Legislator Case Law & Legislation
B20090039305 DK

Bekendtgørelse om krav til tolke, der anvendes af myndigheder på Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations område

13 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (13)

Statutory Text (13 Articles)

BEK H#LOKDOK04 2009 393 Valid

Bekendtgørelse om krav til tolke, der anvendes af myndigheder på Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations område

BEK H#LOKDOK04 2009 393 Valid

§ 1.

Rigspolitiet fører en fortegnelse over tolke, der kan anvendes til tolkning og oversættelse inden for Justitsministeriets område (Rigspolitiets tolkeoversigt).

BEK H#LOKDOK04 2009 393 Valid

§ 2.

Myndigheder på Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations område rekvirerer og anvender tolke, der er opført på Rigspolitiets tolkeoversigt, jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 2.

Anvendelsen af Rigspolitiets tolkeoversigt skal ske i overensstemmelse med de regler, som Justitsministeriet har fastsat herom.

Stk. 3.

Til mundtlig tolkning og oversættelse kan der undtagelsesvist anvendes tolke, som ikke er opført på Rigspolitiets tolkeoversigt, hvis der ikke er tolke opført på oversigten, der er godkendt til tolkning af et sprog eller en dialekt, som der konkret er behov for, jf. § 3.

Stk. 4.

Til skriftlig tolkning og oversættelse kan der undtagelsesvist anvendes tolke, som ikke er opført på Rigspolitiets tolkeoversigt, hvis der konkret er behov herfor, jf. § 3.

BEK H#LOKDOK04 2009 393 Valid

I medfør af § 46 f i udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 808 af 8. juli 2008, fastsættes

Kapitel 1

Rigspolitiets tolkeoversigt

Kapitel 2

Krav til tolke, der anvendes på Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations område

Kapitel 3

Tolkens funktion, inhabilitet og tavshedspligt

Kapitel 4

Tolke, der ikke vurderes egnede til at varetage tolkeopgaver

Kapitel 5

Ikrafttræden

BEK H#LOKDOK04 2009 393 Valid

§ 3.

Myndigheder på Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations område kan som udgangspunkt alene anvende en tolk i medfør af § 2, stk. 3 eller 4, hvis tolken er

1)

professionelt beskæftiget som tolk, eller

2)

tilknyttet et professionelt tolkebureau.

BEK H#LOKDOK04 2009 393 Valid

§ 4.

Myndigheder på Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations område kan alene anvende en tolk, der er omfattet af § 2, stk. 3 eller 4, hvis tolken ikke har forbindelse til myndigheder, organisationer eller udenlandske repræsentationer m.v., der kan give anledning til at rejse tvivl om, hvorvidt den pågældende vil kunne varetage arbejdet som tolk upartisk.

Dette gælder bl.a. tolke med

1)

ansættelsesmæssig tilknytning til institutionerne inden for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations område,

2)

ansættelsesmæssig tilknytning til politiet, anklagemyndigheden eller domstolene,

3)

ansættelsesmæssig tilknytning til udenlandske repræsentationer,

4)

ansættelsesmæssig tilknytning til udenlandske myndigheder og institutioner m.v., hvis opgave omfatter tilvejebringelse af efterretningsmæssige oplysninger, eller

5)

som fungerer som repræsentanter for udenlandske myndigheder.

Stk. 2.

Hvis myndigheden på Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations område skønner, at en tolks forbindelse til bestemte institutioner m.v., jf. stk. 1, er af mindre betydende karakter, kan myndigheden efter omstændighederne træffe beslutning om at anvende tolken.

BEK H#LOKDOK04 2009 393 Valid

§ 5.

En tolk, der er omfattet af § 2, stk. 3 eller 4, skal i sin adfærd og sit arbejde som tolk optræde som uvildig og neutral formidler af kommunikation og skal herunder søge at oversætte alle sproglige ordvalg, nuancer og vendinger, således at kommunikationen formidles bedst muligt.

Stk. 2.

Tolken skal optræde upartisk og må ikke føre privat samtale med eller modtage ydelser fra personer, som tolken skal formidle kommunikation imellem.

BEK H#LOKDOK04 2009 393 Valid

§ 6.

En tolk, der er omfattet af § 2, stk. 3 eller 4, skal straks give meddelelse til den rekvirerende myndighed m.v., hvis der opstår tvivl om, hvorvidt tolken i forbindelse med en tolkning eller oversættelse vil kunne blive anset for inhabil efter forvaltningslovens § 3.

Stk. 2.

Tolken har pligt til straks at give meddelelse til den rekvirerende myndighed m.v., hvis tolken ikke er i stand til at formidle kommunikationen bedst muligt, jf. § 5.

BEK H#LOKDOK04 2009 393 Valid

§ 7.

En tolk, der er omfattet af § 2, stk. 3 eller 4, har tavshedspligt med hensyn til fortrolige oplysninger, som tolken modtager i forbindelse med arbejdet som tolk.

Stk. 2.

Den rekvirerende myndighed kan fastsætte vilkår om opbevaring og tilbagelevering af skriftligt materiale, som udleveres til tolke med henblik på oversættelse.

BEK H#LOKDOK04 2009 393 Valid

§ 8.

Den rekvirerende myndighed skal informere en tolk, der er omfattet af § 2, stk. 3 eller 4, om tolkens forpligtelser, jf. §§ 5-7, forud for udførelsen af tolkeopgaven.

BEK H#LOKDOK04 2009 393 Valid

§ 9.

I tilfælde omfattet af § 2, stk. 3, hvor der anvendes en tolk, som ikke behersker dansk, skal der ved udførelsen af tolkeopgaven samtidig anvendes en tolk, der er opført på Rigspolitiets tolkeoversigt til tolkning fra det sprog, som tolken oversætter til, til dansk.

Stk. 2.

Hvis myndigheden på Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere eller Integrations område skønner, at det ved udførelsen af tolkeopgaven er ubetænkeligt at anvende tolken, der ikke behersker dansk, uden samtidig at anvende en på Rigspolitiets tolkeoversigt opført tolk, der oversætter til dansk, kan myndigheden undtagelsesvist træffe beslutning om at undlade samtidig at anvende en tolk, der oversætter til dansk.

BEK H#LOKDOK04 2009 393 Valid

§ 10.

En myndighed på Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations område, der bliver bekendt med, at der foreligger omstændigheder, der skaber begrundet tvivl om, hvorvidt en tolk omfattet af § 2, stk. 3 eller 4, i sit arbejde som tolk lever om til kravene i §§ 5-7, skal orientere de øvrige myndigheder på Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations område herom med henblik på, at tolken ikke anvendes fremover.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →