DK
Bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække i planperioden 2009/2010
Table of Provisions (58)
Statutory Text (58 Articles)
Bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække i planperioden 2009/2010
§ 1.
Virksomheder, der har aktiviteter inden for planteavl, husdyravl, skovbrug eller kombinationer heraf, men som anvender en anden kode, end de branchekoder, der er nævnt i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, herefter loven, bilag 1, kan anmeldes til Plantedirektoratets register, jf. lovens § 2, hvis aktiviteterne medfører en årlig momsregistreret omsætning på mere end 20.000 kr.
Stk. 2.
De i stk. 1 nævnte virksomheder, der har en samlet husdyrbesætning på mere end 10 dyreenheder, har mere end 1,0 dyreenhed pr. hektar eller modtager mere end 25 tons husdyrgødning eller anden organisk gødning i perioden 1. august til 31. juli, skal anmeldes Plantedirektoratets register, jf. lovens § 2.
Stk. 3.
Antallet af dyreenheder opgøres efter reglerne i bekendtgørelse om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v. (husdyrgødningsbekendtgørelsen).
§ 2.
Anmeldelse til Plantedirektoratets register kan ske via www.pdir.fvm.dk eller på en af direktoratet udarbejdet anmeldelsesblanket.
Anmeldelsen skal være dateret og underskrevet af den, der er ansvarlig for virksomheden.
Stk. 2.
Registreringspligtige virksomheder, jf. lovens § 2, skal anmeldes til registret senest 21 dage efter, at registreringspligten indtræder.
Anmeldelse får virkning for hele planperioden 2009/2010.
Stk. 3.
Anmeldelse til registret for virksomheder omfattet af lovens § 2, stk. 3, skal ske senest 31. juli 2010.
Anmeldelsen får virkning for hele planperioden 2009/2010.
Plantedirektoratet kan i særlige tilfælde registrere virksomheder med virkning for tidligere planperioder.
Stk. 4.
Til de registrerede virksomheder udsteder direktoratet et bevis for registreringen.
Registreringen gælder, indtil virksomheden anmoder om at blive afmeldt registret eller virksomheden afmeldes registret, jf. lovens § 2, stk. 7.
I medfør af § 2, stk. 9 og 10, § 6, stk. 3 og 4, § 8, stk. 2, § 9, § 11, stk. 2, 4, 5, 6 og 7, § 11 a, stk. 2, § 12, stk. 1 og 2, § 13, stk. 2, § 14, stk. 3, § 17, § 18, § 21, § 22, stk. 5, § 24, § 24 a, § 26, § 27 a, § 28 a, § 29, stk. 3, og § 32 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 757 af 29. juni 2006, og i medfør af § 1, stk. 2, i forvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1365 af 7. december 2007, § 1, stk. 3, i lov nr. 572 af 19. december 1985 om offentlighed i forvaltningen (Offentlighedsloven), som ændret ved lov nr. 552 af 24. juni 2005, samt efter forhandling med justitsministeren, fastsættes
Afsnit I
Indledende bestemmelser
Kapitel 1
Registrering
Kapitel 2
Forarbejdningsanlæg og forbrændingsanlæg
Afsnit II
Gødskning
Kapitel 3
Kvælstofnormer og kvælstofkvoter
Kvælstofnormer for landbrugsafgrøder og for grønsager m.v.
Særligt om brødehvede
Andre plantekulturer
Korrektion ved forventet højere udbytte
Særligt om randzoneaftaler
Korrektion i ekstreme vejrligstilfælde
Kapitel 4
Husdyrgødning m.v.
Beregning af besætningsstørrelse
Beregning af kvælstof i husdyrgødningsproduktion
Opgørelse af virksomhedens lagerstatus af kvælstof i husdyrgødning m.v.
Særligt om afgasset biomasse og forarbejdet husdyrgødning
Beregning af forbrug af kvælstof
Virksomhedens lagerstatus af kvælstof i handelsgødning
Kapitel 5
Overdragelse
Kapitel 6
Plantedække
Afsnit III
Planlægnings- og regnskabskrav
Kapitel 7
Gødningsplanlægning samt gødningsregnskab
Kapitel 8
Gødningsleverandører
Kapitel 9
Nyregistrerede virksomheder
Afsnit IV
Almindelige bestemmelser
Kontrolmyndighed m.v.
Offentliggørelse
Straffebestemmelser
Ikrafttrædelse
§ 3.
Ved forarbejdningsanlæg forstås i denne bekendtgørelse et anlæg, der modtager husdyrgødning fra en eller flere husdyrproducenter, og som ved en teknisk forarbejdning af husdyrgødningen skaber produkter, der er forskellige fra det materiale, der tilføres anlægget med hensyn til tørstofindhold, sammensætning og koncentration af gødningsstoffer.
Stk. 2.
Ved forarbejdet husdyrgødning forstås i denne bekendtgørelse produkter fra et forarbejdningsanlæg, dog ikke afgasset biomasse, medmindre der sker en efterfølgende forarbejdning.
Forarbejdet husdyrgødning opdeles på baggrund af kvælstofindhold og -sammensætning i forskellige gødningstyper.
Forarbejdet husdyrgødning kan omfatte såvel organiske som uorganiske produkter.
§ 4.
Forarbejdningsanlæg skal anmeldes til Plantedirektoratets register for forarbejdningsanlæg, senest ved ibrugtagning.
Anmeldelsen skal indeholde oplysning om CVR-nr., navn og adresse på den virksomhed, der ejer anlægget, samt oplysning om anlæggets forarbejdningsproces og -kapacitet.
§ 5.
Ved forbrændingsanlæg forstås i denne bekendtgørelse et anlæg, der modtager husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning fra en eller flere husdyrproducenter og som ved forbrænding omdanner husdyrgødningen eller den forarbejdede husdyrgødning til energi, røggasser og aske.
Stk. 2.
Forbrændingsanlæg skal miljøgodkendes i henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse om anlæg, der forbrænder affald.
§ 6.
Forbrændingsanlæg, der tilhører virksomheder registreret efter lovens § 2, skal på varmeveksleren være forsynet med en energimåler, der måler den producerede energimængde i kWh.
Energimåleren skal være kalibreret af et institut, der er akkrediteret hertil.
Stk. 2.
På forbrændingsanlæg tilhørende virksomheder registreret efter lovens § 2 skal der foreligge en opgørelse over den mængde og type af husdyrgødning, der tilføres forbrændingsanlægget, samt den producerede energimængde med angivelse af energimålerens visning.
Oversigten skal ajourføres dagligt i perioder, hvor der finder afbrænding sted.
Opgørelsen skal være påført virksomhedens CVR-nr. og planperiode.
Oversigten skal opbevares på virksomheden i 5 år.
Stk. 3.
På forbrændingsanlæg tilhørende virksomheder registreret efter lovens § 2 skal der ved enhver bortskaffelse eller anvendelse af forbrændingsaske udtages en repræsentativ kontrolprøve af forbrændingsasken.
Kontrolprøven skal udgøre mindst 100 gram aske og være påført dato for prøveudtagning.
Kontrolprøven og dokumentation for den samlede mængde af forbrændingsaske, der bortskaffes eller anvendes, skal opbevares på virksomheden i mindst 5 år og skal udleveres til Plantedirektoratet på anmodning.
§ 7.
Kvælstofnormer for landbrugsafgrøder og for grønsager på friland, jf. lovens § 6, stk. 3 og 4, fremgår af bilag 1, tabel 1 og tabel 3.
For hver af virksomhedens marker beregnes en kvælstofkvote som markens areal, angivet i hektar med mindst én decimal, ganget med kvælstofnormen for den pågældende afgrøde og med fradrag af angiven forfrugtsværdi.
Kvælstofnormen med fradrag af forfrugtsværdien kan ikke udgøre mindre end nul kg kvælstof.
Dyrkes en afgrøde, der ikke fremgår artsspecifikt af bilag 1, tabel 1 og tabel 3, skal fællesnormen for afgrødekategorien anvendes.
Ved beregning af markens kvælstofkvote skal afgrødens kvælstofnorm for markens jordbonitet anvendes.
Stk. 2.
For planperioden 2009/2010 udgør hele landet ét klimaområde.
Stk. 3.
En marks kvælstofkvote opgøres på grundlag af den eller de afgrøder, der dyrkes på arealet, dog på grundlag af den senest etablerede afgrøde, hvis arealet er sået om, fordi afgrøden er slået fejl.
Stk. 4.
For planperioden skal virksomhedens samlede kvælstofkvote beregnes som summen af kvoterne for hver af virksomhedens kulturer.
Kvoterne for hver af virksomhedens kulturer beregnes som det samlede areal med kulturen, angivet i hektar med mindst én decimal, ganget med kvælstofnormen for den pågældende kultur.
Stk. 5.
Ved dyrkning af de vinterhvedesorter, der er nævnt i bilag 1, tabel 2, kan kvælstofnormen for vinterhvede til brødfremstilling forøges med den i bilag 1, tabel 1, fastsatte kvælstofnorm til dyrkning af hvede til brødfremstilling, hvis kravene for tildeling af brødhvedenorm er opfyldt og løfte om brødhvedenorm er meddelt, jf. §§ 8-10.
Stk. 6.
Kvælstofnormen for vandet sandjord, jf. bilag 1, tabel 1, kolonne 9, må kun anvendes, hvis det kan dokumenteres, at der er mindst 75 mm vand til rådighed, svarende til 750 m 3 /ha.
Stk. 7.
For virksomheder, der ved aftale med en offentlig myndighed har forpligtet sig, eller i henhold til anden lovgivning er forpligtet til at tilføre en mindre mængde kvælstof end afgrødens kvælstofnorm med fradrag af angiven forfrugtsværdi, jf. bilag 1, tabel 1 og tabel 3, er det denne mindre mængde, der skal anvendes ved beregning af markens kvælstofkvote.
§ 8.
Kvælstofnormen for brødhvede, jf. § 7, stk. 5, kan tildeles arealer inden for en samlet arealgrænse på 50.000 ha.
Tildelingen kan ske efter ansøgning og er betinget af,
1)
at jordbrugeren i mindst 1 af de 2 foregående planperioder (høst 2008 og 2009) på jordbrugsvirksomheden har dyrket en vinterhvedesort, hvortil der i den pågældende planperiode kunne anvendes kvælstofnorm for brødhvede, at hveden er leveret til en grovvare- eller møllervirksomhed med henblik på brødfremstilling, og at den havde et proteinindhold på mindst 11,5 procent, et faldtal på mindst 275 samt en hektolitervægt på mindst 77,0 kg,
2)
at jordbrugeren for den aktuelle planperiode (høst 2010) har indgået kontrakt om dyrkning og levering af hvede fra jordbrugsvirksomheden til brødfremstilling, og
3)
at ansøgning modtages inden den dag, hvor der samlet er ansøgt for over 50.000 ha, og ansøgningerne i øvrigt opfylder betingelserne i § 8.
Stk. 2.
Jordbrugeren skal kunne dokumentere den i stk. 1, nr. 1, nævnte levering.
Dokumentationen skal indeholde oplysninger om hvedesorten, den leverede mængde hvede, proteinindholdet, faldtallet og hektolitervægten.
Dokumentationen kan være en faktura, en kvittering eller lignende.
Stk. 3.
Kontrakten, jf. stk. 1, nr. 2, skal indeholde oplysninger om
1)
navn, adresse og CVR-nr. på den jordbrugsvirksomhed, der leverer hvede til brødfremstilling,
2)
navn, adresse og CVR-nr. på den grovvare- eller møllervirksomhed, der aftager hvede til brødfremstilling,
3)
kontraktarealets størrelse (ha), den anvendte hvedesort og den mængde hvede kontrakten omfatter,
4)
den planperiode kontrakten omfatter, og
5)
kontraktparternes skriftlige bekræftelse af kontrakten ved daterede underskrifter.
Stk. 4.
Den i stk. 2 og 3 nævnte dokumentation skal opbevares på jordbrugsvirksomheden i mindst 5 år og forevises på forlangende.
§ 9.
Tildeling af kvælstofnorm for brødhvede til nyetablerede jordbrugeres arealer og arealer erhvervet ved ejer- eller brugerskifte kan ske på de i § 8 nævnte betingelser, idet dokumentationskravet kan opfyldes ved anvendelse af dokumentation indhentet fra den tidligere ejer eller bruger.
Ved en nyetableret jordbruger forstås en person, som ikke tidligere har ejet eller drevet en jordbrugsvirksomhed.
§ 10.
Ansøgning om kvælstofnorm for brødhvede skal indsendes til Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Planteproduktion, Udkærsvej 15, Skejby, 8200 Århus N (Landscentret), på et skema udarbejdet af Plantedirektoratet.
Ansøgningsskemaet kan rekvireres hos Landscentret eller hos Plantedirektoratet fra den 1. august 2009.
Ansøgningen skal indeholde grovvare- eller møllervirksomhedens attestation for den i § 8, stk. 1, nr. 2, indgåede kontrakt og skal tillige være dateret og underskrevet af ansøgeren.
Stk. 2.
Ansøgning om kvælstofnorm for brødhvede i planperioden 2009/2010 modtages på hverdage fra den 18. august 2009 til den 21. april 2010.
Ansøgninger modtaget inden den 18. august 2009 betragtes som modtaget den 18. august 2009.
Ansøgninger, der modtages efter kl. 16.30, betragtes som modtaget den efterfølgende hverdag.
Stk. 3.
Såfremt der allerede den 18. august 2009 modtages ansøgninger, hvor der samlet er ansøgt for over 50.000 ha og ansøgningerne i øvrigt opfylder betingelserne i § 8, vil de blive imødekommet efter en forholdsmæssig reduktion af det ansøgte areal.
Stk. 4.
Hvis ansøgningen mangler væsentlige oplysninger, vil den blive afvist uden yderligere behandling.
§ 11.
Kvælstofnormer for andre plantekulturer, jf. lovens § 6, stk. 4, fremgår af bilag 1, tabel 3.
Dyrkes en afgrøde, der ikke fremgår artsspecifikt af bilag 1, tabel 3, skal fællesnormen for afgrødekategorien anvendes.
Stk. 2.
Efter ansøgning kan Plantedirektoratet tillade en højere kvælstofnorm end anført i tabel 3 for kulturer, for hvilke der ikke er fastsat en artsspecifik kvælstofnorm, samt for den fastsatte fællesnorm for »andre grønsager« anført i tabel 1.
Ansøgningen skal indeholde dokumentation for, at der ud fra god dyrkningspraksis er behov for en højere kvælstofnorm.
§ 12.
En afgrødes kvælstofnorm kan korrigeres, hvis det forventede udbytte afviger fra standardudbytterne i bilag 1, tabel 1.
Korrektionen foretages med korrektionsfaktoren i tabellens kolonne 14.
Korrektion i opadgående retning kan alene ske, hvis der foreligger dokumentation for, at der i tidligere planperioder er høstet højere udbytter af afgrøden på virksomheden end standardudbytterne for den pågældende afgrøde.
Dokumentationen skal bestå af faktura på salg af den pågældende afgrøde samt gødningsplanlægningen, jf. lovens § 21, der angiver arealet med den pågældende afgrøde.
Faktura på salg mellem registrerede virksomheder, jf. § 1, kan ikke anvendes som dokumentation.
Ved dokumentation af tidligere opnåede høstudbytter for en afgrøde skal opgørelsen ske ud fra virksomhedens samlede salg af afgrøden i pågældende planperiode uden hensyn til jordtype, vanding o.lign.
Stk. 2.
Et forventet højere udbytte skal beregnes som et gennemsnit af de høstudbytter, der er opnået for den pågældende afgrøde inden for de sidste fem planperioder.
Høstudbyttet fra den forrige planperiode skal dog udelades af beregningen af forventet højere udbytte, hvis udbyttet først afsættes efter 21. april i indeværende planperiode.
Hvis der foreligger dokumentation for, at afgrøden har været dyrket i alle fem planperioder, kan det højeste og det laveste høstudbytte udelades ved beregningen af det forventede højere udbytte.
§ 13.
Virksomheder, der i perioden 20. oktober 2009 til og med 19. oktober 2010 har udlagt mindst 50 meter randzoner, kan korrigere kvælstofnormen til de marker der indgår i virksomhedens efterafgrødegrundareal, jf. § 27, stk. 3, i henhold til bilag 3, tabel 4, hvis mindst 90 pct. af den jord, langs virksomhedens naturlige eller i regionplanen højt målsatte vandløb og søer, der grænser op til ejede eller forpagtede arealer, som giver ret til støtte efter Det Europæiske Fællesskabs Rådsforordning 1782/2003 af 29. september 2003 (EUT 2003, L 270, s. 1), er udlagt til randzone, og hvis følgende vilkår er opfyldt
1)
Bredden af randzonen skal i hele perioden være mindst 10 meter målt fra vandløbets eller søens øverste kant.
2)
Randzonearealet skal udgøre mindst 0,1 ha.
Randzonebredder på over 20 meter indgår ikke i beregningen af randzonearealet.
3)
Randzonearealet skal i hele perioden opretholdes som græs- eller naturareal.
Er arealet ikke i forvejen udlagt som græs- eller naturareal, etableres der tæt og lavt plantedække udsået med højst 25 pct. kvælstoffikserende planter senest 20. oktober 2009.
Randzonearealet må ikke tilføres pesticider, jordforbedringsmidler eller gødning ud over den gødning, som afgræssende dyr afgiver.
Arealet må ikke jordbehandles.
4)
Udover de krav til efterafgrøder der følger af §§ 27 og 28 etablerer jordbrugsvirksomheden yderligere efterafgrøder i overensstemmelse med de angivelser der fremgår af bilag 3, tabel 4, jf. dog § 29, stk. 3.
Stk. 2.
Virksomheden kan supplere de i stk. 1 omhandlede randzonearealer med udlægning af randzoner langs andre vandområder, som ikke er omfattet af krav om 2-meter bræmme efter lov om vandløb, samt op ad kortlagte naturtyper i Natura 2000-områder.
Vilkårene i stk. 1, finder tilsvarende anvendelse på disse randzoner, idet dog randzoner langs Natura 2000-naturtyper der ligger 10-30 meter fra området godt kan indgå i randzonearealet, hvis der ikke er befæstet areal inkl. veje mellem den kortlagte naturtype i Natura 2000-området og randzonen, og afstanden skyldes hegn, skel o.lign.
Stk. 3.
Tilmelding til deltagelse i randzoneordningen skal ske senest den 21. april 2010 i forbindelse med indberetning af enkeltbetalingsansøgningen (EHA).
Ansøgningen skal indeholde oplysning om antallet af ha, der siden 20. oktober 2009 har været udlagt som randzone samt beliggenheden heraf.
§ 14.
Hvis der på grund af ekstreme vejrligstilfælde bortfyger eller udvaskes udbragt kvælstof fra en mark eller dele af en mark, kan virksomhedens kvælstofkvote, jf. lovens § 9, forhøjes på grundlag af en erklæring fra en planteavlskonsulent, der er ansat i en landøkonomisk forening, eller fra en konsulent, der er godkendt hertil af Plantedirektoratet.
Stk. 2.
Erklæringen skal indeholde en begrundet forklaring på, hvorfor de pågældende marker afviger fra det normale.
Erklæringen indgives til Plantedirektoratet via www.pdir.fvm.dk eller afgives på en af direktoratet godkendt blanket, der fremsendes til direktoratet.
Erklæringen skal indgives eller fremsendes til direktoratet inden udgangen af planperioden.
Den yderligere tilførsel af kvælstof må først gennemføres, når direktoratet har godkendt erklæringen.
§ 15.
Virksomhedens besætningsstørrelse i planperioden, jf. lovens § 11, stk. 2, beregnes for hver husdyrart, staldsystem og besætningsnummer som antal årsdyr, eller det samlede antal producerede dyr i perioden 1. august til 31. juli.
Virksomhedens besætningsstørrelse skal for alle andre dyrearter end kvæg kunne dokumenteres ved besætningsoptegnelser eller ved driftsbilag på leveringer af producerede dyr.
Opgørelsen af antal årsdyr eller antal producerede dyr skal foretages som anført i bilag 2, tabel 1.
§ 16.
Produktionen af kvælstof i husdyrgødning beregnes som antal årsdyr eller antal producerede dyr af de pågældende husdyrarter ganget med den i bilag 2, tabel 2, fastsatte norm for indhold af kvælstof i husdyrgødning for den pågældende husdyrart og i det pågældende staldsystem, uanset om dyrene går ude en del af planperioden.
Virksomhedens produktion af kvælstof i husdyrgødning beregnes som summen af produktionen af kvælstof i husdyrgødning fra hver af virksomhedens husdyrarter og staldsystemer i perioden 1. august til 31. juli i planperioden.
Stk. 2.
Fremgår husdyrarten eller staldsystemet ikke af tabel 2, skal produktionen af kvælstof i husdyrgødning beregnes på grundlag af normer for husdyrarten under kategorien »Andre dyrearter eller staldsystemer« i tabellen.
Antallet af dyreenheder skal opgøres som anført i § 1, stk. 3.
§ 17.
Ved korrektion af produktionen af kvælstof i husdyrgødning for afvigelser i ydelses- og produktionsniveau samt fodermængde og -sammensætning skal korrektionsformlerne i bilag 2, tabel 3, anvendes.
For hver kombination af husdyrart og staldsystem må der kun anvendes én af de i bilag 2, tabel 3, nævnte korrektionsformler.
Beregning af korrektionsfaktorer må kun ske på grundlag af oplysninger om virksomhedens drift.
Standardværdier for gram råprotein pr. foderenhed angivet i bilag 2, tabel 4, skal anvendes ved anvendelse af egen avl til fodring af egen kvægbesætning.
Ved blanding af foder til svin på basis af egen avl eller indkøbte foderstoffer, hvor indholdet af råprotein ikke fremgår af deklaration, skal standardværdier for gram råprotein pr. foderenhed angivet i bilag 2, tabel 5, anvendes.
Stk. 2.
Virksomhedens afvigelser i ydelses- og produktionsniveau samt fodermængde og -sammensætning skal dokumenteres ved driftsbilag.
Dokumentationen kan omfatte effektivitetskontrol, foderkontrol eller ajourførte foderplaner, der er baseret på indkøbs- og salgsbilag med slagteri, mejeri eller lignende virksomheder.
Dokumentationen skal mindst omfatte en sammenhængende periode på 12 måneder i perioden 15. september i forrige planperiode til 15. februar i indeværende planperiode.
Ved korrektion for afvigende vægt og alder skal dokumentationen dog omfatte oplysninger fra indeværende planperiode.
Stk. 3.
Den mængde kvælstof i husdyrgødning, der afsættes af udegående husdyr på arealer, der i henhold til anden lovgivning ikke må tilføres mere gødning, end der efterlades af husdyrene, kan trækkes fra virksomhedens produktion af husdyrgødning, jf. dog stk. 5.
Stk. 4.
Fra virksomhedens produktion af husdyrgødning kan endvidere fratrækkes den mængde kvælstof i husdyrgødning, der afsættes af udegående husdyr på arealer, der er omfattet af tilsagn om tilskud i medfør af bekendtgørelse nr. 175 af 22. marts 2002 eller tidligere bekendtgørelse om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, når der ifølge tilsagnet må tilføres et bestemt niveau kvælstof udover den mængde kvælstof i husdyrgødning, som afsættes af de udegående husdyr på arealerne.
Stk. 5.
Stk. 3 gælder ikke for arealer, der er omfattet af tilsagn om tilskud i medfør af bekendtgørelse nr. 187 af 20. marts 2003, nr. 84 af 12. februar 2004 eller nr. 140 af 10. marts 2005 om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, bekendtgørelse nr. 893 af 22. september 2005 om tilskud til miljøvenlig drift af vådområder, samt bekendtgørelse nr. 592 af 8. juni 2007 om tilskud til pleje af græs- og naturarealer.
For arealer, der er omfattet af tilsagn om tilskud i medfør af nævnte bekendtgørelser, og hvor der er forpligtelse til afgræsning, gælder dog, at husdyrgødningen kan fratrækkes, når arealernes kvælstofkvote er 0 kg kvælstof og afgræsning foretages med mindre end 0,2 dyreenheder pr. ha.
§ 18.
Virksomhedens lagerstatus af kvælstof i henholdsvis husdyrgødning, anden organisk gødning end husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning skal opgøres pr. 31. juli.
Virksomhedens ultimolagre opgøres som lagerstatus fradraget den mængde kvælstof i husdyrgødning, anden organisk gødning end husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, der udbringes i perioden 1. august til 30. september til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december.
Stk. 2.
Det samlede ultimolager af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning for virksomheder med en husdyrbesætning på over 30 dyreenheder må maksimalt svare til 50 procent af den samlede mængde kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, der i perioden 1. august til 31. juli er produceret og modtaget på virksomheden.
For virksomheder uden husdyrbesætning eller virksomheder med en husdyrbesætning på 30 dyreenheder og derunder må ultimolageret maksimalt svare til den samlede mængde kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, der i perioden 1. august til 31. juli er produceret og modtaget på virksomheden.
Bestemmelserne om størrelsen af maksimalt ultimolager af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning gælder ikke for virksomheder, hvor dybstrøelse udgør mere end 75 procent af gødningsproduktionen opgjort i kg kvælstof.
Stk. 3.
For virksomheder med produktion af konsumæg eller rugeæg med gødningstypen fast gødning, jf. staldtyper i bilag 2, tabel 2, hvor det ikke er muligt at fjerne gødning før hønsene sættes ud, må ultimolageret af fast gødning fra disse staldsystemer maksimalt svare til den samlede produktion af fast gødning opgjort i kg kvælstof i indeværende planperiode og i den forudgående planperiode.
Stk. 4.
Blandinger af husdyrgødning og anden organisk gødning end husdyrgødning betragtes ved lageropgørelse som husdyrgødning.
Stk. 5.
Plantedirektoratet kan i ekstraordinære tilfælde og efter ansøgning tillade, at bestemmelserne i stk. 2 og 3 fraviges.
§ 19.
Indholdet af kvælstof i afgasset biomasse skal beregnes på grundlag af oplysninger om den mængde kvælstof i husdyrgødning, der er tilført biogasanlægget samt oplysninger om den mængde kvælstof i anden organisk gødning, der er tilført biogasanlægget, jf. § 22, stk. 6.
Alternativt kan biogasanlæg, der leverer afgasset biomasse til virksomheder omfattet af lovens § 2 eller til andre virksomheder med henblik på endelig brug i virksomheder omfattet af lovens § 2, få indholdet af kvælstof i afgasset biomasse bestemt ved analyse af repræsentative prøver foretaget mindst en gang inden for perioden 1. august til 31. juli i den planperiode, gødningen skal anvendes, jf. stk. 2.
Biogasanlægget skal opgøre den leverede mængde afgasset biomasse, som analysen gælder for.
Stk. 2.
Analyse af indhold af kvælstof i gødning skal foretages af et laboratorium, der er autoriseret hertil af Plantedirektoratet efter bekendtgørelse om autoriserede laboratorier, eller som er akkrediteret til udførelse af kemiske analyser af gødning af Den Danske Metrologi og Akkrediteringsfond (DANAK) eller et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskrivere af EA’s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse.
§ 20.
For det enkelte forarbejdningsanlæg gælder, at den totale mængde kvælstof i den forarbejdede husdyrgødning skal svare til den indgående totale mængde kvælstof.
Ligeledes skal den andel, der skal udnyttes, af den totale mængde kvælstof i forarbejdet husdyrgødning mindst svare til andelen, der skal udnyttes, af den indgående totale mængde kvælstof, jf. § 21, stk. 1, og § 22, stk. 4 og 5, samt lovens § 12, stk. 1 og 2.
Stk. 2.
Producenter af forarbejdet husdyrgødning fastsætter ved salg eller afgivelse til en virksomhed registreret efter lovens § 2 det totale antal kg kvælstof i gødningen og den andel af det totale antal kg kvælstof, der skal udnyttes.
Stk. 3.
Producenter af forarbejdet husdyrgødning angiver ved salg eller afgivelse til andre virksomheder og andre det totale antal kg kvælstof i henhold til deklaration, jf. lov om gødning og jordforbedringsmidler m.m.
Den andel af det totale antal kg kvælstof i gødningen, der forudsættes udnyttet, fastsættes af producenten.
Stk. 4.
Ved afbrænding eller afsætning til forbrænding, herunder afsætning ud af landet, af fiberfraktionen, der er fremkommet ved forarbejdning af husdyrgødning, skal den afsatte kvælstofmængde, der fratrækkes i gødningsregnskabet, dokumenteres.
Dette skal ske ved bilag fra vejning på brovægt og ved samtidig prøvetagning med henblik på analyse af kvælstofindholdet.
Stk. 5.
Ved beregning af forbruget af kvælstof i de gødningsfraktioner, der ikke afbrændes eller afsættes til forbrænding, herunder afsættes ud af landet, benyttes de i § 21, stk. 1, anførte andele af kvælstof.
§ 21.
Ved beregning af forbruget af kvælstof i husdyrgødning skal følgende andele af det totale indhold af kvælstof i gødningen anvendes
1)
svinegylle
75 pct.
2)
Kvæggylle
70 pct.
3)
minkgylle
70 pct.
4)
fjerkrægylle
70 pct.
5)
ajle
65 pct.
6)
fast gødning
65 pct.
7)
dybstrøelse
45 pct.
8)
anden husdyrgødning
65 pct.
9)
væskefraktion efter forarbejdning,
hvor fiberfraktionen afbrændes
85 pct.
Stk. 2.
Ved beregning af forbruget af kvælstof i forarbejdede husdyrgødningsprodukter beregnes den andel af det totale kvælstof i gødningen, der skal udnyttes, af den, der producerer den forarbejdede husdyrgødning, jf. § 20.
Stk. 3.
For blandinger af husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og anden organisk gødning end husdyrgødning, herunder afgasset biomasse, fastsættes den andel, der skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof, som anført i lovens § 12, stk. 3.
Stk. 4.
Ved forekomst af meget smitsomme husdyrsygdomme, der udløser krav om håndtering af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning således, at det nedsætter gødningsværdien, kan Plantedirektoratet tillade, at andelene i stk. 1-3 fraviges.
§ 22.
Indholdet af kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning og urea skal bestemmes ved analyse af repræsentative prøver efter retningslinierne i § 19, stk. 2.
Analysen skal foretages mindst én gang inden for den planperiode, hvor gødningen skal anvendes.
Den mængde anden organisk gødning, som analysen gælder for, skal opgøres.
Stk. 2.
Uanset stk. 1 skal indholdet af kvælstof i spildevandsslam og komposteret husholdningsaffald m.m. bestemmes i overensstemmelse med bekendtgørelse om tilsyn med spildevandsslam m.m. til jordbrugsformål.
Stk. 3.
Den totale mængde kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning og urea beregnes som den mængde kvælstof i anden organisk gødning, som er leveret til virksomheden i planperioden.
Der skal dog korrigeres for primo- og ultimolagre, svarende til reglerne vedrørende handelsgødning, jf. § 23, stk. 1 og stk. 2.
Stk. 4.
Ved beregning af forbruget af kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning og urea skal følgende andele af det totale indhold af kvælstof i gødningen anvendes
1)
spildevandsslam
45 pct.
2)
komposteret
husholdningsaffald
20 pct.
3)
kartoffelfrugtsaft
50 pct.
4)
pressesaft fra
grøntpillefabrikation
40 pct.
5)
have- og parkaffald
0 pct.
6)
andre typer af anden organisk
gødning
40 pct.
Stk. 5.
I særlige tilfælde kan Plantedirektoratet efter ansøgning fra leverandøren godkende, at der ved beregning af forbruget af kvælstof skal anvendes en anden andel end anført i stk. 4.
Stk. 6.
Virksomheder, der modtager anden organisk gødning end husdyrgødning, skal have en dateret og underskrevet opgørelse fra leverandøren som dokumentation for typen, mængden og det totale indhold af kvælstof i gødningen samt dato for levering.
§ 23.
Virksomhedens lagerstatus af kvælstof i handelsgødning skal opgøres pr. 31. juli.
Virksomhedens ultimolager af kvælstof i handelsgødning opgøres som lagerstatus fradraget den mængde kvælstof i handelsgødning, der udbringes i perioden 1. august til 30. september til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december.
Stk. 2.
I opgørelsen af ultimolageret skal samtlige af virksomhedens lagre af handelsgødning medregnes, uanset om handelsgødningen er oplagret på virksomheden eller et andet sted.
Stk. 3.
Ved salg eller afgivelse af handelsgødning skal der foreligge dokumentation i form af faktura eller lignende dateret driftsbilag på den solgte eller afgivne mængde kvælstof.
§ 24.
Virksomheder, som før udløbet af en planperiode ophører med at eje eller have brugsretten til et areal, skal udarbejde en opgørelse indeholdende forfrugt, kvælstofkvote og kvælstofforbrug.
Kvælstofforbruget skal opgøres som kg kvælstof i henholdsvis handelsgødning, husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og anden organisk gødning.
Dette gælder tilsvarende, hvor brugsretten ophører som følge af kreditorforfølgning.
Stk. 2.
Opgørelsen skal udarbejdes senest en måned efter ophørstidspunktet og omfatte perioden fra planperiodens start indtil ophør af brugsretten.
Opgørelsen videregives til den nye bruger.
Ændringer skal tillige registreres i gødningsplanlægningen, jf. § 32.
Stk. 3.
Hvis den registrerede virksomhed før udløbet af planperioden afmeldes registret på grund af ophør, udarbejder den ophørende virksomhed gødningsregnskab for den forløbne del af planperioden.
I stedet for, at den ophørende virksomhed udarbejder gødningsregnskab for den forløbne del af planperioden, kan den, der overtager brugsretten til arealer med en kvælstofkvote, erklære, at kvælstofforbruget for den samlede planperiode henregnes til denne.
Dette gælder, når den, der overtager brugsretten til arealerne, er gjort bekendt med kvælstofkvote og -forbrug for den forløbne del af planperioden.
Den, der overtager brugsretten til arealerne, forpligter sig ved at underskrive en erklæring herom til at overholde lovens § 5 for den samlede planperiode og til at udarbejde og indsende gødningsregnskab for den samlede planperiode.
Overdragelseserklæringen underskrives af begge parter og indsendes til Plantedirektoratet af den ophørende virksomhed.
Indsendelsen skal ske senest en måned efter afmeldingen fra registret.
Der henvises i øvrigt til § 33, stk. 3.
Stk. 4.
Planer, regnskaber og overdragelseserklæringer skal udarbejdes på skemaer godkendt af Plantedirektoratet.
§ 25.
Virksomheder, der før udløb af planperioden overdrager oplagret husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning eller anden organisk gødning end husdyrgødning, skal senest en måned efter overdragelsen opgøre virksomhedens ultimobeholdning på overdragelsestidspunktet.
Stk. 2.
Ultimobeholdning af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning skal opgøres på grundlag af
1)
virksomhedens total primolager af kvælstof i husdyrgødning og i forarbejdet husdyrgødning,
2)
produktionen af kvælstof i husdyrgødning og i forarbejdet husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet,
3)
mængden af forbrugt kvælstof i husdyrgødning og i forarbejdet husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet, og
4)
mængden af modtaget og afgivet kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet.
Stk. 3.
I særlige tilfælde, herunder ved overdragelse af dødsbo m.m., kan Plantedirektoratet godkende, at virksomhedens ultimolager af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning opgøres på grundlag af repræsentative prøver analyseret på et laboratorium, der er autoriseret eller akkrediteret, jf. § 19, stk. 2.
Stk. 4.
Ultimobeholdning af anden organisk gødning end husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning skal opgøres på grundlag af
1)
mængden af modtaget og afgivet kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet,
2)
mængden af forbrugt kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet, og
3)
virksomhedens produktion af anden organisk gødning end husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet, såfremt en sådan haves.
§ 26.
Lovens § 23, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse ved overdragelser.
§ 27.
Virksomheden skal i efteråret 2010 etablere eller udlægge arealer med efterafgrøder nævnt i bilag 3, tabel 1, efter normale driftsmæssige principper med henblik på en effektiv kvælstofoptagelse i efteråret.
Efterafgrøderne har en kvælstofnorm på 0 kg N pr. ha.
Stk. 2.
Arealet med efterafgrøder, jf. stk. 1 skal udgøre mindst 10 procent af virksomhedens efterafgrødegrundareal.
For virksomheder, der udbringer gødningsmængder svarende til 0,8 dyreenheder pr. hektar harmoniareal og derover, skal arealet med efterafgrøder mindst udgøre 14 procent af efterafgrødegrundarealet.
Den udbragte gødningsmængde opgøres på baggrund af reglerne i bekendtgørelse om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v., dog medtages i denne opgørelse anden organisk gødning, således at 100 kg total kvælstof svarer til en dyreenhed.
Opgørelsen foretages på baggrund af gødningsregnskabet for planperioden 2008/2009.
Udbragt urea indgår ikke ved fastlæggelsen af efterafgrødekravet.
Dette gælder også andelen af urea i blandingsprodukter.
Stk. 3.
Efterafgrødegrundarealet omfatter arealer dyrket med afgrøder, der er nævnt i bilag 3, tabel 2, og arealer, hvor der i planperioden 2009/2010 ikke foregår landbrugsmæssig produktion (arealer, der ikke dyrkes), og som giver ret til støtte efter Det Europæiske Fællesskabs Rådsforordning 73/2009 af 19. januar 2009 (EUT 2009, L 30, s. 16).
Stk. 4.
For den del af en virksomhed, der er autoriseret til økologiske jordbrugsproduktion, skal arealet med efterafgrøder, uanset bestemmelserne i stk. 2, alene udgøre 6 procent af virksomhedens efterafgrødegrundareal.
Udbringes der på den økologiske del af virksomheden gødningsmængder svarende til 0,8 dyreenheder pr. hektar harmoniareal og derover, skal arealet med efterafgrøder dog mindst udgøre 10 procent af efterafgrødegrundarealet.
§ 28.
Efterafgrøder nævnt i § 27, stk. 1, må ikke nedpløjes, nedvisnes eller på anden måde destrueres før den 20. oktober 2010.
Efterafgrøder etableret som udlæg i majs må tidligst destrueres den 1. marts 2011.
Arealer med efterafgrøder skal anvendes til en forårssået afgrøde i den efterfølgende planperiode.
Stk. 2.
Overførsel af overskud af efterafgrøder fra op til fire umiddelbart forudgående planperioder kan indgå i opfyldelsen af de i § 27, stk. 2, og 4, nævnte mindstekrav til arealer med efterafgrøder.
Efterafgrødearealet i hver af de fire foregående planperioder skal opfylde mindstekravet til efterafgrøder, jf. § 27, stk. 2 og 4.
§ 29.
Etablering af vintergrønne marker i efteråret 2010, jf. bilag 3, tabel 3, der alene eller sammen med et areal med pligtige efterafgrøder, der opfylder betingelserne i § 27, stk. 1, og § 28, stk. 1, udgør 100 procent af det dyrkede areal og de arealer, der ikke dyrkes, jf. § 27, stk. 3, med plantedække, kan erstatte kravet om etablering af pligtige efterafgrøder.
Stk. 2.
Virksomheder på 30 hektar eller derover skal dog, uanset bestemmelsen i stk. 1 og § 28, stk. 2, udlægge 4 procent af efterafgrødegrundarealet med pligtige efterafgrøder i hvert planår.
Dette gælder dog ikke, hvis de 4 procent af efterafgrødegrundarealet udgør 0,8 hektar eller derunder.
Stk. 3.
Kravet om efterafgrøder i forbindelse med randzoneordningen, jf. § 13, kan uanset bestemmelsen i stk. 1, ikke erstattes ved etablering af vintergrønne marker.
§ 30.
Plantedirektoratet kan i særlige tilfælde og efter ansøgning tillade, at bestemmelserne i §§27-29 fraviges.
§ 31.
Gødningsplanlægning samt gødningsregnskab skal foretages og udarbejdes på skemaer, der er udarbejdet af Fødevareministeriet.
Plantedirektoratet kan godkende andre skemaer, herunder skemaer baseret på edb-programmer.
Ved godkendelse af skemaer baseret på edb-programmer kan direktoratet stille krav om, hvordan skemaerne skal dateres og ajourføres af programmerne.
Stk. 2.
Gødningsregnskabet for virksomheder, der i den pågældende planperiode afgiver husdyrgødning, jf. lovens § 11, stk. 4, skal indeholde skriftlig bekræftelse på disse overførsler, med oplysninger om
1)
modtagerens navn, adresse og CVR-nr.,
2)
det antal dyreenheder, den leverede mængde svarer til,
3)
det totale antal kg kvælstof i og typen af den leverede husdyrgødning, jf. § 21, stk. 1, og
4)
hvorvidt overførsler af husdyrgødning sker ved, at afgivers dyr græsser på modtagers arealer eller ved levering af gødning.
Stk. 3.
Gødningsregnskabet for virksomheder, der i den pågældende planperiode afgiver forarbejdet husdyrgødning skal indeholde modtagerens daterede skriftlige bekræftelse på de i stk. 2 anførte oplysninger, jf. dog stk. 6, samt for hvert gødningsprodukt oplysninger om andelen, jf. § 21, stk. 2 og 3.
Stk. 4.
I gødningsregnskabet kan fratrækkes kvælstofindholdet i den husdyrgødning, der i planperioden er anvendt til afbrænding i miljøgodkendt anlæg, jf. §§ 5-6, eller til forbrænding eller jordbrugsmæssig udnyttelse på virksomheder uden for Danmark, jf. stk. 5.
Stk. 5.
Gødningsregnskabet for virksomheder, der i den pågældende planperiode afgiver husdyrgødning til forbrænding eller jordbrugsmæssig udnyttelse på virksomheder uden for Danmark, jf. lovens § 11, stk. 4, skal indeholde modtagerens skriftlige bekræftelse på disse overførsler med oplysning om modtagerens navn, adresse og eventuelt virksomhedsident i vedkommende udenlandske virksomhedsregister, samt jordbrugerens oplysninger om det antal dyreenheder, den leverede kvælstofmængde svarer til og det totale antal kg kvælstof i og typen af den leverede husdyrgødning forarbejdet husdyrgødning, jf. § 21, stk. 1 og 3.
Stk. 6.
Bestemmelserne i stk. 2 og 3 gælder dog ikke for leverancer til forarbejdningsanlæg, der ikke er registreret efter lovens § 2.
Stk. 7.
Afgiver virksomheden i den pågældende planperiode forarbejdet husdyrgødning til andre end virksomheder registreret efter lovens § 2, skal gødningsregnskabet omfatte oplysninger om den samlede mængde forarbejdede husdyrgødning for de enkelte gødningstyper, der er leveret, samt oplysning om
1)
det totale indhold af kvælstof,
2)
det totale antal dyreenheder, der svarer til den afsatte mængde forarbejdet husdyrgødning, og
3)
oplysninger om den andel, der skal anvendes til beregning af virksomhedens forbrug af kvælstof.
§ 32.
Virksomheder, der er omfattet af lovens § 2, skal for planperioden senest den 21. april foretage en planlægning, der viser arealer, der er udtaget eller dyrket med afgrøder, der er nævnt i bilag 3, tabel 2, samt marker, hvor der etableres eller udlægges efterafgrøder, jf. § 27, stk. 1.
§ 33.
Virksomheder, der er omfattet af lovens § 2, skal hvert år udarbejde gødningsregnskab for den afsluttede planperiode og indsende en underskrevet kopi heraf til Plantedirektoratet senest den følgende 31. marts.
Ved afmeldelse fra det i lovens § 2 nævnte register, skal virksomheden senest ved udgangen af den 6. måned efter afmeldelsen udarbejde gødningsregnskab for den forløbne del af planperioden, og inden samme dato indsende en underskrevet kopi heraf til Plantedirektoratet.
Stk. 2.
Oplysninger om husdyrbesætning, herunder antal dyr pr. husdyrtype, staldtype og besætningsnummer i den afsluttede planperiode skal senest den efterfølgende 31. marts indberettes til Plantedirektoratet eller Fødevarestyrelsen.
Samme indberetningsfrist gælder for oplysninger om husdyrbesætning, herunder antal dyr pr. husdyrtype, staldtype og besætningsnummer for planperioden 2008/2009.
Stk. 3.
Virksomheder, der har et slutlager af anden organisk gødning end husdyrgødning, skal indberette størrelsen af dette lager til Plantedirektoratet.
Indberetningen for den afsluttede planperiode skal ske i gødningsregnskabet senest den efterfølgende 31. marts.
§ 34.
Virksomheder registreret efter lovens § 2, der sælger eller afgiver handelsgødning, skal senest den 1. september indberette til Plantedirektoratet, hvem der er afsat handelsgødning til i perioden fra 1. august til 31. juli.
Indberetningen skal indeholde oplysninger om, hvilke registrerede virksomheder efter lovens § 2, identificeret ved CVR-nr., der er afsat handelsgødning til, samt det totale indhold af kvælstof i, typen og mængden af den handelsgødning, der er afsat.
Ved salg eller afgivelse af handelsgødning til andre virksomheder end virksomheder registreret efter lovens § 2, skal indberetningen udelukkende indeholde oplysninger om, hvilke gødningstyper og kvælstofmængder, der samlet er afsat til denne gruppe.
I indberetningen skal medtages handelsgødning, der i henhold til faktura eller andet dateret driftsbilag er afsat eller aftalt afsat i planperioden.
Stk. 2.
Andre virksomheder, der sælger eller afgiver handelsgødning, skal senest den 1. september indberette til Plantedirektoratet, hvilke virksomheder registreret efter lovens § 2, der er afsat handelsgødning til i perioden fra 1. august til 31. juli.
Indberetningen skal indeholde oplysninger om CVR-nr. på den virksomhed, der er afsat handelsgødning til, samt det totale indhold af kvælstof i, typen af og mængden af den handelsgødning, der er afsat.
I indberetningen skal medtages handelsgødning, der i henhold til faktura eller andet dateret driftsbilag er afsat eller aftalt afsat i planperioden.
Stk. 3.
Den, der har overtaget arealer og har underskrevet en erklæring som nævnt i § 24, stk. 3, forpligter sig herved til at foretage indberetning, som nævnt i stk. 1, for den samlede planperiode.
Indberetningen skal indeholde oplysninger om handelsgødning solgt eller afgivet i perioden 1. august til 31. juli af den, der overdrog arealerne.
Stk. 4.
Ved leverancer af flydende ammoniak, jf. stk. 1 og 2, skal den mængde, der efter reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen må anvendes til ludning af halm, opgøres særskilt.
Leverancer af foderurea opgøres ligeledes særskilt.
§ 35.
Virksomheder, herunder offentlige myndigheder, der sælger eller afgiver anden organisk gødning end husdyrgødning, biogasanlæg, der ikke er registreret efter lovens § 2, der sælger eller afgiver afgasset biomasse, forbrændingsanlæg, der modtager eller afgiver husdyrgødning, samt forarbejdningsanlæg, der ikke er registreret efter lovens § 2, der sælger eller afgiver forarbejdet husdyrgødning, skal senest den 1. september indberette til Plantedirektoratet, hvem der er afsat gødning til i perioden fra 1. august til 31. juli.
Dette gælder tillige, når leverancen er sket gennem en tredjemand.
Indberetningen skal indeholde oplysninger om, hvilke virksomheder registreret efter lovens § 2, identificeret ved CVR-nr., der er afsat gødning til, samt det totale indhold af kvælstof i, typen af og mængden af den gødning, der er afsat.
Ved salg eller afgivelse af forarbejdet husdyrgødning til andre end virksomheder registreret efter lovens § 2, skal indberetningen udelukkende indeholde oplysninger om, hvilke gødningstyper og kvælstofmængder, der samlet er afsat til denne gruppe.
Stk. 2.
Biogas- og forarbejdningsanlæg, der ikke er registreret efter lovens § 2 samt forbrændingsanlæg, som modtager husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning, skal indberette til Plantedirektoratet, hvem der er modtaget husdyrgødning fra i perioden fra 1. august til 31. juli.
Dette gælder tillige, når leverancen er sket gennem tredjemand.
Indberetningen, skal ske hvert år senest 1. september.
Indberetningen skal indeholde oplysninger om, hvilke virksomheder registeret efter lovens § 2, identificeret ved CVR-nr., der er modtaget husdyrgødning fra, samt det totale indhold af kvælstof i, typen af og mængden af den gødning, der er modtaget.
Ved modtagelse af husdyrgødning fra andre end de efter lovens § 2 registrerede virksomheder, skal indberetningen alene indeholde oplysninger om hvilke gødningstyper og kvælstofmængder, der samlet er modtaget fra denne gruppe.
Stk. 3.
Biogas- og forarbejdningsanlæg, som modtager anden organisk gødning end husdyrgødning, skal indberette til Plantedirektoratet, hvem der er modtaget anden organisk gødning end husdyrgødning fra i perioden fra 1. august til 31. juli.
Dette gælder tillige, når leverancen er sket gennem tredjemand.
Indberetningen skal ske hvert år senest 1. september.
Indberetning skal indeholde oplysninger om, hvem der er modtaget anden organisk gødning end husdyrgødning fra, det totale indhold af kvælstof i, typen af og mængden af den anden organiske gødning end husdyrgødning der er modtaget.
§ 36.
Indberetningen af de i § 34, stk. 1-3, og § 35, nævnte oplysninger kan ske ved elektronisk overførsel af data til Plantedirektoratet.
Direktoratet fastsætter nærmere regler for, hvordan oplysningerne skal indberettes, herunder dataformat og -struktur.
Direktoratet kan ligeledes stille krav til, hvordan de indberettede oplysninger skal dateres og ajourføres.
§ 37.
For virksomheder, der ikke i planperioden 2008/2009 har været omfattet af bekendtgørelse nr. 786 af 22. juli 2008 om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække i planperioden 2008/2009 gælder
1)
at virksomhedens primolager af kvælstof i husdyrgødning, anden organisk gødning end husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning skal fastsættes ved beregning eller måling pr. 1. august 2009 fradraget den mængde kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, der udbringes i perioden 1. august til 30. september til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december 2009.
Opgørelsen af primolageret skal være dateret og skal opbevares sammen med gødningsplanlægning 2009/2010,
2)
at der på baggrund af driftsbilag på leveret handelsgødning i den foregående planperiode og oplysninger om udbragt handelsgødning i samme periode skal foretages en statusopgørelse af virksomhedens primolager af handelsgødning pr. 1. august 2009 fradraget den mængde kvælstof i handelsgødning, der udbringes i perioden fra 1. august til 30. september til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december 2009.
Opgørelsen af primolageret skal være dateret og skal opbevares sammen med gødningsplanlægningen for planperioden, og
3)
at arealers forfrugt skal fastsættes som arealernes afgrøde i den foregående planperiode.
Stk. 2.
For virksomheder, der registreres i planperioden 2009/2010, stilles der krav om 10 procent efterafgrøder.
Der stilles dog krav om etablering af 14 procent efterafgrøder, hvis det af den ophørte virksomheds gødningsregnskab fremgår, at den ophørte virksomhed ville have været omfattet af det skærpede krav til efterafgrøder, jf. § 27, stk. 2.
For den del af en virksomhed, der er autoriseret til økologisk jordbrugsproduktion, stilles der alene krav om etablering af henholdsvis 6 procent og 10 procent efterafgrøder, jf. § 27, stk. 4.
Stk. 3.
Når flere virksomheder lægges sammen og nyregistreres, opgøres kravet til efterafgrøder på grundlag af den arealmæssigt største af virksomhederne.
§ 38.
Plantedirektoratet fører kontrol med, at bekendtgørelsen overholdes.
Stk. 2.
Virksomheder, der er omfattet af loven, skal efter anmodning fra Plantedirektoratet give alle oplysninger, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold, som har betydning for kontrollen, herunder til afgørelse af, om et forhold falder ind under lovens regler.
§ 39.
Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, (Landscentret), træffer afgørelser om tildeling af kvælstofnorm for brødhvede, jf. §§ 8-10.
Ansøgning om tildeling af brødhvedenorm skal indsendes til Landscentret.
Stk. 2.
Reglerne i forvaltningsloven og offentlighedsloven gælder for sager, hvori der træffes afgørelse af Landscentret efter stk. 1.
Stk. 3.
Plantedirektoratet fastsætter nærmere regler om Landscentrets sagsbehandling og om instruktion og tilsyn.
§ 40.
En afgørelse truffet af Landscentret, jf. §§ 8-10, kan påklages til Plantedirektoratet inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt klageren.
Klager over Landscentrets afgørelser skal indsendes til Landscentret, som herefter kan beslutte at genoptage sagen.
Såfremt Landscentret fortsat ikke finder, at betingelserne i § 8, stk. 1, er til stede, oversendes sagen til Plantedirektoratet, som herefter træffer afgørelse.
Plantedirektoratet kan herudover ændre en afgørelse, uden at der foreligger en klage.
Plantedirektoratets afgørelser i klagesager kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
§ 41.
Plantedirektoratet offentliggør med navns nævnelse oplysninger indberettet i gødningsregnskaberne, resultater på grundlag af kontrol, herunder påtaler, samt vedtagne administrative bødeforlæg.
§ 42.
Overtrædelse af § 1, stk. 2, § 2, stk. 2, § 4, § 6, § 7, stk. 1 og 3-7, § 8, stk. 4, § 12, §§ 15-16, § 17, stk. 1,2 og 5, §§ 18-23, § 25, stk. 1, 2 og 4, § 27, stk. 1 og 2, § 28, stk. 1, § 31, §§ 32-35, § 37 og § 38, stk. 2, straffes med bøde.
Stk. 2.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter straffelovens 5. kapitel.
§ 43.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2009.
Bilag 1
Tabel 1: Kvælstofnormer for landbrugsafgrøder og grønsager på friland
I nærværende tabel anvendes følgende forkortelser i tabeloverskriften
UN: Udbyttenorm
KN: Kvælstofnor
Afgrøde
For-
frugts
værdi
Indreg-ning
af for-
frugts-
værdi
Uvandet grov sand JB 1+3
Uvandet finsand JB 2+4 og 10-12¹
Vandet sandjord JB 1-4
Sandet lerjord JB 5-6
Lerjord JB 7-9
i af-grødens KN
UN
KN
UN
KN
UN
KN
UN
KN
UN
KN
Kor-
rek-
tion
for ud-
bytte
kg N/ha
Ja/nej
hkg/ha
kg N/ha
hkg/ha
Kg N/ha
hkg/ha
kg N/ha
hkg/ha
kg N/ha
hkg/ha
kg N/ha
kg N/hkg
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
Vårsæd til modenhed
Vårbyg 2
0
Ja
38 (42)
112
45 (50)
107
50 (55)
126
57 (63)
114
61 (67)
128
1,5
Vårhvede 2
0
Ja
35 (39)
109
41 (45)
106
46(51)
125
52 (58)
112
56 (62)
127
1,7
Havre
0
Ja
40
92
47
88
52
107
56
87
56
100
1,5
Andre kornarter, vårsået
0
Ja
40
93
47
90
52
108
52
87
56
101
1,5
Majs til høst ved modenhed
0
Ja
64
150
64
137
71
162
70
139
74
155
1,5
Korn + bælgsæd, vårsået,
maks. 50 pct. bælgsæd
11
Ja
39
64
42
53
45
67
48
47
50
57
0,5
Vintersæd til modenhed
Vinterbyg 2
0
Ja
49 (55)
150
53 (59)
141
57 (63)
158
72 (80)
152
77 (85)
166
1,2
Vinterhvede 2
0
Ja
49 (53)
146
62 (68)
149
66 (73)
166
80 (89)
161
85 (94)
174
1,3
Vinterhvede, brødhvede 2
0
Ja
48 (53)
182
62 (68)
188
66 (73)
207
80 (89)
206
85 (94)
222
1,7
Vinterrug 2
0
Ja
39 (43)
109
52 (58)
109
51 (56)
121
64 (71)
113
68 (75)
125
1,2
Hybridrug 2
0
Ja
49 (54)
120
64 (71)
123
64 (71)
135
75 (83)
125
80 (88)
139
1,2
Triticale 2
0
Ja
41 (46)
142
53 (59)
142
53 (59)
155
61 (67)
141
65 (72)
154
1,2
Andre kornarter, efterårssået 2
0
Ja
40 (45)
112
52 (58)
112
49 (54)
121
62 (69)
113
66 (73)
125
1,2
Oliefrø
Vårraps
27
Ja
16
112
19
104
21
119
22
99
23
109
1,5
Vinterraps
27
Ja
25
166
31
177
31
177
36
183
38
186
1,5
Rybs
27
Ja
18
114
20
104
22
119
23
99
24
109
1,5
Solsikke
27
Ja
18
156
20
144
22
156
23
135
24
144
0
Sojabønner
27
Nej
45
0
45
0
45
0
45
0
45
0
0
Gul sennep
27
Ja
19
115
21
105
23
120
23
99
24
109
1,5
Anden oliefrøart
27
Ja
19
115
21
105
22
119
23
99
24
109
1,5
Bælgsæd
Ærter
12
Nej
45
0
45
0
45
0
45
0
45
0
0
Hestebønner
12
Nej
45
0
45
0
45
0
45
0
45
0
0
Sødlupin
12
Nej
30
0
30
0
30
0
30
0
30
0
0
Ærtehelsæd 13
12
Nej
47
0
55
0
64
0
71
0
71
0
0
Flerårig bælgsæd
12
Nej
45
0
45
0
45
0
45
0
45
0
0
Anden bælgsæd til modenhed
12
Nej
45
0
45
0
45
0
45
0
45
0
0
Hør og hamp
Oliehør
27
Ja
15
85
15
73
15
85
15
64
15
73
0
Spindhør
27
Ja
90
53
90
41
90
53
90
32
90
41
0
Hamp
27
Ja
120
131
120
118
120
131
120
110
120
118
0
Frøgræs
Rajgræs, alm.
12
Nej
12
135
12
135
12
135
12
135
12
135
0
Rajgræs, alm. 1. år, efterårsudlagt
12
Nej
12
169
12
169
12
169
12
169
12
169
0
Rajgræs, italiensk
12
Nej
12
106
12
106
12
106
12
106
12
106
0
Rajgræs, italiensk, 1. år, efterårsudlagt
12
Nej
12
139
12
139
12
139
12
139
12
139
0
Rajgræs, hybrid
12
Nej
12
118
12
118
12
118
12
118
12
118
0
Rajgræs, hybrid, efterårsudlagt
12
Nej
12
152
12
152
12
152
12
152
12
152
0
Timothe, knoldrottehale
12
Nej
5
93
5
93
5
93
5
93
5
93
0
Hundegræs
12
Nej
9
169
9
169
9
169
9
169
9
169
0
Engsvingel
12
Nej
8
101
8
101
8
101
8
101
8
101
0
Rødsvingel , fåresvingel
12
Nej
8
118
8
118
8
118
8
118
8
118
0
Rajsvingel
12
Nej
10
135
10
135
10
135
10
135
10
135
0
Stivbladet svingel
12
Nej
8
118
8
118
8
118
8
118
8
118
0
Strandsvingel
12
Nej
8
161
8
161
8
161
8
161
8
161
0
Engrapgræs (marktype)
12
Nej
11
127
11
127
11
127
11
127
11
127
0
Engrapgræs (plænetype)
12
Nej
8
135
8
135
8
135
8
135
8
135
0
Alm. rapgræs
12
Nej
8
110
8
110
8
110
8
110
8
110
0
Hvene, alm. og krybende
12
Nej
6
101
6
101
6
101
6
101
6
101
0
Andet markfrø
Kløver, hvid, rød, alsikke
102
Nej
4
0
4
0
4
0
4
0
4
0
0
Græsmarksbælg-
planter (lucerne, sneglebælg m.fl.)
32
Nej
4
0
4
0
4
0
4
0
4
0
0
Kommen
32
Nej
11
110
11
110
11
110
11
110
11
110
4,0
Valmue
32
Ja
5
113
8
111
9
127
9
106
9
114
4,0
Spinat
32
Ja
12
135
15
133
17
152
17
131
17
139
4,0
Bederoer
32
Ja
20
177
20
177
20
177
20
177
20
177
0
Andet markfrø til udsæd
32
Nej
-
101
-
101
-
101
-
101
-
101
0
Kartofler
Læggekartofler
0
Ja
270
108
295
100
320
117
320
95
320
104
0,2
Stivelseskartofler
0
Ja
390
172
440
168
490
189
490
168
490
177
0,2
Spisekartofler
0
Ja
285
136
360
136
385
153
385
132
385
140
0,2
Bagekartofler, andre kartofler
0
Ja
390
172
440
168
490
189
490
168
490
177
0,2
Fabriks-
produktion
Roer til fabrik
17
Ja
338
105
438
101
566
123
566
102
602
114
0,1
Cikorierødder
17
Ja
-
125
-
125
-
125
-
125
-
125
0,1
Andre industriafgrøder/ rodfrugter
17
Ja
-
101
-
101
-
101
-
101
-
101
0
Helsæd, vår
Vårbyg, helsæd
0
Ja
5400
112
6400
107
7100
126
8100
113
8600
126
0
Vårhvede, helsæd
0
Ja
4900
108
5800
103
6500
121
7400
107
7900
120
0
Havre, helsæd
0
Ja
5600
113
6600
109
7300
128
7500
108
7900
120
0
Blandkorn, vårsået,
helsæd
0
Ja
5800
115
6800
111
7500
129
7500
108
8000
121
0
Korn + bælgsæd, helsæd (maks. 50 pct. bælgsæd)
11
Ja
5600
58
6100
50
6500
66
6900
48
7200
59
0
Ærtehelsæd
22
Nej
4700
0
5500
0
6400
0
7100
0
7100
0
0
Silomajs
0
Ja
9300
150
9300
137
10300
162
10200
139
10700
155
0
Helsæd, vinter
Vinterbyg, helsæd
0
Ja
5700
150
6200
142
6600
158
8300
151
8900
165
0
Vinterhvede, helsæd
0
Ja
5700
149
7300
150
7700
166
9300
159
9900
172
0
Vinterrug, helsæd
0
Ja
4600
109
6000
109
5900
121
7400
112
7900
125
0
Vintertriticale, helsæd
0
Ja
4800
143
6200
142
6200
155
7100
141
7600
154
0
Blandkorn, efterårssået, helsæd
0
Ja
4400
109
5900
109
5700
121
7200
112
7700
125
0
Korn, grønkorn
Vårkorn, grønkorn 14
0
Ja
2600
97
3300
96
3300
109
3600
93
3600
101
0
Korn + bælgsæd,
grønkorn, (maks. 50 pct. bælgsæd)
11
Ja
2600
59
3300
58
3300
71
3600
55
3600
63
0
Vinterkorn, grønkorn 15
0
Ja
3300
121
4300
125
4300
138
5300
134
5300
142
0
Græs, permanent
Permanent græs med meget lavt udbytte 4
22
Nej
800
25
800
25
800
25
800
25
800
25
0
Permanent græs med lavt udbytte 4
22
Nej
1800
68
1800
68
1800
68
1800
68
1800
68
0
Permanent græs med normalt udbytte 4
22
Nej
3000
131
3000
131
3000
131
3000
131
3000
131
0
Permanent græs under 50 pct. kløver, omlagt mindst hvert 5. år 4+7+17
102
Nej
6100
230
6900
232
8200
243
7200
234
7200
234
0
Permanent græs over 50 pct. kløver omlagt mindst hvert 5. år 4+7+17
102
Nej
5100
63
5800
63
6800
63
6800
63
6800
63
0
Permanent græs uden kløver omlagt min. hvert 5. år 4+17
22
Nej
6600
306
7800
314
9300
340
8300
323
8300
323
0
Permanent græs til fabrik, min. 6 tons udbytte 3
22
Nej
6
177
7
177
7
177
7
177
7
177
30
Permanent græs til fabrik, omlagt mindst hvert 5. år 3
22
Nej
11
266
14
317
16
368
15
342
15
342
30
Permanent kløver græs til fabrik, omlagt mindst hvert 5. år 3
102
Nej
11
199
13
224
15
249
14
237
14
237
15
Permanent lucerne til fabrik, omlagt mindst hvert 5. år 3
102
Nej
11
0
13
0
15
0
14
0
14
0
0
Permanent lucerne med min. 25 pct. græs til fabrik, omlagt mindst hvert 5. år 3
102
Nej
11
63
13
63
15
63
14
63
14
63
0
Permanent kløver til fabrik, omlagt mindst hvert 5. år 3
102
Nej
11
0
13
0
15
0
14
0
14
0
0
Permanent lucerne og lucernegræs med over 50 pct. lucerne, omlagt mindst hvert 5. år 4+17
102
Nej
5100
63
5800
63
6800
63
6800
63
6800
63
0
Permanent rullegræs, omlagt mindst hvert 5. år
0
Nej
-
210
-
210
-
210
-
210
-
210
0
Permanent græs og kløvergræs uden norm 6
22
Nej
-
0
-
0
-
0
-
0
-
0
0
Græsmarks-
planter i omdrift
Græs/kløvergræs under 50 pct. kløver med ekstremt lavt udbytte 4+7
22
Nej
600
25
600
25
600
25
600
25
600
25
0
Græs/kløvergræs under 50 pct. kløver med meget lavt udbytte 4+7
22
Nej
1500
68
1500
68
1500
68
1500
68
1500
68
0
Græs/kløvergræs under 50 pct. kløver med lavt udbytte 4+7
22
Nej
2600
131
2600
131
2600
131
2600
131
2600
131
0
Kløvergræs under 50 pct. kløver (omdrift) 4+7
102
Nej
6100
231
6300
232
7600
243
6600
235
6600
235
0
Kløvergræs over 50 pct. kløver (omdrift) 4+7
102
Nej
5100
63
5600
63
6600
63
6600
63
6600
63
0
Lucerne og lucernegræs med over 50 pct. lucerne (omdrift) 4
102
Nej
5100
63
5600
63
6600
63
6600
63
6600
63
0
Græs uden kløver (omdrift) 4
22
Nej
6600
308
7100
317
8600
342
7600
325
7600
325
0
Græs/kløvergræs slæt før vårsået afgrøde eller ital. rajgræs til frø 4+8
0
Nej
2000
85
2400
85
2400
85
2400
85
2400
85
0
Rullegræs (omdrift)
0
Nej
-
210
-
210
-
210
-
210
-
210
0
Græs til udegrise
82
Nej
-
180
-
180
-
180
-
180
-
180
0
Græs og kløvergræs uden norm 6
22
Nej
-
0
-
0
-
0
-
0
-
0
0
Græs til fabrik 3
22
Nej
12
271
14
322
16
373
15
347
15
347
30
Kløvergræs til fabrik 3
102
Nej
11
199
13
308
15
249
14
237
14
237
15
Lucerne til slæt (inkl. slæt til eget foder) 3
102
Nej
11
0
13
0
15
0
14
0
14
0
0
Lucerne med min. 25 pct. græs til slæt (inkl. slæt til eget foder) 3
102
Nej
12
63
14
63
16
63
15
63
15
63
0
Kløver til slæt (inkl. slæt til eget foder) 3
102
Nej
11
0
13
0
15
0
14
0
14
0
0
Andre foderafgrøder
Fodersukkerroer
17
Ja
9000
156
12000
169
12000
182
13000
169
13000
177
0
Kålroer
17
Ja
7000
152
8500
152
8500
165
8500
144
8500
152
0
Fodermarvkål
17
Ja
7000
108
7500
101
8500
127
8500
106
8500
114
0
Fodergulerødder
17
Ja
7000
139
8500
139
8500
152
8500
131
8500
139
0
Udlæg og efterafgrøder
Græs, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/juni 4+9
0
Nej
4000
161
4700
166
6000
186
4400
159
4400
159
0
Græs, udlæg/efterslæt efter helsæd/tidlig frøgræs eller vinterbyg høstet senest 1. august 4+9
0
Nej
2300
109
2700
112
2800
114
2400
107
2400
107
0
Græs, udlæg/efterslæt efter korn/sildig frøgræs 4+9
0
Nej
1000
52
1100
52
1200
53
1100
52
1100
52
0
Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/jun 4+10
0
Nej
3500
120
4100
123
5400
133
3800
119
3800
119
0
Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter helsæd høstet senest 1. august 4+10
0
Nej
1800
75
2200
77
2300
78
1900
74
1900
74
0
Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter korn 4+10
0
Nej
1000
31
1100
31
1200
32
1100
31
1100
31
0
Græs/kl.græs udlæg til fabrik, efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/juni 3
0
Nej
5
177
6
203
6
203
5
177
5
177
30
Pligtige efterafgrøder 11
17/25
Nej
-
0
-
0
-
0
-
0
-
0
0
Udlæg og efterafgrøder til grøngødning (frivillige efterafgrøder) 12
0
Nej
-
0
-
0
-
0
-
0
-
0
0
Efterslæt efter brak
0
Nej
-
0
-
0
-
0
-
0
-
0
0
Efterafgrøde til randzoneordningen
0
Nej
-
0
-
0
-
0
-
0
-
0
0
Afgrøde
For-
frugts
værdi
Indreg-ning
af for-
frugts-
værdi
Uvandet grov sand JB 1+3
Uvandet finsand JB 2+4 og 10-12¹
Vandet jord
Alle jordtyper
Sandet lerjord JB 5-6
Lerjord JB 7-9
i af-grødens KN
UN
KN
UN
KN
UN
KN
UN
KN
UN
KN
Kor-
rek-
tion
for ud-
bytte
kg N/ha
Ja/nej
hkg/ha
kg N/ha
hkg/ha
Kg N/ha
hkg/ha
kg N/ha
hkg/ha
kg N/ha
hkg/ha
kg N/ha
kg N/hkg
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
Grønsager, friland,
særlige støtterettigheder
Asier
25
Ja
-
135
-
120
-
135
-
110
-
120
-
Asparges
25
Nej
-
150
-
150
-
150
-
150
-
150
-
Bladselleri
25
Ja
-
215
-
200
-
215
-
190
-
200
-
Blomkål
25
Ja
-
255
-
240
-
255
-
230
-
240
-
Broccoli
25
Ja
-
215
-
200
-
215
-
190
-
200
-
Courgette, squash
25
Ja
-
150
-
135
-
150
-
125
-
135
-
Grønkål
50
Ja
-
185
-
170
-
185
-
160
-
170
-
Gulerod
25
Ja
400
125
400
110
400
125
400
100
400
110
0
Hvidkål
50
Ja
-
285
-
270
-
285
-
260
-
270
-
Kinakål
25
Ja
-
195
-
180
-
195
-
170
-
180
-
Knoldselleri
50
Ja
-
235
-
220
-
235
-
210
-
220
-
Løg
0
Ja
-
165
-
150
-
165
-
140
-
150
-
Pastinak
25
Ja
-
165
-
150
-
165
-
140
-
150
-
Rodpersille
25
Ja
-
165
-
150
-
165
-
140
-
150
-
Porre
25
Ja
-
225
-
210
-
225
-
200
-
210
-
Rosenkål
50
Ja
-
240
-
225
-
240
-
215
-
225
-
Rødbede
25
Ja
-
180
-
165
-
180
-
155
-
165
-
Rødkål
50
Ja
-
265
-
250
-
265
-
240
-
250
-
Salat
25
Ja
-
165
-
150
-
165
-
140
-
150
-
Savoykål, spidskål
25
Ja
-
265
-
250
-
265
-
240
-
250
-
Spinat
25
Ja
-
120
-
105
-
120
-
95
-
105
-
Sukkermajs
25
Ja
-
155
-
140
-
155
-
130
-
140
-
Ærter, konsum
25
Nej
-
0
-
0
-
0
-
0
-
0
-
Jordskok, konsum
25
Nej
-
150
-
150
-
150
-
150
-
150
-
Grønsager, andre
25
Ja
-
265
-
250
-
265
-
240
-
250
-
Krydderurter
Bladpersille
25
Ja
-
205
-
190
-
205
-
180
-
190
-
Purløg
50
Ja
-
300
-
285
-
300
-
275
-
285
-
Krydderurter,
støtteberettigede
25
Ja
-
205
-
190
-
205
-
180
-
190
-
Krydderurter, andre
25
Ja
-
205
-
190
-
205
-
180
-
190
-
Udyrkede arealer, vildtagre o.l.
Udyrket mark
0
Nej
-
0
-
0
-
0
-
0
-
0
-
Vildtagre 16
0
Nej
-
0
-
0
-
0
-
0
-
0
-
Særlige afgrødekoder i forbidnelse med diverse miljøordninger
Randzoneordningen
0
Nej
-
0
-
0
-
0
-
0
-
0
0
Miljøgræs med N-kvote 18
22
Nej
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
-
Miljøgræs, MVJ-ordning 1 (80 N) 4+5
22
Nej
2200
80
2200
80
2200
80
2200
80
2200
80
-
Miljøgræs, MVJ-ordning 2 (0 N) 4+5
22
Nej
800
0
800
0
800
0
800
0
800
0
-
Permanent græs, Ø-støtte
22
Nej
800
22
800
22
800
22
800
22
800
22
-
Skovtilplantning
0
Nej
-
0
-
0
-
0
-
0
-
0
-
20-årig udtagning
0
Nej
-
0
-
0
-
0
-
0
-
0
-
20-årig udtagning med skov
0
Nej
-
0
-
0
-
0
-
0
-
0
-
Miljøgræs brugt som udtagning
0
Nej
-
0
-
0
-
0
-
0
-
0
-
Vådområder brugt som udtagning
0
Nej
-
0
-
0
-
0
-
0
-
0
-
MVJ-udtagne arealer, der ikke er landbrugsarealer
0
Nej
-
0
-
0
-
0
-
0
-
0
-
MVJ-braklagte randzoner
0
Nej
-
0
-
0
-
0
-
0
-
0
-
1)
JB 12 kan indplaceres som andre jordtyper ud fra den aktuelle tekstur.
2)
Korrektion af kvælstofnormen for højere forventet udbytte foretages i forhold til udbyttenormerne angivet i parentes, når forfrugten er alt andet end korn.
Når forfrugten er korn, sker korrektionen i forhold til den først angivne udbyttenorm.
3)
Udbytte i ton færdigvarer pr. ha (93 procent tørstof). Der kan omregnes mellem foderenheder og færdigvarer med faktoren 1 FE = 1,2 kg. færdigvare.
For ”græs/kløvergræs til fabrik (omdrift)” og ”permanent græs til fabrik, min 6 tons udbytte” foretages udbyttekorrektion med 30 kg N pr. tons færdigvare.
4)
For tildeling af kvælstofkvote til græs og kløvergræs i omdrift, permanent græs, græs-/kløvergræsudlæg og græs-/kløvergræsefterafgrøder gælder kravene til benyttelse i nedenstående oversigtstabel. Kravene til benyttelse af markerne er angivet ved et minimum antal græssende dyreenheder eller slæt pr. ha.
5)
Kvælstof afsat af græssende dyr fraregnes ved opgørelsen af produktionen af kvælstof i husdyrgødningen, for MVJ-tilsagn indgået i 2006 og efterfølgende år, samt for aftaler indgået i 2002 eller tidligere.
Afgræsses en anden virksomheds arealer, fratrækkes kvælstof som afsat, og Skema B1 udfyldes.
6)
Benyttes til græsmarker eller dele af græsmarker, hvor der ikke er græssende DE nok til at opfylde
kravene for tildeling af norm, jf. oversigtstabellen.
7)
Kløver omfatter også lucerne, vikke og andre græsmarksbælgplanter.
8)
Normen kan anvendes, når der tages et slæt efter 1. maj forud for en forårssået afgrøde med sent såtidspunkt som f.eks. silomajs.
Normen kan også anvendes, når der om foråret tages et slæt af italiensk rajgræs forud for høst af frø.
9)
Normen gælder også for efterslæt af ikke kvælstoffikserende afgrøder, der benyttes til afgræsning eller slæt. Afgrøden skal medregnes I oversigtstabellen nedenfor.
10)
Normen gælder også for efterslæt af kvælstoffikserende afgrøder, der benyttes til afgræsning eller slæt. Afgrøden skal medregnes I oversigtstabellen nedenfor.
11)
Der trækkes en eftervirkning på 25 kg N pr. ha eller 17 kg N pr. ha »pligtige efterafgrøder«, dyrket i efteråret 2008 fra virksomhedens samlede kvælstofkvote 2009/2010.
»Pligtige efterafgrøder«, jf. § 26, med eftervirkning på 25 kg N pr. ha anvendes, når der på virksomheden er udbragt 0,8 DE pr. ha harmoniareal og derover i forrige planperiode (inkl. anden organisk gødning, hvor 100 kg N svarer til en DE). »Pligtige efterafgrøder«, jf. § 26, med eftervirkning på 17 kg N pr. ha anvendes, når der på virksomheden er udbragt mindre end 0,8 DE pr. ha harmoniareal og derover i forrige planperiode (inkl. anden organisk gødning, hvor 100 kg N svarer til en DE).
12)
Anvendes til udlæg og efterslæt til grøngødning dog ikke »pligtige efterafgrøder«.
13)
Udbytte opgivet i afgrødeenheder =100 FE
14)
Omfatter normen for vårbyg, havre, vårhvede og blandsæd til grønkorn.
15)
Omfatter normen for vinterbyg, vinterrug, vintertriticale og vinterhvede samt blandinger til grønkorn.
16)
Vildtagre kan gødskes, uden at regne kvælstoffet med i gødningsregnskabet, hvis der er betalt afgift af gødningen, jf. lovens § 14, stk. 2
17)
For arealer, der har henligget i 5 år eller længere, bruges afgrødenormerne for permanent græs, der ikke er omlagt.
18)
Kvælstofskvoten for miljøtilsagn indgået i 2003, 2004 og 2005, beregnes som indholdet af kvælstof afsat af græssende dyr. Krav til antal græssende dyreenheder er fastsat i tilsagnet.
Beregning af norm
Kvælstofnormen for hovedafgrøden, som er den afgrøde der står på side 3 i støtteansøgningen om enkeltbetaling i planperioden, beregnes som afgrødens norm (kolonne nr. 6, 8, 10, 12 og 14) fratrukket forfrugtsværdien af forfrugten – hovedafgrøden i sidste planperiode – fra (kolonne nr. 3) forudsat, at forfrugtsværdien skal indregnes i afgrødenormen for dette års hovedafgrøde (kolonne nr. 4).
Forfrugtsværdien skal indregnes når der for dette års hovedafgrøde er anført et ”ja” i kolonne 4.
Når der er anført et ”ja” fratrækkes den forfrugtsværdi, der er anført under forfrugtsafgrøden.
Ved dyrkning af flere afgrøder pr. mark pr. vækstsæson fratrækkes ikke forfrugtsværdi.
Jordtype
Jordtypen angives ud fra jordtypen i pløjelaget.
Udbytter
Tildeling af norm til en afgrøde forudsætter, at afgrøden dyrkes og høstes efter almindelige landbrugsmæssige principper til salg, opfodringen, energiafgrøder eller andet erhvervsmæssigt formål, hvor udbytte og anvendelse kan dokumenteres.
De fastsatte udbyttenormer for korn, industriafgrøder og frø til udsæd er udbyttet ved den for afgrøden gældende basisvandprocent og renhed ved afregning.
For kartofler angives udbyttet som afregnet vare, idet der er korrigeret for frasortering og lagringssvind.
For grovfoder er udbytterne i nettofoderenheder.
For græs eller grønafgrøder, der sælges til grøntørring, kan udbyttet omregnes som 1 FE = 1,2 kg færdigvare.
Normer for grovfoderafgrøder
Når den høstede fodermængde ikke opfodres på virksomheden, skal den solgte mængde (FE) kunne dokumenteres vha. salgsbilag.
Hvis en virksomhed lader græsarealer afgræsse af dyr tilhørende en anden virksomhed, skal afgræsningen dokumenteres med en kvittering for overførsel af husdyrgødning.
Ved anvendelse af eget gårdbiogasanlæg skal afgrøden indregnes i gødningsregnskabet som tilført organisk materiale til anlægget.
Summen af græsudbytte i slet og afgræsning må ikke overstige 4.000 FE pr. græssende DE.
Normer for græs i omdrift
Indplacering af græs/kløvergræs i omdrift sker efter indholdet af kløver i afgrøden.
Indplaceringen skal overholde kravet til antal græssende dyreenheder angivet i oversigtstabellen.
Normer for permanent græs
Normer for permanent græs, græsudlæg og græsefterafgrøder kan kun anvendes, når græsset benyttes til afgræsning eller slæt i et minimumsomfang, jf. oversigtstabellen.
Kravet til benyttelse skal være overholdt for alle arealer med græs, hvor der tildeles kvælstofkvote eller græs, som er omfattet MVJ-ordninger.
Ved afgræsning skal det kunne dokumenteres, at der på græsmarkerne er et græsningstryk svarende til minimum antal græssende dyr, der er angivet i oversigtstabellen.
Tages der et eller flere græsslæt på arealerne reduceres arealet, hvorpå der skal dokumenteres afgræsning med de i oversigten angivne andele pr. slæt.
Forfrugtsværdi ved randzoneordningen
Efterafgrøder udlagt i forbindelse med randzoneordningen oppebærer ingen eftervirkning.
Oversigtstabel-Minimum antal græssende dyreenheder pr. ha for at normerne for græskategorien kan anvendes
Græskategori
Andele, som hvert slæt på marken beslaglægger af markens samlede areal 1)
Minimum antal græssende dyreenheder pr. ha 2)
Permanent græs med meget lavt udbytteniveau 3)
1,00
0,2
Permanent græs med lavt udbytteniveau 3)
1,00
0,5
Permanent græs med normalt udbytteniveau 4)
0,50
0,9
Miljøgræs, MVJ-ordning 1 (80 N)
0,50
0,7
Miljøgræs, MVJ-ordning 2 (O N) 3)
1,00
0,2
Permanent græs under 50 pct. kløver omlagt min. hvert 5. år
0,33
1,9
Permanent græs over 50 pct. kløver omlagt min. hvert 5. år
0,33
1,7
Permanent græs uden kløver omlagt min. hvert 5. år
0,33
2,1
Permanent græs, ø-støtte
1,00
0,2
Permanent lucerne og lucernegræs med over 50 pct. lucerne, omlagt mindst hvert 5. år
0,33
1,7
Kløvergræs under 50 pct. kløver (omdrift)
0,33
1,9
Kløvergræs over 50 pct. kløver (omdrift)
0,33
1,7
Lucerne og lucernegræs med over 50 pct. lucerne
0,33
1,7
Græs uden kløver
0,33
2,1
Græs/kløvergræs, slæt før forårssået afgrøde eller ital. rajgræs til frø
1,00
-
Græs/kløvergræs (under 50 pct. kløver) med ekstremt lavt udbytteniveau (omdrift) 3)
1,00
0,2
Græs/kløvergræs (under 50 pct. kløver) med meget lavt udbytteniveau (omdrift) 3)
1,00
0,5
Græs/kløvergræs (under 50 pct. kløver) med lavt udbytteniveau (omdrift) 3)
0,50
0,9
Græs, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l. høstet maj/juni
0,33
1,3
Græs, udlæg/efterslæt efter helsæd/tidlig frøgræs eller vinterbyg høstet senest 1. august
1,00
0,8
Græs, udlæg/efterslæt efter korn/sildig frøgræs
1,00
0,3
Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/juni
0,33
1,1
Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter helsæd høstet senest 1. august
1,00
0,6
Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter korn
1,00
0,3
1)
Andelen af markens græsareal, som beslaglægges af slæt, kan maksimalt være 1,00.
2)
Dyreenheder i svin, fjerkræ og pelsdyr samt dyr, der ikke kommer på græs, kan ikke medregnes.
Antal dyreenheder opgøres efter husdyrgødningsbekendtgørelsen. Ved dyr i græs fra anden virksomhed multipliceres antal græssende DE med 2.
3)
Der skal regnes med minimum 0,2 dyreenheder pr. hektar. Hvis der i gødningsregnskabet fratrækkes normproduktion for flere DE, skal antal DE fra
gødningsregnskabet anvendes.
4)
På særligt produktive permanente græsarealer, som ikke er omlagt indenfor de seneste 5 år, kan normen for permanent græs, under 50 procent kløver, omlagt
mindst hvert 5. år, undtagelsesvist anvendes, såfremt der kan dokumenteres et græsningsniveau svarende til kravet for græs i omdrift, og at udbyttet overstiger 4000 FE pr. ha. Dokumentationen skal bestå af en foderplan med opgørelse af det samlede producerede antal FE på virksomheden samt foderbehovet. Produktionen af FE skal opgøres ud fra udbyttenormerne for alle de dyrkede og indkøbte grovfoderafgrøder og foderbehovet beregnes ud fra et maksimalt foderforbrug af græsafgrøder på 2500 FE pr. dyreenhed.
5)
Summen af græsudbytte i slet og afgræsning må ikke overstige 4.000 FE pr. græssende DE.
Bilag 1 (fortsat)
Tabel 2
Vinterhvedesorter, hvortil normen for brødhvede kan anvendes.
Asano
Paroli
Cardos
Skagen
Ellvis
Tommi
Hereward
Torrild
Heroldo
Tuareg
Opus
Ure
Bilag 1 (fortsat)
Tabel 3
Kvælstofnormer for andre plantekulturer
Afgrøde
Forfrugts-værdi
Indregning af forfrugts-værdi i afgrødens kvælstofnorm
Alle jordtyper
1
2
3
4
Kg N/ha
Ja/nej
Kvælstofnorm
Kg N/ha
Medicinplanter
Solhat
0
Nej
75
Medicinplanter, et- og toårige
0
Nej
80
Medicinplanter, stauder og vedplanter
0
Nej
80
Havefrø
Chrysanthemum Garland
30
Ja
60
Dild
30
Ja
90
Kinesisk kål
30
Ja
140
Karse
30
Ja
120
Roquette
30
Ja
110
Radis
30
Ja
120
Bladbede, rødbede
30
Ja
210
Grønkål
30
Ja
160
Gulerødder
30
Ja
160
Kål (hvid- og rødkål)
30
Ja
200
Persille
30
Ja
210
Kørvel
30
Ja
180
Majroe
30
Ja
160
Pastinak
30
Ja
120
Skorzonerrod
30
Nej
150
Havrerod
30
Ja
150
Purløg
30
Nej
120
Timian
30
Nej
120
Blomsterfrø
30
Ja
60
Andet havefrø
30
Ja
100
Småplanteproduktion og planteskoleplanter ( friland )
Buske og træer
0
Nej
150
Stauder
0
Nej
300
Blomsterløg
0
Nej
300
En- og toårige planter
0
Nej
300
Frugt og bær
Melon
25
Ja
135
Græskar
25
Ja
135
Rabarber
50
Nej
100
Jordbær
0
Nej
80
Solbær
0
Nej
160
Ribs
0
Nej
160
Stikkelsbær
0
Nej
100
Brombær
0
Nej
100
Hindbær
0
Nej
100
Blåbær
0
Nej
100
Anden buskfrugt
0
Nej
85
Træfrugt
Kirsebær, uden undervækst
0
Nej
150
Kirsebær, med undervækst af græs, der udnyttes 1)
0
Nej
200
Blomme, uden undervækst
0
Nej
150
Blomme, med undervækst af græs, der udnyttes 1)
0
Nej
200
Hyld
0
Nej
200
Hassel og valnød
0
Nej
85
Æble
0
Nej
140
Pærer
0
Nej
140
Vindruer
0
Nej
140
Spisedruer
0
Nej
140
Rønnebær
0
Nej
100
Hyben
0
Nej
100
Mispel
0
Nej
100
Blandet støtteberettiget frugt
0
Nej
100
Anden træfrugt
0
Nej
100
Væksthuskulturer 2)
Tomat 2)
0
Nej
2350
Agurk 2)
0
Nej
2100
Salat 2)
0
Nej
900
Andre grønsager 2)
0
Nej
800
Snitblomster og snitgrønt 2)
0
Nej
1100
Potteplanter 2)
0
Nej
950
Planteskolekulturer (stauder og vedplanter undtagen frugtbuske) 2)
0
Nej
300
Småplanter (en-årige) 2)
0
Nej
300
Lukket system 1 (en-årige) 3)
0
Nej
Udbragt mængde
Lukket system 2 (stauder og vedplanter) 3)
0
Nej
Udbragt mængde
Andre specialafgrøder
Containerplads 1 (frugtbuske) 4)
0
Nej
550
Containerplads 2 (en-årige) 4)
0
Nej
550
Containerplads 3 (stauder og vedplanter undtagen frugtbuske) 4)
0
Nej
550
Svampe, champignon
0
Nej
Udbragt mængde
Humle
0
Nej
175
Trækulturer
Skovdrift, alm.
0
Nej
0
Nyplantning i skov med træhøjde under 3 meter
0
Nej
15
Skovrejsning på tidligere landbrugsjord (Tilsagn fra SNS før 2007)
0
Nej
0
Skovrejsning på tidligere landbrugsjord (Tilsagn fra SNS 2007 eller 2008 og beliggende i neutralområde)
0
Nej
0
Skovrejsning på tidligere landbrugsjord (Tilsagn fra SNS 2009 og senere)
0
Nej
0
Anden natur
0
Nej
0
Juletræer (inkl. pyntegrønt)
0
Nej
JB 2 og
4 – 12
JB 1 + 3
75
100
Energiskov og anden produktion
Lavskov
0
Nej
35
Pil
0
Nej
120
Poppel
0
Nej
120
El
0
Nej
75
Særlige kulturer til energi og anden produktion
Elefantgræs
0
Nej
75
Rørgræs
0
Nej
75
Sorrel
0
Nej
150
Øvrige afgrøder
Øvrige afgrøder
0
Nej
60
Naturarealer, etableret efter driftsloven
0
Nej
0
Naturlignende arealer
0
Nej
0
Fragået mark
0
Nej
0
Mark sammenlagt med anden mark
0
Nej
0
1)
Beregnes på den del af arealet, der er græsdækket, og som høstes eller afgræsses i planperioden.
2)
Kvælstofnormerne gælder for åbne systemer, og er angivet i kg N årligt pr. ha grundareal væksthus. For kulturer dyrket i færre end 52 uger beregnes kvælstofnormen forholdsmæssigt. For tomat og agurk er normen angivet for én dyrkningssæson. For tomat er dyrkningssæsonen 9 måneder. For virksomheder, der over for Plantedirektoratet kan dokumentere, at de har en dyrkningssæson på 11 måneder, er normen for tomat dog 3000 kg N pr. ha. Normen for salat er baseret på produktion af 7 hold pr. år. For virksomheder, der overfor Plantedirektoratet kan dokumentere, at de har flere hold end 7 hold pr. år, korrigeres normen forholdsmæssigt.
3)
Recirkulering er et lukket vandingssystem, hvor det overskydende vandingsvand (gødningsvand) føres tilbage til en beholder (kar eller bassin), hvorfra det ved næste vanding pumpes op og blandes med en vis procent gødningsvand fra gødningsblanderen.
4)
En containerplads er et afgrænset, planeret dyrkningsareal på friland, hvorpå der dyrkes planter i potter (containere).
Beregning af norm
Kvælstofnormen for hovedafgrøden, som er den afgrøde, der angives i ansøgning om enkeltbetaling i planperioden, beregnes som afgrødens norm (kolonne 4) fratrukket den angivne forfrugtsværdi af hovedafgrøden i sidste planperiode (kolonne 2) forudsat, at forfrugtsværdien skal indregnes i afgrødenormen (kolonne 3).
Ved dyrkning af flere afgrøder pr. mark pr. vækstsæson fratrækkes ikke forfrugtsværdi.
Bilag 2
Tabel 1
Opgørelse af antal dyr inden for forskellige husdyrarter
Husdyrart
Opgørelse
1 årsko uden opdræt
Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser
(tung race og Jersey opgøres hver for sig)
1 årsammeko uden opdræt
Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser
(tung race og Jersey opgøres hver for sig). Opgøres inden for vægtkategorierne under 400 kg, 400-600 kg, og over 600 kg
1 årsopdræt (småkalve 0-6 mdr. (både fra malkekøer og ammekøer))
Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig). 1 årsopdræt svarer til 365 foderdage
1 årsopdræt (kvier/stude 6 mdr.- kælvning*/ slagtning (både fra malkekøer og ammekøer))
* Kælvning: 27 mdr. for tung race og 25 mdr. for jersey
Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig). 1 årsopdræt svarer til 365 foderdage
1 stk. tyrekalv 0-6 mdr.
Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig)
1 stk. ungtyr 6 mdr. – slagtning*
*Slagtning: 440 kg for tung race og 328 kg for jersey
Salgsbilag i perioden
(tung race og Jersey opgøres hver for sig)
1 årsso med 26,7 grise til 7,3 kg
Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser. Dyrene tælles som søer fra og med første løbning
Alternativt kan en årsso opgøres som 365 foderdage
10 stk. producerede smågrise, 7,3–33 kg
En opgørelse skal ud fra løbende besætningsoptegnelser både gøre rede for det antal smågrise, der forbliver i egen besætning og det antal, der sælges
10 stk. producerede slagtesvin, 33–107 kg
Salgsbilag i perioden
1000 stk. producerede slagtekyllinger
Salgsbilag i perioden, fordelt på de fem kategorier 30, 32, 35, 40 eller 45 dage, skrabekyllinger eller økologiske slagtekyllinger
100 stk. producerede kalkuner
Salgsbilag i perioden, fordelt på de to kategorier hunner eller hanner
100 stk. producerede ænder
Salgsbilag i perioden
100 stk. producerede gæs
Salgsbilag i perioden
100 årshøns
Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser.
1 årshøne svarer til 365 foderdage.
100 stk. producerede hønniker
Købs- og salgsbilag
1 årstæve, mink
Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser
1 årstæve,
ræve eller finnracoon
Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser
1 årshest
Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser. Føl medregnes fra fravænningstidspunktet. Opgøres inden for vægtkategorierne under 300 kg, 300-500 kg, 500-700 kg og over 700 kg
1 stk. moderfår eller ged
Antal moderdyr uafhængigt af antal afkom
Bilag 2 (fortsat)
Tabel 2
Indhold af kvælstof i husdyrgødning
Tabellen angiver normer for årsproduktion og indhold af kvælstof i husdyrgødning.
For de dyrearter, hvor der er angivet en type 2 korrektion i tabel 3 kan der korrigeres for afvigelser i ydelses- og produktionsniveau, fodermængde og –sammensætning.
Anvendes der ikke type 2 korrektion, og er der afvigelser i vægt eller alder (produktionsniveau), skal indholdet i husdyrgødningen korrigeres for de dyrearter, hvor der fremgår en type 1 korrektion i tabel 3.
Der skal ikke korrigeres for mælkeydelse.
Der henvises til tabel 3.
Husdyrart og staldtype
Gødningstype
Indhold
Kg N
(ab lager)
1 årsko (malkekvæg, tung race)
Bindestald med grebning
Fast gødning
69,2
+ajle
54,6
Bindestald med riste
Gylle
136,3
Sengestald med fast gulv
Gylle
126.0
Sengestald med spalter (kanal, linespil)
Gylle
131,2
Sengestald med spalter
(kanal, bagskyl eller ringkanal)
Gylle
128,6
Sengestald med gulv med dræn i midten 14)
Gylle
133,8
Sengestald med gulv med dræn i siden 15)
Gylle
131,2
Dybstrøelse (hele arealet)
Dybstrøelse
146,6
Dybstrøelse, lang ædeplads med
Dybstrøelse
92,2
fast gulv
+ gylle
50,2
Dybstrøelse, lang ædeplads med
Dybstrøelse
92,2
spalter (kanal, linespil)
+ gylle
52,2
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter
Dybstrøelse
92,2
(kanal, bagskyl eller ringkanal)
+ gylle
51,2
1 årsko (malkekvæg, Jersey)
Bindestald med grebning
Fast gødning
58,9
+ ajle
46,4
Bindestald med riste
Gylle
116,0
Sengestald med fast gulv
Gylle
107,2
Sengestald med spalter (kanal, linespil)
Gylle
111,6
Sengestald med spalter
Gylle
109,4
(kanal, bagskyl eller ringkanal)
Sengestald med gulv med dræn i midten 14)
Gylle
113,8
Sengestald med gulv med dræn i siden 15)
Gylle
111,6
Dybstrøelse (hele arealet)
Dybstrøelse
124,5
Dybstrøelse, lang ædeplads
Dybstrøelse
77,7
med fast gulv
+ gylle
42,7
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter
Dybstrøelse
77,7
(kanal, linespil)
+ gylle
44,5
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter
Dybstrøelse
77,7
(kanal, bagskyl eller ringkanal)
+ gylle
43,6
1 årsammeko (under 400 kg) 1)
Bindestald med grebning
Fast gødning
14,8
+ ajle
23,4
Bindestald med riste
Gylle
41,2
Dybstrøelse (hele arealet)
Dybstrøelse
44,2
Dybstrøelse (kort ædeplads med fast gulv)
Dybstrøelse
43,6
Dybstrøelse (lang ædeplads med fast gulv)
Dybstrøelse
27,2
+ gylle
14,7
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter
Dybstrøelse
27,2
(kanal, linespil)
+ gylle
15,6
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter
Dybstrøelse
27,2
(kanal, bagskyl eller ringkanal)
+ gylle
15,1
1 årsammeko (400-600 kg) 1)
Bindestald med grebning
Fast gødning
21,0
+ ajle
34,7
Bindestald med riste
Gylle
59,9
Dybstrøelse (hele arealet)
Dybstrøelse
63,8
Dybstrøelse (kort ædeplads med fast gulv)
Dybstrøelse
63,1
Dybstrøelse (lang ædeplads med fast gulv)
Dybstrøelse
39,2
+ gylle
21,3
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter
Dybstrøelse
39,2
(kanal, linespil)
+ gylle
22,7
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter
Dybstrøelse
39,2
(kanal, bagskyl eller ringkanal)
+ gylle
22,0
1 årsammeko (over 600 kg) 1)
Bindestald med grebning
Fast gødning
23,1
+ ajle
40,3
Bindestald med riste
Gylle
68,1
Dybstrøelse (hele arealet)
Dybstrøelse
71,8
Dybstrøelse (kort ædeplads med fast gulv)
Dybstrøelse
71,1
Dybstrøelse (lang ædeplads med fast gulv)
Dybstrøelse
44,0
+ gylle
24,3
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter
Dybstrøelse
44,0
(kanal, linespil)
+ gylle
25,8
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter
Dybstrøelse
44,0
(kanal, bagskyl eller ringkanal)
+ gylle
25,1
1 årsopdræt (småkalv 0-6 måneder, tung race) 2)+3)
Dybstrøelse (hele arealet)
Dybstrøelse
26,7
Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv
Dybstrøelse
26,7
1 årsopdræt (kvier eller stude 6 mdr. – kælvning (27 mdr.)/slagtning, tung race) 2)+3)
Bindestald med grebning
Fast gødning
22,9
+ ajle
23,6
Bindestald med riste
Gylle
50,2
Sengestald med fast gulv
Gylle
44,8
Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil)
Gylle
47,5
Sengestald med spaltegulv
Gylle
46,2
(kanal, bagskyl eller ringkanal)
Sengestald med gulv med dræn i midten 14)
Gylle
48,9
Sengestald med gulv med dræn i siden 15)
Gylle
47,5
Dybstrøelse, hele arealet
Dybstrøelse
55,1
Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv
Dybstrøelse
53,9
Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv
Dybstrøelse
34,7
+ gylle
17,8
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter
Dybstrøelse
34,7
(kanal, linespil)
+ gylle
18,9
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter
Dybstrøelse
34,7
(kanal, bagskyl eller ringkanal)
+ gylle
18,3
Spaltegulvbokse
Gylle
45,8
1 årsopdræt (småkalv 0-6 mdr., Jersey) 2)+3)
Dybstrøelse (hele arealet)
Dybstrøelse
20,1
Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv
Dybstrøelse
20,1
1 årsopdræt (kvier/stude 6 mdr. – kælvning (25 mdr.)/slagtning, Jersey) 2)+3)
Bindestald med grebning
Fast gødning
17,4
+ ajle
17,4
Bindestald med riste
Gylle
37,7
Sengestald med fast gulv
Gylle
33,5
Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil)
Gylle
35,6
Sengestald med spaltegulv
Gylle
34,6
(kanal, bagskyl eller ringkanal)
Sengestald med gulv med dræn i midten 14)
Gylle
36,7
Sengestald med gulv med dræn i siden 15)
Gylle
35,6
Dybstrøelse, hele arealet
Dybstrøelse
41,7
Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv
Dybstrøelse
40,6
Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv
Dybstrøelse
26,2
+ gylle
13,3
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter
Dybstrøelse
26,2
(kanal, linespil)
+ gylle
14,2
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter
Dybstrøelse
26,2
(kanal, bagskyl eller ringkanal)
+ gylle
13,7
Spaltegulvbokse
Gylle
34,3
1 stk. tyrekalv, 0-6 mdr., tung race 2)+4)
Dybstrøelse (hele arealet)
Dybstrøelse
11,7
Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv
Dybstrøelse
11,7
1 stk. ungtyr, 6 mdr. – slagtning (440 kg), tung race 2)+4)
Bindestald med grebning
Fast gødning
12,7
+ ajle
9,0
Bindestald med riste
Gylle
23,5
Sengestald med fast gulv
Gylle
20,9
Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil)
Gylle
22,1
Sengestald med spaltegulv
Gylle
21,5
(kanal, bagskyl eller ringkanal)
Sengestald med gulv med dræn i midten 14)
Gylle
22,8
Sengestald med gulv med dræn i siden 15)
Gylle
22,1
Dybstrøelse, hele arealet
Dybstrøelse
25,3
Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv
Dybstrøelse
24,8
Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv
Dybstrøelse
15,9
+ gylle
8,3
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter
Dybstrøelse
15,9
(kanal, linespil)
+ gylle
8,8
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter
Dybstrøelse
15,9
(kanal, bagskyl eller ringkanal)
+ gylle
8,5
Spaltegulvbokse
Gylle
21,3
1 stk. tyrekalv, 0-6 mdr., Jersey 2)+5)
Dybstrøelse (hele arealet)
Dybstrøelse
8,7
Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv
Dybstrøelse
8,7
1 stk. ungtyr 6 mdr. – slagtning (328 kg), Jersey 2)+5)
Bindestald med grebning
Fast gødning
10,0
+ ajle
6,9
Bindestald med riste
Gylle
18,3
Sengestald med fast gulv
Gylle
16,2
Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil)
Gylle
17,2
Sengestald med spaltegulv
Gylle
16,7
(kanal, bagskyl eller ringkanal)
Sengestald med gulv med dræn i midten 14)
Gylle
17,7
Sengestald med gulv med dræn i siden 15)
Gylle
17,2
Dybstrøelse, hele arealet
Dybstrøelse
19,6
Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv.
Dybstrøelse
19,2
Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv
Dybstrøelse
12,3
+ gylle
6,4
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter
Dybstrøelse
12,3
(kanal, linespil)
+ gylle
6,8
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter
Dybstrøelse
12,3
(kanal, bagskyl eller ringkanal)
+ gylle
6,6
Spaltegulvbokse
Gylle
16,5
1 årsso med 26,7 grise til 7, 3 kg 6)+7)
Bidrag fra løbe- og drægtighedsstald
Individuel opstaldning, delvis spaltegulv
Gylle
16,0
Individuel opstaldning, fuldspaltegulv
Gylle
15,2
Løsgående, dybstrøelse + spaltegulv
Dybstrøelse
4,3
+ gylle
10,4
Løsgående, dybstrøelse + fast gulv
Dybstrøelse
4,3
+ gylle
10,2
Løsgående, dybstrøelse
Dybstrøelse
12,7
Løsgående, delvis spaltegulv
Gylle
15,8
Bidrag fra farestald 6)
Kassestier, delvis spaltegulv
Gylle
6,9
Kassestier, fuldspaltegulv
Gylle
6,1
Friland 8)
Anden husdyrgødning
8,6
10 smågrise, 7,3-33 kg 9)+12)
Toklimastald, delvis spaltegulv
Gylle
5,1
Fuldspaltegulv
Gylle
4,6
Drænet gulv + spalter (50/50)
Gylle
4,7
Fast gulv
Fast gødning
2,1
+ ajle
1,4
Dybstrøelse
Dybstrøelse
3,0
10 producerede slagtesvin, 33-107 kg 9)+13)
Fuldspaltegulv
Gylle
25,0
Delvis spaltegulv med 50-75 pct. fast gulv
Gylle
27,1
Delvis spaltegulv med 25-49 pct. fast gulv
Gylle
26,4
Drænet gulv + spalter (33/67)
Gylle
25,6
Fast gulv
Fast gødning
11,4
+ ajle
9,9
Dybstrøelse, opdelt lejeareal
Dybstrøelse
8,9
+ gylle
13,1
Dybstrøelse
Dybstrøelse
17,9
Slagtekyllinger, 1000 stk. produceret
Produktionstid, 30 dage (levende vægt
ved slagtning, 1,46 kg)
Dybstrøelse
23,8
Produktionstid, 32 dage (levende vægt
ved slagtning, 1,62 kg)
Dybstrøelse
27,3
Produktionstid, 35 dage (levende vægt
ved slagtning, 1,92 kg)
Dybstrøelse
33,3
Produktionstid, 40 dage (levende vægt
ved slagtning, 2,36 kg)
Dybstrøelse
44,7
Produktionstid, 45 dage (levende vægt
ved slagtning, 2,77 kg)
Dybstrøelse
57,8
Skrabekyllinger, 56 dage (levende vægt
ved slagtning, 2,40 kg)
Dybstrøelse
41,0
Økologiske slagtekyllinger, 81 dage
(levende vægt ved slagtning, 2,15 kg)
Dybstrøelse
78,7
Slagtefjerkræ, 100 stk. produceret
Kalkuner, tunge hunner, produktionstid
112 dage
Dybstrøelse
31,8
Kalkuner, tunge hanner, produktionstid
147 dage
Dybstrøelse
57,8
Ænder, produktionstid 52 dage
Dybstrøelse
12,2
Gæs, produktionstid 91 dage
Dybstrøelse
37,7
Høns, 100 årshøner (1 årshøne = 365 foderdage) 10)
Fritgående, konsumæg, gulvdrift
Dybstrøelse
17,6
+ gødningskummer
+ fast gødning
27,6
Fritgående, konsumæg, gulvdrift
uden gødningskummer
Dybstrøelse
51,2
Økologiske, konsumæg, gulvdrift
Dybstrøelse
20,3
+ gødningskummer
+ fast gødning
31,8
Økologiske, konsumæg, gulvdrift
Dybstrøelse
56,9
Skrabehøner, konsumæg, gulvdrift
Dybstrøelse
19,2
+ gødningskummer
+ fast gødning
30,2
Skrabehøner, konsumæg, fleretagesystem
Dybstrøelse
14,6
med gødningsbånd
+ fast gødning
50,5
Burhøns, konsumæg, gødningskælder
Fast gødning
52,0
Burhøns, konsumæg, bånd
Fast gødning
53,2
Burhøns, konsumæg, bånd
Gylle
61,3
Rugeæg (HPR-høner), gulvdrift
Dybstrøelse
45,8
+ gødningskummer
+ fast gødning
18,2
Hønniker, 100 stk. produceret
Konsum, bure, produktionstid 112 dage
Fast gødning
6,0
Konsum, gulvdrift, produktionstid 112 dage
Dybstrøelse
7,6
Rugeæg (hønniker, HPR), gulvdrift,
produktionstid 119 dage
Dybstrøelse
9,1
Pelsdyr, 1 årstæve
Mink, bure, gødningsrende, ugentlig tømning
Gylle
3,4
Mink, bure, fast gødning i gødningsrende 16)
Anden
husdyrgødning
2,6
Heste
1 voksen årshest, under 300 kg
Dybstrøelse
21,1
1 voksen årshest, 300 kg - mindre end 500 kg
Dybstrøelse
34,8
1 voksen årshest, 500 kg - mindre end 700 kg
Dybstrøelse
43,7
1 voksen årshest, 700 kg og derover
Dybstrøelse
53,3
Får og geder, 1 moderdyr med afkom
Får
Dybstrøelse
14,6
Mohairgeder
Dybstrøelse
11,5
Kødgeder
Dybstrøelse
14,1
Malkegeder
Dybstrøelse
14,6
Andre dyrearter eller staldsystemer 11)
Kg N pr. DE
Kvæg, andre staldsystemer
100,0
Svin, andre staldsystemer
100,0
Fjerkræ, andre arter eller staldsystemer
100,0
Pelsdyr, andre staldsystemer
100,0
Heste, andre staldsystemer
100,0
Andre dyrearter
100,0
1)
For årsopdræt og ungtyr anvendes normen for henholdsvis årsopdræt, tung race og tyrekalve/ ungtyre, tung race.
2)
Gødningsproduktionen fra opdræt og ungtyre er opdelt i henholdsvis småkalve og kvier/stude/ungtyre. Kalvene er defineret som småkalve i de første 6 måneder, hvor de går på dybstrøelse, og som kvier/stude/ungtyre i tiden efter overførsel til endeligt staldsystem.
3)
1 stk. årsopdræt modsvarer 365 foderdage.
4)
For avlstyre op til 440 kg anvendes samme normer som for tyrekalve og ungtyre. For tungere avlstyre bruges værdier pr. årstyr, som er 2 gange normerne for ungtyre fra 6 mdr. til 440 kg.
5)
For avlstyre op til 328 kg anvendes samme normer som for tyrekalve og ungtyre. For tungere avlstyre bruges værdi pr. årstyr, som er 2 gange normerne for ungtyre fra 6 mdr. til 328 kg.
6)
Normalt fordeler foderforbruget sig for en årsso med 70 pct. i løbe/drægtigheds- stalden og 30 pct. i farestalden. Gødningsproduktionen for en årsso er derfor opdelt i et bidrag fra løbe/drægtighedsstalden og i et bidrag fra farestalden. Ved angivelse af antal dyr angives det fulde antal årssøer både i løbe/drægtigheds stalden og i farestalden. Hvis man f. eks. har 50 årssøer, angives 50 årssøer i løbe/drægtighedsstalden og50 årssøer i farestalden.
7)
Sælges der polte, der afviger fra en afgangsvægt på 107 kg, kan kvælstofmængden korrigeres på samme måde som for slagtesvin med afvigende afgangsvægt.
8)
Ved normen for frilandsproduktion er det forudsat, at søerne er på stald i løbe/drægtighedsperioden og på friland i fareperioden.
9)
Ved FRATS-produktion (grise fra fravænning til slagtning) anvendes summen af normen for smågrise og normen for slagtesvin. Har man f.eks. 500 FRATS-grise, angives 500 smågrise og 500 slagtesvin. Ved korrektion(type 1 eller type tallet for slagtesvin og ikke på summen af normtallene for smågrise og slagtesvin.2) anvendes formlerne for slagtesvin. Korrektionsfaktoren skal ganges på norm
10)
Normtallene er angivet pr. 100 enheder á 365 foderdage. Antal foderdage opgøres ud fra løbende registreringer af dødeligheden og beregnes normalt i effektivitetskontrollen. Antal foderdage kan dog også beregnes vha. følgende formel: (antal indsatte høner ×lægge periodens varighed i dage) × 0,5× (antal indsatte høner + antal høner afslutning)/antal indsatte høner, idet det antages, at dødeligheden er jævnt fordelt over hele produktionsforløbet.
11)
Husdyrgødningens årlige kvælstofindhold opgøres for andre arter eller staldsystemer ud fra antal dyreenheder gange mængden af kg kvælstof pr.dyreenhed.
12)
For smågrise er normtallene baseret på levende smågrise. I stedet kan anvendes producerede smågrise fra en smågriserapport.
13)
For slagtesvin er normtallene baseret på producerede svin. Baseres opgørelsen på leverede slagtesvin, beregnes de producerede slagtesvin= leverede slagtesvin ×1,01
14)
Faste drænede gulve med 2 pct. fald mod langsgående dræn i gulvmidte. Den faste gødning fjernes mekanisk med et skraberanlæg hver anden time. Skraberen afleverer gødningen i en eller flere tværkanaler eller i en langsgående skrabekanal i midten af gangen. Staldtypen var tidligere opdelt i to forskellige kategorier (Sengestald med præfabrikeret gulv henholdsvis sengestald med gulv med dræn i midten), men de er nu slået sammen, da ammoniakemissionsfaktorerne er ens for de to staldtyper.
15)
Det faste gulv har 2 pct. hældning, og der forudsættes skrabning af gulvet hver anden time.
16)
Gødningssystem med gødningsrender monteret i jordniveau for opsamling af gødning, urin og halm, som efter hver udmugning rives ned i gødningsrenden. Vandspild bortledes via vandafledere monteret under drikkevandsforsyningen.
Bilag 2 (fortsat)
Tabel 3
Korrektion af kvælstofindhold i husdyrgødning
Kvælstofindholdet i husdyrgødningen skal for visse dyrearter korrigeres ved at beregne en korrektionsfaktor. Kvælstofindholdet korrigeres herefter ved at gange den beregnede produktion af husdyrgødning med korrektionsfaktoren.
Formler til korrektion af kvælstofindhold i husdyrgødning
Malkekøer, tung race
Type 1
For hver 100 kg mælk, som produceres mere eller mindre end 9239 kg mælk pr. årsko for tung race, tillægges eller fratrækkes 0,58 pct. af kvælstoffet i gødningen.
Type 2
Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, mælkeydelse og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen
((FE pr. årsko × g råprotein pr. FE / 6250) – (kg mælk pr. årsko × % protein i mælk / 638) – 1,7) / 140,6
Malkekøer, Jersey
Type 1
For hver 100 kg mælk, som produceres mere eller mindre end 6603 kg mælk pr. årsko for Jersey, tillægges eller fratrækkes 0,88 pct. af kvælstoffet i gødningen.
Type 2
Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, mælkeydelse og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen
((FE pr. årsko × g råprotein pr. FE / 6250) – (kg mælk pr. årsko × % protein i mælk / 638) – 1,0) / 119,7
Ammekøer (under 400 kg)
Type 2
Ved opgørelse af fodermængde og indhold af råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen
((FE pr. årsko × g råprotein pr. FE/6250)-7,0)/43,45
Ammekøer (400-600 kg)
Type 2
Ved opgørelse af fodermængde og indhold af råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen
((FE pr. årsko × g råprotein pr. FE/6250)- 9,6) / 63,3
Ammekøer (over 600 kg)
Type 2
Ved opgørelse af fodermængde og indhold af råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen
((FE pr. årsko × g råprotein pr. FE/6250)- 10,7) / 72,0
Årsopdræt (småkalv 0-6 mdr. tung race)
Type 1
Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr.).
Der korrigeres med følgende faktor
(((alder, ind + alder, afgang) × 0,0729) + 1,93) / 2,37
Årsopdræt (småkalv 0-6 mdr., Jersey)
Type 1
Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr.).
Der korrigeres med følgende faktor
(((alder, ind + alder, afgang) × 0,0576) + 1,46) / 1,81
Årsopdræt (kvier/stude 6 mdr. – kælvning (27 mdr.)/slagtning, tung race)
Type 1
Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr.).
Der korrigeres med følgende faktor
(((alder, ind + alder, afgang) × 0,0729) + 1,93) / 4,34
Årsopdræt (kvier/stude 6 mdr. – kælvning (25 mdr.)/slagtning, Jersey)
Type 1
Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr.).
Der korrigeres med følgende faktor
(((alder, ind + alder, afgang) × 0,0576) + 1,46) / 3,25
1 tyrekalv (0-6 mdr., tung race)
Type 1: *)
Ved afvigende indgangsvægt og/eller afgangsvægt (kg) korrigeres med følgende faktor
(1,825 × (vægt, afgang – vægt, ind) + 0,00605 × ((vægt, afgang) 2 – (vægt, ind) 2 )) / 612
*) Bortset fra slagtevægten kan vægten fastsættes på følgende måde
Fødselsvægten er 40 kg og tilvæksten 30 kg pr. md. op til 6 mdr.
Type 2
Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foder korrigeres kvælstofmængden med følgende faktor
((FE pr. produceret tyr fra indgang til afgang × g råprotein pr. FE / 6250) – (kg tilvækst × 0,0285)) / 11,6
I tyrekalv (0-6 mdr., Jersey)
Type 1: *)
Ved afvigende indgangsvægt og/eller afgangsvægt (kg) korrigeres med følgende faktor
(2,308 ×(vægt, afgang – vægt, ind) + 0,00676 × ((vægt, afgang) 2 –
(vægt, ind) 2 )) / 415
*) Bortset fra slagtevægten fastsættes vægten på følgende måde
Fødselsvægten er 25 kg og tilvæksten 20 kg pr. md. op til 6 mdr.
Type 2
Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foder korrigeres kvælstofmængden med følgende faktor
((FE pr. produceret tyr fra indgang til afgang × g råprotein pr. FE / 6250) – (kg tilvækst × 0,0285)) / 8,5
Ungtyre, tung race, 220-440 kg
Type 1: *)
Hvis indgangsvægten og/eller afgangsvægten afviger korrigeres med følgende faktor
(1,825 × (vægt, afgang – vægt, ind) + 0,00605 ×((vægt, afgang) 2 – (vægt, ind) 2 )) / 1280
*) Bortset fra slagtevægten fastsættes vægten på følgende måde: 33 kg pr. md. (for dyr over 6 mdr.).
Type 2
Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foderet korrigeres kvælstofmængden med følgende faktor
((FE pr. produceret tyr fra indgang til afgang × g råprotein pr. FE / 6250) – (kg tilvækst × 0,0245)) / 24,3
Ungtyre, Jersey, 145-328 kg
Type 1: *)
Hvis indgangsvægten og/eller afgangsvægten afviger fra 328 kg, korrigeres med følgende faktor
(2,308 × (vægt, afgang – vægt, ind) + 0,00676 × ((vægt, afgang) 2 – (vægt, ind) 2 )) / 1008
*) Bortset fra slagtevægten fastsættes vægten på følgende måde: 28 kg pr. md. (for dyr over 6 mdr.).
Type 2
Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foderet korrigeres kvælstofmængden med følgende faktor
((FE pr. produceret tyr fra indgang til afgang × g råprotein pr. FE / 6250) – (kg tilvækst × 0,0245)) / 18,9
Søer
Type 2
Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, antal fravænnede grise og fravænningsvægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen
(((FE pr. årsso × råprotein pr. FE) / 6250) – 1,98 – (antal fravænnede grise pr. årsso × fravænningsvægt × 0,0257 kg N pr. kg tilvækst)) / 25,75 1)
1) Såfremt der kun anvendes foderblandinger deklareret med FE so . sættes FE lig FE so . Såfremt der anvendes foderblandinger deklareret med både FE sv og FE so anvendes følgende
FE pr. årsso beregnes som summen af FE sv og FE so , og g råprotein pr. FE beregnes som et vægtet gennemsnit af de anvendte foderblandingers råproteinindhold (g råprotein pr. FE sv × FE sv pr. årsso + g råprotein pr. FE so × FE so pr. årsso) / (FE sv + FE so ).
Smågrise
Type 1
Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres med følgende faktor
((afgangsvægt - indgangsvægt) × (13,32 + 0,1967 × (afgangsvægt + indgangsvægt))) / 546
Type 2
Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, indgangsvægt og afgangsvægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen
((FE sv pr. produceret gris × g råprotein pr. FE sv / 6250) – ((afgangsvægt – indgangsvægt) × 0,0304 kg N pr. kg tilvækst)) / 0,546
Slagtesvin
Type 1
Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres med følgende faktor
((afgangsvægt – indgangsvægt) × (13,32 + 0,1967 × (afgangsvægt + indgangsvægt))) / 3023
Type 2
Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, indgangsvægt og slagtevægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen
((FE sv pr. produceret svin × g råprotein pr. FE sv / 6250) – ((afgangsvægt – indgangsvægt) × 0,0296 kg N pr. kg tilvækst)) / 3,023
Slagtefjerkræ
Type 1- alder
Slagtekyllinger, 30 dage
Ved afvigende produktionstid (slagtealder ny ) over 30 og indtil 32 dage skal kvælstofmængden ved produktionstiden 30 dage multipliceres med en faktor, der beregnes ved hjælp af formlen
(1 + (slagtealder ny - 30 dage) × 0,074)
Slagtekyllinger, 32 dage
Ved afvigende produktionstid (slagtealder ny ) over 32 og indtil 35 dage skal kvælstofmængden ved produktionstiden 32 dage multipliceres med en faktor, der beregnes ved hjælp af formlen
(1 + (slagtealder ny - 32 dage) × 0,074)
Slagtekyllinger, 35 dage
Ved afvigende produktionstid (slagtealder ny ) over 35 og indtil 40 dage skal kvælstofmængden ved produktionstiden 35 dage multipliceres med en faktor, der beregnes ved hjælp af formlen
(1 + (slagtealder ny - 35 dage) × 0,069)
Slagtekyllinger, 40 dage
Ved afvigende produktionstid (slagtealder ny ) over 40 og indtil 45 dage skal kvælstofmængden ved produktionstiden 40 dage multipliceres med en faktor, der beregnes ved hjælp af formlen
(1 + (slagtealder ny - 40 dage) × 0,059)
Type 1 – vægt
Slagtekyllinger, levende vægt ved slagtning 1,58 kg
Ved afvigende produktionsvægt (slagtevægt ny ) over1,58 og indtil 1,75 kg skal kvælstofmængden ved produktionsvægten 1,58 kg multipliceres med en faktor, der beregnes ved hjælp af formlen
(1 + (slagtevægt ny - 1,58 kg) × 0,874)
Slagtekyllinger, levende vægt ved slagtning 1,75 kg
Ved afvigende produktionsvægt (slagtevægt ny ) over 1,75 og indtil 2,02 kg skal kvælstofmængden ved produktionsvægten 1,75 kg multipliceres med en faktor, der beregnes ved hjælp af formlen
(1 + (slagtevægt ny - 1,75 kg) × 0,826)
Slagtekyllinger, levende vægt ved slagtning 2,02 kg
Ved afvigende produktionsvægt (slagtevægt ny ) over 2,02 og indtil 2,47 kg skal kvælstofmængden ved produktionsvægten 2,02 kg multipliceres med en faktor, der beregnes ved hjælp af formlen
(1 + (slagtevægt ny - 2,02 kg) × 0,768)
Slagtekyllinger, levende vægt ved slagtning 2,47 kg
Ved afvigende produktionsvægt (slagtevægt ny ) over 2,47 og indtil 2,77 kg skal kvælstofmængden ved produktionsvægten 2,47 kg multipliceres med en faktor, der beregnes ved hjælp af formlen
(1 + (slagtevægt ny - 2,47 kg) × 0,653)
Type 2
Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet og tilvækst skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlerne
Slagtekyllinger, 30 dage
((kg foder pr. produceret kylling × protein % i foder × 1,6) – (kg tilvækst pr. produceret kylling × 28,8))/34,7
Slagtekyllinger, 32 dage
((kg foder pr. produceret kylling × protein % i foder × 1,6) – (kg tilvækst pr. produceret kylling × 28,8))/39,8
Slagtekyllinger, 35 dage
((kg foder pr. produceret kylling × protein % i foder × 1,6) – (kg tilvækst pr. produceret kylling × 28,8))/48,7
Slagtekyllinger, 40 dage
((kg foder pr. produceret kylling × protein % i foder × 1,6) – (kg tilvækst pr. produceret kylling × 28,8))/65,5
Slagtekyllinger, 45 dage
((kg foder pr. produceret kylling × protein % i foder × 1,6) – (kg tilvækst pr. produceret kylling × 28,8))/84,8
Skrabekyllinger, 56 dage
((kg foder pr. produceret kylling × protein % i foder × 1,6) – (kg tilvækst pr. produceret kylling × 28,8))/63,4
Slagtekyllinger, økol., 81 dage
((kg foder pr. produceret kylling × protein % i foder × 1,6) – (kg tilvækst pr. produceret kylling × 28,8))/127,0
Kalkuner, hunner
((kg foder pr. produceret kalkun × protein % i foder × 0,16) – (kg tilvækst pr. produceret kalkun × 2,88))/48,1
Kalkuner, hanner
((kg foder pr. produceret kalkun × protein % i foder × 0,16) – (kg tilvækst pr. produceret kalkun × 2,88))/87,8
Ænder
((kg foder pr. produceret and × protein % i foder × 0,16) – (kg tilvækst pr. produceret and × 2,4))/17,3
Gæs
((kg foder pr. produceret gås × protein % i foder × 0,16) – (kg tilvækst pr. produceret gås × 2,4))/56,1
Høns og hønniker
Type 2
Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, produktion af æg og tilvækst skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlerne
Fritgående høns
((kg foder pr. årshøne × protein % i foder × 0,16) – (kg æg pr. årshøne × 1,81) – (kg tilvækst pr. årshøne × 2,88))/88,0
Økologiske høns
((kg foder pr. årshøne × protein % i foder × 0,16) – (kg æg pr. årshøne × 1,81) – (kg tilvækst pr. årshøne × 2,88))/101,5
Skrabehøns
((kg foder pr. årshøne × protein pct. i foder × 0,16) – (kg æg pr. årshøne × 1,81) – (kg tilvækst pr. årshøne × 2,88))/86,8
Burhøns
((kg foder pr. årshøne × protein % i foder × 0,16) – (kg æg pr. årshøne × 1,81) – (kg tilvækst pr. årshøne × 2,88))/69,5
HPR-høner
((kg foder pr. årshøne × protein % i foder × 0,16) – (kg æg pr. årshøne × 1,81) – (kg tilvækst pr. årshøne × 2,88))/104,2
Hønniker, konsum
((kg foder pr. produceret hønnike × protein % i foder × 0,16) – (kg tilvækst pr. produceret hønnike × 2,88))/11,7
Hønniker, HPR
((kg foder pr. produceret hønnike × protein % i foder × 0,16) – (kg tilvækst pr. produceret hønnike × 2,88))/14,0
Mink
Type 2
Ved opgørelse af fodermængde skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen
(kg foder pr. årstæve)/218,7
Bilag 2 (fortsat)
Tabel 4
Gram råprotein pr. foderenhed i afgrøder til kvæg
Afgrøder
Gram råprotein pr. foderenhed
Roer, rod + top
Foderroer
74
Sukkerroer
60
Kålroer
102
Turnips
115
Rod + top
127
Roetop, frisk
190
Roetop, ensilage
226
Kålroetop
241
Top + pulpetter
180
Top + halm
205
Top + halm + pulpetter
200
Helsæd + top
155
Samensilage
Ensilerede roer + top + pulpetter
148
Ensilerede roer + halm
112
Gulerødder og kartofler
Gulerødder
108
Kartofler
91
Lucerne
Lucerne, begyndende blomstring
288
Lucerne i blomst
296
Lucerne efter blomstring
332
Kløvergræs
Kløvergræs, 6-8 cm, 20 pct. kløver
238
Kløvergræs, 12-15 cm, 20 pct. kløver
231
Kløvergræs, 20-25 cm, 20 pct. kløver
222
Kløvergræs, 6-8 cm, 40 pct. kløver
247
Kløvergræs, 12-15 cm, 40 pct. kløver
240
Kløvergræs, 20-25 cm, 40 pct. kløver
231
Kløvergræs, 6-8 cm, 60 pct. kløver
255
Kløvergræs, 12-15 cm, 60 pct. kløver
248
Kløvergræs, 20-25 cm, 60 pct. kløver
240
Kløvergræs, 6-8 cm, tidl., vanding
225
Kløvergræs, 6-8 cm, midt, vanding
251
Kløvergræs, 6-8 cm, sen, vanding
274
Kløvergræs, 6-8 cm, tidl., ingen vanding
226
Kløvergræs, 6-8 cm, midt, ingen vanding
238
Kløvergræs, 6-8 cm, sen, ingen vanding
266
Kløvergræs, 12-15 cm, tidl., vanding
218
Kløvergræs, 12-15 cm, midt, vanding
244
Kløvergræs, 12-15 cm, sen, vanding
267
Kløvergræs, 12-15 cm, tidl., ingen vanding
218
Kløvergræs, 12-15 cm, midt, ingen vanding
236
Kløvergræs, 12-15 cm, sen, ingen vanding
267
Italiensk rajgræs
Italiensk rajgræs, forår, tidl.
239
Italiensk rajgræs, forår, midt
216
Italiensk rajgræs, forår, sen
203
Italiensk rajgræs, efter helsæd
211
Italiensk rajgræs, efter korn
223
Enggræs
Varigt enggræs
233
Græs
Græs, 6-8 cm
230
Græs, 12-15 cm
223
Græs, 20-25 cm
214
Helsæd, frisk
Galega
279
Hvidkløver, begyndende blomstring
239
Rødkløver, begyndende blomstring
196
Fodermarvkål
149
Hestebønner
209
Sød lupin
264
Havre, ærter, vikker
206
Grønbyg før skridning
196
Byghelsæd
140
Havrehelsæd
167
Majs, frisk
128
Rug, frisk
175
Ærter
207
Lucerneensilage
Lucerneensilage, høj FK
246
Lucerneensilage, lav FK
306
Kløvergræsensilage
Kløvergræsensilage, høj FK, 20 pct. kløver
193
Kløvergræsensilage, midl. FK, 20 pct. kløver
199
Kløvergræsensilage, lav FK, 20 pct. kløver
207
Kløvergræsensilage, høj FK, 40 pct. kløver
195
Kløvergræsensilage, midl. FK, 40 pct. kløver
209
Kløvergræsensilage, lav FK, 40 pct. kløver
223
Kløvergræsensilage, høj FK, 60 pct. kløver
203
Kløvergræsensilage, midl. FK, 60 pct. kløver
219
Kløvergræsensilage, lav FK, 60 pct. kløver
238
Græsensilage
Forårsudlagt italiensk rajgræs, ensilage
202
Efterafgrøde, helsæd, ensilage
217
Efterafgrøde, korn, ensilage
223
Hundegræs, ensilage
224
Varigt enggræs, ensilage
202
Græsensilage, høj FK
192
Græsensilage, midl. FK
197
Græsensilage, lav FK
200
Græsensilage, meget lav FK
206
Galega- kløver- og fodermarvkålensilage mv.
Galega, ensilage
289
Hvidkløver, begyndende blomstring, ensilage
264
Rødkløver, begyndende blomstring, ensilage
208
Fodermarvkål, ensilage
171
Hestebønne, ensilage
221
Lupin, ensilage
227
Havre + ærter + vikker ensilage
225
Helsædensilage
Grønbygensilage
196
Byghelsæd, ensilage, høj fordøjelighed
128
Byghelsæd, ensilage, middel fordøjelighed
138
Byghelsæd, ensilage, lav fordøjelighed
158
Vinterbyghelsæd, ensilage
138
Havrehelsæd, ensilage
169
Hvede-græs, ensilage
176
Hvede-ært, ensilage
156
Hvedehelsæd, ensilage, høj fordøjelighed
108
Hvedehelsæd, ensilage, middel fordøjelighed
113
Hvedehelsæd, ensilage, lav fordøjelighed
127
Majskolbeensilage
79
Majsensilage, høj fordøjelighed
86
Majsensilage, middel fordøjelighed
90
Majsensilage, lav fordøjelighed
97
Triticalehelsæd, ensilage
134
Grønrug, ensilage
177
Grønbyg-ært, ensilage, 40 pct. ærter
210
Grønbyg-ært, ensilage, 70 pct. ærter
216
Grønært, ensilage
223
Byg-ært, ensilage, 20 pct. ærter
146
Byg-ært, ensilage, 40 pct. ærter
171
Byg-ært, ensilage, 60 pct. ærter
196
Ærtehelsæd, ensilage
215
Hø og grønpiller
Lucernehø, i blomst
268
Kløverhø, høj fordøjelighed
184
Kløverhø, lav fordøjelighed
168
Græshø
170
Grønhø, ekstra
214
Grønhø, plus
240
Grønhø, standard
260
Grønhø, lucerne
287
Grønpiller, høj fordøjelighed
218
Grønpiller, middel fordøjelighed
247
Grønpiller, lav fordøjelighed
270
Lucernepiller, høj fordøjelighed
257
Lucernepiller, lav fordøjelighed
292
NH3- og NaOH-behandlet halm *)
Byghalm, NaOH-behandlet
103
Byghalm, NH3-behandlet, høj fordøjelighed
173
Byghalm, NH3-behandlet, lav fordøjelighed
173
Havrehalm, NH3-behandlet
184
Hvedehalm, NH3-behandlet
194
Rughalm, NH3-behandlet
255
Halm, ubehandlet
Byghalm, vår
175
Byghalm, vinter
189
Havrehalm
173
Hvedehalm
152
Rughalm
244
Ærtehalm
222
Rajgræshalm
163
Hvidkløverhalm
318
Rødsvingelhalm
486
Korn
Vinterbyg
99
Vårbyg
97
Havre
112
Hvede
95
Rug
82
Triticale
89
Majs
79
Milo
94
Ris
94
Havre, nøgen
134
Frø
Hestebønner
265
Hørfrø
141
Rapsfrø, dobbeltlav
103
Ærter
188
Sojabønner
281
Lupin, gul
304
Lupin, smalbladet
266
Solsikkefrø
143
*) Ved leverancer af flydende ammoniak skal den mængde, der efter reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen må anvendes til ludning af halm, opgøres særskilt.
Bilag 2 (fortsat)
Tabel 5
Gram råprotein pr. kg. foder samt indhold af foderenheder (FE sv og FE so ) pr. kg. i fodermidler til svin
Fodermidler
Gram
råprotein
pr. Kg
FE sv 1) pr. kg
FE so 2) pr. kg
Vårbyg 2008
104
1,03
1,03
Vårbyg 2007
98
1,02
1,02
Vinterbyg 2008
105
1,02
1,02
Vinterbyg 2007
103
1,03
1,03
Hvede 2008
95
1,17
1,15
Hvede 2007
98
1,14
1,12
Rug
82
1,10
1,09
Triticale
93
1,13
1,12
Havre
87
0,87
0,89
Ærter
204
1,01
1,02
Sojaskrå
427
0,88
0,91
Sojaskrå, afskallet
468
0,93
0,96
Sojaprotein, HP 300
554
0,95
0,98
Rapsfrø DL
179
2,07
2,05
Rapsskrå
342
0,71
0,77
Rapskage, 5 pct. fedt
346
0,81
0,86
Rapskage, 9 pct. fedt
311
0,89
0,95
Rapskage, 14, 6 pct. fedt
291
1,03
1,08
Solsikkeskrå, delvist afskallet, 14 pct. træstof
371
0,71
0,77
Solsikkeskrå, delvist afskallet, 17 pct. træstof
372
0,67
0,74
Solsikkeskrå, delvist afskallet, 22 pct. træstof
317
0,54
0,63
Solsikkekage, delvist afskallet, 15 pct. træstof
364
0,95
1,01
Solsikkekage, delvist afskallet, 21 pct. træstof
298
0,75
0,83
Fiskemel, standard
704
1,13
1,10
Fiskemel, Island
683
1,34
1,29
Svinefedt 92/10
0
3,79
3,64
Valle, kategori A
7
0,07
0,06
Valle, kategori B
3
0,08
0,08
Sojaolie
0
4,04
3,88
Rapsolie
0
3,81
3,66
Palmeolie
0
4,04
3,88
PFAD
0
3,77
3,62
Gærfløde, Novo
74
0,16
0,16
Gærfløde, sprit
109
0,22
0,24
1) FE sv angiver foderenheder til grise i vækst
Smågrise og slagtesvin
2) FE so angiver foderenheder til søer, orner og polte over normal slagtevægt
Bilag 3
Tabel 1
Afgrøder til opfyldelse af krav om pligtige efterafgrøder
Udlæg af græs, korsblomstrede afgrøder og cikorie.
Korn og græs sået før eller efter høst, dog sået senest den 1. august.
Korsblomstrede afgrøder sået før eller efter høst, dog senest den 20. august.
Frøgræs.
Bilag 3 (fortsat)
Tabel 2
Afgrøder, der indgår i grundarealet, hvoraf der skal etableres eller udlægges efterafgrøder
Korn (vår- og vintersæd)
Sennep
Vår- og vinterraps
Ærter
Majs
Hestebønner
Rybs
Solsikke
Soja
Oliehør
Andre et-årige afgrøder, der ikke har kvælstof-
optagelse om efteråret i høståret, samt arealer, hvor der ikke foregår landbrugsmæssig produktion (arealer, der ikke dyrkes), og som giver ret til støtte efter Det Europæiske Fællesskabs Rådsforordning 73/2009 af 19. januar 2009 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitik om ordninger for direkte støtte.
Afgrøder skal medregnes, uanset om de skal høstes ved modenhed eller tidligere.
Bilag 3 (fortsat)
Tabel 3
Grønne marker
Afgrøder, der kan anvendes
Vintersæd
Vinterhvede
Vinterrug
Vinterbyg
Vintertriticale
Majs
Fodermajs
Græsmarkafgrøder
Græsarter og kløverarter i græsmarkblandinger og
græsudlæg
Lucerne
Permanente græsarealer
Italiensk rajgræs til foderbrug
Rodfrugter
Roer
Fabriks- og industrikartofler
Frøafgrøder
Frøgræs
Kløverfrø og anden bælgsædsfrø
Vinterraps
Solsikker
Roefrø
Kommen
Havefrø og medicinalafgrøder
Grønt, frugt og bær
Sildige frilandsgrøntsager
Frugt- og bærkulturer
Juletræer og pyntegrøntkulturer
Til opfyldelse af kravet i § 26b, kan endvidere anvendes følgende arealer
Efterafgrøder
Alle dyrkede arealer med afgrøder med vækst om
efteråret, der anvendes som efterafgrøder, og som nedvisnes eller nedpløjes. Etableringen af efterafgrøder skal ske efter normale driftsmæssige principper, således at efterafgrøden kan udvikle sig bedst muligt. Normale driftsmæssige principper indbefatter bl.a. et kvælstofbehov på 0 kg N/ha til efterafgrøder, der ikke udnyttes til slæt eller afgræsning, herunder pligtige efterafgrøder.
Andre afgrøder
Arealer med afgrøder, der kan sidestilles med de ovenfor
anførte.
Arealer, der ikke dyrkes
Arealer, der ikke dyrkes, som giver ret til støtte efter Det Europæiske Fællesskabs Rådsforordning 73/2009 af 19.
januar 2009 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitik om ordninger for direkte støtte.
Arealer udlagt med græsmarksefterafgrøder, frøafgrøder og efterafgrøder kan ikke medregnes, hvis de nedpløjes før den 20. oktober.
Bilag 3 (fortsat)
Tabel 4
Øget kvote og krav til efterafgrøder afhængig af antal ha randzone
Mindstekrav til randzone i ha, 10-20 m bred.
Korrektion i pct. af kvælstofnormen
Øget afgrødekrav i pct.
0,1-0,19
2
4
0,2-0,59
5
10
0,6-0,99
8
16
≥1,0
10
20
Bilag 4
Bilagsoversigt
Bilag 1
Tabel 1
Kvælstofnormer for landbrugsafgrøder og grønsager på
friland
Tabel 2
Vinterhvedesorter, hvortil kvælstofnormen for brødhvede
kan anvendes
Tabel 3
Kvælstofnormer for andre plantekulturer
Bilag 2
Tabel 1
Opgørelse af antal dyr inden for forskellige husdyrarter
Tabel 2
Indhold af kvælstof i husdyrgødning
Tabel 3
Korrektion af kvælstofindhold i husdyrgødning
Tabel 4
Gram råprotein pr. foderenhed i grovfoderafgrøder til kvæg
Tabel 5
Gram råprotein pr. kg foder samt indhold af foderenheder
pr. kg i fodermidler til svin.
Bilag 3
Tabel 1
Afgrøder til opfyldelse af krav om efterafgrøder
Tabel 2
Afgrøder, der indgår i grundarealet, hvoraf der skal
etableres eller udlægges efterafgrøder
Tabel 3
Grønne marker
Tabel 4
Korrektion af kvælstofnorm og forøgelse af afgrødekrav i procent i forbindelse med randzoneordningen