Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om støtte til dyrkning af proteinafgrøder
Statutory Text (3 Articles)
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om støtte til dyrkning af proteinafgrøder
§ 1
I bekendtgørelse nr. 1517 af 22. december 2004 om støtte til dyrkning af proteinafgrøder, som ændret ved bekendtgørelse nr. 308 af 28. marts 2007, foretages følgende ændringer
1.
Efter § 2 indsættes
§ 2a.
Hvis en bedrift overdrages i sin helhed, inden ansøger har opfyldt samtlige betingelser for udbetaling af den ansøgte støtte til proteinafgrøder, skal der indsendes en producentskifteerklæring til FødevareErhverv.
Indsendelse af erklæringen er en betingelse for ydelse af støtte.
I erklæringen påtager erhverver sig det fulde ansvar for overholdelse af de i 1. punktum nævnte betingelser.
Producentskifteerklæringen skal indgives på en særlig blanket, der fås via FødevareErhvervs hjemmeside eller ved henvendelse til FødevareErhverv.
Producentskifteerklæringen skal være direktoratet i hænde senest 8 uger efter producentskiftet.
Stk. 2.
Hvis en bedrift overdrages i sin helhed, inden den ansøgte støtte er udbetalt, vil støtten uanset overdragelsen blive udbetalt til overdrageren, medmindre overdrageren ved en transport overfører støtten til erhververen.
§ 2
Bekendtgørelsen træder i kraft den 16. januar 2009.