Legislator Case Law & Legislation
B20090117705 DK

Bekendtgørelse om tilladelse til midlertidig afbrydelse af anstaltsanbringelse (afbrydelsesbekendtgørelsen)

22 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (22)

Statutory Text (22 Articles)

BEK H#LOKDOK04 2009 1177 Valid

Bekendtgørelse om tilladelse til midlertidig afbrydelse af anstaltsanbringelse (afbrydelsesbekendtgørelsen)

BEK H#LOKDOK04 2009 1177 Valid

§ 1.

Er fuldbyrdelsen af anstaltsanbringelse iværksat, behandler direktøren for Kriminalforsorgen ansøgninger om afbrydelse af fuldbyrdelsen, jf. dog § 2.

Institutionen indsender ansøgningen sammen med en udtalelse.

BEK H#LOKDOK04 2009 1177 Valid

§ 2.

Institutionen kan give en indsat afslag på en ansøgning om afbrydelse,

1)

hvis det fremgår af sagen, at den pågældende forud for iværksættelsen er meddelt afslag på udsættelse på samme grundlag, eller

2)

hvis ansøgningen i øvrigt må anses for grundløs.

Stk. 2.

Institutionens afgørelse efter stk. 1 kan påklages til direktøren for Kriminalforsorgen efter reglerne i kriminallovens § 245.

Stk. 3.

Afslag efter stk. 1 skal meddeles den indsatte skriftligt og indeholde vejledning om adgangen til at klage til direktøren for Kriminalforsorgen.

BEK H#LOKDOK04 2009 1177 Valid

I medfør af § 232, stk. 3, i kriminallov for Grønland, jf. lov nr. 306 af 30. april 2008, fastsættes

Kapitel 1

Ansøgning om afbrydelse

Myndigheden

Sagens oplysning

Kapitel 2

Afgørelsen

Retningslinier

Tilladelse

Kapitel 3

Tilbagekaldelse af tilladelse til afbrydelse

Generelt om tilbagekaldelse

Forskellige tilbagekaldelsessituationer

Tilbagekaldelse m.v. på grund af nyt kriminelt forhold

Tilbagekaldelse på grund af nye oplysninger

Tilbagekaldelse på grund af overtrædelse af vilkår i øvrigt

Kapitel 4

Afbrydelse i andre tilfælde

Fejl i forbindelse med foranstaltningens iværksættelse

Ved forventet benådning

Kapitel 5

Ikrafttræden

BEK H#LOKDOK04 2009 1177 Valid

§ 3.

Kan formålet opnås ved at anvende reglerne om udgang i henhold til kriminallovens § 214, skal institutionen behandle henvendelsen fra den indsatte som en ansøgning herom.

BEK H#LOKDOK04 2009 1177 Valid

§ 4.

Institutionen skal søge at indhente alle relevante dokumenter til belysning af sagen og herunder overveje, om der er behov for at aflægge besøg i hjemmet eller for at anmode den lokale afdeling af kriminalforsorgen om at foretage eller foranledige foretaget et sådant besøg.

BEK H#LOKDOK04 2009 1177 Valid

§ 5.

Ansøgeren skal selv bidrage til at oplyse sagen, herunder ved at

1)

lade sig afhøre om sine personlige forhold,

2)

vedlægge eller på opfordring fremskaffe erklæringer eller skriftlig dokumentation i øvrigt, eller eventuelt ved at

3)

give sit samtykke til, at institutionen indhenter udtalelser fra andre om arbejds-, uddannelses-, helbreds-, eller familiemæssige forhold, der kan være af betydning for afgørelsen.

Stk. 2.

Opfylder ansøgeren ikke pligten efter stk. 1, kan det medføre, at de oplysninger, der vil være tilgængelige, viser sig utilstrækkelige til at begrunde en tilladelse til afbrydelse.

BEK H#LOKDOK04 2009 1177 Valid

§ 6.

Afgørelsen træffes efter reglerne i kriminallovens § 232, stk. 1.

Stk. 2.

Der foretages en afvejning af hensynet til den dømte og dennes familie over for hensynet til retshåndhævelsen.

Stk. 3.

Som ganske særlige omstændigheder anses navnlig vægtige humanitetshensyn, f.eks. akutte problemer i hjemmet, der må antages at belaste børns forhold væsentligt, eller hvor den dømtes tilstedeværelse er påkrævet for at give uhelbredeligt syge familiemedlemmer en forsvarlig pleje.

Stk. 4.

Det er en forudsætning, at afbrydelsen efter de oplysninger, der er i sagen, kan antages at forhindre eller reducere helbredsmæssige eller sociale skadevirkninger.

BEK H#LOKDOK04 2009 1177 Valid

§ 7.

Retshåndhævelsen vil som udgangspunkt tale imod, at fuldbyrdelsen afbrydes, hvis ansøgeren er dømt for alvorlig kriminalitet, eller hvis den dømte har erkendt eller bliver dømt for nyt kriminelt forhold.

BEK H#LOKDOK04 2009 1177 Valid

§ 8.

Fuldbyrdelsen kan ikke tillades afbrudt, hvis fare for misbrug antages at foreligge,

1)

fordi den dømte på fri fod kan antages at opretholde, bestyrke eller skabe en risiko for unddragelse af fuldbyrdelsen, eller

2)

der er nærliggende risiko for, at den dømte på fri fod vil begå nyt kriminelt forhold.

BEK H#LOKDOK04 2009 1177 Valid

§ 9.

Tilladelse til afbrydelse skal være begrænset til et bestemt tidsrum, normalt til et tidspunkt efter en bestemt dato, hvor pladsforholdene tillader, at fuldbyrdelsen genoptages, jf. kriminallovens § 233.

BEK H#LOKDOK04 2009 1177 Valid

§ 10.

Er der i en del af perioden adgang til at anvende reglerne om udgang i henhold til kriminallovens § 214, regnes tilladelsen til afbrydelse først fra den dag, hvor udgangstilladelsen er ophørt.

BEK H#LOKDOK04 2009 1177 Valid

§ 11.

Tilladelsen betinges af, at den dømte ikke begår nyt kriminelt forhold.

Der kan endvidere fastsættes andre vilkår, herunder om tilsyn af kriminalforsorgen.

Stk. 2.

Tilsyn af kriminalforsorgen forudsætter, at der er truffet aftale med den afdeling af kriminalforsorgen, hvor den dømte opholder sig.

BEK H#LOKDOK04 2009 1177 Valid

§ 12.

Tilladelse til, at fuldbyrdelsen afbrydes, meddeles skriftligt.

Institutionen skal forsyne den dømte med et skriftligt bevis for tilladelsen og underrette Kriminalregisteret om afgørelsen.

BEK H#LOKDOK04 2009 1177 Valid

§ 13.

Direktøren for Kriminalforsorgen kan tilbagekalde tilladelsen til afbrydelsen,

1)

hvis den dømte ikke overholder de vilkår, der er fastsat for tilladelsen, eller

2)

der fremkommer nye oplysninger, hvorefter den dømte før den meddelte tilladelse har begået et yderligere kriminelt forhold.

BEK H#LOKDOK04 2009 1177 Valid

§ 14.

Tilbagekaldelse skal ske skriftligt.

Stk. 2.

Afgørelsen skal forkyndes for den pågældende ved politiets foranstaltning.

BEK H#LOKDOK04 2009 1177 Valid

§ 15.

Ved tilbageholdelse i anledning af nyt kriminelt forhold, kan politiet meddele, at tilladelsen til afbrydelse er bortfaldet.

Stk. 2.

Begår den dømte nyt kriminelt forhold, træffes afgørelsen om eventuel tilbagekaldelse med det udgangspunkt, at retshåndhævelsen kræver tilbagekaldelse, medmindre modhensynet til den dømtes helbred eller familie efter en konkret vurdering må tillægges meget betydelig vægt.

BEK H#LOKDOK04 2009 1177 Valid

§ 16.

Fremkommer der nye oplysninger, hvorefter den dømte før den meddelte tilladelse har begået yderligere kriminelt forhold, træffes afgørelsen om eventuel tilbagekaldelse på grundlag af en fornyet konkret vurdering, jf. §§ 6-8.

BEK H#LOKDOK04 2009 1177 Valid

§ 17.

Overtræder den dømte i øvrigt vilkårene for afbrydelsen, tilbagekaldes tilladelsen, hvis der ved en fornyet konkret vurdering, jf. §§ 6-8, ikke er tilstrækkelig begrundelse for, at tilladelsen opretholdes.

BEK H#LOKDOK04 2009 1177 Valid

§ 18.

Direktøren for Kriminalforsorgen kan efter indstilling fra institutionen bestemme, at fuldbyrdelsen straks afbrydes i tilfælde, hvor iværksættelse er sket, uanset at betingelserne herfor ikke er opfyldt, herunder fordi den dømte ikke er indkaldt i overensstemmelse med reglerne herom.

Stk. 2.

Den indsatte skal spørges, om han ønsker fuldbyrdelsen afbrudt.

Stk. 3.

Det er en forudsætning for afbrydelsen, at den indsatte ønsker det, og at praktiske forhold ikke er til hinder for afbrydelsen.

Stk. 4.

Tilladelse efter stk. 1 meddeles for et tidsrum svarende til indkaldelsesfristen.

Stk. 5.

§ 12 finder tilsvarende anvendelse.

BEK H#LOKDOK04 2009 1177 Valid

§ 19.

Direktøren for Kriminalforsorgen kan bestemme, at fuldbyrdelsen afbrydes i tilfælde, hvor den indsatte forventes benådet for den resterende del af anstaltstiden.

Stk. 2.

Tilladelse efter stk. 1 meddeles indtil videre.

Stk. 3.

§§ 12, 13 og 17 finder tilsvarende anvendelse.

BEK H#LOKDOK04 2009 1177 Valid

§ 20.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2010.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →