttet at disse aftaler godtgør, at biobrændstoffer der er fremstillet af råmaterialer dyrket i disse lande overholder VE-direktivets bæredygtighedskriterier i direktivets artikel 17, og virksomheden fremlægger dokumentation for, at deres biobrændstof er omfattet af en sådan aftale, finder §§ 10-12 ikke anvendelse.

§ 14.

I det omfang Kommissionen har besluttet, at frivillige ordninger i henhold til VE-direktivets art. 18, stk. 4 indeholder nøjagtige data om bæredygtighedskriterier, der overholder VE-direktivets bæredygtighedskriterier i direktivets artikel 17, og virksomheden fremlægger dokumentation for, at deres biobrændstof er omfattet af en sådan ordning finder §§ 10-12 ikke anvendelse.

§ 15.

Forpligtelsesprocenten efter lovens § 3, stk. 1, indfases gradvist i årene 2010 til 2011 og fastsættes til 0,75 pct. i 2010 og 3,3 pct. i 2011.

Herefter er den årlige forpligtelsesprocent 5,75 pct.

§ 16.

Afgørelse truffet af Energistyrelsen i henhold til denne bekendtgørelse kan ikke påklages til klima- og energiministeren.

§ 17.

Med bøde straffes virksomheder, der overtræder § 4, stk. 1 og 2, § 10, stk. 1, §§ 11 og 15.

Stk. 2.

Med bøde straffes virksomheder, der angiver urigtige oplysninger efter § 9, stk. 2.

Stk. 3.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 18.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2010, jf. dog stk.2.

Stk. 2.

For biobrændstoffer der produceres i anlæg, der var i drift den 23. januar 2008, finder § 4, stk. 1 først anvendelse fra den 1. april 2013.

Bilag 1

Beregning af drivhusgaseffekten af biobrændstoffer - VE-direktivets artikel 19

Beregning af drivhusgaseffekten af biobrændstoffer og flydende biobrændsler

1)

Besparelsen i drivhusgasemissionen i forbindelse med anvendelse af biobrændstoffer og flydende biobrændsler beregnes med henblik på § 4 på følgende måde

a)

hvor en standardværdi for besparelse i drivhusgasemissionen for den pågældende produktionsvej er fastlagt i del A eller B i bilag 2, og hvor el-værdien for de pågældende biobrændstoffer eller flydende biobrændsler beregnet i henhold til bilag 2, del C, punkt 7, er lig med eller mindre end nul, ved at anvende denne standardværdi

b)

ved at anvende en faktisk værdi beregnet i overensstemmelse med den metodologi, der er fastlagt i bilag 2, del C, eller

c)

ved at anvende en værdi beregnet som summen af faktorerne i den formel, der er nævnt i bilag 2, del C, punkt 1, hvor de disaggregerede standardværdier i bilag 2, del D eller E, kan anvendes for nogle faktorer, og de faktiske værdier beregnet i overensstemmelse med den metodologi, der er fastlagt i bilag 2, del C, for alle andre faktorer.

2)

Standardværdierne i bilag 2, del A, for biobrændstoffer og de disaggregerede standardværdier for dyrkning i bilag 2, del D, for biobrændstoffer og flydende biobrændsler må kun anvendes, når råmaterialerne hertil er

a)

dyrket uden for Fællesskabet

b)

dyrket i Fællesskabet i områder, der er optaget på de lister, der er nævnt i stk. 2, eller

c)

affald eller restprodukter, der ikke stammer fra landbrug, akvakultur eller fiskeri.

For biobrændstoffer og flydende biobrændsler, der ikke er omfattet af litra a), b) eller c), anvendes de faktiske værdier for dyrkning.

3)

Bilag 2 kan tilpasses tekniske og videnskabelige fremskridt, bl.a. ved tilføjelse af værdier for yderligere produktionsveje for biobrændstoffer for de samme eller for andre råmaterialer og ved ændring af metodologien i del C. Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv, herunder ved at supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i VE-direktivets artikel 25, stk. 4.

Hvad angår standardværdierne og metodologien i bilag 2, lægges der særlig vægt på

-

metoden for medregning af affald og restprodukter

-

metoden for medregning af biprodukter

-

metoden for medregning af kraftvarmeproduktion, og

-

den status, restprodukter fra landbruget får som biprodukter

Standardværdierne for biodiesel fra vegetabilsk eller animalsk olieaffald tages op til revision så hurtigt som muligt.

Enhver tilpasning af eller tilføjelse til listen over standardværdier i bilag 2 skal overholde følgende

a)

Hvis en faktors bidrag til de samlede emissioner er lille, eller hvis der er begrænset variation, eller hvis omkostningerne eller vanskelighederne ved at fastslå de faktiske værdier er store, skal standardværdierne være typiske for normale produktionsprocesser.

b)

I alle andre tilfælde skal standardværdierne fastsættes konservativt sammenlignet med normale produktionsprocesser.

4)

Der fastsættes detaljerede definitioner, herunder tekniske specifikationer, som er nødvendige for kategorierne i bilag 2, del C, punkt 9.

Sådanne foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i VE-direktivets artikel 25, stk. 4.

Bilag 2

Regler for beregning af drivhusgaseffekterne af biobrændstoffer, flydende biobrændsler og de fossile brændstoffer, de sammenlignes med

A.

Typiske værdier og standardværdier for biobrændstoffer, når de produceres uden nettokulstofemission som følge af ændret arealanvendelse

Produktionsvej for biobrændstof

Typisk besparelse i drivhusgasemissioner

Standardværdi for besparelse i drivhusgasemissioner

ethanol fra sukkerroer

61%

52%

ethanol fra hvede (procesbrændsel ikke præciseret)

32%

16%

ethanol fra hvede (brunkul som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg)

32%

16%

ethanol fra hvede (naturgas som procesbrændsel i konventionelt kedelanlæg)

45%

34%

ethanol fra hvede (naturgas som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg)

53%

47%

ethanol fra hvede (halm som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg)

69%

69%

ethanol fra majs, produceret i Fællesskabet (naturgas som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg)

56%

49%

ethanol fra sukkerrør

71%

71%

andelen fra vedvarende energikilder af ethyl-tert-butylether (ETBE)

Svarende til den anvendte produktionsvej for ethanol

andelen fra vedvarende energikilder af tert-amylethylether (TAEE)

Svarende til den anvendte produktionsvej for ethanol

biodiesel fra rapsfrø

45%

38%

biodiesel fra solsikke

58%

51%

biodiesel fra sojabønner

40%

31%

biodiesel fra palmeolie (ikke-specificeret proces)

36%

19%

biodiesel fra palmeolie (proces med methanopsamling ved oliemøllen)

62%

56%

biodiesel fra vegetabilsk eller animalsk* olieaffald

88%

83%

hydrogeneret vegetabilsk olie fra rapsfrø

51%

47%

hydrogeneret vegetabilsk olie fra solsikke

65%

62%

hydrogeneret vegetabilsk olie fra palmer (ikkespecificeret proces)

40%

26%

hydrogeneret vegetabilsk olie fra palmer (proces med methanopsamling ved oliemøllen)

68%

65%

ren vegetabilsk olie fra rapsfrø

58%

57%

biogas fra organisk kommunalt affald, som komprimeret naturgas

80%

73%

biogas fra gylle, som komprimeret naturgas

84%

81%

biogas fra fast husdyrgødning, som komprimeret naturgas

86%

82%

*

Ekskl. animalsk olie fremstillet af animalske biprodukter, der er klassificeret som kategori 3-materiale i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1774/2002 af 3. oktober 2002 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter, som ikke er bestemt til konsum.

1)

EFT L 273 af 10.10.2002, s. 1.

B.

Skønnede typiske værdier og standardværdier for fremtidige biobrændstoffer, der ikke var på markedet, eller der kun var på markedet i ubetydelig mængde, i januar 2008, når de produceres uden nettokulstofemissioner som følge af ændret arealanvendelse

Produktionsvej for biobrændstof

Typisk besparelse i drivhusgasemissioner

Standardværdi for besparelse i drivhusgasemissioner

ethanol fra hvedehalm

87%

85%

ethanol fra træaffald

80%

74%

ethanol fra dyrket træ

76%

70%

Fischer-Tropsch-diesel fra træaffald

95%

95%

Fischer-Tropsch-diesel fra dyrket træ

93%

93%

dimethylether (DME) fra træaffald

95%

95%

DME fra dyrket træ

92%

92%

methanol fra træaffald

94%

94%

methanol fra dyrket træ

91%

91%

andelen fra vedvarende energikilder af methyl-tert-butylether (MTBE)

Svarende til den anvendte produktionsvej for methanol

C.

Metodologi

1.

Drivhusgasemissionerne fra produktion og anvendelse af transportbrændstoffer,biobrændstoffer og flydende biobrændsler beregnes ved følgende formel

E

=

e ec + e l + e p + e td + e u -e sca – e ccs - e ccr – e ee

hvor

E

=

de samlede emissioner fra anvendelsen af brændstoffet

e ec

=

emissionerne fra udvinding eller dyrkning af råmaterialerne

e l

=

de årlige emissioner fra ændringer i kulstoflagrene som følge af ændringer i arealanvendelsen

e p

=

emissionerne fra forarbejdning

e td

=

emissionerne fra transport og distribution

e u

=

emissionerne fra selve anvendelsen af brændstoffet

e sca

=

emissionsbesparelse fra akkumulering af kulstof i jorden via forbedret landbrugsforvaltning

e ccs

=

emissionsbesparelse fra opsamling og geologisk lagring af CO 2

e ccr

=

emissionsbesparelse fra opsamling og erstatning af CO 2 og

e ee

=

emissionsbesparelse fra overskydende elektricitet fra kraftvarmeværker.

Emissioner fra fremstilling af maskiner og udstyr medregnes ikke.

2.

Drivhusgasemissionerne fra brændstoffer, E, udtrykkes i gram CO 2 -ækvivalenter pr. MJ brændstof, gCO 2eq /MJ.

3.

Uanset bestemmelsen i punkt 2 kan de værdier, der beregnes i gCO 2eq /MJ for transportbrændstof, korrigeres for forskelle mellem brændstofferne med hensyn til udført nyttearbejde, udtrykt i km/MJ. Sådanne korrektioner må kun foretages, hvis der fremlægges dokumentation for forskellene i udført nyttearbejde.

4.

Besparelsen i drivhusgasemissionen for biobrændstoffer og flydende biobrændsler beregnes efter følgende formel

BESPARELSE

=

(E F - E B )/E F

hvor

E B

=

de samlede emissioner fra biobrændstoffet eller det andet flydende biobrændsel

og

E F

=

de samlede emissioner fra det fossile brændstof, der sammenlignes med.

5.

Ved beregningen efter punkt 1 medregnes drivhusgasserne CO 2 , N 2 O og CH 4 . Der benyttes følgende koefficienter ved beregning af CO 2 -ækvivalenter

CO 2

1

N 2 O

296

CH 4

23

6.

I emissionerne fra udvinding eller dyrkning af råmaterialerne, e ec , indgår emissioner fra følgende: selve udvindings- eller dyrkningsprocessen, indsamlingen af råmaterialerne, svind og lækager; fremstillingen af kemikalier eller produkter, der benyttes ved udvindingen eller dyrkningen. Opsamling af CO 2 ved dyrkning af råmaterialer medregnes ikke. Certificeret reduktion af drivhusgasemissioner ved afbrænding (flaring) på olieproduktionssteder hvor som helst i verden fratrækkes. I stedet for de faktiske værdier af emissionen fra dyrkning kan der benyttes skøn, der bygger på gennemsnit for geografiske områder, der er mindre end dem, der ligger til grund for beregningen af standardværdierne.

7.

Årlige emissioner fra ændringer i kulstoflagrene som følge af ændringer i arealanvendelsen, e l , beregnes ved fordeling af de samlede emissioner ligeligt over 20 år. Sådanne emissioner beregnes efter følgende formel

e l

=

(CS R – CS A ) x 3,664 x 1/20 x 1/P -e B , 1)

hvor

e l

=

de årlige drivhusgasemissioner fra ændringer i kulstoflagrene som følge af ændringer i arealanvendelsen (målt i vægtmængde CO2-ækvivalenter pr. biobrændstofenergienhed

CS R

=

det kulstoflager pr. arealenhed, der svarer til referencearealanvendelsen (målt i vægtmængde kulstof pr. arealenhed, inkl. jord og planter). Som referencearealanvendelse gælder arealanvendelsen i januar 2008, eller 20 år før råmaterialet er høstet, afhængigt af hvilken der er senest

CS A

=

det kulstoflager pr. arealenhed, der svarer til den faktiske arealanvendelse (målt i vægtmængde kulstof pr. arealenhed, inkl. både jord og vegetation). I tilfælde, hvor kulstoflagrene akkumuleres over mere end et år, skal den værdi, der tillægges CS A , være det skønnede lager pr. arealenhed efter tyve år, eller når afgrøden er moden, afhængigt af hvilket der er tidligst

P

=

afgrødens produktivitet (målt i biobrændstoffets eller det flydende biobrændsels energiindhold pr. arealenhed pr. år) og

e B

=

bonus på 29 gCO 2eq /MJ biobrændstoffer eller flydende biobrændsel, såfremt biomassen stammer fra genoprettede nedbrudte arealer på de i punkt 8 omhandlede betingelser.

8.

Bonussen på 29 gCO 2eq /MJ finder anvendelse, såfremt det kan dokumenteres, at det pågældende areal

a)

ikke blev udnyttet til landbrugsformål eller nogen anden aktivitet i januar 2008 og

b)

hører under en af følgende kategorier

i)

stærkt nedbrudt areal, herunder sådanne arealer, der tidligere har været udnyttet til landbrugsformål

ii)

stærkt forurenet areal.

Bonussen på 29 gCO 2eq /MJ finder anvendelse i en periode på op til 10 år fra tidspunktet for omlægningen af jorden til landbrugsmæssig udnyttelse, forudsat at der på arealer, der hører under nr. i), sikres en regelmæssig vækst i kulstoflageret samt en anselig reduktion af erosionen, og at der på arealer, der hører under nr. ii), sker en reduktion af jordforureningen.

9.

Kategorierne i punkt 8, litra b), defineres som følger

a)

"stærkt nedbrudte arealer" betyder arealer, som i et betydeligt tidsrum har været enten betydeligt tilsaltede, eller har haft et særlig lavt indhold af organiske materialer, og som har været stærkt eroderede

b)

"stærkt forurenede arealer" betyder arealer, der ikke er egnet til dyrkning af fødevarer og foder på grund af jordforureningen.

Sådanne arealer skal omfatte arealer, der har været genstand for en kommissionsbeslutning i overensstemmelse med artikel 18, stk. 4, fjerde afsnit.

10.

Kommissionen vedtager senest den 31. december 2009 retningslinjer for beregning af kulstoflagre i jorden på grundlag af IPCC's retningslinjer for nationale drivhusgasopgørelser - bind 4 - 2006. Kommissionens retningslinjer skal fungere som grundlag ved beregning af kulstoflagre i jorden med henblik på dette direktiv.

11.

I emissionerne fra forarbejdning, e p , skal indgå emissioner fra følgende: selve forarbejdningen, svind og lækager, fremstillingen af kemikalier eller produkter, der benyttes ved forarbejdningen.

Ved indregningen af det elforbrug, der ikke produceres på brændstofproduktionsanlægget selv, antages intensiteten af drivhusgasemissionerne ved produktion og distribution af den pågældende elektricitet at have samme størrelse som den gennemsnitlige emissionsintensitet ved produktion og distribution af elektricitet i et nærmere defineret område. Som en undtagelse fra denne regel kan producenter benytte en gennemsnitsværdi for et enkelt elværks elproduktion, hvis det pågældende værk ikke er tilsluttet til elnettet.

12.

I emissionerne fra transport og distribution, e td , indgår emissioner fra transport og oplagring af råmaterialer og halvfabrikata samt fra oplagring og distribution af færdigvarer. Emissionerne fra transport og distribution, der medtages i henhold til punkt 6, er ikke omfattet af dette punkt.

13.

Emissionerne fra selve anvendelsen af brændstoffet, e u , sættes til nul for biobrændstoffer og flydende biobrændsler.

14.

Emissionsbesparelse fra opsamling og geologisk lagring af CO 2 , e ccs , der ikke allerede er medregnet i e p , må kun omfatte emissioner, der undgås ved opsamling og lagring af CO 2 , hvis emission er direkte knyttet til udvinding, transport, forarbejdning og distribution af brændstof.

15.

Emissionsbesparelse fra opsamling og erstatning af CO 2 , e ccr , må kun omfatte emissioner, der undgås ved opsamling af CO 2 , hvis kulstof hidrører fra biomasse, og som anvendes til at erstatte fossilt afledt CO 2 , der indgår i kommercielle produkter og tjenesteydelser.

16.

Emissionsbesparelse fra overskydende elektricitet fra kraftvarmeværker, e ee , medregnes for så vidt angår den overskydende elektricitet, der produceres på brændstofproduktionsanlæg med kraftvarmeværk, undtagen hvis det benyttede brændsel er et andet biprodukt end et restprodukt fra landbruget. Når denne overskydende elektricitet gøres op, ansættes kraftvarmeværkets størrelse til, hvad der mindst er nødvendigt for, at kraftvarmeværket kan levere den nødvendige varme til brændstofproduktionen. Besparelsen i drivhusgasemissionen ved denne overskydende elektricitet sættes til at være lig med den mængde drivhusgas, der ville være udledt ved produktion af samme mængde af elektricitet på et kraftværk med samme brændsel som kraftvarmeværkets.

17.

Hvis der ved en brændstofproduktionsproces fremstilles en kombination af det brændstof, hvis emissioner beregnes, og et eller flere andre produkter ("biprodukter"), fordeles drivhusgasemissionerne mellem brændstoffet eller dets mellemprodukt og biprodukterne i forhold til deres energiindhold (udtrykt ved nedre brændværdi for alle andre biprodukter end elektricitet).

18.

De emissioner, der skal fordeles med henblik på beregningen under punkt 17, er e ec + e l + de brøkdele af e p, e td og e ee , som finder sted til og med det procestrin, hvor et biprodukt er fremstillet. Hvis der på et tidligere procestrin i livscyklussen er sket allokering til biprodukter, træder den brøkdel af disse emissioner, der i det sidste procestrin er tilskrevet brændstofmellemproduktet, i stedet for den fulde emission ved beregningen.

For biobrændstoffer og flydende biobrændsler skal alle biprodukter, herunder elektricitet, der ikke er omfattet af punkt 16, tages med ved beregningen, undtagen restprodukter fra landbruget, herunder halm, bagasse, bælge, avner og nøddeskaller. Biprodukter med negativt energiindhold sættes ved beregningen til et energiindhold på nul.

Affald, restprodukter fra landbruget, herunder halm, bagasse, bælge, avner og nøddeskaller, og restprodukter fra forarbejdning, herunder råglycerin (glycerin, der ikke er raffineret), sættes til at have drivhusgasemissioner på nul i de processer i deres livscyklus, der ligger forud for indsamlingen af disse materialer.

For brændstoffer, der fremstilles i raffinaderier, benyttes raffinaderiet som den enhed, der lægges til grund for beregningen i punkt 17.

19.

Ved beregninger efter formlen i punkt 4 for biobrændstoffer benyttes som værdi for emissionen fra det fossile brændstof, der sammenlignes med, E F , den senest kendte faktiske gennemsnitsemission fra den fossile del af benzin og diesel, der forbruges i Fællesskabet, som indberettet i henhold til direktiv 98/70/EF. Foreligger der ingen data, benyttes værdien 83,8 gCO 2eq /MJ.

Ved beregninger efter formlen i punkt 4 for flydende biobrændsler til elproduktion benyttes for emissionen fra det fossile brændstof, der sammenlignes med, E F , værdien 91 gCO 2eq /MJ.

Ved beregninger efter formlen i punkt 4 for flydende biobrændsler til varmeproduktion benyttes for emissionen fra det fossile brændstof, der sammenlignes med, E F , værdien 77 gCO 2eq /MJ.

Ved beregninger efter formlen i punkt 4 for flydende biobrændsler til kombineret kraftvarmeproduktion benyttes for emissionen fra det fossile brændstof, der sammenlignes med, E F , værdien 85 gCO 2eq /MJ.

D.

Disaggregerede standardværdier for biobrændstoffer og flydende biobrændsler

Disaggregerede standardværdier for dyrkning: 'e ec ' som defineret i dette bilags del C

Produktionsvej for biobrændstof og flydende biobrændsel

Typiske drivhusgasemissioner (gCO2eq/MJ)

Standardværdi for drivhusgasemissioner (gCO 2eq /MJ)

ethanol fra sukkerroer

12

12

ethanol fra hvede

23

23

ethanol fra majs, produceret i EF

20

20

ethanol fra sukkerrør

14

14

andelen fra vedvarende energikilder af ETBE

Svarende til den anvendte produktionsvej for ethanol

andelen fra vedvarende energikilder af TAEE

Svarende til den anvendte produktionsvej for ethanol

biodiesel fra rapsfrø

29

29

biodiesel fra solsikke

18

18

biodiesel fra sojabønner

19

19

biodiesel fra palmeolie

14

14

biodiesel fra vegetabilsk eller animalsk * olieaffald

0

0

hydrogeneret vegetabilsk olie fra rapsfrø

30

30

hydrogeneret vegetabilsk olie fra solsikke

18

18

hydrogeneret vegetabilsk olie fra palmer

15

15

ren vegetabilsk olie fra rapsfrø

30

30

biogas fra organisk kommunalt affald, som komprimeret naturgas

0

0

biogas fra gylle, som komprimeret naturgas

0

0

biogas fra fast husdyrgødning, som komprimeret naturgas

0

0

*

Ekskl. animalsk olie fremstillet af animalske biprodukter, der er klassificeret som kategori 3-materiale i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1774/2002.

Disaggregerede standardværdier for forarbejdning (herunder overskydende elektricitet):'e p - e ee ' som defineret i dette bilags del C

Produktionsvej for biobrændstof og flydende biobrændsel

Typiske drivhusgasemissioner (gCO 2eq /MJ)

Standardværdi for drivhusgasemissioner (gCO2eq/MJ)

ethanol fra sukkerroer

19

26

ethanol fra hvede (procesbrændsel ikke præciseret)

32

45

ethanol fra hvede (brunkul som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg)

32

45

ethanol fra hvede (naturgas som procesbrændsel i konventionelt kedelanlæg)

21

30

ethanol fra hvede (naturgas som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg)

14

19

ethanol fra hvede (halm som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg)

1

1

ethanol fra majs, produceret i Fællesskabet (naturgas som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg)

15

21

ethanol fra sukkerrør

1

1

andelen fra vedvarende energikilder af ETBE

Svarende til den anvendte produktionsvej for ethanol

andelen fra vedvarende energikilder af TAEE

Svarende til den anvendte produktionsvej for ethanol

biodiesel fra rapsfrø

16

22

biodiesel fra solsikke

16

22

biodiesel fra sojabønner

18

26

biodiesel fra palmeolie (ikke-specificeret proces)

35

49

biodiesel fra palmeolie (proces med methanopsamling fra oliemølle)

13

18

biodiesel fra vegetabilsk eller animalsk olieaffald

9

13

hydrogeneret vegetabilsk olie fra rapsfrø

10

13

hydrogeneret vegetabilsk olie fra solsikke

10

13

hydrogeneret vegetabilsk olie fra palmer (ikke-specificeret proces)

30

42

hydrogeneret vegetabilsk olie fra palmer (proces med methanopsamling fra oliemølle)

7

9

ren vegetabilsk olie fra rapsfrø

4

5

biogas fra organisk kommunalt affald, som komprimeret naturgas

14

20

biogas fra gylle, som komprimeret naturgas

8

11

biogas fra fast husdyrgødning, som komprimeret naturgas

8

11

Disaggregerede standardværdier for transport og distribution: 'e td ' som defineret i dette bilags del C

Produktionsvej for biobrændstof og flydende biobrændsel

Typiske drivhusgasemissioner (gCO2eq/MJ)

Standardværdi for drivhusgasemissioner (gCO2eq/MJ)

ethanol fra sukkerroer

2

2

ethanol fra hvede

2

2

ethanol fra majs, produceret i Fællesskabet

2

2

ethanol fra sukkerrør

9

9

andelen fra vedvarende energikilder af ETBE

Svarende til den anvendte produktionsvejefor ethanol

andelen fra vedvarende energikilder af TAEE

Svarende til den anvendte produktionsvej for ethanol

biodiesel fra rapsfrø

1

1

biodiesel fra solsikke

1

1

biodiesel fra sojabønner

13

13

biodiesel fra palmeolie

5

5

biodiesel fra vegetabilsk eller animalsk olieaffald

1

1

hydrogeneret vegetabilsk olie fra rapsfrø

1

1

hydrogeneret vegetabilsk olie fra solsikke

1

1

hydrogeneret vegetabilsk olie fra palmer

5

5

ren vegetabilsk olie fra rapsfrø

1

1

biogas fra organisk kommunalt affald, som komprimeret naturgas

3

3

biogas fra gylle, som komprimeret naturgas

5

5

biogas fra fast husdyrgødning, som komprimeret naturgas

4

4

I alt for dyrkning, forarbejdning, transport og distribution

Produktionsvej for biobrændstof og flydende biobrændsel

Typiske drivhusgasemissioner (gCO 2eq /MJ)

Standardværdi for drivhusgasemissioner (gCO2eq/MJ)

ethanol fra sukkerroer

33

40

ethanol fra hvede (procesbrændsel ikke præciseret)

57

70

ethanol fra hvede (brunkul som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg)

57

70

ethanol fra hvede (naturgas som procesbrændsel i konventionelt kedelanlæg)

46

55

ethanol fra hvede (naturgas som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg)

39

44

ethanol fra hvede (halm som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg)

26

26

ethanol fra majs, produceret i Fællesskabet (naturgas som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg)

37

43

ethanol fra sukkerrør

24

24

andelen fra vedvarende energikilder af ETBE

Svarende til den anvendte produktionsvej for ethanol

andelen fra vedvarende energikilder af TAEE

Svarende til den anvendte produktionsvej for ethanol

biodiesel fra rapsfrø

46

52

biodiesel fra solsikke

35

41

biodiesel fra sojabønner

50

58

biodiesel fra palmeolie (ikke-specificeret proces)

54

68

biodiesel fra palmeolie (proces med methanopsamling fra oliemølle)

32

37

biodiesel fra vegetabilsk eller animalsk olieaffald

10

14

hydrogeneret vegetabilsk olie fra rapsfrø

41

44

hydrogeneret vegetabilsk olie fra solsikke

29

32

hydrogeneret vegetabilsk olie fra palmer (ikkespecificeret proces)

50

62

hydrogeneret vegetabilsk olie fra palmer (proces med methanopsamling fra oliemølle)

27

29

ren vegetabilsk olie fra rapsfrø

35

36

biogas fra organisk kommunalt affald, som komprimeret naturgas

17

23

biogas fra gylle, som komprimeret naturgas

13

16

biogas fra fast husdyrgødning, som komprimeret naturgas

12

15

E.

Skønnede disaggregerede standardværdier for fremtidige biobrændstoffer, der ikke var på markedet, eller der kun var på markedet i ubetydelig mængde, i januar 2008

Disaggregerede standardværdier for dyrkning: 'e ec ' som defineret i dette bilags del C

Produktionsvej for biobrændstof og flydende biobrændsel

Typiske drivhusgasemissioner (gCO2eq/MJ)

Standardværdi for drivhusgasemissioner (gCO2eq/MJ)

ethanol fra hvedehalm

3

3

ethanol fra træaffald

1

1

ethanol fra dyrket træ

6

6

Fischer-Tropsch-diesel fra træaffald

1

1

Fischer-Tropsch-diesel fra dyrket træ

4

4

DME fra træaffald

1

1

DME fra dyrket træ

5

5

methanol fra træaffald

1

1

methanol fra dyrket træ

5

5

andelen fra vedvarende energikilder af MTBE

Svarende til den anvendte produktionsvej for methanol

Disaggregerede standardværdier for forarbejdning (herunder overskydende elektricitet): 'e p - e ee ' som defineret i dette bilags del C

Produktionsvej for biobrændstof og flydende biobrændsel

Typiske drivhusgasemissioner (gCO 2eq /MJ)

Standardværdi for drivhusgasemissioner (gCO 2eq /MJ)

ethanol fra hvedehalm

5

7

ethanol fra træ

12

17

Fischer-Tropsch-diesel fra træ

0

0

DME træ

0

0

methanol fra træ

0

0

andelen fra vedvarende energikilder af MTBE

Svarende til den anvendte produktionsvej for methanol

Disaggregerede standardværdier for transport og distribution: 'e td ' som defineret i dette bilags del C

Produktionsvej for biobrændstof og flydende biobrændsel

Typiske drivhusgasemissioner (gCO 2eq /MJ)

Standardværdi for drivhusgasemissioner (gCO 2eq /MJ)

ethanol fra hvedehalm

2

2

ethanol fra træaffald

4

4

ethanol fra dyrket træ

2

2

Fischer-Tropsch-diesel fra træaffald

3

3

Fischer-Tropsch-diesel fra dyrket træ

2

2

DME fra træaffald

4

4

DME fra dyrket træ

2

2

methanol fra træaffald

4

4

methanol fra dyrket træ

2

2

andelen fra vedvarende energikilder af MTBE

Svarende til den anvendte produktionsvej for methanol

I alt for dyrkning, forarbejdning, transport og distribution

Produktionsvej for biobrændstof og flydende biobrændsel

Typiske drivhusgasemissioner (gCO 2eq /MJ)

Standardværdi for drivhusgasemissioner (gCO 2eq /MJ)

ethanol fra hvedehalm

11

13

ethanol fra træaffald

17

22

ethanol fra dyrket træ

20

25

Fischer-Tropsch-diesel fra træaffald

4

4

Fischer-Tropsch-diesel fra dyrket træ

6

6

DME fra træaffald

5

5

DME fra dyrket træ

7

7

methanol fra træaffald

5

5

methanol fra dyrket træ

7

7

andelen fra vedvarende energikilder af MTBE

Svarende til den anvendte produktionsvej for methanol