Bekendtgørelse om forvaring, der fuldbyrdes i Grønland (forvaringsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om forvaring, der fuldbyrdes i Grønland (forvaringsbekendtgørelsen)

§ 1.

Med de fravigelser, der fremgår af kriminallovens § 241 og denne bekendtgørelse, fuldbyrdes dom til forvaring i medfør af kriminallovens § 161, stk. 1, og overførsel til forvaring efter kriminallovens § 148, stk. 2, efter kriminallovens kapitel 43 om fuldbyrdelse af domme med anstaltsanbringelse og bekendtgørelser udstedt i medfør heraf.

Stk. 2.

Tilsyn og særvilkår ved prøveudskrivning gennemføres efter kriminallovens kapitel 40 om fuldbyrdelse af domme med tilsyn m.v. og bekendtgørelse udstedt i medfør heraf.

§ 2.

Personer, der i medfør af kriminallovens § 161, stk. 3, overføres til anstalt i Grønland, fuldbyrdes efter samme regler som fuldbyrdelse af domme med anstaltsanbringelse, jf. kriminallovens kapitel 43 og bekendtgørelser udstedt i medfør heraf, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

De i stk. 1 nævnte personer er omfattet af reglerne i kapitel 3 og 4.

Stk. 3.

Tilsyn og særvilkår ved prøveudskrivning gennemføres efter kriminallovens kapitel 40 om fuldbyrdelse af domme med tilsyn m.v. og bekendtgørelse udstedt i medfør heraf.

I medfør af § 238, § 241, stk. 4, og § 245, stk. 4, i kriminallov for Grønland, jf. lov nr. 306 af 30. april 2008, fastsættes

Kapitel 1

Indledende bestemmelser

Kapitel 2

Udgang

Kapitel 3

Anbringelse og overførsel

Kapitel 4

Prøveløsladelse

Kapitel 5

Ikrafttræden

§ 3.

Med de fravigelser, der følger af §§ 4-7, har den forvaringsdømte tilladelse til udgang efter reglerne i udgangsbekendtgørelsen.

§ 4.

Inden der gives tilladelse til udgang til forvaringsdømte, skal der ud over høring i medfør af udgangsbekendtgørelsens §§ 6-9, ske høring af Rigsadvokaten, jf. stk. 2.

Stk. 2.

Til brug for vurderingen af spørgsmålet om tilladelse til udgang omfattet af høringsreglen i stk. 1, indhentes en erklæring fra en speciallæge i psykiatri.

Stk. 3.

Høringen sker som udgangspunkt i forbindelse med et årligt møde mellem Rigsadvokaten og direktøren for Kriminalforsorgen, men kan dog ske skriftligt, hvis særlige omstændigheder taler for det.

§ 5.

Forvaringsdømte kan få udgang til formål som nævnt i udgangsbekendtgørelsens §§ 21, 25 og 27, når den pågældende har været anbragt i 2 år.

§ 6.

Institutionen skal senest tage spørgsmålet om udgang op til overvejelse, når den forvaringsdømte har været anbragt i 2 år.

Det påhviler herefter institutionen årligt at overveje spørgsmålet om udgang.

§ 7.

Spørgsmålet om udgang afgøres af direktøren for Kriminalforsorgen, jf. dog stk. 2.

Afgørelsen træffes efter indstilling fra institutionen.

Før institutionen udarbejder indstilling om udgang, skal den forvaringsdømte orienteres om de oplysninger, der vil blive lagt til grund for indstillingen, og have lejlighed til at udtale sig.

Stk. 2.

Institutionen kan bemyndiges til at give tilladelse til udgang med ledsagelse i de tilfælde, der er nævnt i udgangsbekendtgørelsens § 18, når den forvaringsdømte har fået tilladelse til udgang i medfør af § 5.

§ 8.

Spørgsmål om anbringelse i og overførsel til anden afdeling eller institution afgøres med de fravigelser, der følger af § 9, efter reglerne i anbringelses- og overførselsbekendtgørelsen.

§ 9.

Inden der træffes afgørelse om anbringelse og overførsel efter kriminallovens §§ 195-199, indhentes en udtalelse fra Rigsadvokaten herom.

Stk. 2.

Inden der træffes afgørelse om overførsel efter kriminallovens § 234, finder § 4 tilsvarende anvendelse.

§ 10.

Når det må antages, at betingelserne for prøveløsladelse er opfyldt, skal institutionen rejse spørgsmålet herom over for direktøren for Kriminalforsorgen med henblik på at anmode anklagemyndigheden om at indbringe spørgsmålet for retten.

§ 11.

Når en forvaringsdømt har været anbragt 3 år i forvaring, påhviler det institutionen årligt at overveje spørgsmålet, om der skal fremsættes en anmodning over for anklagemyndigheden om at indbringe spørgsmålet for retten.

Institutionen skal rejse spørgsmålet over for direktøren for Kriminalforsorgen.

§ 12.

Anmodningen fremsættes som udgangspunkt i forbindelse med et årligt møde mellem Rigsadvokaten og direktøren for Kriminalforsorgen, men kan dog ske skriftligt, hvis særlige omstændigheder taler for det.

§ 13.

Til brug for indstillingen, om hvorvidt anklagemyndigheden skal anmodes om at indbringe spørgsmålet om prøveløsladelse for retten, indhenter institutionen en erklæring fra en speciallæge i psykiatri.

§ 14.

Før institutionen udarbejder indstilling om prøveløsladelse, skal den forvaringsdømte orienteres om de oplysninger, der vil blive lagt til grund for indstillingen, og have lejlighed til at udtale sig.

§ 15.

Forvaringsdømte, der selv rejser spørgsmål om prøveløsladelse, vejledes om de gældende regler og praksis.

§ 16.

Hvis en forvaringsdømt er udstationeret til eller anbragt i en af kriminalforsorgens pensioner eller en institution m.v. uden for kriminalforsorgen, påhviler de i §§ 10-14 nævnte forpligtelser den forvaringsdømtes moderinstitution.

§ 17.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2010.