Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse inden for energiteknologi (energiteknolog AK) (energiteknologak)

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse inden for energiteknologi (energiteknolog AK)

§ 1.

Formålet med erhvervsakademiuddannelsen inden for energiteknologi er at kvalificere den uddannede til at varetage opgaver på tværs af faggrænser inden for el- og vvs-området, energioptimere bygningstekniske installationer, proces- og produktionsanlæg samt alternative og nye energiformer.

Stk. 2.

Den uddannede skal have viden, færdigheder og kompetencer som angivet i bilag 1.

§ 2.

Uddannelsen, der er en fuldtidsuddannelse, er normeret til 120 ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år.

Stk. 2.

Erhvervsakademiuddannelsen inden for energiteknologi giver den uddannede ret til at anvende titlen energiteknolog AK.

Den engelske titel er AP Graduate in Energy Technology.

Stk. 3.

Uddannelsens engelske betegnelse er Academy Profession Degree Programme in Energy Technology.

I medfør af § 22 og § 30 i lov nr. 207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser fastsættes

§ 3.

Uddannelsen består af

1)

Obligatoriske uddannelseselementer med et samlet omfang på 65 ECTS-point.

2)

Praktik med et samlet omfang på 15 ECTS-point.

3)

Valgfri uddannelseselementer, der for den enkelte studerende har et samlet omfang på 25 ECTS-point.

4)

Afsluttende eksamensprojekt på 15 ECTS-point.

Stk. 2.

De obligatoriske uddannelseselementer, jf. stk. 1, nr. 1, tilrettelægges inden for følgende kerneområder

1)

Bygningskompleksets energi, herunder byggeteknik, indeklima, automation, styring og regulering.

2)

Energiforsyning og omsætning, herunder energiteknik, traditionelle og nye energiformer, energianalyser, energiforbrugsberegning, planlægning samt energirigtig projektering.

3)

Energirigtige processer og produktionsanlæg, herunder procesanlæg, dataopsamling og energiteknisk automation, energiøkonomiske og miljømæssige vurderingsmetoder.

4)

Virksomhedsrelaterede elementer, herunder innovation, forretnings- og projektforståelse samt projektledelse.

§ 4.

For uddannelsen gælder de regler om erhvervsakademiuddannelser, der er fastsat i bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, herunder regler om formål, niveau, videngrundlag, praktik, indhold og tilrettelæggelse, varighed og struktur, adgang, lærerkvalifikationer, prøver og eksamen, studieordning og merit.

§ 5.

Undervisningsministeriet kan tillade fravigelse af bekendtgørelsen som led i forsøg.

Ved forsøg fastsættes samtidig forsøgets varighed og rapporteringsform.

Stk. 2.

Ministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det findes begrundet i usædvanlige forhold.

§ 6.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2010.

Bilag 1

Mål for læringsudbytte for erhvervsakademiuddannelse inden for energiteknologi

Mål for læringsudbyttet omfatter den viden, de færdigheder og kompetencer, som en energiteknolog skal opnå i uddannelsen.

Viden

Den uddannede har viden om

1)

teorier, begreber og metoder inden for bygningsteknisk installation, proces- og produktionsanlæg samt alternative og nye energiformer,

2)

styring og regulering af installationer og anlæg samt

3)

gældende love og regler inden for området.

Færdigheder

Den uddannede kan

1)

vurdere løsningsmuligheder på tværs af el- og vvs-området i forhold til økonomi, energiforbrug og miljøbevidsthed,

2)

vurdere komplekse projekteringsarbejder,

3)

dokumentere løsninger i forhold til autorisationsmæssige krav og bestemmelser,

4)

beskrive projekter med henblik på kalkulation,

5)

formidle projekters omfang, kvalitet og kompleksitet,

6)

foretage energiberegninger på baggrund af projektmateriale og

7)

vurdere praksisnære problemstillinger og opstille løsningsmuligheder, der tilgodeser økonomi og miljø, samt projektere og energioptimere energisystemer.

Kompetencer

Den uddannede kan

1)

rådgive om praktisk energioptimering, energiforsyning i erhvervs- og privatbyggeri samt industrielle procesanlæg,

2)

tilegne sig færdigheder og ny viden i relation til tekniske muligheder, samarbejdspartnere, brugere og politiske strategier i en struktureret sammenhæng,

3)

deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang nationalt og internationalt,

4)

integrere viden om tekniske, økonomiske, organisatoriske, sikkerheds og miljømæssige forhold i forbindelse med projektering og dimensionering og

5)

håndtere dimensionering af installationer på grundlæggende niveau og idriftsættelse af systemer inden for teknisk installation.