Bekendtgørelse om anbringelse og overførsel af personer, som skal udstå dom til anbringelse i anstalt (anbringelses- og overførselsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om anbringelse og overførsel af personer, som skal udstå dom til anbringelse i anstalt (anbringelses- og overførselsbekendtgørelsen)

§ 1.

Afgørelser efter kriminallovens §§ 195-199 og § 234 og denne bekendtgørelse træffes af direktøren for Kriminalforsorgen, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2.

Den dømte skal samtykke til anbringelse efter kriminallovens § 196, stk. 2, nr. 1, og afgørelser efter § 234, medmindre der foreligger særlige omstændigheder.

Stk. 3.

En indsat i åben afdeling skal samtykke til overførsel til en anden åben afdeling efter reglerne i kriminallovens § 198, stk. 2, medmindre der foreligger særlige omstændigheder.

Hvis den indsatte ikke samtykker i en sådan overførsel, og der ikke foreligger særlige omstændigheder, kan den indsatte overføres til lukket afdeling, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

Stk. 4.

En foranstaltning med anstaltsanbringelse kan kun undtagelsesvis fuldbyrdes i detention efter reglerne i bekendtgørelse om fuldbyrdelse af en foranstaltning med anbringelse i detention.

§ 2.

Afgørelse om overførsel eller tilbageførsel til anden institution træffes på baggrund af en indstilling fra den institution, hvor den indsatte er anbragt.

I medfør af § 200, § 234, stk. 5, § 238, og § 245, stk. 4, i kriminallov for Grønland, jf. lov nr. 306 af 30. april 2008, fastsættes

Kapitel 1

Valg af afsoningsinstitution, anbringelse, overførsel og tilbageførsel

Kapitel 2

Særlige regler for afgørelser efter kriminallovens §§ 195-199

Kapitel 3

Særlige regler for afgørelser efter kriminallovens § 234

Involverede myndigheder

Vilkår ved anbringelse

Tilbageførsel eller overførsel

Særlige sagsbehandlingsregler

Kapitel 4

Fælles sagsbehandlingsregler

Kapitel 5

Ikrafttræden

§ 3.

Inden der træffes afgørelse om valg af afsoningsinstitution og anbringelse indhentes i almindelighed oplysninger om den dømte fra følgende myndigheder

1)

politiet, og eventuelt

2)

den institution, hvor den dømte tidligere har afsonet dom til anbringelse i anstalt eller forvaring, og

3)

den tilsynsmyndighed, hvor den dømte tidligere har været undergivet tilsyn.

§ 4.

Institutionen skal tage spørgsmålet om, hvorvidt den indsatte efter kriminallovens § 199, stk. 1, skal overføres fra lukket afdeling til åbent eller halvlukket regi, op til overvejelse, når det efter de foreliggende oplysninger må antages, at betingelserne for overførsel er til stede.

Stk. 2.

Det påhviler endvidere institutionen at tage spørgsmålet som nævnt i stk. 1 op til overvejelse, når den indsatte har opholdt sig i institutionen i 6 måneder, siden spørgsmålet om overførsel til åbent eller halvåbent regi sidst har været overvejet.

§ 5.

§ 4 finder tilsvarende anvendelse ved overførsel fra halvlukket regi til åbent regi efter kriminallovens § 199, stk. 2.

§ 6.

Det er en forudsætning for anbringelse, at et anbringelsessted har erklæret sig villig til at modtage den dømte.

§ 7.

Er den dømte omfattet af reglerne om høring af politiet i forbindelse med udgang, skal der indhentes en udtalelse fra politimesteren.

§ 8.

Ved afgørelse om anbringelse skal der træffes bestemmelse om, hvilken anstalt der skal være moderinstitution.

Institutionen underrettes herom.

Stk. 2.

Er den dømte på fri fod, træffes der som udgangspunkt afgørelse om, at den anstalt, hvor den dømte ville være anbragt efter reglerne i kriminallovens §§ 195-199 og denne bekendtgørelses §§ 1-5, er moderinstitution.

Stk. 3.

Er den dømte indsat i en anstalt, træffes der afgørelse om, at anstalten er moderinstitution, medmindre der foreligger særlige grunde til at udpege en anden anstalt som moderinstitution.

Stk. 4.

Moderinstitutionen udfører de opgaver, der følger af udståelsen af foranstaltningen, medmindre andet er bestemt i denne bekendtgørelse.

§ 9.

Anbringelse kan betinges af, at den dømte overholder nærmere fastsatte vilkår.

Fastsættes der vilkår om tilsyn, føres tilsynet af en af kriminalforsorgens afdelinger eller pensioner.

§ 10.

Tilbageførsel eller overførsel til moderinstitutionen skal ske uden ugrundet ophold, hvis den dømte

1)

anmoder om det, medmindre særlige omstændigheder taler imod det, eller

2)

er anbragt uden for kriminalforsorgen, og anbringelsesstedet ikke længere er villig til at have den dømte anbragt.

Stk. 2.

Ved afgørelse om overførsel til et anbringelsessted efter kriminallovens § 234 skal overførsel ske uden ugrundet ophold, hvis fuldbyrdelsen af foranstaltningen allerede er iværksat.

§ 11.

Tilbageførsel eller overførsel kan i øvrigt ske, hvis den dømte ikke overholder de fastsatte vilkår for anbringelsen, på ny begår kriminelt forhold, eller formålet med anbringelsen ikke længere er til stede.

§ 12.

Spørgsmål om anbringelse m.v. skal tages op til overvejelse, når den dømte anmoder herom, eller når der i øvrigt foreligger omstændigheder, der giver anledning hertil, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Spørgsmålet skal dog senest tages op til overvejelse et halvt år efter, at den dømte er anbragt i anstalt med henblik på fuldbyrdelse af en foranstaltning, og skal, uanset om spørgsmålet i den mellemliggende periode har været taget op til overvejelse efter stk. 1, herefter tages op til overvejelse hvert halve år.

§ 13.

Før institutionen udarbejder indstilling om overførsel eller tilbageførsel, jf. § 2, skal den indsatte orienteres om, at spørgsmålet er taget op til overvejelse, gøres bekendt med de oplysninger, der vil blive lagt til grund for indstillingen og have lejlighed til at udtale sig, jf. dog § 14.

Stk. 2.

Foretages der afhøringer, skal den afhørte have lejlighed til at godkende referatet af sin forklaring, og det skal fremgå af referatet af afhøringen, om godkendelse er sket.

Afhøringer gennemføres af to af institutionens ansatte.

Stk. 3.

Institutionen skal gøre notat om de oplysninger, der er lagt til grund for indstillingen, og sin indstilling, jf. stk. 4 og 5, og orientere den indsatte om sin indstilling, jf. dog § 14.

Stk. 4.

Hvis institutionen finder, at der skal ske overførsel efter kriminallovens § 198, stk. 1, skal notatet indeholde en begrundelse herfor samt oplysning om, at den indsatte er orienteret om institutionens indstilling og har haft lejlighed til at udtale sig, jf. dog § 14.

Stk. 5.

Stk. 4 finder tilsvarende anvendelse, hvis institutionen finder, at der ikke skal ske overførsel efter kriminallovens § 199, stk. 1 eller 2, eller § 234.

§ 14.

Den indsatte skal efter anmodning have udleveret en kopi af det i § 13 nævnte notat, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Retten til aktindsigt kan begrænses i overensstemmelse med forvaltningslovgivningen i det omfang, den dømtes interesse i at kunne benytte notatet til varetagelse af sit tarv findes at burde vige for afgørende hensyn til den pågældende selv eller til andre private eller offentlige interesser, f.eks. af hensyn til institutionens sikkerhed, eller til beskyttelse af enkeltpersoner.

Stk. 3.

I det omfang den dømte ikke har adgang til partsaktindsigt efter reglerne i forvaltningslovgivningen, skal den dømte ikke partshøres.

§ 15.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2010.