Legislator Case Law & Legislation
B20090058205 DK

Bekendtgørelse om valgfri indplacering i sikringsgrupper, udstedelse af sundhedskort m.v.

17 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (17)

Statutory Text (17 Articles)

BEK H#LOKDOK04 2009 582 Historic

Bekendtgørelse om valgfri indplacering i sikringsgrupper, udstedelse af sundhedskort m.v.

BEK H#LOKDOK04 2009 582 Historic

§ 1.

En person skal vælge mellem sikringsgruppe 1 og 2 ved udstedelse af sundhedskort og meddele det til kommunen.

Stk. 2.

Forældremyndighedens indehaver eller værgen skal samtykke i valget for en person under 15 år.

Stk. 3.

En person mellem 15 og 18 år kan vælge sikringsgruppe uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver eller værgen.

BEK H#LOKDOK04 2009 582 Historic

§ 2.

Vælger en person ikke sikringsgruppe, meddeler kommunen den sikrede, forældremyndighedens indehaver eller værgen, at den sikrede indplaceres i gruppe 1, medmindre der inden for 14 dage fremsættes anmodning om valg af gruppe 2.

BEK H#LOKDOK04 2009 582 Historic

I medfør af §§ 12 og 58 i sundhedsloven, lovbekendtgørelse nr. 95 af 7. februar 2008, fastsættes

Indplacering i sikringsgruppe 1 og 2

Sundhedskort

Særligt sundhedskort

Opkrævning af gebyr

Klageadgang

BEK H#LOKDOK04 2009 582 Historic

§ 3.

Overflytning mellem sikringsgruppe 1 og 2 sker ved henvendelse til kommunen med virkning 14 dage efter, kommunen har registreret at have modtaget gebyr for nyt sundhedskort.

Fornyet overflytning mellem sikringsgruppe 1 og 2 kan tidligst finde sted 1 år herefter.

BEK H#LOKDOK04 2009 582 Historic

§ 4.

Personer, der tilflytter fra Færøerne, Grønland eller udlandet, skal ved tilmelding til folkeregisteret opfordres til at vælge sikringsgruppe.

BEK H#LOKDOK04 2009 582 Historic

§ 5.

Kommunen kan beslutte, at en gruppe 2-sikret straks skal overføres til gruppe 1-sikring og forblive under denne sikringsgruppe, når der er ydet den sikrede sygehjælp efter § 82 i lov om aktiv socialpolitik eller af rådighedsbeløbet for personlige tillæg til sociale pensioner.

Stk. 2.

Den sikrede forbliver under gruppe 1-sikring, så længe det skønnes påkrævet af hensyn til den pågældendes økonomiske forhold og behov for sygehjælp.

BEK H#LOKDOK04 2009 582 Historic

§ 6.

Regionen kan beslutte, at en gruppe 2-sikret straks skal overføres til gruppe 1-sikring og forblive under denne sikringsgruppe, i tilfælde hvor den sikrede har fået så omfattende ydelser af lægehjælp, at der må anses at foreligge misbrug af retten til tilskud efter sundhedslovens §§ 60, stk. 2 og 64, stk. 2.

Stk. 2.

Den sikrede forbliver under gruppe 1-sikring, så længe regionen skønner det påkrævet.

BEK H#LOKDOK04 2009 582 Historic

§ 7.

Alle personer, der er tilmeldt med bopæl i folkeregistret, forsynes med et sundhedskort.

Nyfødte dog tidligst, når de er navngivet.

BEK H#LOKDOK04 2009 582 Historic

§ 8.

Sundhedskortet skal indeholde oplysninger om

1)

Personnummer, navn og adresse,

2)

sikringsgruppe,

3)

for gruppe 1-sikrede den valgte læge (eller lægekompagniskab) og

4)

bopæls- eller opholdskommune, jf. dog § 15, stk. 2.

BEK H#LOKDOK04 2009 582 Historic

§ 9.

Personer, der er registreret i folkeregistret som værende uden fast bopæl (hjemløse), forsynes også med et sundhedskort.

BEK H#LOKDOK04 2009 582 Historic

§ 10.

På grundlag af kommunens registrering af borgerens indplacering i sikringsgruppe og oplysninger om valg af læge udstedes sundhedskortet af kommunen efter nærmere aftale med regionen.

BEK H#LOKDOK04 2009 582 Historic

§ 11.

Ved enhver ændring i de i § 8 nævnte oplysninger udstedes et nyt sundhedskort.

Stk. 2.

Ved udstedelse af et nyt sundhedskort afleveres tidligere udstedt kort til bopælskommunen eller tilintetgøres.

BEK H#LOKDOK04 2009 582 Historic

§ 12.

Personer, der er berettiget til lovens ydelser uden at have bopæl her i landet, kan ved henvendelse til kommunen vælge sikringsgruppe med virkning 14 dage efter, kommunen har modtaget skriftlig anmodning herom.

Fornyet skift mellem sikringsgruppe 1 og 2 kan tidligst ske 1 år herefter.

Kommunen forsyner disse personer med et særligt sundhedskort, der kan udstedes med højst 2 års gyldighed.

BEK H#LOKDOK04 2009 582 Historic

§ 13.

Kommunen opkræver et gebyr på 155 kr. (grundbeløb 2007-niveau) for hvert sundhedskort eller særligt sundhedskort, der udstedes på grund af kortets bortkomst eller ødelæggelse, eller når den sikrede ønsker ændringer i oplysningerne, jf. § 8, der kan henføres til vedkommendes egen beslutning eller handlemåde.

Dog opkræves ikke gebyr for kort, der udstedes

1)

I forbindelse med generel udskrivning af kort til alle aktivt sikrede.

2)

Når den sikrede første gang får ret til ydelser efter sundhedsloven.

3)

I forbindelse med overgang mellem hvilende og aktiv sikring, f.eks. i forbindelse med påbegyndelse eller ophør af værnepligt.

4)

Ved ændring af personnummer.

5)

I forbindelse med lægeskift som følge af praksisophør, ved ophævelse eller ændring af kompagniskabspraksis eller andre ændringer i lægepraksis, som er begrundet i beslutninger, der træffes af den enkelte læge eller regionen.

6)

I forbindelse med flytning, herunder hvis der samtidig med flytning sker lægeskift.

7)

Ved navneændring i forbindelse med indgåelse af ægteskab.

8)

Ved brud eller revner i kortet, når dette er mere end 4 år gammelt.

9)

Ved defekt ved magnetstriben, der ikke kan henføres til forkert opbevaring eller brug af kortet.

Stk. 2.

Grundbeløbet, jf. stk. 1, reguleres én gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om satsreguleringsprocent.

Det regulerede beløb afrundes til det nærmeste med 5 delelige beløb.

BEK H#LOKDOK04 2009 582 Historic

§ 14.

Klage over afgørelser efter denne bekendtgørelse kan inden 4 uger efter, at sikrede har fået meddelelse om afgørelsen, indbringes for Sundhedsvæsenets Patientklagenævn, jf. §§ 6 og 10 i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, lovbekendtgørelse nr. 24 af 21. januar 2009.

Klagen sendes til den kommune, der har truffet afgørelsen.

Stk. 2.

Inden en klage efter stk. 1 behandles af Sundhedsvæsenets Patientklagenævn, skal kommunen vurdere, om der er grundlag for at give klageren helt eller delvist medhold.

Kan kommunen ikke give klageren medhold, sendes klagen med begrundelse for afgørelsen og genvurderingen til Sundhedsvæsenets Patientklagenævn.

BEK H#LOKDOK04 2009 582 Historic

§ 15.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 2009.

Stk. 2.

Sygesikringsbeviser, der er udstedt før den 1. januar 2007, vil gælde som dokumentation for retten til ydelser efter sundhedsloven, indtil bevisets oplysninger skal ændres som følge af andre årsager end kommunalreformen.

Stk. 3.

Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 995 af 10. august 2007 om valgfri indplacering i sikringsgrupper, udstedelse af sundhedskort m.v.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →