Legislator Case Law & Legislation
B20090078405 DK

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om beskæftigelseskrav og dagpengeperiode

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

BEK Æ#LOKDOK05 2009 784 Historic

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om beskæftigelseskrav og dagpengeperiode

BEK Æ#LOKDOK05 2009 784 Historic

§ 1

I bekendtgørelse nr. 1616 af 13. december 2006 om beskæftigelseskrav og dagpengeperiode, som ændret ved bekendtgørelse nr. 751 af 22. juni 2007, bekendtgørelse nr. 680 af 30. juni 2009 og bekendtgørelse nr. 741 af 13. juli 2009, foretages efter forhandling med Beskæftigelsesrådet følgende ændringer

1.

I § 7, stk. 1, indsættes efter »sker«: », jf. dog stk. 2 - 4,«.

2.

I § 7 indsættes efter stk. 3 som nye stykker

Stk. 4.

Et medlem, der opsiger eller tager orlov fra sit job, fordi pågældende følger en udsendt ægtefælle eller samlever til udlandet, kan indplaceres i dagpengeperioden med virkning fra det tidspunkt, hvor ansættelsesforholdet i det opsagte job er ophørt, eller hvor orloven begynder.

Det er en betingelse for indplacering,

1)

at ophøret i det opsagte job eller orlovens start ligger i perioden fra og med 25. juli 2009 til og med 1. august 2013,

2)

at medlemmets ægtefælle eller samlever er udsendt eller udstationeret af sin arbejdsgiver,

3)

at medlemmets ægtefælle eller samlever har en egentlig forflyttelsespligt, som fremgår af vedkommendes ansættelsesaftale,

4)

at medlemmets ægtefælle eller samlever er omfattet af reglerne om skattepligt for udsendte og deres samlevende ægtefæller i Danmark,

5)

at medlemmet over for a-kassen dokumenterer, at ønsket om indplacering skyldes ægtefællens eller samleverens udsendelse, og at betingelserne i nr. 1 - 4 er opfyldt, fx i form af en udsendelsesaftale mellem arbejdsgiver og medarbejder samt ansættelsesaftalen,

6)

at medlemmet opfylder betingelserne i § 1 og i lovens § 53, stk. 1, for ret til dagpenge, og

7)

at medlemmet har helbred til at klare et arbejde på fuld tid som fuldtidsforsikret eller deltidsforsikret.

Stk. 5.

A-kassen skal særskilt registrere medlemmer, der indplaceres i henhold til stk. 4.

BEK Æ#LOKDOK05 2009 784 Historic

§ 2

Bekendtgørelsen træder i kraft den 25. august 2009.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →