Legislator Case Law & Legislation
B20090111505 DK

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om farligt gods, kontrolafgifter og tilladelse til jernbanevirksomhed m.v.

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

BEK Æ#LOKDOK05 2009 1115 Historic

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om farligt gods, kontrolafgifter og tilladelse til jernbanevirksomhed m.v.

BEK Æ#LOKDOK05 2009 1115 Historic

§ 1

I bekendtgørelse nr. 973 af 22. september 2006 om farligt gods, kontrolafgifter og tilladelse til jernbanevirksomhed m.v. foretages følgende ændringer

1.

Indledningen affattes således

I medfør af § 4, stk. 7, § 18, § 23, stk. 1, § 24, stk. 5, 6 og 7, og § 26 i lov om jernbane, jf. lovbekendtgørelse nr. 969 af 8. oktober 2009, fastsættes

2.

I § 1, stk. 1, ændres »transport- og energiministeren« til: »transportministeren«.

3.

§ 1, stk. 2, affattes således

Stk. 2.

Det i stk. 1 nævnte RID-reglement er ved bekendtgørelse nr. 172 af 10. marts 2009 om kundgørelse af RID-reglementet og visse af Trafikstyrelsens forskrifter undtaget fra indførelse i Lovtidende.

RID-reglementet og senere ændringer heraf kundgøres ved offentliggørelse på Trafikstyrelsens hjemmeside.

4.

§ 4, stk. 3, 2. pkt., affattes således

Kontrolafgifter og ekspeditionsgebyrer efter stk. 1 inddrives efter lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan endvidere inddrive skyldige beløb efter stk. 1 ved modregning i overskydende skat.

5.

I § 8, stk. 1, ændres »Transport- og Energiministeriet« til: »Transportministeriet«.

6.

Efter § 9 indsættes

§ 9 a.

Afgørelser, der træffes i henhold til artikel 5, stk. 6, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1370/2007 af 23. oktober 2007 om offentlig personbefordring med jernbane og ad vej og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 1191/69 og (EØF) nr. 1107/70, kan påklages til Jernbaneklagenævnet.

Klage skal være indgivet til Jernbaneklagenævnet senest 4 uger efter, at afgørelsen er offentliggjort.

Jernbaneklagenævnet kan se bort fra fristen, når omstændighederne taler derfor.

Stk. 2.

Afgørelser, der træffes i henhold til artikel 5, stk. 2-5, i den i stk. 1 nævnte forordning, kan påklages til Klagenævnet for Udbud, jf. § 1, stk. 1, i lov om Klagenævnet for Udbud.

§ 9 b.

Enhver passager kan klage til Ankenævnet for Bus, Tog og Metro efter de for ankenævnet gældende regler i forbindelse med en civilretlig tvist vedrørende påstået overtrædelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1371/2007 af 23. oktober 2007 om jernbanepassagerers rettigheder og forpligtelser.

Jernbaneklagenævnet behandler klager vedrørende forordningen, der falder uden for ankenævnets kompetence.

Stk. 2.

Jernbaneklagenævnet fører tilsyn med, at den i stk. 1 nævnte forordning overholdes.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →