Legislator Case Law & Legislation
B20090070305 DK

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse inden for produktion (produktionsteknolog AK)

9 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (9)

Statutory Text (9 Articles)

BEK H#LOKDOK04 2009 703 Historic

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse inden for produktion (produktionsteknolog AK)

BEK H#LOKDOK04 2009 703 Historic

§ 1.

Formålet med erhvervsakademiuddannelsen inden for produktion er at kvalificere den uddannede til selvstændigt at kunne planlægge, organisere og gennemføre opgaver inden for produktion, produktudvikling samt teknisk salg og indkøb i erhvervsvirksomheder.

Stk. 2.

Den uddannede skal have viden, færdigheder og kompetencer som angivet i bilag 1.

BEK H#LOKDOK04 2009 703 Historic

§ 2.

Uddannelsen, der er en fuldtidsuddannelse, er normeret til 120 ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år.

Stk. 2.

Erhvervsakademiuddannelsen inden for produktion giver den uddannede ret til at anvende titlen produktionsteknolog AK.

Den engelske titel er AP Graduate in Production Technology.

Stk. 3.

Uddannelsens engelske betegnelse er Academy Profession Degree Programme in Production Technology.

BEK H#LOKDOK04 2009 703 Historic

I medfør af § 22 og § 30 i lov nr. 207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser fastsættes

BEK H#LOKDOK04 2009 703 Historic

§ 3.

Uddannelsen består af

1)

Obligatoriske uddannelseselementer med et samlet omfang på 65 ECTS-point.

2)

Praktik med et samlet omfang på 15 ECTS-point.

3)

Valgfri uddannelseselementer, der for den enkelte studerende har et samlet omfang på 25 ECTS-point.

4)

Afsluttende eksamensprojekt på 15 ECTS-point.

Stk. 2.

Uddannelsens obligatoriske elementer tilrettelægges inden for følgende kerneområder

1)

Metode.

2)

Produktudvikling.

3)

Konstruktion.

4)

Teknisk dokumentation.

5)

Materiale- og fremstillingsteknologi.

6)

Automatisering.

7)

Virksomhedsteknik.

8)

Produktionsteknik.

BEK H#LOKDOK04 2009 703 Historic

§ 4.

For uddannelsen gælder de regler om erhvervsakademiuddannelser, der er fastsat i bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, herunder regler om formål, niveau, videngrundlag, praktik, indhold og tilrettelæggelse, varighed og struktur, adgang, lærerkvalifikationer, prøver og eksamen, studieordning og merit.

BEK H#LOKDOK04 2009 703 Historic

§ 5.

Undervisningsministeriet kan tillade fravigelse af bekendtgørelsen som led i forsøg.

Ved forsøg fastsættes samtidig forsøgets varighed og rapporteringsform.

Stk. 2.

Ministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det findes begrundet i usædvanlige forhold.

BEK H#LOKDOK04 2009 703 Historic

§ 6.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2009 og har virkning for studerende, der påbegynder uddannelsen den 1. august 2009 eller senere.

Stk. 2.

Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 621 af 18. juni 2007 om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for produktion (produktionsteknolog AK).

Stk. 3.

Uddannelsesinstitutionen kan tilrettelægge overgangsordninger, således at studerende, der følger uddannelsen efter de tidligere regler, jf. stk. 2, kan fuldføre uddannelsen efter reglerne i denne bekendtgørelse.

BEK H#LOKDOK04 2009 703 Historic

Bilag 1

Mål for læringsudbytte for erhvervsakademiuddannelse inden for produktion

Mål for læringsudbyttet omfatter den viden, de færdigheder og kompetencer, som en produktionsteknolog skal opnå i uddannelsen.

Viden

Den uddannede skal have viden om

1)

virksomheders anvendte tekniske, organisatoriske, økonomiske, kvalitets- og miljømæssige teorier og metoder inden for produktion, produktudvikling samt teknisk salg og indkøb,

2)

tekniske, organisatoriske, økonomiske, kvalitets- og miljømæssige begreber og metoder og forståelse af virksomhedernes anvendelse af disse begreber og metoder inden for produktion, produktudvikling samt teknisk salg og indkøb og

3)

globalisering og internationale udviklingstendenser.

Færdigheder

Den uddannede kan

1)

anvende tekniske, innovative, kreative og analytiske færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse i virksomheder inden for produktion, produktudvikling samt teknisk salg og indkøb,

2)

vurdere praksisnære problemstillinger inden for tekniske, organisatoriske, økonomiske, kvalitets- og miljømæssige områder og opstille løsningsmuligheder samt

3)

anvende teknisk dokumentation og kalkulation til formidling af praksisnære, tekniske, organisatoriske, økonomiske, kvalitets- og miljømæssige problemstillinger og løsningsforslag til samarbejdspartnere og brugere.

Kompetencer

Den uddannede kan

1)

håndtere situationer af udviklingsorienteret karakter inden for produktion, produktudvikling samt teknisk salg og indkøb,

2)

deltage i og gennemføre projektledelse af faglige og tværfaglige samarbejder med en professionel tilgang inden for produktion, produktudvikling samt køb og salg såvel nationalt som internationalt og

3)

tilegne sig færdigheder og ny viden i relation til produktion, produktudvikling og teknisk salg og indkøb i en struktureret sammenhæng.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →