Bekendtgørelse om beredskab for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester
Table of Provisions (9)
Statutory Text (9 Articles)
Bekendtgørelse om beredskab for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester
§ 1.
Bekendtgørelsen har til formål at sikre et beredskab for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester med henblik på i en beredskabssituation at kunne videreføre væsentlige funktioner i samfundet, som udføres under anvendelse af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester.
§ 2.
Ved et beredskab for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester forstås i denne bekendtgørelse planlægning og udførelse af foranstaltninger, der er nødvendige for at opretholde eller genetablere samfundsvigtig elektronisk kommunikation i beredskabssituationer.
Stk. 2.
Ved en beredskabssituation forstås i denne bekendtgørelse større ulykker og katastrofer og andre ekstraordinære hændelser eller kriser, hvor det er nødvendigt at indføre særlige foranstaltninger vedrørende elektroniske kommunikationsnet- og tjenester med henblik på at kunne videreføre samfundets funktioner samt yde støtte til beredskabsmyndighederne.
Stk. 3.
Ved samfundsvigtig elektronisk kommunikation forstås i denne bekendtgørelse kommunikation, der foregår via elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, og som er nødvendig med henblik på videreførelse af samfundets funktioner under forhold som nævnt i stk. 2.
Stk. 4.
Ved beredskabsmyndighederne forstås i denne bekendtgørelse forsvaret, politiet, redningsberedskabet og de myndigheder, der indgår i den civile sektors beredskab.
Stk. 5.
I det omfang denne bekendtgørelse refererer til begreber, som er defineret i lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, henvises til de i loven fastlagte definitioner.
I medfør af § 86 og § 112, stk. 2 og 3, i lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, jf. lovbekendtgørelse nr. 780 af 28. juni 2007, som ændret ved lov nr. 325 af 30. april 2008, fastsættes
Formål
Definitioner
Planlægning og gennemførelse af beredskabet
Krisestyring
Straffebestemmelser
Ikrafttræden
§ 3.
IT- og Telestyrelsen fastsætter nærmere regler om, at udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet og -tjenester uden omkostninger for staten skal foretage nødvendig planlægning og træffe nødvendige foranstaltninger for at sikre samfundsvigtig elektronisk kommunikation i beredskabssituationer og i andre ekstraordinære situationer, herunder regler om
1)
En fortrinsstilling for særligt udpegede abonnenter ved benyttelsen af offentlige elektroniske kommunikationsnet og -tjenester – om fornødent ved begrænsning af andre abonnenters adgang i almindelighed til disse net og -tjenester.
2)
Tilvejebringelse og opretholdelse af samfundsvigtig elektronisk kommunikation til brug for beredskabsmyndighederne, herunder prioritering af faste kredsløb til beredskabsmæssige formål.
Stk. 2.
IT- og Telestyrelsen fastsætter desuden nærmere regler om, at ejere af elektroniske kommunikationsnet, der anvendes til formidling af offentlige elektroniske kommunikationstjenester, skal
1)
Udarbejde beredskabsplaner baseret på en dokumenteret risikostyringsproces.
2)
Sikre beskyttelse af kritisk elektronisk infrastruktur.
3)
Planlægge og deltage i øvelsesaktivitet.
Stk. 3.
IT- og Telestyrelsen kan, i det omfang det er nødvendigt for at sikre opretholdelsen af samfundsvigtig elektronisk kommunikation, pålægge udbydere af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, der ikke er offentligt tilgængelige, at overholde de regler, der fastsættes af IT- og Telestyrelsen efter stk. 1 og stk. 2.
§ 4.
I en beredskabssituation, jf. § 2, stk. 2, hvor det efter IT- og Telestyrelsens skøn er nødvendigt at indføre særlige foranstaltninger, forestår IT- og Telestyrelsen krisestyring.
Stk. 2.
Som led i IT- og Telestyrelsens krisestyring efter stk. 1 varetager styrelsen koordinering og prioritering af beredskabsmyndighedernes behov for samfundsvigtig elektronisk kommunikation.
§ 5.
IT- og Telestyrelsens krisestyring i henhold til § 4, stk. 2, omfatter følgende
1)
Påbud til udbydere af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester om prioritering af retablering af elektronisk infrastruktur med henblik på afvikling af samfundsvigtig elektronisk kommunikation.
2)
Påbud om, hvilke forbindelser eller tjenester hos udbydere af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester der skal dækkes af begrænsede fremføringsmuligheder i nettene.
3)
Påbud til udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet og -tjenester om generel begrænsning af trafikken i elektroniske kommunikationsnet og -tjenester ved iværksættelse af de af udbyderne forberedte foranstaltninger jf. regler fastsat i medfør af § 3, stk. 1, nr. 1.
Stk. 2.
IT- og Telestyrelsen giver ejere af elektroniske kommunikationsnet, der anvendes til formidling af offentlige elektroniske kommunikationstjenester, påbud om at iværksætte akutte sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af infrastrukturen, hvis der efter IT- og Telestyrelsens skøn foreligger en sikkerhedsmæssig trussel af betydning for ejerens udbud af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, herunder trusler i relation til krise og krig, terror eller sabotage.
§ 6.
Med bøde straffes den, der ikke efterlever en forpligtelse pålagt i medfør af § 5 eller fastsat i regler udstedt i medfør af § 3.
Stk. 2.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 7.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2009.
Stk. 2.
Bekendtgørelse nr. 370 af 21. maj 2008 om teleberedskab ophæves.