Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om eftersyn af ventilations- og klimaanlæg i bygninger\n(Gennemførelse af ”servicedirektivet” m.v.)
Statutory Text (4 Articles)
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om eftersyn af ventilations- og klimaanlæg i bygninger
(Gennemførelse af ”servicedirektivet” m.v.)
§ 1
I bekendtgørelse nr. 1104 af 20. september 2007 om eftersyn af ventilations- og klimaanlæg i bygninger foretages følgende ændringer
1.
Fodnoten affattes således
Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 93/76/EØF af 13. september 1993 om begrænsning af kuldioxidemissionerne gennem en forbedring af energieffektiviteten (SAVE), (EF-Tidende 1993 nr. L 237, side 28), dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/91/EF af 16. december 2002 om bygningers energimæssige ydeevne, (EF-Tidende 2003 nr. L 1, side 65), dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, (EU-Tidende 2005 nr. L 255, side 22) og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked (EU-Tidende 2006 nr. L 376, s. 36).
2.
§ 8, stk. 1, affattes således
Et firma, der er akkrediteret som eftersynsfirma, skal med henblik på registrering indgive en anmeldelse til FEM-sekretariatet vedlagt dokumentation for akkrediteringen.
Energistyrelsen træffer afgørelse om, hvorvidt betingelserne for registrering er opfyldt.
3.
Efter § 8 indsættes
§ 8 a
.
Energistyrelsen træffer afgørelse om registrering af det akkrediterede eftersynsfirma senest 4 uger efter modtagelse af anmeldelsen, jf. dog stk. 2.
Fristen løber fra det tidspunkt, hvor al dokumentation er fremsendt.
Stk. 2.
Fristen i stk. 1 kan forlænges én gang, hvis sagens kompleksitet berettiger det.
Energistyrelsen begrunder forlængelsen og varigheden af forlængelsen og meddeler dette til det akkrediterede eftersynsfirma inden udløbet af fristen i stk. 1.
Stk. 3.
Når FEM-sekretariatet har modtaget anmeldelse fra det akkrediterede eftersynsfirma, sender FEM-sekretariatet hurtigst muligt en kvittering til det akkrediterede eftersynsfirma med oplysning om
1)
sagsbehandlingsfristen, jf. stk. 1 og 2,
2)
at den anmeldende akkrediterede virksomhed ikke må udføre opgaver som eftersynsfirma efter denne bekendtgørelse, før den har fået meddelelse fra Energistyrelsen om optagelse i registret, og
3)
klageadgang.
Stk. 4.
Hvis anmeldelsen er ufuldstændig, oplyser Energistyrelsen hurtigst muligt den anmeldende virksomhed herom og om, at der skal indgives yderligere dokumentation samt om en eventuel indvirkning på sagsbehandlingsfristen, jf. stk. 1 og 2.
4.
Efter § 9 indsættes
§ 9 a.
Akkrediterede eftersynsfirmaer skal oplyse dem, der anvender eller ønsker at anvende eftersynsfirmaet til eftersyn efter denne bekendtgørelse, om kontaktoplysninger til Energistyrelsen.
§ 2
Bekendtgørelsen træder i kraft den 28. december 2009.
1)
Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked (EU-Tidende 2006 nr. L 376, s. 36).